Regeringen for optimistisk

Der kommer ikke gang i forbruget!

Fordi bruttogælden er for høj!

De insolvente flextumper hverken kan eller vil betale renter - endsige afdrag.

Nykredit har nu fået syn for sagn - åbenbart. Nettogælden betyder ikke en hujende fis, fordi dem med stor opsparing er næppe dem med den store gæld.

Gældsaberne er fortrinsvis yngre, som ikke har nogen videre opsparing; men derimod er forgældet op over begge øren. Der er for den enkelt abe ikke nogen opsparing til at modsvare gælden.

Det er det, jeg har sagt gennem ret så lang tid!

Tanken om at opsige pensionsordninger for at betale sin gæld - tanken er smuk; men har ingen forbindelse til virkeligheden. Man kunne jo se, hvordan diverse ordninger om udbetaling af opsparing fra ATP - de havde ingen effekt - på forbruget altså.

Vi kan også se problemstillingen af en anden ting: Nemlig den at pensionskasserne hele tiden øger diskonteringsfaktoren - eller rettere, det gør de ikke - de æder af reserven, så der ikke er reserver mere.
En forhøjelse af diskonteringsfaktoren hjælpe ikke rottens fis, såfremt de forpligtigelser, der ligger ud over - f.eks. 20 år er små - dvs. opsparingen til dato for f.eks. en 40 årig - kan man se bort fra. Det er der ikke noget mærkeligt i, sådan har det altid været. De fjerne forpligtigelser bliver et meget lille tal divideret med en rentefod opløft til en afsindig høj potens. Dvs. i praksis et 0 divideret en million - om de så er to million - det er hamrende ligegyldigt.

Det slemme er, at de nære forpligtigelser til parasitgenerationen de gør sig gældende indenfor de nærmeste år.

http://www.business.dk/oekonomi/store-underskud-truer-danmark

Mvh
Cirb

Cirb skrev:http://www.business.dk/oekonomi/store-underskud-truer-danmark

Mvh
Cirb

Ja; men det problematiske er, at for at væksten skal komme så skal der offentlige rationaliseringer til! Det man hidtil har gjort har ikke været nok. F.eks. er der ganske enkelt ikke fyret nok skolelærere endnu - langt fra.

Det er jo sådan at arbejdsløshed dækker over en meget forskellig arbejdsløshed i forskellige grupper - bankfunktionærer f.eks. skal nok aldrig i arbejde igen, fordi der er ikke nogen, der kan bruge dem til noget.

At køre til grænsen.

Der skal større investeringer til i infrastruktur. Det vil så fortrinsvis komme folk uden for flextumpereservatet til gode. Det kan godt betyde et højere forbrug.

Pensionsmidlerne

Hvis reglerne ikke ændres, kan den bedste løsning være at fremrykke beskatningen af opsparing på ratepensioner til indbetalingstidspunktet," mener overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Naturligvis! Man kan da ikke have banksvin til at lege med pensionspengene - det er jo et sikkert tab - for skatteyderne - også.

Han ser gerne, at politikerne skruer op for det offentlige forbrug, så man i stedet bruger de penge, der er budgetteret med. Det har ikke været tilfældet de seneste år.

Overhovedet ikke. Det er investeringer i infrastruktur - ikke modelbaner til flextumper; men rigtig transport.