Økonomidebatten.dk
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Den stærke Euro.

Go down

Den stærke Euro. Empty Den stærke Euro.

Indlæg af Thomas Man Apr 21, 2014 6:50 am

Det er mig lidt overfladisk.

Valutaer.

Enig i, at Draghi slår proppen i flasken for snart to år siden, hvilket hæver $/€ fra 1,2 $ pr. €. Den lave € notering var et udpræget spekulationstryk mod € og hele €-zonen som helhed var konfronteret med en højere rente.

Draghi fik så € op på at koste 1,3 $, fordi spekulationstrykket mod € forsvandt. Det er imidlertid næppe forklaringen på, at € nu er steget til 1,4 $!

Britiske Pund

Ser vi på forholdet mellem $/€ og £/€, så ser vi, at der nok ikke er tale om, at € er dyr - eller for dyr: Der er tale om, at $ er for svag! På trods af Morten Messerschmidts halvhjernede visdom - og han er virkelig dum, så er det altså ikke det samme! Der er ikke valgfrihed mellem at sige, at EUR er for dyr eller sige at USD er for billig!

Forklaringen er, at Kina begynder at bruge af formuen, hvilket giver et salg af $. Det imødegås delvis ved at FED køber amerikanske statsobligationer, for at holde renten nede. Men ikke desto mindre er $ trykket i forhold til alt andet.

Ser vi verden ud fra $ synspunkt, så ser virkeligheden noget anderledes ud.
Rigtigt, at € er steget målt i $! Men det er langt fra den fulde sandhed - langt fra!
USD er nemlig faldet ifht. CAD, AUD og NZD! I den sammenhæng er faldet ifht. EUR afgjort af mindre omfang - om ikke af mindre betydning - specielt for Europa.

Det, der overordnet sker er, at der bliver solgt USD for at købe bl.a. AUD. Vi ser det samme forhold gør sig gældende for TRY, ZAR og BRL - her falder EUR faktisk, som den skal. Læg mærke til, at RUB allerede var faldet hele sidste år!

Foruden den valutariske forskydning, som i virkeligheden er et forbrug af en kinesisk "lagerbeholdning" af USD, så er der tale om en fundamental omvæltning i den varesammensætning, der for hver enkelt valuta er afgørende. En valutakurs er en samlet vurdering af en økonomi, hvor noget bevæger sig op og andet ned.
Vi har det sidste års tid set, hvordan eksporten af malme og metaller er faldet - det har naturligvis ikke givet sig udslag i særlig grad på priserne på malme og metaller. Selvfølgelig har det ikke det!
Sagen er jo, at ved tilbagegang i forbruget af malme og metaller, så geares produktionen også ned - og lagrene vokser. Når lagrene vokser, så vil de lagerførende begribeligvis forsøge at "pumpe" prisen, for ikke at ruinere sig selv ved nogle lagertab, der kan mærkes. Det kan så også godt lade sig gøre, hvis produktionsoverskuddet er forholdsvis lille. Det er formentlig temmelig præcist det, der er sket.

Det var så det, der står for nedturen: De varer der er på vej op er helt typisk fødevarer i mere eller mindre forædlet form, hvilket reflekteres i den efterspørgsel, der er efter AUD, CAD og specielt NZD.

Det store dyr i åbenbaringen ligger for øjeblikket i energipriserne.
Energipriserne skal ned, det er de så kommet for Europas vedkommende ved, at EUR er steget ifht. USD.
Olie koster p.t. 100 USD/brl. - det gjorde den sgu også for to år siden! Men da man p.t. får 1,4 $/€ og ikke 1,3 $/€, så koster en tønde olie ikke 77 €; men 71½ €!
Det er en hel del af forklaringen bag den panik russerne er ude i med Ukraine: På den ene side kan russerne se frem til faldende eksportindtægter - samtidig med at de stigende importpriser allerede er en realitet. At Rusland i det hele taget importerer fødevarer er i sig selv en absurditet, der bliver stadig værre; men det vil betyde en omfordeling i Rusland af indkomsterne fra oliemagnaterne til landbruget, som de heller ikke har styr på. Endelig er samtlige deres "investeringer" i industri noget så grusomt på vej i toilettet, fordi den industri er ikke - og bliver aldrig konkurrencedygtig - og så laver den varer ingen har brug for.

Men samlet set er det mest forbavsende så umådelig lidt det russiske sammenbrud har haft af indflydelse på økonomierne og valutaerne generelt. Det har så nok en sammenhæng med, at ret betydelige formuer, der er flygtet fra Rusland er blevet indefrosset - og her har EU så fået rimelig fat i forholdsvis få aktører; men det lader til at være de rigtige: De kan købe EUR; men de kan sgu ikke sælge dem igen.
At DKK er noget anstrengt i bunden er således nok så meget et helt lokalt fænomen, for DKK-kursen er nok rimelig rigtig! Det er EUR, der står for højt, fordi USD står for lavt.
Thomas
Thomas

Antal indlæg : 34074
Join date : 27/10/08

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum