Nær luftstøtte?

Ingen tvivl om, at A-10 er alt rigeligt mod håndklædehoveder på Toyota'er; men det er ikke det scenarie, der lægges op til - mere.

Lad os prøve at se på basal fysik:

kanon_________	V0/m/s______	(V0 + VA-10)/m/s____	½ mv2 (index=100)	kadance granater/minut____	effekt (index=100)
Bushmaster II 30 mm...	1000	-	100	200	100
GAU-8 30 mm.	1000	1150	133	3900	2600

Tabellen viser argumentet for nærstøtte fra fly:

1. Dels er der en 1/3 større gennemslagskraft mod beskyttelsen.
   
2. Dels, at hvis den rammer, så rammer den en helvedes masse - enten kommer der masser af huller i samme mål eller også rammes en masse mål, der befinder sig samlede.
   

Det kan alt sammen være helt fint mod håndklædehoveder, der bevæger sig tæt i kolonne i upansrede køretøjer: Ét "strafing run" udsletter helt enkelt kolonnen og ikke bare enkelte køretøjer.

Mod trænede tropper er sagen imidlertid en ganske anden:

• Køretøjerne er beskyttede - ikke specielt meget;
  
  
  
  • men det er nok til at undgå artilleri, hvis granater har en flyvetid på 1-2 minutter - eller med en hastighed på 60 km/t for forsyningskøretøjer. dvs. granaterne rammer (uden gætværk) der hvor køretøjerne var i affyringsøjeblikket: Dvs. forbi med 1-2 km.
    
  • Nato STANAG niveau 2 beskytter mod 7,62 mm panserbrydende fra et baghold. Det er så ikke nok til at modstå en 30 mm fuldtræffer; men regner man med at der ikke rammes vinkelret og fra større afstand, så skal der mere til; men stadig vil et fly med mængden af projektiler kunne have en effekt.
    
  • STANAG giver også beskyttelse mod hastigt nedlagte miner. Egentlige minefælder, hvor 4 panserminer er sat over hinanden - ikke så godt.
    
  
  Det er derfor et Hjemmeværn virker så godt i sikring af fremrykkeveje. Deres patruljering vil med god sandsynlighed finde "kratluskere", der formentlig vil vælge at stikke af inden der sker noget.
  
• Køretøjerne vil - med et minimum af varsel - vige ud i terræn og sprede sig. Det beskytter mod artilleri, fordi det er begrænset hvor mange salver et batteri vil affyre fra én position. Det kunne jo være, at man ikke fik lov til at fyre mere end 1-2 inden ilden fra fjendens "counter battery fire" hamrede ned.
  

Det er derfor, man skal lægge mærke til, at af de lastbiler man har bestilt hos Scania er 2/3 - foruden at være terrængående - også pansrede.
De upansrede køretøjer kan bemandes med værnepligtige, fordi de vil aldrig komme så langt frem mod ildlinjen, at artilleriild og "små grønne mænd" bliver til et problem.
De psykopatiske skolelærere fra Enhedslisten o.lign. gider erfaringsmæssigt ikke lægge sig på lur længe nok til at være en overvejelse - de forbliver en politisag: Mestendels "crowd control" af vrælende rollator-chauffører.
De ubeskyttede lastbilers hovedproblem vil være helt banal plyndring - og det skal der ikke ret meget til at forhindre.
Hvis disse lastbiler får et maskingevær i tårn mod luftmål, så er det for at gøre det til en dum idé for et fly at vende tilbage for at gøre arbejdet færdigt.

Problemet er imidlertid, at vi i dag må se i øjnene, at det ikke er forhutlede bandekriminelle man skal yde luftstøtte mod; men tropper af en eller anden kvalitet, der færdes i beskyttede køretøjer. Man kan med andre ord ikke slutte fra en succes i Afghanistan eller Syrien til, at det vil virke mod et russisk angreb.
Med beskyttede køretøjer, så taler vi nok noget, der minder om STANAG niveau 4 eller måske STANAG niveau 5 for deciderede panserede køretøjer.

Der er forskellige ting man kan gøre:

• Gå op i kaliber. En forøgelse fra 30 til 40 mm. Det vil forøge den energi (alt andet lige) projektilet rammer målet med med 2 1/3 gange. Det vil forhindre, at man taler om en masse små buler frem for en gennemtrængen. Det er imidlertid ikke uproblematisk, fordi rekylkræfterne bliver minimum lige så meget forøget.
  Erfaringerne fra 2. verdenskrig gør det tvivlsomt om flyet kan holde til det. Dernæst vil alene den forøgede vægt gøre det problematisk.
  Kadancen vil også lide under en forøget kaliber, hvilket betyder, at en forøget kaliber rent faktisk kan reducere effekten i målet.
• Forøge hastigheden på flyet. Lydens hastighed er på ca. 330 m/s og 90% af det (mere end Mach 0,9 giver andre problemer, der kan overkommes; men det er noget, der begynder for alvor at koste).
  Det vil så også kun bringe index op til 160-170 for projektilenergien, hvor en A-10 har 133.

Jeg tror, at man skal erkende, at det nok er en noget bedre idé at blive i 10.000' og ramme helt præcist med en 250 lb bombe. Det vil så også være udenfor det meste luftværnsartilleri.

at A-10 har haft den effekt, at avertere for russerne, at en aktion som den i Ukraine vil være dømt til at ende i en massakre. De hvide russiske lastbiler med "nødhjælp til Ukraine" havde ikke overlevet.
Det er et forholdvis enkelt og billigt middel til at komplicere fjendens problem op på et niveau, som han ikke har råd til - rent økonomisk.