Er du klar til deflation ?

Hvad siger du Thomas til denne artikel ?

De negative renter er udtryk for en kronisk mangel på efterspørgsel i økonomien, og når renterne ikke kan falde længere, så kan resultatet blive deflation

klogeaage 35 skrev:Hvad siger du Thomas til denne artikel ?

De negative renter er udtryk for en kronisk mangel på efterspørgsel i økonomien, og når renterne ikke kan falde længere, så kan resultatet blive deflation

Hmm... nu er problemet ikke så meget de faldende renter, som overvurdering af aktiverne.
Det betyder, at investeringer vil (efter Tobins Q) yderligere forringe aktiverne - fordi investeringerne (i f.eks. boliger) vil ligge under ejendomsværdierne.

Det andet er, at deflationen vil komme som følge af lavere råvarepriser. De vil blive fremskyndet af investeringerne (når renten er negativ, så er det svært ikke at få investeringskalkulerne til at hænge sammen. Det vil presse råvarepriserne - f.eks. vind- og solenergi er principielt knald i låget. Men igen, hvad skal man investere i som alternativ. Afkastet på disse investeringer kommer som resultat af lavere råvarepriser.
Nu kommer miljøfimsernes investeringer ikke til at betyde noget videre, fordi gevinsten vil komme gennem en bedre distribution og udnyttelse af bestående ressourcer.

Sammenligningen med 1930'erne halter, fordi den reelle baggrund var affolkningen af landområderne - hvilket ikke er særlig relevant i dag - der er ikke mange landbrug tilbage. Dér, hvor vi har befolkningsoverskuddet er blandt skolelærere og banksvin.

Men der vil ikke komme en generel deflation, fordi reallønnen vil stige i de brancher, der rationaliserer. Arbejdstime indholdet i produktionen vil være den samme. Det er ikke fordi folk bliver arbejdsløse.

Thomas skrev:

klogeaage 35 skrev:Hvad siger du Thomas til denne artikel ?

De negative renter er udtryk for en kronisk mangel på efterspørgsel i økonomien, og når renterne ikke kan falde længere, så kan resultatet blive deflation

Hmm... nu er problemet ikke så meget de faldende renter, som overvurdering af aktiverne.
Det betyder, at investeringer vil (efter Tobins Q) yderligere forringe aktiverne - fordi investeringerne (i f.eks. boliger) vil ligge under ejendomsværdierne.

Det andet er, at deflationen vil komme som følge af lavere råvarepriser. De vil blive fremskyndet af investeringerne (når renten er negativ, så er det svært ikke at få investeringskalkulerne til at hænge sammen. Det vil presse råvarepriserne - f.eks. vind- og solenergi er principielt knald i låget. Men igen, hvad skal man investere i som alternativ. Afkastet på disse investeringer kommer som resultat af lavere råvarepriser.
Nu kommer miljøfimsernes investeringer ikke til at betyde noget videre, fordi gevinsten vil komme gennem en bedre distribution og udnyttelse af bestående ressourcer.

Sammenligningen med 1930'erne halter, fordi den reelle baggrund var affolkningen af landområderne - hvilket ikke er særlig relevant i dag - der er ikke mange landbrug tilbage. Dér, hvor vi har befolkningsoverskuddet er blandt skolelærere og banksvin.

Men der vil ikke komme en generel deflation, fordi reallønnen vil stige i de brancher, der rationaliserer. Arbejdstime indholdet i produktionen vil være den samme. Det er ikke fordi folk bliver arbejdsløse.

Her et udpluk af dit indlæg i dag Thomas ,(hvor mange involverede ikke kan blive enige)   :

Man skal slet ikke tage fejl: Rusland og Iran har en fælles interesse i høje oliepriser. Her er Tyrkiet med på holdet, fordi den olie må passere gennem Tyrkiet og Tyrkiet kan tjene helt pænt for transmissionsafgifter. Det er så sandsynligvis baggrunden for Irans offensive handlinger mod Saudi Arabien - hvis Saudi for alvor åbner for oliehanerne, så er det forbi med de høje oliepriser.
Det er de amerikanske olieselskaber (og de havde rent faktisk Tillerson som udenrigsminister) interesse: Nemlig at overtage oliemarkedet; men til de høje priser. Derfor skulle skattelettelserne igennem! Olieselskaberne vil tage fortjenesten i USA og betale skatten i USA - forudsat, at denne skat er tilstrækkelig lav. Med de udvindingsafgifter, som bl.a. de arabiske lande pålægger olieselskaberne, så er olien fra disse lande bestemt meget højt beskattet. Naturligvis vil de amerikanske olieselskaber foretrække at betale en lavere skat i USA og så købe olien i f.eks. Saudi Arabien. ???

Vil samfundet med alle disse løse ender ,worldvide ,ikke længere, tolerere karteldannelser i energien  og derfor gå NYE veje som beskrevet i artiklen ?

Citat fra artikel :
Næste gang vi rammer en økonomisk krise tror vi, at deflationen vil komme til overfladen og udløse en ny politisk omstilling. Det vil sandsynligvis være i form af store investeringer i en ny klimavenlig infrastruktur!

Alene  i dag eroderer kartellet :
https://m.energiwatch.dk/article/11691996


Spørgsmålet til en million :
Ville du med de info, der var dengang og nu  ,kunne/kan  havde forudse(t)de opgange ,i  nye værktøjer/tiltag  ,der trak/trækker  økonomerne op igen ,efter de krak og deflasioner der indløbet , de sidste 200 år,der  har ramt verden ?

klogeaage 35 skrev:

Thomas skrev:

klogeaage 35 skrev:Hvad siger du Thomas til denne artikel ?

De negative renter er udtryk for en kronisk mangel på efterspørgsel i økonomien, og når renterne ikke kan falde længere, så kan resultatet blive deflation

Hmm... nu er problemet ikke så meget de faldende renter, som overvurdering af aktiverne.
Det betyder, at investeringer vil (efter Tobins Q) yderligere forringe aktiverne - fordi investeringerne (i f.eks. boliger) vil ligge under ejendomsværdierne.

Det andet er, at deflationen vil komme som følge af lavere råvarepriser. De vil blive fremskyndet af investeringerne (når renten er negativ, så er det svært ikke at få investeringskalkulerne til at hænge sammen. Det vil presse råvarepriserne - f.eks. vind- og solenergi er principielt knald i låget. Men igen, hvad skal man investere i som alternativ. Afkastet på disse investeringer kommer som resultat af lavere råvarepriser.
Nu kommer miljøfimsernes investeringer ikke til at betyde noget videre, fordi gevinsten vil komme gennem en bedre distribution og udnyttelse af bestående ressourcer.

Sammenligningen med 1930'erne halter, fordi den reelle baggrund var affolkningen af landområderne - hvilket ikke er særlig relevant i dag - der er ikke mange landbrug tilbage. Dér, hvor vi har befolkningsoverskuddet er blandt skolelærere og banksvin.

Men der vil ikke komme en generel deflation, fordi reallønnen vil stige i de brancher, der rationaliserer. Arbejdstime indholdet i produktionen vil være den samme. Det er ikke fordi folk bliver arbejdsløse.

Her et udpluk af dit indlæg i dag Thomas ,(hvor mange involverede ikke kan blive enige)   :

Man skal slet ikke tage fejl: Rusland og Iran har en fælles interesse i høje oliepriser. Her er Tyrkiet med på holdet, fordi den olie må passere gennem Tyrkiet og Tyrkiet kan tjene helt pænt for transmissionsafgifter. Det er så sandsynligvis baggrunden for Irans offensive handlinger mod Saudi Arabien - hvis Saudi for alvor åbner for oliehanerne, så er det forbi med de høje oliepriser.
Det er de amerikanske olieselskaber (og de havde rent faktisk Tillerson som udenrigsminister) interesse: Nemlig at overtage oliemarkedet; men til de høje priser. Derfor skulle skattelettelserne igennem! Olieselskaberne vil tage fortjenesten i USA og betale skatten i USA - forudsat, at denne skat er tilstrækkelig lav. Med de udvindingsafgifter, som bl.a. de arabiske lande pålægger olieselskaberne, så er olien fra disse lande bestemt meget højt beskattet. Naturligvis vil de amerikanske olieselskaber foretrække at betale en lavere skat i USA og så købe olien i f.eks. Saudi Arabien. ???

Vil samfundet med alle disse løse ender ,worldvide ,ikke længere, tolerere karteldannelser i energien  og derfor gå NYE veje som beskrevet i artiklen ?

Citat fra artikel :
Næste gang vi rammer en økonomisk krise tror vi, at deflationen vil komme til overfladen og udløse en ny politisk omstilling. Det vil sandsynligvis være i form af store investeringer i en ny klimavenlig infrastruktur!

Alene  i dag eroderer kartellet :
https://m.energiwatch.dk/article/11691996


Spørgsmålet til en million :
Ville du med de info, der var dengang og nu  ,kunne/kan  havde forudse(t)de opgange ,i  nye værktøjer/tiltag  ,der trak/trækker  økonomerne op igen ,efter de krak og deflasioner der indløbet , de sidste 200 år,der  har ramt verden ?

Selvfølgelig eroderer kartellet: Når en så stærk industrination som Tyskland prøver at finde udveje ud af en afhængighed, så vil der ske noget på sigt.
Atomkraften var ikke vejen frem, fordi den kræver nogle sikkerhedsforanstaltninger, der gør, at den ikke kan bruges nær beboede områder. Det giver lange transmissionledninger - og frem for alt en dårlig udnyttelsesgrad - fordi restvarmen fra atomkraftværket ikke kan udnyttes.

Et kartel/monopol er i princippet ustabilt - simpelt hen fordi, det vil blive udnyttet, hvorefter alternativerne begynder at blive interessante - rent økonomisk.

Jeg ville og gjorde til en vis grad også kunne forudsige i brede termer. Historien gentager ikke sig selv; men den rimer.
Der er f.eks. ikke noget nyt i skolelærere og banksvin. Det er administration for administrationens skyld. Der er f.eks. ingen tvivl om at den katolske kirke gav Danmark en vældig fremdrift i Middelalderen, fordi det kunne praktisk lade sig gøre at administrere hele landet - hvilket det ikke kunne under Gorm den Gamle. Problemet var bare et kæmpe proletariat af klerke (dvs. præster uden kald) og ufaglærte altertavlepolerere.

Der er to fundamentale kræfter, der virker til en stadig højere produktivitet: Skala-fordele og rationaliseringer.
Skala fordelene er besparelser, som er rimelig proportionale med antallet af totalt producerede enheder. Da skala fordelene kræver en koncentration og dermed bevæger sig over mod monopol, så vil skala fordelene - på et tidspunkt - blive spist op af monopolers profitmaksimering og af arbejdskraftens stigende lønkrav. Det er jo veldokumenteret, at Fords arbejdere på samlebåndet tjente ganske udforholdsmæssigt godt ifht. andre arbejdere. Hvor er den amerikanske bilindustri i dag? Bare tag til Flint i Michigan og de andre rustbæltestater.

På et tidspunkt bliver profitten for både kapitalen og medarbejderne så stor, at alternativer har muligheder for at komme til. Hvor er telefonselskaberne i dag? Eller aviserne?

Der er et stadigt deflatorisk pres - ikke ret stort: 1-2% om året; men det virker ligesom tyngdekraften. Tyngdekraften er en svag kraft ifht. den elektromagnetiske. Tyngdekraften virker bare altid også over lange afstande - virkningen er ikke noget, der går hurtigt.

Det gør at renten finder sin natur. Den del af renten, der blot er en kompensation af rationaliseringer og produktionsskala er på 1, 2 til 3% om året. Væksten i den britiske økonomi var ingenlunde på noget tidspunkt overbevisende 1-1½% om året. Den tyske økonomi var fra før 1. verdenskrig og til slutningen af 2. verdenskrig på noget, der minder om det dobbelte.

Det er derfor, at logaritmen til tiden er proportional med logaritmen til renten.

Det er nok ikke en særlig epokegørende konstatering. Jeg tænker her altid tilbage til professor Vibe-Petersens første forelæsning i Nationaløkonomi, hvor han sablede lærerindevrøvlet i "Grænser for Vækst" ned - ud fra ganske enkle økonomiske argumenter. Vibe-Petersen var hadet i landbruget, som han rent faktisk vidste en del om - fordi han sagde, at alle de ineffektive små gårde måtte se at blive lagt sammen og rationalisere - det var bonderøvene ikke glade for at høre.

Hvor det hele ender, kan økonomer ikke forklare, så læserens eget bud kan såmænd være lige så godt som alle andres.

klogeaage 35 skrev:Hvor det hele ender, kan økonomer ikke forklare, så læserens eget bud kan såmænd være lige så godt som alle andres.

Spørgsmålet er: Hvorfor de ikke kan forklare det!

Sagen er: Det kan de sagtens; men ingen gider høre efter!

Så langt øjet rækker!

Det er særligt strukturelle forhold, der lægger til grund for den lave rente. Avisen henviser til en analyse fra Nationalbanken, der viser, at det underliggende strukturelle renteniveau er faldet markant siden 1990erne. Dengang var den såkaldte naturlige realrente fire pct. I dag er den minus to pct.

Den bedste rente opnår man ved at betale sin gæld. Men én gang flextumpe, altid idiot!