Forældelse

af Thomas Lør Maj 21, 2016 11:06 pm

Det er et kendt driftsøkonomisk og investeringsteoretisk fænomen, der kan have forskellige årsager.
Disse årsager er imidlertid væsentlige at gøre sig klar, når man skal finde ud af hvad, der bevæger sig i bagved og finde ud af, hvad den reelle værdi af et kapitalgode er. Hvilke fremtidige betalinger, man skal tilbagediskontere.

Dvs. man skal finde de reelle afskrivninger som følge af værdiforringelse.
Der er så i en investeringsbeslutning som oftest flere forskellige betragtninger, der kan lægges til grund. Derfor sammenfatter nationaløkonomer som oftest fænomenerne i deres begreber som reinvesteringer og nyinvesteringer, som er de begreber, der passer deres formål bedre.
De nationaløkonomiske begreber går så på tværs af de driftsøkonomiske betragtninger. Det er to forskellige formål, som begrebsapparatet skal tjene.

Vi kan udmærket benytte militært udstyr som eksempler, fordi det er så meget fremme i pressen i disse tider.

Nedslidning.

Det er en mulighed; men den er faktisk ualmindelig - givet et ordentligt vedligehold. Vi kan tage tilfældet med B-52, som har været i konstant brug i 60 år. Den flyver skam udmærket; men er dyr i vedligehold.
Det bliver udstyr, når man går over til kanibalisering - en ting er at man skal bruge tid på at fjerne den defekte stump; men man skal også finde og fjerne den man skal bruge i stedet, fjerne den og forsende den - for så at indbygge den til erstatning.
Det er faglært arbejdskraft og det koster tid og penge.

Det er så slemt med B-52, at man direkte - for at få motorer, der er udgået af produktion for mange herrens år siden, tager dem fra en helt anden flytype (KC-135), som man så tager og sætter andre motorer på.
Årsagen til, at man ikke gør det på B-52, er at placeringen og vægten af motorerne på vingen der var der helt afgørende konstruktionsgennembrud. Stort set hele udviklingsarbejdet gik på at place de motorer, så skidtet ikke kom i selvsving og rev vingerne af.

Som alle andre former for vedligehold er omkostningerne stigende gennem tiden. Nu er det ved at være så meget, at selvom reservedelene er gratis, så kan det bedre betale sig at bygge noget helt nyt. Det gør man nu med B-21 bomberen - hvis den bliver til noget.

Teknologisk forældelse

Dvs. den samme opgave kan udføres bedre og billigere af nyt materiel.
Her er det klassiske eksempel den canadiske Halifax-klasse fregatter. En Huitfeldt-klasse kan lave det samme, men med langt færre bemandingsomkostninger. Det er faktisk sådan at alene den reducerede bemanding alene kan betale for en udskiftning.
Halifax'en kan godt klare opgaven; men den er bare for dyr at have til at gøre det.

Betragtningen har hyppigst været anvendt omkring brændsels-/energiforbrug. Det er så en betragtning, der er lige så kortsigtet som tanken om, at der er begrænset med energi i denne verden.

Mærsk gør det med sine skibe, at de teknologisk forælder konkurrenterne: Mærsk kan leve med meget lavere fragtrater end konkurrenterne.

Ændrede opgaver

Det er fænomenet, man ikke har villet være ved ligger bag anskaffelsen af F-35.
F-16 er som sådan ikke forældet og kan flyve i mange år endnu, for de reservedele kan såmænd nok skaffes - specielt da både Norge og Holland tager dem ud af brug.
F-16 er bare for lille til at løse opgaven i Nordatlanten og den er for lille til at løse luftforsvarsopgaven i Østersøen, hvis russerne skulle finde på at anvende tidssvarende materiel der. Det sidste er næppe givet, for de skal så investere i moderne materiel - og det har de ikke råd til.
F-16 er ikke billig i vedligehold - og bliver det endnu mindre efterhånden som reservedelene og vragene bliver sjældnere.

F-35 skal fortrinsvis - hvis jeg ikke tager fejl - løse opgaven i Nordatlanten, hvor F-16 bliver alt for dyr - skal bruge lufttankning og basefaciliteter, hvor det er vanvittigt kostbart at anlægge sådanne. F-35 kan løse opgaven med ting, der er forhånden - Keflavik f.eks., der bare lige skal have en kærlig hånd.
Det interessante er, at Keflavik i sig selv er værdiløs (fordi der ikke er alternativer, hvilket indskrænker anvendeligheden); men det er noget andet, hvis man også inddrager Søndre Strømfjord i betragtningen - der er ikke mere end 700 sømil mellem de to, så man kan forlægge, hvis galt skal være.

Det, der i dette tilfælde er sagen er, at teknologien i F-35 gør helt andre løsninger relevante.