Tyskland SKAL have 4% inflation

Siger en "bankøkonom" i en af Østrigs største katastrofer: Raffeisen.

Når vi ser bort fra at svindleren taler for sin egen syge moster, så må man nok konstatere, at man ved en inflation på 4% i Tyskland unægtelig har sat Merkel & Co. på en opgave:

For det første ramler råstofpriserne som en flok kegler på en bowlingbane.

At de holder sig nogenlunde - målt i USD - har formentlig en sammenhæng med, at der er opbygget ganske betydelige lagre, specielt i Kina, som med al sandsynlighed er brutalt belånt. Falder priserne må kreditorerne, der har investeret i disse lagre, konstatere, at de er ruineret. Det har de ikke den fjerneste lyst til, derfor sætter man prisen, så man er sikker på, at man ikke sælger noget og dermed må se tabet i øjnene - intet er mere effektivt til at ødelægge julestemningen hos de kinesiske banker.

Disse spradebasser hjælpes imidlertid ved at miner lukker overalt i verden, da ingen har brug for skærver i den mængde som moderne mineudvindingsudstyr kan sprøjte af sig. Netop det, at behovet er så begrænset gør at prisen på det lidt, der sælges på panikudsalg er rigeligt til at dække efterspørgslen. Når det er sådan at gamle øldåser er blevet en værdifuld råstofleverandør af aluminium, så er har man sandelig råstofferne inden for absolut nær rækkevidde - til en ganske rimelig pris.
Med andre ord: Det er ikke realistisk at priserne kan blive på det absurd høje niveau, de har: Alene skrot vil underminere markedet - hvis ikke det udtryk i sammenhængen er for usmageligt.

For det andet flygter alt, hvad der kan krybe og gå, af kapital fra ikke alene Kina; men også Australien, Sydafrika, Brasilien, Canada og Brasilien. Nationalbankdirektører i alle "vækstøkonomierne" forsøger at lænke pengene til landene - alligevel falder valutaerne fordi de panikslagne slæber alt, hvad der med grænseløs optimisme kan betegnes som værdier, ud af landet - med radiator og inventar skramlende efter sig.

Det er faktisk så slemt at formentlig selv et betydeligt udbud af amerikanske statsobligationer ikke har påvirket kursen på USD med mere end ca. 10% ifht. EUR. Obligationerne købes til pålydende! Renten i USA er jo ikke påvirket nævneværdigt! FED har jo måttet sænke opkøbene af obligationer.
Det har omvendt betydet, at EUR er steget en 10% ifht. USD. Lad så effekten på metalråvarerne være - det har længe været sådan, at det ikke er efterspørgslen i Europa efter metaller, der har drevet prisen op - eller rettere understøtte spekulanterne i deres forsøg på at sminke regnskaberne. Det har derimod betydet, at energipriserne - målt i EUR - er faldet tilsvarende.

For det tredje betyder de stigende fødevarepriser - selv målt i EUR - at landbrugsstøtte er/vil blive nedbragt. Den støtte er i sidste ende penge opkrævet i skat fra forbrugerne, som nu ikke er nødvendig mere.

Så langt så godt: Der er ikke noget videre tegn på udefra kommende inflation. Det tør svagt antydes: Tværtimod!

Der er så heller ikke de store tegn på at offentlige investeringer på kortere sigt kan hive noget videre op på inflationen.
Dels har de virksomheder, der laver isenkrammet i Tyskland - endnu - ikke problemer med at afsætte deres varer udenfor EU. Det skal nok komme; men.....

For det første er der ikke noget, der tyder på en ubændig trang til at betale de priser, som virksomhederne har kunnet hente på eksportmarkederne. Der er større infrastrukturprojekter, der venter; men det bliver til priser, hvor entreprenørerne har spidset deres blyanter - og trykket deres leverandører. Man venter på, at en vis realisme indfinder sig.

For det andet er de projekter, der med rimelighed kan siges at have noget, der minder om et afkast allerede færdiggjort - der skal ikke bygges flere katedraler i ørkenen.

For det tredje vil offentlige rationaliseringer give en samfundsmæssig produktivitetsvækst, der vil give skattelettelser på den ene eller den anden måde. Forbruget af offentlige ydelser vil såmænd nok stige; men det vil ikke kunne ses, for det sker til lavere priser.

At tale om en inflation på 4% i Tyskland er vanvittigt, når man kæmper for at holde inflationen over nul. Bankerne får ikke nogen hjælp til deres tabte fordringer. Næ, "bankøkonomens" anliggende er nok snarere, at pengene flygter ud af Østrig, fordi de russiske mafiapenge har mere end almindelig travlt med at skrubbe af.