Endelig

En god idé tager sin tid inden den kommer til udførelse.

Der er slet ikke nogen, der har undret sig over, at der er købt 14 Merlin hjem til afløsning af 8 Sea King?

Hvad skal differencen bruges til? Nemlig. Hvor mange kan man transportere på én gang?

Vi ser med afskaffelsen af FKO at tingene begynder at tage form. Det væsentlige er det man ikke ser!

Nemlig Baltisk Kommando.

Det er klart nok, at vi taler "combined operations" - dvs. at snittet ikke lægges efter værn; men efter opgaven. Indsatsen af styrker vil være en sammensætning af værn i fælles operationer. Mere væsentligt vægten skifter mellem de forskellige værn i løbet af en given operation.
Vi kan se de spæde tegn i Arktisk kommando. Den omfatter jo også Siriuspatruljen, som egentlig er en hæropgave på linje med jægerkorpset - et er rent faktisk en let kavalleri-opgave med opklaring: Dvs. finde fjenden og evt. holde føling. Man skal her lægge mærke til de både som Knud Rasmussen-klassen medfører kan landsætte en deling.
En deling er rigelig til en evt. landsat fjende - efter de har vadet et par hundrede kilometer på flade fødder. så er de nok godt trætte. Det er en opgave som USMarines bruger et kompagni, der landsættes med Hercules, til. Det kan vi så også, nok én af grundene til at vi har Hercules - hele området er recognoseret for steder, hvor man kan sætte sådan en ned - og have et rimeligt håb om, at den kan komme derfra igen. Desuden kan den holde folkene forsynet - det obligatoriske juletræ er blot en demonstration.
Det vi ikke ser - og her er den konkrete udformning ikke klar endnu - er luftforsvaret af Nordatlanten. Det kan evt. ske fra Island med Keflavik som støttepunkt - som vi så F-16 fra Signorella i Libyen kampagnen. Man kan også bruge Sdr. Strømfjord, som altid har godt flyvevejr og allerede har faciliteter. Det store spørgsmål er Mestersvig - om det kan bruges til tankning og genladning.
Her er det afgørende spørgsmål rækkevidden på flyene. F-35 kan (på de tal, der er offentliggjort) nå det Nordøstlige Grønland (og komme retur). Det er problematisk at bruge Jan Mayen, fordi russerne har fra gammel tid nogle rettigheder der - selvom det måske er det, der foresvæver amerikanerne ved at foreslå F/A-17 Super Hornet. Men jo, det vil kunne lade sig gøre at forsvare området - også nogenlunde økonomisk.
Det er derfor, jeg forventer, at man skal anskaffe 45 (48 - ligesom nordmændene) F-35 og ikke 30 som står i Finansloven. Den hænger i øjeblikket dels med udløbet af aftalen, der solgte de Dansk Vestindiske Øer i 1916 (Nej, det kan man heller ikke se nogen steder; men man kan se på hvordan USA opfører sig, at der må være en tilføjelse til den traktat), dels på om USA tror på om opgaven kan løses.
Falder det på plads vil det betyde, at USA kan indspare et hangarskib - og så taler vi rigtigt mange penge, hvis man frem for at have et permanent i søen kan læne sig op ad en reserve på væsentlig lavere varsel.
Man vil så altid have Vædderen eller Thetis som kommandoskib med kommando over Hvidbjørnen eller Triton (der egentlig burde skifte navn til Falken - men det ville jo betyde, at Thetis så skulle hedde "Fjeldaben" - og den holder norsk selvironi nok ikke til!) - og samtidig en Nansen-klasse (læg mærke til at Danmark og Norge faktisk altid går sammen rent flyvemæssigt i internationale operationer) og en Knud Rasmussen-klasse OG flyene, det være sig den Hercules; men også den rode jagere man har for hånden.
Det er fuldstændig gak, at en Bear skal komme så tæt på Island, at man skal have et afvisningberedskab op - den skal fjernes langt tidligere.

Det får så være - det skal nok gå på plads; men det tager nogen tid endnu.

Det, der flytter sig i øjeblikket er Baltisk Kommando. Her bliver Estland, Letland og Litauen delt i en Nord og en Syd - tværs gennem Letland ved floden. Det kan man se, fordi Letlands hær består af to ens lette brigader, der bruger Saracen-serien med MOTINF. De er udmærkede, hvis de ikke kommer ud for panser - det må man jo så sørge for, at de ikke gør. Jeg formoder at terræn langs floden er sådan, at det ikke er aktuelt. Det vil give russerne et planlægningsproblem, fordi støder en panserenhed frem fra øst ind i enten Estland eller Litauen, så skal den hele tiden være nervøs for, at letterne kører bag om og rydder op i forsyningslinierne. De "brigader" er så en på hver side af floden.
Estland har så en middeltung brigade og en tung under opbygning.
Dvs. hver af de fire "kanter" mod Rusland bliver holdt af en brigade. Korpsreserverne er så de to danske brigader, som kan fremføres til søs på ARK-skibene. Der er jo ikke nogen grund til på forhånd at fortælle russerne, hvor de skal være!
Det er derfor jeg er optaget af de An-124, for har man nogle stykker af dem (og kan holde dem operative), så kan man faktisk fremføre en tung bataljon ad luftvejen! Det giver et generelt noget højere beredskab. De kan jo landsættes, hvor som helst (næsten) og holdes forsynet.

Det tegner også til at der bliver to luftbaser - eller rettere støttepunkter. Ét i Litauen og nu Ämala i Estland, der hver kan tage ½ eskadrille permanent. Deciderede flyvestationer er nok ikke realistiske, for igen: Det er dumt at lægge sådanne faciliteter lige for snuden af fjenden - han kunne jo tænkes at ville ødelægge dem! (Jeg lægger mærke til at Litauen har anskaffet C-27J Spartan, som i mere end én forstand er en ½ Hercules - det kunne være at vedligehold skulle finde sted uden for Litauens grænse? - jeg formoder deres opgave er de Iskander missiler, russerne paraderer i Königsberg? Hvem ved?) Nu forsvarer man jo aldrig egen flyvestation mod luftangreb, derfor vil der være en Huidtfeldt-klasse ved Estland og en ved Litauen. De skal dels holde øje med minefelterne, dels være luftværnsmissiler. Korpschefen? Ja, han sidder om bord på kommandostøtteskibet.

Hvor er korpschefens personlige reserve så henne? Joooo.... den er på Bornholm! Der er to lette kompagnier - for indeværende (jeg så, at man var noget ulden med, hvad der skulle ske af udvidelser dér) - de skal da løftes med helikopter.

Samlet set vil det ikke være lige sådan at løbe over ende uden videre. Samtidig kan det bringes op til styrke ret hurtigt - specielt, hvis man opgiver den tåbelige værnepligt - for indeværende - i Danmark.
Putin har faktisk - med sin optræden i Ukraine - gjort det baltiske forsvar en stor tjeneste: Han har nemlig revet aftalen om ikke at placere Nato-styrker permanent i gamle østeuropæiske lande i stykker. Dvs. man kan integrere kommandostrukturen i en helt anden dybde.
Jeg forudser ikke de store armsving. Det kan godt være, at man var tvunget til denne - ikke permanente - basering af den ringe operative dybde i området. Den skaffer man så til søs og - som jeg ser det - ved at bruge fjendens bagland.