En 2025 plan?

Det har Venstre sådan set ret i!

Her fornemmer jeg Lars Løkke bagved - det er hans perspektiv.

At få knust bankerne, det skal såmænd nok lykkes - om ikke andet så tvunget af nødvendigheden; men problemet er hvilken måde skal det finansielle system virke på fremover? At de bestående institutioner skal væk - evt. indefryses for altid - det giver sig selv.

Men der vil stadigvæk skulle formidles kapital fra sparerne til investorerne (og her har jeg ikke taget stilling til hvordan sparerne skal spare og hvem investorerne reelt er).

På et tidspunkt vil vi vende tilbage til en normal rentekurve defineret ved:


hvor r er renten, d er inflationen og p er produktivitetsstigningen.

Spørgsmålet er om der overhovedet kommer nogen inflation?
De offentlige ydelser (og her taler jeg ikke overførselsindkomster) vil blive billigere - at de så bliver betalt via skatterne er sådan set sagen uvedkommende. På den anden side vil andre ting stige i pris. Nettoresultatet vil nok ligge omkring et rundt nul.

Som det ser ud nu, vil produktivitetsstigningen fortrinsvis komme ved eliminering af jobs med lav produktivitet: Skolelærere, bankansatte.

Det næste er: Hvor meget kapital er der i det hele taget at formidle? Det er spørgsmålet om indefrysningen af flextumperne i al evighed. Så længe de kan finansieres gratis, så længe er der ikke nogen, der lægger mærke til, at de hverken betaler renter eller afdrag. Det er igen spørgsmålet om at realisere de ikke-bogførte tab.

Den går bare ikke på bare en lille smule længere sigt.
Vi ser jo reelt allerede en renteforhøjelse: Indlånsrenten i Nationalbanken er steget ganske pænt (alt er relativt) det sidste års tid fra -0,2% til +0,05%. Den anden faktor er, at det i ikke-ubetydeligt omfang er lykkedes at pille erhvervslån fra bankerne - og det bliver mere - hvor disse lån har betalt en uforholdsmæssig høj rente - så renten på et 7-8 årigt (rimelig risikofrit lån) ligger på en 5-6%.
Vi nærmer os imidlertid - specielt efter Draghis seneste initiativ - en situation, hvor de reelle udlån(til forskel fra tabene) i bankerne i alt væsentligt er væk. Bankerne har simpelt hen ikke mere at belåne.

De investeringer i infrastruktur, som allerede nu er på bordet, som ikke vil blive finansieret via skatten i første omgang. De vil give et pænt; men ikke eksorbitant afkast.

En anden ting, der gør, at renten heller ikke holder sig nede er, at priserne på fødevarer - og dermed USA's eksport - er ved at komme op - der er nogen "valutauro" mellem de forskellige varer: Flæsk, bøf, hvede og majs; men det overordnede billede er stigende fødevarepriser.
FED aftrapper jo obligationskøbene, fordi der er ikke brug for dem til at holde USD i vejret. Det vil jo med den stigende nettoimport i Kina (til dels Indien) betyde et større udbud af USD, som vil gøre sig gældende i en stigende rente - og et tab hos de kinesiske og japanske investorer gennem et moderat kursfald.

Det betyder, at det alt andet lige bliver dyrere at finansiere flextumper - investorerne skal man ikke regne med - om ikke andet, så spadserer de ud af landet - der bliver masser af interessante investeringer i Tyskland, der er simpelt hen for mange overhængende investeringer, der er interessante.

Sagt på en anden måde: Der skal en eller anden formidling af kapital til disse investeringer og det er faktisk nu sikkert, at det bliver ikke bankerne, der spiller hovedrollen. Der kan komme noget betalingsformidling; men det bliver nok også lagt ud i ikke-bank institutioner.

Størrelsen (r-d)/p kan som følge af en meget høj produktivitetsstigning blive så lille, at vi kommer i en alvor invers rentestruktur - fordi størrelsen bliver negativ. Det sker næppe, fordi renten r vil stige ganske voldsomt.

Men jeg tror ikke på nogen særlig inflation: Simpelt hen fordi import priserne ikke stiger. Markedspriserne på mange af råvarerne, som f.eks. metaller, er jo irrelevante. Der ligger nogle lagre, der er svært overvurderede; men det vil producenter og købere være rimelig ligeglade med.

Jeg er så også til dels enig med Corydon i, at det nok er lidt tidligt at komme med en 2025 plan. Der er for indeværende ikke nogen rimelig indikation af hvordan den ekspansion indenfor infrastruktur udvikler sig. Vi har jo i de forskellige "vækstpakker" set, hvordan priserne ændrer sig radikalt. Det eneste, der er rimelig sikkert er, at det bliver ikke i København og omegn, at væksten kommer.

Det vil passe Venstre udmærket; men delvis ærgre Socialdemokratiet, der har en noget romantisk forestilling om Hovedstaden.

Der, hvor jeg ser Lars Løkkes pote er: Indtil nu er man stort set enig med Socialdemokratiet; men hvordan kommer vi videre herfra? Det er rimelig klart at hverken de Konservative eller kommunisterne har noget svar.