Øget "polstring" til EU's banker.

Ikke helt uventet.
Men så bliver de jo nød til at tilbageføre deres nedskrivninger?

8 % i kapitaldækning ?

Det er ikke ret meget.

Troede egentlig bankerne skulle have mindst 12 % i "soliditet", altså egne penge i engagementerne.

SortKaffe skrev:8 % i kapitaldækning ?

Det er ikke ret meget.

Troede egentlig bankerne skulle have mindst 12 % i "soliditet", altså egne penge i engagementerne.

Ja, men det har man jo været nød til at nedsætte kraftigt.
De 12½% har altid været en illusion, fordi det har været fremkommet på baggrund af gamle ikke foretagne nedskrivninger.

Det, der er mere interessant er, hvordan det kan lade sig gøre at udbetale udbytte fra en bank i vækst, når egenkapitalen samtidig skrumper.

Perspektivet i dette er imidlertid skræmmende:

Det med "polstring" kan man godt glemme! Der er udelukkende tale om en afviklingsordning.

Det er jo ikke særlig sandsynligt, at nogen vil "investere" i banker.
Som det ser ud nu, så gør bankerne mest det at de køber egne aktier op - enten direkte eller via stråmænd. Det er der sådan set ikke nødvendigvis noget galt i. En aktieemission foregår typisk ved at en investeringsbank garanterer for emissionen ved at købe den ikke-fuldtegnede del, hvorefter de så drypsælges.
Problemet er imidlertid, at bankerne er i færd med en negativ emission. Dels gennem opkøb af egne aktier, dels gennem at belåne egne aktier hos spekulanter. Om man køber direkte eller blot benlåner aktiebeholdninger, det er sådan set ligegyldigt: I tilfælde af misligholdelse, så overgår aktierne til egenbeholdningen. Misligholdelse er jo set med bankøjne et særdeles fleksibelt begreb.
Det har sådan set ikke så forfærdelig meget med soliditeten at gøre - ikke udover, at det er mere end utroværdigt, at banken kan få tilført ny kapital fra investorer. Man skal jo være mere end almindelig naiv for at poste sine midler i en åbenlys dårlig forretning. Er man naiv som investor, så er man ikke investor ret længe.

De skærpede kapitalkrav er sådan set udelukkende til for, at "investorerne" ikke trækker penge ud af virksomheden f.eks. i form af udbytte - eller tilbagesalg.

Den anden mulighed, nemlig at bankerne via indtjening kan opnå en bedre egenkapital, den kan vi vidst godt se bort fra.

Det sidste er, at den "polstring" kommer aldrig op igen, fordi hvis der kommer en indtjening, så vil en hurtig gennemgang af udlånene hurtigt fjerne den fornødne egenkapital.

Det store spørgsmål er crossholding, hvor man på ingen tid kan pumpe egenkapitalen op. Det er så en mulighed, der er ret fjern i Danske Banks tilfælde, fordi der bliver stadig færre banker at crossholde med!

Soliditeten er så ikke afgørende, for alle véd, at bankerne er konkurs - og kun SIFI status redder dem fra ydmygelsen. Det er likviditeten, der er afgørende: Altså ingen vil låne bankerne penge.
Nu er fundamentet under bankvirksomhed, at man låner penge i kort tid fra indskyderne mod at låne ud i lang tid til debitorerne. Udlånet har efterhånden så lang løbetid i praksis, at det ikke ændrer sig. Indlånet derimod kan forsvinde - endog meget hurtigt. Det benytter man sig så af i det tilfælde at banken må låne penge i centralbanken - mod sikkerhed naturligvis. Denne sikkerhed får man så omlagt til direkte lån fra investorerne til debitorerne.

Det interessante ved forholdet til Korea er: APM har 20 MMM-klasse i ordre. Hvordan bliver de finansieret? Vi taler om en investering på noget, der minder om 100 mia. Min formodning er, at den Koreanske stat er den egentlige långiver - til en absolut minimal rente.