Flexlån?

Lad os se den endelige udformning.

Det var nu nok Nationalbankens argument om, at der i Danmark ikke eksisterer tilstrækkelig med statsobligationer.

Det er således også Tysklands situation - og her har man et tilsvarende problem omkring Ländernes obligationer.

Det er nok det mest væsentlige, hvis det bliver gennemført, at der kommer flere tyske obligationer af god bonitet.

Man kunne evt. tænke sig den mulighed, at Nationalbanken og Finanstilsynet fastsatte grænser for hvor meget flexlort man måtte ligge med.
Nu kommer det næste  problem: Flextumperne kan og vil ikke betale afdrag - derfor kan de ikke re-finansiere ved afdragsfrihedens ophør.

Nu får vi set udformningen.

klogeaage 35 skrev:

Pluto skrev:Ganske som forudset. Naturligvis lader EU ikke Danmark knække midt over. Nu vil jeg læne mig tilbage og smile af alle de idiotiske dommedags indlæg fra Thomas, TosseÅge, Cirb, Merkur osv.

Du  skal  nyde lettelsen suk så længe du kan  

Danmark vinder en halv F1-sejr
Danskernes boliggæld kommer ikke til at kunne rangere på linje med statsgæld.

Ja, ja, Klogeaage - lad os se: Banksvin har før jublet over sejre, der viste sig at være nederlag.
Pointen er her nemlig slet ikke, at argumentationen fra regering og banker har imponeret; men at Nationalbanken har fanget flextumperne i saksen.

Lad os se, hvad udformningen bliver. Læg mærke til, at Nationalbanken ikke har udtalt sig positivt om hvilken løsning på problemet, der skal være.

Se det løser refinansieringsproblemet

Men det giver ikke boligejerne nogen fordel: Det er nemlig stadig sådan, at deres rente er afhængig af, hvad banken kan finansiere til. Set fra boligejerens synspunkt, så er der ikke sket nogen ændring. Banken skal stadig ud og refinansiere købet af eget flexlort.

Det, der er ændret er at de store "auktioner" ikke sker længere. Det var dem, Nationalbanken ville have væk!

Det interessante bliver i hvilket omfang investorerne - og her mener jeg ikke bingo-ejerne i bankerne - finder noget, de vil købe.
Hvad det betyder for likviditeten, det kan jeg ikke gennemskue umiddelbart. Salget af flexlort fra bankernes side vil i en klemme naturligvis ske til stærkt reduceret kurs - det er der ikke noget nyt i; spørgsmålet er om de kan finde købere.
Fordelen ved de fast forrentede annuiteter er, at skal de sælges, så er der 1 mio. grådige boligejere, der er klar til at stryge en kursgevinst - og refinansiere til mindre gæld; men højere rente.

Spørgsmålet er om obligationerne bag flexkort kan finde købere i en presset situation?

En sandhed med modifikationer.

Den stigende interesse for længere løbende flekslån er også slået igennem hos de udenlandske investorer, der hidtil har været glade for at købe de helt korte F1-obligationer. Fra september 2013 er udlandets beholdning af mellemlange realkreditobligationer steget med 12 pct. point og udgør nu 38 pct. af den samlede portefølje hos de udenlandske investorer, viser nye tal fra Nationalbanken.

Det er jo lån, som har været forskellig former for repro-forretninger, hvor heftelsen i sidste ende er danske banker.

Thomas skrev:Lad os se den endelige udformning.

Det var nu nok Nationalbankens argument om, at der i Danmark ikke eksisterer tilstrækkelig med statsobligationer.

Det er således også Tysklands situation - og her har man et tilsvarende problem omkring Ländernes obligationer.

Det er nok det mest væsentlige, hvis det bliver gennemført, at der kommer flere tyske obligationer af god bonitet.

Man kunne evt. tænke sig den mulighed, at Nationalbanken og Finanstilsynet fastsatte grænser for hvor meget flexlort man måtte ligge med.
Nu kommer det næste  problem: Flextumperne kan og vil ikke betale afdrag - derfor kan de ikke re-finansiere ved afdragsfrihedens ophør.

Nu får vi set udformningen.

Så indtil videre må det vurderes til at være et rygte sat i omløb af Danske Bank.

Løsningen som skitseret smager lidt for meget af banksvin. Men lad os se, hvor den lander.

Alene det, vi har haft skadedyr herinde tyder på, at det ikke går helt efter bankernes hoved.

End den banksvinene fremlagde!

Til gengæld er der lagt op til, at bankerne kan have en større andel realkreditobligationer end de 40 procent, der hidtil har været lagt op til.

Det bliver dyrt for bankerne at skulle finansiere dem.