Jeanne d'Arc

Som jeg i hovedtræk forstår 100 års-krigen (der var mere end én krig og varede mere end 100 år), så var det nogle rodede familieforhold og spørgsmål om gemen plyndring.
De første mange år førte englænderne i hovedsagen guerillakrig og små beskidte overfald (generelt med nogen succes), hvorefter Henry V begynder på seriøs afklapsning - og nye taktikker, der benytter de billige bueskytter, som man havde anvendt i undertvingelsen af Wales, mens de franske riddere havde betydelige udgifter til herreekviperingshandlerne - et problem med slidstyrken - fåreskind og halm i træskoene er ikke specielt holdbare.

Ind på scenen træder et forvirret kvindemenneske (der MÅ gøres noget ved de uklædelige rustninger!) af transvestittisk overbevisning - og så hører hun underlige stemmer, der udlægges som guddommelig visdom - stadig på mode - også i Frankrig.
I den almindelige forvirring - for ikke at sige: Forbandet roderi - så giver det en basis for at samle Frankrig - til noget, der med god vilje, kan ligne et land. MEGEN god vilje!
Overordnet opgiver englænderne at bruge kræfter på frøgnaskerne og vender sig mod skotterne, der er lige så vilde og gale.

Den aktuelle parallel er Marie Krarup, der tilsvarende er oprørt over udansk påklædning og med et omfattende repertoire af fjollede og dårlige undskyldninger - erhvervet som underviser af teenagere i materie, hun heller ikke selv har fattet en brik af - og en overbevisning om, at en forvrøvlet opfattelse vinder gehør ved at blive fremsat i høj og skinger tone.
Hun har så ret så langt, at det løfter debatten en anelse fra Helle Thornings idelige mundhuggeri om så væsentlige emner i kvindekredse om fodbeklædning - men IKKE ret meget.
Det egentlige fremskridt ville være om Martin Henriksens evindelige kamp med slips og rene skjorter blev skiftet ud med den (for ham) mere passende stribede fængselsbeklædning som ses på andre tegneserie-figurer. Men det kommer nok til at tage et stykke tid endnu - han skal først have hældt jorden ud af hovedet - en transaktion, der med bankernes vrangforestilling om jordpriser, kommer til at tage nogen tid.

Hvordan denne række af historiske fejltagelser af en Brexit er et forbillede for de kommende 20-30 års britiske politiske holdning - svært at sige: Men rodet og uelegant bliver det.

Marie Krarup burde i sin iver for indførelse af tidligere tiders kommunistiske diktatur i Danmark betænke Jeanne d'Arc noget sørgelige karriereafslutning som grill-kylling uden pommefrites og remoulade.