Det er jo ikke bare Danmark, der lægger sine militære styrker helt om

Tyskland også

Som det ser ud for indeværende så skal 1 Panzerdivision være en division, hvor en helikopterbåren brigade indgår, sammen med en panser og en panserinfanteri. De skal have NH-90 delingshelikopter. Den skal kunne indsættes i Polen

Det andet er 10 Panzer, der skal kunne indsættes i Tjekkiet - her er der tale om de Böhmiske bjerge og ikke alperne. Der skal en mindre gruppe helikopter til Gebirgsjägerbrigaden.

Derfor skal de tunge helikoptere til Luftwaffe, da de ikke længere er afsat til Gebrigsjäger.

Det forvirrer naturligvis journalisternes små hjerner. Pointen med de mindre forsvarsudgifter, der bliver kritiseret er nok så meget, at der er tale om en omfordeling af våben.

Det vil sige, at de tyske divisioner vil være korpsreserven dels i det nordlige korps og dels i det sydlige korps.
Igen, det centrale taktiske problem er at finde ud af, hvor fjenden har sin reserve. Her holder man russerne i uvidenhed længst muligt ved slet ikke at have dem i det beredskabsområde. I stedet bruger man mobilitet til at bringe dem frem inden russerne har fået snøvlet sig færdige - og de er alt andet end hurtige. Først når russerne af nød røber deres overordnede plan samler man egne kort op på hånden.

Det passer ganske fint med scenariet i Baltikum, hvor f.eks. flyene til luftforsvaret befinder sig længst muligt væk og bruger støttepunkter.

Nå lille Thomas. - du har ellers været stærk fortaler for at der kun var brug for søværnet og luftvåbnet, og at panserenhedernes var fortid. Men det var selvfølgelig før PUTIN blev en rigtig nasty herre.

doctor skrev:Nå lille Thomas.  -  du har ellers været stærk fortaler for at der kun var brug for søværnet og luftvåbnet, og at panserenhedernes var fortid. Men det var selvfølgelig før PUTIN blev en rigtig nasty herre.

Der er noget, Du har misforstået.

Jeg har netop altid talt for en balanceret sammensætning i panserstyrkerne.

Der er stadigvæk svært panser i den danske hær - svarende til en BTN på fuld krigsstyrke. Det er ikke mere end det kan transporteres på Absalon-klassen - til nød med en ARK indchartret Ro-Ro færge.

Tilsvarende skal Du se på den Tyske hær, der opstiller to divisioner - ikke mere - stærkt sammensatte, nemlig svært i form af en brigade panser og en brigade panserinfanteri; men hertil kommer så en brigade med helikopterbårne tropper, med både luftbårent infanteri og kamphelikoptere.

Den luftbårne brigade er en idé af amerikansk oprindelse, der erstatter det middelsvære panser. Det er en idé, som jeg ikke nødvendigvis mener er hverken rigtig eller økonomisk - al den stund, at man f.eks. i Danmark har masser af den nok bedste middelsvære kampvogn, der nogen sinde er bygget: Leopard 1.
Fidusen ved de middelsvære enheder er, at de ikke skal i kamp med fjendens tunge enheder! De skal køre udenom! Formålet med de middelsvære er at støde frem i fjendens bagland, afskære forsyningslinier, nedkæmpe fjendens opfølgningstropper.
Der hvor jeg har en principiel og dybtgående uenighed er i spørgsmålet om let panser. Jeg mener stadig, at det lette panser har en afgjort rolle - i terræn, hvor det tunge og middelsvære panser ikke kan bevæge sig. Det er der netop tale om i Estland, Letland og Litauen! Her er der enten skove, hvor de svære og middelsvære enheder er prisgivet de lette lokalforsvarstyrker og hjemmeværnsenheder, fordi de kan standses af noget så banalt som forhug!
Det kan lette styrker sådan set også; men de har til gengæld langt flere veje at rykke frem ad - skovstier af forskellig størrelse, de stiller mindre krav til forsyninger - bruger langt mindre benzin - langt mindre - tilsvarende er deres ammunition en tilsvarende vanvittig mængde lettere. De lette tropper skal kunne støde frem til der, hvor fjendens panser lige præcis ikke er - enten fordi de står parkerede og værgeløse, eller fordi de allerede er kørt! Når de svære panserenheder er væk, så er selv en let kampvogn den kønneste pige på det bal!

Det andet er spørgsmålet om de lette køretøjer skal være på hjul eller bælte. Det afhænger igen af terrænet. Hjulkøretøjer er at fortrække i skove - bla. fordi bæltekøretøjerne smider bælterne for et godt ord i skove. Er der derimod tale om sumpede områder, så er bælter at foretrække, fordi man kan komme ned på et fladetryk, der er så lavt som et par platfødder (str. 45). Dvs. hvor man kan bevæge sig til fods, kan man også bevæge sig med panser (hvis det er let nok) Dvs. man kan bevare våbenarternes samvirke, så infanteri, kavaleri og artilleri kan rykke frem samlet.
Stærkt sumpede områder som f.eks. Litauen skulle være velegnede.

Hertil kommer, at let panser normalt ikke er afhængig af broer, fordi de kan svømme - unægtelig en fordel, hvis man ønsker at færdes, hvor tunge enheder ikke kan komme.

Her er min tanke så at opstille en bataljon konstabler, der har det dobbelte materiel - dvs. et sæt dybe tallerkener og et sæt flade tallerkener. Hvad man bruger skal der træffes beslutning om, når man ser hvordan fjenden har formeret sig - og man dermed kan disponere den taktiske reserve.
Fidusen ved lette panserenheder er at de er lette at deployere - det er faktisk muligt at lufttransportere dem - derfor er det jeg er interesseret i at fiske de Condor! De kan nemlig flytte 15 vogne på én gang, svarende til et sammensat kompagni.
Det skal være stampersoneller, fordi de skal være uddannet på to forskellige køretøjer alle mand.

Afklarede det Din forvirring - eller skal jeg gå videre?

Det fjerde er at panserenheder er forældede i den forstand, at det ikke kommer til panserslag som f.eks. Kursk.
Specielt ikke i Baltikum, hvor der kun er ét sted svært panser overhovedet kan komme frem under beskydning - det er oppe ved Narva - resten er skovterræn, et terræn, som Russisk panser skal holde sig fra - belært af Vinterkrigen mod Finland. Vader russerne igennem med svært panser, ja - så kommer de ganske alvorligt til skade.

En femte ting er, at Tyskerne faktisk kun opstiller 2 divisioner, hvor Vesttyskland i sin tid havde 10 og det rene panser/panserinfanteri. At jeg så har min tvivl om divisionens berettigelse overhovedet og hellere skulle formere de to divisioner som 6 brigader, der hver for sig kunne være korpsreserve i korpsbestående af et antal brigader.
Men ok! Terræn i Hviderusland/Polen er måske det sted, hvor en divisionel styrke har sin berettigelse - selvom det giver en noget ubehagelig lang vej fra bataljon til korpset med det samvirke, der skal koordineres på korpsniveau med fly - glem skibe i selve Ukraine f.eks.

Den sjette sag er: Østersøen med de baltiske lande og Nordpolen (dvs. den uden permanent is) er noget ganske andet end Midteuropa.
De baltiske lande har i sig selv ingen strategisk dybde, den skal de "stjæle" ved at bruge søen som bagland til fremføring af reserver, forsyninger mm. Det gør naturligvis at Østersøen skal kunne forsvares i luften og til søs (hvor det sidste bliver til at overskue).

Tak for briefingen .

doctor skrev:Tak for briefingen .  

Selv tak - ikke, at jeg tror det interesserer Dig det store; men det skal da ikke forhindre mig.

Pointen er, at man i Nato allerede i vid udstrækning har de fornødne våben i fornøden mængde - de er bare de forkerte steder og hos de forkerte folk.
Der er tale i første række om et uddannelsesproblem, hvor man må konstatere at ansøgerne til officersuddannelserne ikke er gode nok. Det nytter ikke noget at ansætte fem idioter, fordi man ikke kan få én kvalificeret. Det er helt klart stabsarbejdet, der er den tunge del - rene geledofficerer, dem kan man uddanne på ingen tid.
Du kan se, hvordan man har skiftet hele Nato siden Ukraine-situationen opstod: Det gør man ikke uden at have tænkt over hvordan man gør.

Vi kan også se, hvordan de baltiske landes forsvar er meget bedre end det var for 10 år siden: De er ikke dér endnu, hvor de kan lave rigtige generaler. Bataljonschefer begynder at komme; men der er et stykke vej endnu.
Taler vi fodsoldater, så er det helt klart, at det skal være Østeuropæerne - ganske enkelt fordi det er billigere at uddanne en Litauer til infanterist end en tysker - og nå mindst samme resultat.

Tallene er godt nok lidt gamle; men som jeg husker det, så kostede en pansereskadron i Danmark 18 mio kr/år, panserinfanteri 28 mio kr/år - og rent fladfodet let infanteri 24 mio. Det skyldes ganske enkelt, at der er flere personer i infanterienheder. Forskellene på udstyret er så ikke så relevant mere, fordi vi kan ved brug af beholdninger i depot for en rationel betragtning se bort fra de omkostninger. Det er nyanskaffelser, der koster. Så længe vi har ammunition og våbnet er nogenlunde tidssvarende, så er de gratis.
Det er derfor vi skal bruge en omfordeling af våbnene, der ligger i depoterne - dem skal polakker og baltere da ikke betale for: De er jo købt én gang og har tjent deres primære formål.

Der vil være ting og sager, som skal nyanskaffes; men når vi ser på den misligholdte antikvitetssamling, vi kan komme op imod, så holder det sig indenfor grænser.
Du kan jo se, at en tysk Sachsen-klasse fregat koster det samme som de tre danske Huitfeldt-klasser - tilsammen!

Da amerikanerne blev præsenteret for Absalon, så tabte de hat, briller og underkæbe, da de erfarede, hvad den havde kostet - for det beløb kunne amerikanerne have anskaffet et par vandski til chefen.

Det er derfor amerikanerne skal lære at slappe lidt af og spidse rabatblyanten. F-35 er løsningen; men den er prissat mere end almindelig frækt. Jeg tror stadig, at vi ender dér, at vi for det beløb, der er afsat på finansloven, så får vi - ikke 30; men 50-60 fly. Det er efter min mening alene prutten om prisen. Amerikanerne skal lige synke spyttet og finde ud af, at hvad deres egentlige interesse er!

Du kunne jo se, hvordan indsatsen i Libyen kunne ordnes af vel i alt 24 fly, der oven i købet skød sig tomme. USA havde Enterprise som reserve, hvis alt gik i kage - tro mig: Det har kostet en hel del mere at have den Pedro plaskende end det kostede de europæiske Nato-medlemmer.

Forsvarschefen overvejede selv at forlade forsvaret.

»De seneste tal, jeg har set for afgangen, har ikke været alarmerende. Der har været en stigning inden for en enkelt gruppe – majorer og orlogskaptajner – men det generelle billede giver ikke anledning til noget ekstraordinært,« siger Peter Bartram.

Det er den verdensberømte majorpukkel. Det er den grad, som er den normale slutstilling, hvis man ikke har lavet noget helt frygtelig galt. Stabskursus kommer man ikke på, så er det løb kørt!

Som led i den store besparelse har forsvaret kraftigt reduceret muligheden for de tillæg, der tidligere gjorde det økonomisk muligt og for nogle endda tillokkende at gå efter interessante stillinger, også selv om det indebar midlertidig tjeneste på den anden side af Storebælt.

Det skal være folk med et vist potentiale:

Men jeg vil ikke udelukke, at vi kan se på, hvordan vi i reduceret omfang kan lave ydelser til personer med særlige kompetencer eller potentiale, der er interesseret i en spændende stilling i for eksempel Karup.

Hold da kæft, hvor man får ryddet ud i alle fjolserne!

»Tidligere har vi haft folk fra Østdanmark, som vi har betalt for at arbejde i Vestdanmark, og omvendt. De kunne vinke til hinanden på Storebæltsbroen, mens de har fået kørsel, brobizz og aftenarbejde kompenseret. Det syntes vi var lidt uhensigtsmæssigt. Vi har sagt til cheferne, at det godt kan være, at »I gerne vil have en medarbejder fra en anden landsdel, men kunne I ikke se på, om der ikke er en medarbejder tæt på, som I kunne være tilfreds med«.

Omsvøbsdepartementet fjernet:

»Jeg hørte ikke ministeren sige noget om lønramme 39. Jeg tror, han sagde noget om generaler og admiraler. Hvis du ser på det område, jeg råder over, er der fjernet et niveau, nemlig forsvarsstaben.«