Økonomidebatten.dk
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Miljøboblen

Go down

Miljøboblen Empty Miljøboblen

Indlæg af Thomas Tirs Okt 21, 2014 1:08 pm

Det har han ret i!

Han peger desuden på, at mange vedvarende energi-projekter er højt gearede og derfor kan udløse store tab.

Desuden mener Per Wimmer, at de fleste i de vedvarende energiformer ikke er økonomisk konkurrencedygtige med fossile brændsler og heller ikke har udsigt til at blive det i en overskuelig fremtid.

Han advarer i bogen mod at sætte bindende mål for, hvor stor en del af energiforsyningen, der skal komme fra vedvarende energi. Han går ind for en omfattende begrænsning af CO2-udledningen, så den globale opvarmning bremses.

Alt det kommunistiske miljøfis kan ikke svare sig!

Dermed ikke sagt, at man ikke - indenfor noget, der kan minde om rimelighedens rammer - skal have også "alternative energiformer".

USA har jo en overvældende indflydelse på energipriserne, som de naturligvis benytter til at fremme deres formål - selvfølgelig gør de det! Kan USA køre et land i lokummet med olieprisen for at slippe for at blive truet med atomvåben - så er ryger det i pølsemaskinen - selvfølgelig! Alt andet ville overfor landets indbyggere være uforsvarligt!

Problemstillingen er så: I hvilket omfang synes Europa, at det er morsomt at være gidsel i det spil? Nu har tyske finansministre en meget begrænset humoristisk sans, så mit gæt er: Faktisk slet ikke!

Hele debatten omkring vedvarende energi er forfejlet! Det drejer sig om, at Europa ikke bliver gidsel! Naturligvis kommer miljøtåbernes Georg Gearløs konstruktioner aldrig til at svare sig - i sig selv!
Der er bare det ved det, at afhængighed koster penge - jeg mener: Rigtige penge. Specielt på sådan noget som energi, hvor monopoldannelser er så nærliggende!

Det kommer til at koste investorerne - dvs. pensionskasserne - nogle penge: Helt givet! Men deres pensionsspareres interesser kan måske bedst varetages, hvis de tjenester og ydelser som pensionisterne forbruger kan fremstilles til en pris pensionisterne kan betale! Det kan meget vel betyde, at den bogførte formue i pensionskassen skal have et "haircut" - javel; men er det væsentligste ved en pension ikke hvad man får for den? Om man har en eller to fantasitrillioner i pension er sådan set ligegyldigt, hvis det koster en fantasitrilliard at komme på toilettet!

Europa kommer til at håndtere en bred vifte af energi - og andre forsyningsproblemer - med det vi er bedst til, at handle og sjakre. Henning Christoffersen sagde det engang: Det Europa er så fantastisk god til er at handle med hinanden!

Set i isolation er "grøn energi" knald i låget! Men i det omfang, det kan bruges til at bibringe nogle hovne og arrogante skiderikker en vis ydmyghed mht. til hvad deres varer er værd, så kan tabet på miljøtåberne ret så hurtig opvejes af en mere "fornuftig" pris på hovedforsyningskilden. Oven i købet til gavn for leverandøren også, der får gavn af et marked for sit overlegne produkt til en pris, der er til at betale! Alternativet for leverandøren er, at han sælger: Ikke noget! Det bliver man som bekendt ikke fed af!

Her vil jeg gerne fremhæve Estland (trods deres interne trakasserier i sagen, deres kamp mod energikommissæren mv.) som et lysende eksempel til inspiration!

Rusland afbryder ikke gasforsyningen til Estland! Af den enkle grund, at gør de det, så hiver Estland energiforsyningen til hele det nordvestlige Rusland. Det er koldt om vinteren i Tartu og Narva - indrømmet; men det er tropisk hede i sammenligning med forholdene i Murmansk.
Det skyldes jo naturligvis, at Gazprom et alia på et eller andet tidspunkt fik en halvsmart idé! Det farligste på denne jord: De lidt bedre end gennemsnittet begavede, der tror, de er geniale: Det er de ikke!

Estland gør det rigtige: De reducerer deres afhængighed i byerne ved også at fyre med træflis o.lign. (som der er enorme mængder af i Estland). Mon ikke Gazprom og Putin, når deres sløve intellekt på et tidspunkt kommer i gear, finder ud af at det måske var en god idé at revurdere opførslen overfor de estiske forbrugere - og sætte prisen sådan, at de har råd til at have en konkurrerende reserve.

Ingen tvivl om, at Putin, miljøidioter & Co. er nogle afskyelige skadedyr - givet! Men de kan som andre psykopater bringes under kontrol ved grænsesættende adfærdsregulering: F.eks. at deres ædlere dele (in casu: Tegnebogen) kommer i vridemaskinen.

Lidt træflis og vindmøller - det koster nogle penge i dummebøde; men hvis det opvejes af olie og gas til halv pris - så må man fra en overordnet betragtning sige, at målet er nået!
Thomas
Thomas

Antal indlæg : 34078
Join date : 27/10/08

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum