22/1 Olieprisen over 30 USD/brl.

Ja, selvfølgelig er den det!

Det er som det skal være!

På billedet, man ser hvorfor!

Lagrene er propfulde, ingen gider købe (der er ingen steder at anbringe overproduktionen), så stiger prisen naturligvis: Producenternes salgstilbud får lov til at stå. Markedet er gået illikvidt, som i december 2008.

Det er som det plejer. På et tidspunkt melder lommesmerterne sig og producenterne skal sælge olie, koste, hvad det koste vil. Lad os se om et par dage:

Enten fortsætter nedturen, eller også stiger prisen en smule for så at dykke ned til 10 USD/brl. - om det går videre derfra nedad - svært at sige.

20 USD spøgelset begynder at falme.

Nå....

Selvfølgelig gøre det ikke det!

Fulde lagre i februar ingen køber interesse.

Rusland der kan se bunden af valutakassen.

Det næste bliver påstanden om, at Saudi Arabien ikke kan låne penge.

Selvfølgelig gør de det!

Meeen så længe lagrene er fulde og alle producenterne er i alvorlig bekneb for kontanter, så er de streger i sandet ikke meget værd.

Det skal man ikke lægge for meget i.

Sagen er, at Venezuela er brudt sammen. Det kan man se af, at der er oliemangel i Venezuela. Det er jo ikke fordi man ikke sælger al den olie, man kan.

Det, jeg har hørt er, at Venezuela køber West Texas for at blande den Venezuelanske olie op, så raffinaderierne kan tage det. Derfor kan den Venezuelanske olie ikke sælges for alverden, når der skal være en fortjeneste til raffinaderiet (og tro mig, det er der).
Det synes kineserne uden tvivl er en udmærket ide.

Det kan da godt være, at West Texas og Brent sælger officielt til 45 USD/brl.; men virkeligheden ab raffinaderi er nok en noget anden.

Samtidig ser jeg, at USD falder ret så meget efter, at Yellen besluttede at gøre: Ingenting.
Et eller andet sker der.

Schludder

Vi har at gasprisen falder og falder. Ikke så meget lige nu, for forbrugerne er i en omstilling - og det tager tid; men så længe Henry Hub leverer til halv pris af russerne, så er der masser af plads nedad.

Kul stiger heller ikke noget - ikke noget videre. Der er langt til, at miner, der producerer noget lukker ned - der skal spares meget mere på vedligeholdet før der sker noget dér.

Årsagen til at olieprisen har "stabiliseret" sig er manglende efterspørgsel, hvorfor sælger ikke kan se nogen grund til at sænke prisen - han sælger jo ikke noget alligevel.

Det er kun udsigten til lagertab, der holder fra sænkning af prisen.

Ikke overraskende.
Nu kan inderne nemlig handle prisen som de fik fra smuglerne på markedet. Bare en formodning.

Det er en pris, der på den ene side ikke tillader Rusland at genvinde sit dækningbidrag, på den anden side stort nok til at gøre reinvesteringer (hvis kapitalen kan skaffes - og det kræver et forudsigeligt investeringsmiljø) interessante for langt hovedparten af forekomsterne.

Boringer på dybt vand kræver en pris på 70-80 USD/brl. for at være interessante - de kommer ikke.
Derimod er der masser af forekomster på lavt vand og land, der er interessante, fordi de kan bruge eksisterende anlæg i vidt omfang.

Der hvor produktionsbegrænsningen kommer er lande som Libyen, Marocco, Iran, Iraq, Venezuela og Rusland. Egentlig ikke fordi de er så meget ringere end andre steder; men fordi man som investor skal være afsindig for at investere de steder.
Specielt iranernes håndklædehoveder er dybt naive, hvis de tror, at man længes efter at investere i deres røverrepublik. De har masser af planer; men papir er nu engang taknemmeligt.
De tanker er omtrent lige så tåbelige som Nord Stream 2, Nabucco og South Stream.

De investeringer, der er i gang er i høj grad forbindelsesledninger og "reverse flow" - de tager tid; men er ikke specielt store.
Andre er de investeringer til shale-gas. De er også beskedne, dels fordi de bruger samme hul, dels fordi det er længe siden, man har boret et "tørt" hul.

Lande som Venezuela vil have problemer, fordi deres kilder - helt naturligt udtømmes, fordi de ikke har råd til reinvesteringer.
På et tidspunkt kommer Venezuelas oliereserver i spil igen; men nok ikke før der - igen - har været en blodig revolution. Den er så godt i gang, al den stund at mordraten i Venezuela er (mindst) 15 gange højere end i USA. Der er allerede mangel på fødevarer og bønderne laver ikke mere mad, når de ikke får betaling. Import - glem det - de har ikke til behandlingen af præsidentens sindssygdom. Spændetrøjen til at transportere ham ud af landet med - den finder man nok; men ingen vil da tage imod.

Det interessante er ikke, at prisen kommer op på 48 USD/brl.baseret på et rygte om enighed i OPEC, det er at det ikke kommer højere op!

Sagt med andre ord: Der er ikke nogen, der tror på det.

Det er ligesom på badehoteller: Vejret er altid godt i morgen.

Selvfølgelig vil Irak ikke lade kurderne løbe med markedsandelen. For slet ikke at tale om Iran eller Saudi.

Olieprisen skal MEGET langt ned.

Tyrkerne er sgu da ligeglade, de tjener pengene på transporten.

Det plejer aldrig at gå godt - for Nordea.

Når Nordea, der er så afhængig af høje oliepriser, fordi deres kunder er den russiske oliemafia, udtaler et "ønske" om mellem 40 og 60 USD/brl. Så bliver det nok en del lavere.

Jeg minder bare om, hvad der skete sidste år: Olieprisen raslede ned på 30 USD/brl.

Nu er det ikke så ikke OPEC, der styrer olieprisen generelt: Det er den billigste producent.

Det vi ser er, at lande, der er dyre i produktionen, fordi olie er højt beskattet - de hører op med at være lande: Irak, Iran, Libyen og Venezuela. Det har Sauderne så ret i.
Vi ser allerede nu, at Venezuelas produktion falder, fordi de ikke kan betale for vedligeholdet og de løbende investeringer.
Situationen i Venezuela minder mest af alt om Sovjetunionens kollaps.

Det er at långiverne (i Venezuelas tilfælde: Kina) hjemkalder deres lån, det skete også for Sovjet/Rusland. Det er derfor Rusland ikke har nogen udlandsgæld mere - ikke noget af betydning. Venezuela har gjort det, da olieprisen var 100 USD/brl., så har de oveni det beløb brugt 100 USD pr. 100 USD, de fik ind på olie og optaget gæld for at dække mankoen. Det kan man jo godt; men den gæld skal betales - og betales med olie, der er billig. Det går bare ikke - på billedet vi ser hvordan.

Spørgsmålet er om Maduro falder (trods sine manipulationer) som Ghadaffi og hvad de nu hed? Alternativet er, at landet kommer i borgerkrig - hvilket i alle tilfælde er sandsynligt, fordi der er ikke penge til noget. De nationaliserede olieforekomster vil blive solgt til investorerne, fordi det er den eneste måde, der kan rejses penge til at betale gælden. Det skete jo også i Rusland med oligarkerne.
Dernæst bliver industrien rationaliseret og udenlandsk arbejdskraft bliver bragt ind - og Venezuelas skidtvigtige petrolieros bliver fyret - sådan plejer det jo at gå. Men, men, men: Det kræver, at der er nogenlunde ro og orden, så investeringerne ikke kommer i fare - olie- og gasledninger har det skidt med bomber. Om Venezuela klarer det? Tja... Libyen og Irak klarede det ikke - slet ikke.

Overkapaciteten på tankskibe bliver brugt som lagre. I Nordsøen!

Det tyder på et større udsalg her efter jul!