Økonomerne har svært ved at spå.

af Thomas Søn Dec 09, 2018 7:16 am

Det har de sådan set ikke, hvis de véd, hvad de fumler med.

Man har jo vidst siden 1930'erne, at det nytter ikke at sænke renten efter et vist punkt.
Opsparingen er måske nok steget; men ikke netto-opsparingen, fordi der ikke bliver betalt af på gælden.
Forbrug er i højeste grad et generationsfænomen: Forstået på den måde, at man under uddannelse og med småbørn bruger mere end man producerer.
- Når der så reelt ikke er nogen vækst i befolkningen, så er det nok fordi der ikke bliver født specielt mange.
- Den befolkningstilvækst, der er kommer, skyldes levetiden er forlænget. Før 1. verdenskrig var det hovedsaglig kvinderne, der døde som følge af barsel. Hertil kom så infektionssygdommene, som relativt nemt kureredes med antibiotika. I dag er det mændenes levetid, der stiger - fordi nedslidning aftager kraftigt.
- Uddannelse er der jo ikke noget af: Det er ren middelalder, hvor uvidende munke bræger deres inkompetence til hoben.
At der ikke er inflation er noget af en tilsnigelse: Vi ser jo, at økonomier, som den kinesiske, den russiske og venezuelanske, der rabler inflationen reelt af sted - men det giver sig udslag i at deres valuta er uanvendelig. Målt i USD eller EUR er der ikke nogen inflation; men det overser, at resten af verden (i større eller mindre grad) rabler af sted.
Det betyder også, at det man troede var råvarer - det er det ikke mere: Dels fordi f.eks. energi er prissat alt, alt for højt. Aberne havde troet, at forbrugerne ville blive ved med at betale bestikkelse til dem - udpræget i Venezuela. Det vil de da ikke!
Når renten reelt er negativ - vi ser hvordan Nationalbanken lykkes helt fint at holde -2/3% i årlig rente. Har man så et skørt vindmølleprojekt, der ikke kan give noget afkast - måske 1% efter inflation - så er det jo strålende i sammenligning med at tabe 2/3% - vi taler her om 1½-2% i reelt afkast, hvilket er det man kan forvente i produktivitetsforbedring på samfundsplan (altså om året). Der er en naturlig og helt fundamental bevægelse fra de varer, der er prissat for højt. Forbrugere er nu engang dumme svin, der er på udkik efter en god handel.
Jeg husker på Grønland, hvor man ville løbe ind i forsyningsproblemer med drikkevandet og derfor ville udbygge vandforsyningen - jeg kom så med det revolutionerende forslag, at man i stedet stoppede nogle af huller i vandledningerne (og det var ikke ret mange) - det kostede 1/10 og så var politikerne og entreprenørerne skide sure, fordi deres bestikkelse og groteske profitter forsvandt.
Jeg husker tallene som et ledningstab på 30%, der blev reduceret til 10% og den reelle forsyning steg altså til 90/70 dvs. små 30%. Som jeg tørt konstaterede til ingeniøridioten: "Det var lige det, Dit anlægsprojekt ville øge vandforsyningen med - ikke sandt?" Jeg blev fyret og idioten ansat ved Københavns vandforsyning.
Modellerne for makroteorien er principielt liniære og det er en approximation, der "normalt" er tilladelig, fordi på kort sigt når produktivitetsforbedringerne ikke at slå igennem. På langt (mellemlangt) sigt er det mikroteorien, der er styrende - og her spiller (som Ludwig Erhard påpegede) produktivitetsforbedringerne den afgørende rolle for væksten.
Teorien er der sådan set ikke noget galt med; det er idioterne der bruger den.
Det er problematisk, at kvajpanderne ikke kan regne: De deler med nul, de overser ganske, at liniaritet pr. definition er i modstrid med økonomiens love. Nu rækker finanslove ikke længere end et år, hvorfor snotaberne ikke er interesseret i mere - højst går perspektivet frem til næste valg.
I de betragtninger, som jeg fremkommer med i formlerne er der fejl - og det véd jeg godt - men jeg har personligt intet ud af at prædike på et intellektuelt plan - og så lader jeg være og ser - lettere underholdt på, hvordan bakteriehjernerne jager sig den ene staver i livet efter den anden.
Den manglende inflation skyldes nok så meget, at råvarepriserne er faldende. Fødevarer skal godt nok blive dyrere (ca. en fordobling); men prisen i køledisken bliver ikke nævneværdigt højere, fordi hovedparten af prisen er arbejdskraft. Hvis det så er sådan at forbrugeren får billigere biler og diesel - og varme, så er gevinsten netto - man får ikke flere penge mellem hænderne; men man får mere for dem.
Disse love gælder også for forsvarsudstyr: En Huitfeldt-fregat har størrelse og slagkraft som en destroyer (den kvalitative inddeling er traditionelt: Patrulje, korvet, fregat, destroyer, krydser og slagskib). Fregatten er traditionelt det mindste skib, der er i stand til at operere i længere tid uden infrastruktur-støtte) - på den anden side har den den dobbelte udholdenhed, det halve vedligehold og den halve besætning. Uanset hvordan vi måler det, så er produktivitet firdoblet (ca.) på 30 år (målt på ibrugtagningsår for Iuel-klasse korvetterne og Huitfeld-fregatterne).
4^(1/30) er som bekendt 4-5% årlig produktivitetsvækst.
Lad os da for pokker få bygget nogle flere af dem. Der skal så lidt mere moderne våben om bord - og det er ikke overvældende - meget af det kan fås ved allieredes skrotning af deres skrammel. Spanien har stadig Hawk luftværnsmissiler, som vi anskaffede i 1960 - dvs. for 60 år siden, mon ikke vi kan få noget, der bare er 30 år gammelt for skrotningsprisen. Der skal så moderne udstyr på alligevel - hvorfor bruge Tomahawk, hvis vi kan få Storm Shadow. De koster det halve pr. stk. Ikke at der er noget i vejen med Tomahawk; meeeeen.... skal vi ikke lige ud af middelalderen, når nu lejlighed byder sig? Storm Shadow har dobbelt hastighed - godt nok kun 1/2-1/3 rækkevidde; men da hovedparten af verdens befolkning lever tæt på kysten (det indre af Mongoliet og Grønland har én ting til fælles: Der er ikke nogen mennesker) - en del af Tomahawks ødelæggende virkning kommer fra brændsel, der ikke er forbrugt - de to har samme sprænghovedvægt.