USA statsbankerot - meget usandsynligt.

Jeg vil sige umuligt.

Begrundelsen er ganske enkelt den, at kræves gælden indfriet, så vil det betydet voldsomt stigende priser på de varer Kina i givet tilfælde skulle have, samtidig ville det betyde et væsentligt kurstab for ejerne af statsobligationerne (Kina), hvorved at både realkursen og formuen forsvandt samtidig.

I øjeblikket ligger vi og hugger med en lav dollar og priser på fødevarer, der endnu ikke har fundet ud af at stige - for alvor.
Der er nok sandsynligt, at Kina er blevet bevidst om risikoen - for Kina altså.

Kina forsøger at løse deres sammenbrudsproblem - én ting ad gangen, som alle andre ville gøre.

Vi kan se at mælkemanglen, der medførte at folk smuglede tørmælk i flybagagen, dels medførte at New Zealand muligvis leverede kineserne, hvad de havde betalt for (tilsvarende kunne PlingPlong få griseører for den pris han ville betale).

Det medførte tilsyneladende et kortvarig stigning i prisen på soyabønner i juni og juli måned på ca. 10%. Samtidig har oksekødspriserne været stigende - dvs. at man rundt omkring (her og i Kina) har undladt at slagte for at bringe mælkeproduktionen op, da den åbenbart har så gode prisudsigter.

Det andet vi ser, er - efter et kort opsving - så er flæskepriserne faldet lidt igen. Samtidig er priserne på majs kun ca. 2/3 af hvedepriserne. Det vil formentlig være forårsaget af manglen på valuta i Kina: Forstå mig ret!
Der er masser af USD i statsobligationer; men prisen for at realisere dem til indkøb af fødevarer vil være afskrækkende.

Det understøttes af at priserne på ris er faldet siden august - også med 10%. Sammenhængen er imidlertid ikke éntydig:
1) USA har haft en stor majshøst (formentlig sidste gang - forårsaget af landbrugssubsidier i den højde i USA).
2) Der har netop været rishøst - og så er det naturligt, at man lige venter og ser, hvilke priser den skal afsættes til.
3) Der har været et fald i THB på 10% også. Om prisfaldet målt i USD skyldes kinesiske valutarestriktioner eller fald i THB overfor USD er svært at sige: Formentlig begge dele, al den stund, at THB allerede var faldet (tilbage til en "normal", hvad det så ellers er) en 5% sidste år.

Ydermere taler den samtidige justering af majs og flæskepriserne for en valutarationering. Ellers ville man købe majs, så man selv kunne forædle majsen i Kina til flæsk. Man gør nok igen begge dele - og kører på lagre så længe: Det skulle imidlertid afklares i løbet af det næste halve års tid, hvor man kan få et overblik over svinebesætningernes størrelse.

Samlet set tror jeg nok, at man bruge alle knebene:
1) Dels shopper vildt og voldsomt efter tilbud - og kommer ikke altid hjem med den ønskede kvalitet.
2) Dels rationerer indkøbene for at undgå, at USD skrider - alt for meget altså. Hvor USD/EUR lå mellem 560 og 580 DKK/100 USD så ligger den p.t. mellem 550 (et dyp til 540 - kortvarigt - ok.) og 570 DKK/ 100 USD. Noget skrider det altså.
3) USA har helt koldt af hensyn til bankerne ladet vekselkursen falde, frem for obligationskursen (og dermed rentestigning).
4) En valutatilgang ved et større udsalg har man prøvet overfor EU på bla. solceller; men uden afgørende effekt: Japan har devalueret YEN med i størrelsesordnen 1/3 - det kan naturligvis mærkes med så stor en industrination, hvorfor at sælge ind i et marked hvor alle andre også sælger med fede rabatter - ikke smart.

En statsbankerot i USA - øhh... nej.
At Jeppe Christiansen så formulerer det som, at USA har så store værdier, at de sagtens kan betale - det er efter min mening lidt for populært og går ikke ind på, hvilke værdier, som USA har.
Her har vi så slet ikke taget højde for det kommende (og måske begyndende) olieprisfald i betragtning.