Den med oboen.

af Thomas Ons Jun 17, 2015 4:34 pm

Tyvoptaget ekstranummer.

Nej, jeg har forsøgt at spørge hvem oboisten er - uden resultat.

Hvis jeg ikke tager fejl, så styrer Cecilia sine overtoner med vokalen. Første formant (F1) er givet med tonen - for at passe ind skal hun med vokalen (styrer F2 formanten) ramme en af oboens overtoner - når hun finder den: Så åbnes med maskingeværet.

Jeg tror ikke, at hun er helt klar over, hvad hun gør - udtrykt i min terminologi - men hun hører efter, hvad der lyder godt og kønt - det véd hun alt om! Læg mærke til, at hun vender ryggen til! - alligevel høres hun igennem - båret at oboen.
Det er forskelligt om det er i-i-i-i-i/e-e-e-e-e/a-a-a-a-a.

Og ja, jeg ville gerne have hørt det samme med Sabine Meyer på klarinet. Det havde lydt anderledes. Ikke dårligere; men anderledes!

af doctor Tors Jun 18, 2015 1:09 am

instrumentet ligner da en klon mellem en obo og en klarinet.

Men det er måske æselmusik i-a i-a i-a

af Thomas Tors Jun 18, 2015 3:15 am

doctor skrev: instrumentet ligner da en klon mellem en obo og en klarinet.

Men det er måske æselmusik i-a i-a i-a

Jeg skal ikke sige om det er et engelsk horn eller endog en mezzo-oboe, som Bach skrev masser for: De hedder jo "I Barocchisti" (undskyld mit dårlige italiensk), men det er en dobbelt rørblad.
Det ville i hvert fald forklare, hvorfor Sabine Meyer bruger bassethorn, der ligeledes er stemt lavere end de almindelige klarinetter.

Alle instrumenter findes jo stemt i forskellig højde. Det er jo ikke bare violin-brach-cello-kontrabas (at den sidste så ikke er en violin; men en gambe, det er noget andet).

Men her er mit øre slet, slet ikke godt nok til at høre det. Men det giver orkestret en dybere og mørkere klang.

af doctor Tors Jun 18, 2015 7:44 am

Hvad stemmer du Thomas? Altså til valget? Vi har slet ikke talt valg.
M'adora l'idol mio. Sjov overskrif, som ikke rigtig kan bruges som valgtema!!!!!!!

af Thomas Tors Jun 18, 2015 12:23 pm

doctor skrev:Hvad stemmer du Thomas? Altså til valget? Vi har slet ikke talt valg.
M'adora l'idol mio. Sjov overskrif, som ikke rigtig kan bruges som valgtema!!!!!!!

Hvorfor stemme? Folk hører jo ikke efter alligevel!

af Thomas Tirs Jul 21, 2015 8:19 pm

Den er så umiskendelig Carl Nielsen og har det brede danske grin...

Overturen fra Nozze...

De er så ens - og dog så vidt forskellige......

af doctor Ons Jul 22, 2015 10:11 pm

Carl Nielsens symfonier. - jeg fatter dem ikke. Det er lukket land.

Måske skulle jeg tage et kursus:

http://www.dr.dk/p2/pa-opdagelse-i-carl-nielsens-symfonier/2015/artikel/0227154207.htm

af doctor Ons Jul 22, 2015 10:29 pm

Nåhhh nu forstår jeg det - det er simpelthen for maskulint til at jeg kan forstå det.

Hør om symfoni nr. 4 Det uudslukkelige

af doctor Ons Jul 22, 2015 10:46 pm

Uhhh huhuhuhu nu er jeg vist inde på et ømtåleligt emne.

https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/236x/22/7d/be/227dbe59c1297b815a27a82c036cf9ec.jpg

af Thomas Tors Jul 23, 2015 2:05 am

doctor skrev:Nåhhh nu forstår jeg det - det er simpelthen for maskulint til at jeg kan forstå det.

Hør om symfoni nr. 4 Det uudslukkelige

Jeg forstår sådan set godt, at Du er forvirret!

Man sidder hele tiden med fornemmelsen af, at dér var en dejlig melodi, som man gerne ville have haft, at han gjorde noget mere ud af. Men ..... han er gået videre til noget andet. Der er ikke den samme kasten rundt med det samme tema i forskellige grupper - ikke uden, at det har fået buler under vejs og er blevet til noget andet.

Det andet, jeg lagde mærke til er, at der er nogle vidunderlige 1. musikere - man kan næsten kende dem på ordens tegnene (det er jo det Kgl. Kapel), bla. en ung første fagot, der hæver sig ved egen kraft.
Det gør organisationen af orkestret noget vanskelig og giver en række selvstændigt organiserede grupper.
Det er helt tydeligt, at det er ikke et orkester, der er sammensat for at lave plader, så en von Karajan ville ikke have interesse - og de ville næppe have respekt for ham.

Men den er meget Carl Nielsen. Han kunne nemlig ikke gøre sig færdig. Det giver gerne en 1./2. sats, der så på én eller anden måde skal afsluttes. Det kan han ikke gøre til sin tilfredshed, fordi nu er der gået så lang tid, at det ikke rigtigt passer til begyndelsen.
En Mozart har så utrolig meget "på lager", at han kan altid - når kreditorerne og opførelsen presser på - få enderne til at mødes, så må eftertiden selv finde ud af resten: Der er jo store plothuller i Nozze de Figaro, hvor Rossini skulle bruge en hel opera på at forklare Rosina, som langt fra er forklaret af Mozart - ikke ud over, at der er mere i hende end fremgår (hun er bla. den bedst begavede - og uddannede - i operaen).

Maskarade har en ouverture, som efter min mening er helt på højde med Figaro, de to sidste akter blev Carl Nielsen efter egen mening ikke færdig med. Problemet har så bare været, at havde han skrevet dem om, hvordan havde det så haft indflydelse på ouverturen. En anden ting er at f.eks. Mozart havde meget større instrumentelle problemer at forholde sig til: På hans tid var bl.a. træblæserne i en rivende udvikling og der manglede simpelt hen musikere, der kunne spille fornuftigt på pindebrændet. En klarinettist som Stadler har en usædvanlig stor rolle. Formentlig derfor er de forskellige klarinetter sådan en rodebutik.
Carl Nielsen har et stort dejligt orkester at bruge og derfor skal alle lige have en plads. Det kan gøre det forvirrende.
Meget af det Bach og Mozart lavede er præget af, at de skulle brug de forhåndenværende søm.

Carl Nielsen har derimod udfordringen, at der er så mange gode musikere, at det er svært at få dem brugt til potentialet på én gang. Derfor vakler han hele tiden mellem, at ikke blive færdig og at "overengineere".

af Thomas Tors Jul 23, 2015 3:46 am

doctor skrev:Uhhh huhuhuhu nu er jeg vist inde på et ømtåleligt emne.

https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/236x/22/7d/be/227dbe59c1297b815a27a82c036cf9ec.jpg

Njaarhh, jeg tror snarere, der er tale om kompositorisk teknik: Carl Nielsen ved såmænd godt, hvor han vil hen - men på vejen har han det med at miste orienteringen.

af doctor Tors Jul 23, 2015 7:38 am

Måske er jeg sådan en musikalsk analfabet. Tak Thomas. Det hjalp at SE instrumenterne for at forstå musikken. Her får du da alle blæserinstrumenterne på fornemste vis.

Tænk at jeg skulle blive så gammel før jeg kunne begynde at forstå Carl Nielsens symfonier. Tak Tak

Var der ikke noget med at Carl Nielsen havde været trompetist i et militær orkester?

af Thomas Tors Jul 23, 2015 9:25 am

doctor skrev:Måske er jeg sådan en musikalsk analfabet. Tak Thomas. Det hjalp at SE instrumenterne for at forstå musikken. Her får du da alle blæserinstrumenterne på fornemste vis.

Tænk at jeg skulle blive så gammel før jeg kunne begynde at forstå Carl Nielsens symfonier. Tak Tak

Var der ikke noget med at Carl Nielsen havde været trompetist i et militær orkester?

Det véd jeg faktisk ikke. Han startede som barn med violin.

Det sjove er, at han bruger messingen til faktisk at føre - men uden at blæse dem fuldt ud - her bruger han antal, frem for lunger. Det er ikke Wagner, dette her.

Carl Nielsen går for at være let "Fynsk Forår" og Shostakovitch for at være dybt deprimeret - muligt, men en vals i mol:

Jeg synes den har charme med de tunge blæsere...... det er ikke lige det man forestiller sig damerne i de store skrud danser til: Tuba....

af doctor Tors Jul 23, 2015 9:16 pm

Jamen Thomas . Det her vil interessere dig. Hele grunden til at Carl Nielsen blev musiker var :

http://museum.odense.dk/viden/carl-nielsen-anne-marie-carl-nielsen/publikationer-/spillemand-cn

Ida Marie Vorre skrev:Efter sin konfirmation i foråret 1879 kom Carl Nielsen i lære hos købmanden i Ellinge. Denne gik dog efter kun et par måneder fallit, hvilket blev held i uheld for den unge Carl, da en stilling som spillemand ved et militært musikkorps i Odense omtrent samtidig blev opslået. Der var i alt tre ansøgere til stillingen, hvoraf Carl Nielsen var den yngste. Efter en koncentreret arbejdsindsats med flittig øvning på trompet lykkedes det Carl Nielsen at konkurrere sig til stillingen, som han tiltrådte 1. november 1879 og udfyldte frem til og med udgangen af 1883.

En af de første oplevelser, Carl Nielsen i “Min fynske Barndom” refererer fra sin tid i Odense, var, da han skulle have sin uniform. At skulle iklædes sådanne fornemme gevandter var netop noget af det, han havde glædet sig mest til. Skuffelsen var derfor til at få øje på, da han på våbenkammeret måtte sande, at alle uniformerne var dobbelt for store til ham: De var tydeligvis ikke lavet til en 14-årig dreng med relativt klejn figur, og han måtte derfor vente på at få en specialsyet. Foto: Odense Bys Museer 1879.

Ifølge Marius Hegeland, der var musiker i samme militære musikkorps som Carl Nielsen, betragtede Carl Nielsen sin stilling som militærmusiker som det bedste, der kunne hænde ham, idet han nu kunne ”ikke blot leve for Musikken, men ogsaa af den”.[i] Denne udtalelse skal sammenholdes med det faktum, at det på den tid ikke var enhver musikalsk begavet sjæl forundt at gøre musikken til sin levevej. Paradoksalt nok gav Carl Nielsen i kølvandet på de massive fejringer af sin 60-års fødselsdag – mens han befandt sig på det absolutte højdepunkt af sin karriere – udtryk for en noget mindre idealistisk holdning til det at leve sit liv som kunstner: ”Ifald jeg kunne leve mit Liv om igen, vilde jeg piske alle Kunstnergriller ud af mit Hoved og gaa i Handelslære eller gøre et andet nyttigt Arbejde, hvoraf jeg til sidst kunde se et Resultat.”[ii]
Historien om Carl Nielsen ville unægtelig have formet sig noget anderledes, havde han fortsat i handelsbranchen, men som bekendt gik det ikke sådan. I stedet fik årene som militærmusiker i Odense afgørende betydning for Carl Nielsens musikalske udvikling: Det var på den tid, hans musikundervisning kom i fastere rammer, samtidig med at han mødte mennesker, der inspirerede og prægede ham – både på det musikalske og på det menneskelige plan – og ikke mindre væsentligt mennesker, der havde mulighed for at støtte den alt andet end økonomisk velbeslåede Carl Nielsen på hans videre færd i musikkens tjeneste.[iii] Før vi ser nærmere på alt dette, vil vi dog gøre en omvej omkring Danmarks militærmusikhistorie for bedre at kunne forstå, hvilken tradition Carl Nielsen trådte ind

Militærorkestrene og kirken var en stor del af musiklivet i gamle dage.

af Thomas Tors Jul 23, 2015 11:59 pm

doctor skrev: Jamen Thomas . Det her vil interessere dig. Hele grunden til at Carl Nielsen blev musiker var :

...
Militærorkestrene og kirken var en stor del af musiklivet i gamle dage.

Tak skal Du have: Det er unægtelig interessant.

Altså militærorkestrene har altid haft betydning, fordi en ret stor masse blev uddannet. Det var så også søgte positioner. Enhver böhmisk dreng fik stukket noget, der kunne trutte i hænderne fra en tidlig alder. Så blev han nemlig musiker og kom ikke i kamp.

Kirkemusikken har så den anden funktion: Den giver den udvikling, at instrumenter med større spændvidde bliver lavet.

af doctor Søn Jul 26, 2015 12:07 am

Den lille terts er kun optakten til Carl Nielsens 5. symfoni. Nu forstår jeg, hvorfor den i mit barndomshjem ikke blev spillet. Kvinder og børn skulle holdes ude fra alle ubehageligheder.

https://www.youtube.com/watch?v=Um0DmO3bsvw

af doctor Søn Jul 26, 2015 12:09 am

Jeg er stadig på kursus i Carl Nielsen - og er nu kommet til NO 5

http://www.dr.dk/p2/pa-opdagelse-i-carl-nielsens-symfonier/2015/artikel/0227154207.htm

af doctor Søn Jul 26, 2015 12:34 am

Den her er også af Carl Nielsen:
https://www.youtube.com/watch?v=kzrsWUtfrLI

af Thomas Søn Jul 26, 2015 2:37 am

doctor skrev:Den her er også af Carl Nielsen:
https://www.youtube.com/watch?v=kzrsWUtfrLI

Det er noget, der kan laves hurtigt - derfor er det ikke det store kompositoriske; men det betyder ikke, at det er dårligt.

af Thomas Søn Jul 26, 2015 2:54 am

doctor skrev:Den lille terts er kun optakten til Carl Nielsens 5. symfoni. Nu forstår jeg, hvorfor den i mit barndomshjem ikke blev spillet. Kvinder og børn skulle holdes ude fra alle ubehageligheder.

https://www.youtube.com/watch?v=Um0DmO3bsvw

Hmm... det har jeg ikke lagt mærke til før: Det er hvordan trompeter og tubaer hiver og slider i blikkenslageriet.... hmm...

af Thomas Søn Jul 26, 2015 3:37 am

doctor skrev:Jeg er stadig på kursus i Carl Nielsen - og er nu kommet til NO 5

http://www.dr.dk/p2/pa-opdagelse-i-carl-nielsens-symfonier/2015/artikel/0227154207.htm

Wikipedia.

The Fifth Symphony has two movements instead of the usual four, which is the only time Nielsen used this structure. Nielsen explained jokingly in an interview that it was not difficult to write the first three movements of a symphony but by the finale most composers had run out of ideas.

Aha! Hvad var det jeg sagde: Overturen går godt nok - er endog rigtig god og også 1. akt; men..... hvad så?

Det belyser Figaro's Bryllup: Jeg er nemlig tilbøjelig til at se den sammen med Don Giovanni - og Cosi fan tutte! Cosi fan tutte er stærkt stiliseret og forfølger nogle af de mere robuste "holdninger" og viser - de holder altså ikke i praksis!
Pointen kommer i Figaro hvor han i arien til sidst vil snakke med Rosina (Figaro er måske ikke et geni, men så langt fra dum - og han véd godt at Rosina er den mest intelligente og bedst uddannede - det er hende, der sætter kniven ind, hvor greven dummer sig - hvilket er tit) synger " Vulcano del secolo!" - altså: Hvordan kommer vi med et tidssvarende svar? For dette går helt sikkert ikke!
Her redder Susanna ham så, fordi den næsvise tøs ikke kan lade være med at rette på ham og falder ud af rollen. Og så bliver hun drillet igen, så hun tuder af arrigskab.
I Figaro snyder pigerne mændene så det driver af dem. Det giver så et problem med at forklare hvordan Figaro så pludseligt kommer så godt til muffen - men pyt, det er åbenbart et bevidst valg fra Mozarts side, at det er i sammenhængen uvæsentligt.
Don Giovanni er lige modsat, hvor de damer bliver plattet og dybt fornærmede. Men det er ikke derfor Don Giovanni sendes til Helvede - det er hans psykopatiske stikken Comandatore ihjel, og gennembankningen af Massetto.
Det pigerne har lavet - de har ikke behandlet deres mænd godt - kan i almindelighed klares med en lille smule ordentlig opførsel.

Det er jo det, der er temaet i Cosi fan tutte - og bliver smurt tykt på af Despina og Don Alfonso, så den mest åndssløve skulle kunne fatte det! Lad være med at gøre tingene mere komplicerede end de er: Tag og voks op!

af Thomas Søn Jul 26, 2015 4:01 am

doctor skrev:Jeg er stadig på kursus i Carl Nielsen - og er nu kommet til NO 5

http://www.dr.dk/p2/pa-opdagelse-i-carl-nielsens-symfonier/2015/artikel/0227154207.htm

Tja.... den er iørefaldende som et spark over skinnebenet.

Jeg lægge mærke til to ting:

1) Det yw-yw-yw, som formentlig er det Du kalder en lille terts (det er mit øre langt fra godt nok til) forekommer helt tidligt - og det spændende er at Carl Nielsen bruger den figur som en personlig signatur/underskrift.

2) Valdhornene er doublerede i instrumenteringen. Det er ikke usædvanligt, for embouchuren på et valdhorn er afskyelig svær og alle hornister (selv de bedste) kommer med indsatser i koncerter, der går galt. Det skyldes bla. at der principielt er to længder på hornet. Inden ventilerne kom havde hornisten en taske med med forskellige forsatser - alt efter toneart. Den ekstra længde kan slås til og fra. Problemet er at embouchuren og ændrer sig radikalt. Det er ikke unormalt at hornister specialiserer sig i hhv. højt og lavt register - for hornets tessitura er et monster af 4 oktaver. Man slipper godt nok for samlingen af pindebrænde som en klarinettist må slæbe rundt på; men problemerne kommer man som sådan ikke uden om.

af doctor Søn Jul 26, 2015 11:38 am

Prøv at høre radioudsendelserne jeg linkede til.

https://da.wikipedia.org/wiki/Terts

af Thomas Fre Aug 21, 2015 10:30 pm

Rosina bemærker, at hun var ked af at have mistet det.

Næææhh.... hun mistænkte Susanna for at have hugget det. Nu viser det sig så, at det er den lille orm til Cherubino. Det var næsten det bedste, der kunne ske. Nu ved Rosina nemlig, at hun kan stole rimeligt på Susanna.

Det morer ikke at skulle søge hjælp hos tjenestepigen; men.... whatever it takes.

af Thomas Lør Sep 10, 2016 8:37 am

Susanna er egentlig skrevet til Nancy Storace, som Wolfgang regnede for en god kollega.

Der er så den omstændighed, at hun en gang gik i stå midt i en forestilling (af noget helt andet) og kunne ikke synge i 5 måneder. Hun kom så i gang igen; men stemmen var aldrig, hvad den havde været.
Mozart skriver så rollen om - sætter den ned, så hun stadig kunne synge den.

Se det giver en anden indgang.

Det irriterede mig lidt med det tonesprog Wolfgang havde valgt - klarinetten er bestemt ikke fremtrædende, hvor fagot, obo og fløjte er rimelig personificerede, så er Susanna's klarinet meget svag.
Et problem er, at klarinetten er under opfindelse på kompositionstidspunktet - og accompagnement med klarinet er vanvittig følsom overfor hvordan registret skifter hos sopranen, hvis den skal forblive underblæst. Der er et utal af forskellige klarinetter stemt en kvint eller terts imellem. Der var desuden så få, der overhovedet kunne spille på den.
Når han så sætter rollen ned, så passer den ad H. til med oboer og fagot.
Det forklarer også noget om, hvorfor Nozze ikke er så helstøbt, som man måske egentlig fra Mozarts side kunne have ønsket sig - men man spiller med de kort, man har på hånden. Det virker også underligt, at Susanna er dybere end en Rosina - der er forblevet en høj sopran.
Det giver så senere Rossini en lejlighed til at komme med sin kommentar i "Barbieri" - og så siger man tak for det.
Jeg har tidligere konstateret, at Mozart kunne være kold overfor de overbetalte krukker til sopraner.
Jeg tænker her på svigerinden, der skulle knække halsen på "Der Hölle Rache" (Mozart vidste udmærket, hvad han mente og gjorde) og Lorenzo da Ponte's dame i Cosi fan Tutte, der er skrevet med henblik på at gåsen skulle gøre sig totalt til grin.
Han er i tilfældet med Susanna mere end hjælpsom og forstående. Hun kan f.eks. have haft mere talent end både svigerinde og liberettists slegfred.

af Sponsoreret inhold

Le Nozze di Figaro

Den med oboen.

Sv: Le Nozze di Figaro

Sv: Le Nozze di Figaro

Sv: Le Nozze di Figaro

Sv: Le Nozze di Figaro

Maskarade

Sv: Le Nozze di Figaro

Sv: Le Nozze di Figaro

Sv: Le Nozze di Figaro

Sv: Le Nozze di Figaro

Sv: Le Nozze di Figaro

Sv: Le Nozze di Figaro

Sv: Le Nozze di Figaro

Sv: Le Nozze di Figaro

Sv: Le Nozze di Figaro

Sv: Le Nozze di Figaro

Sv: Le Nozze di Figaro

Sv: Le Nozze di Figaro

Sv: Le Nozze di Figaro

Sv: Le Nozze di Figaro

Se her har jeg ramt Carl Nielsen og hans arbejdsmetode ret godt!

Sv: Le Nozze di Figaro

Sv: Le Nozze di Figaro

Nu forstår jeg pointen med det bånd Cherubino hugger.

En af de oplysninger, man falder over

Sv: Le Nozze di Figaro