Katastrofale jobtal fra USA.

jobtal

Der er et par forhold, man skal være opmærksom på omkring USA.

De væsentligste federale udgifter har traditionelt været forsvarsudgifterne.
De udgifter er der ikke den store udsigt til, at de bliver væsentlig større i de kommende år - tværtimod.
Så vil nogen nævne Afghanistan og Irak - men kæreste venner: Sammenlignet med Sovjetunionen, så taler vi infantile amatører. Alle seriøse potentielle modstandere ligger én til to teknologiske generationer efter. Der skal virkelig ske et teknologisk gennembrud af de større - før den position er truet.

Det betyder, at Obamas reform af sundhedsudgifterne er den centrale motor, der skal drive de statslige udgifter fremover. Det er nok også det eneste område, der er tilstrækkelig stort til udfylde rollen.

Underskuddet på den amerikanske betalingsbalance er - efter min mening - ikke det alvorlige problem. Pengene skal nok komme, fordi USA's landbrug er så effektivt (jeg ved godt, at USA fra naturens hånd har alle fordelene - men det har de altså.). Netop p.gr.a. effektiviteten er der ikke nogen videre beskæftigelse i området.

Modsat så mange andre, anser jeg ikke energiproblemet for værende specielt alvorligt: Dels griser USA grundigt med energien, hvorfor der er ganske meget at vinde dér. Dernæst er der masser af kul - jo, det er dyrere; men ikke så meget.

Men i de kommende år, så kan jeg ikke se nogen vækstmotor I USA. Der VIL flytte nogle jobs tilbage til USA: Det skyldes ganske enkelt at Østen - ikke bare Kina - ikke kan blive ved at underbyde vesten.
Vi taler givetvis stigende fødevarepriser - rimelig permanent - simpelthen som følge af at USA's landbrug udkonkurrerer det kinesiske.
Enhver velstandsstigning i Kina vil gå - temmelig direkte - til bedre og flere fødevarer (bare en ting som at den gennemsnitlige kineser vil blive højere og større - 1 kg ekstra sul pr. kineser vil betyde 1,4 mio. tons mere kinesere, der skal bruge nogenlunde det samme i ris på årsbasis for at holde den vægt.)
Nu kan Kina ikke lave flere fødevarer. De må derfor for alvor åbne for import - en import, der vil udkonkurrere egenproduktionen, der simpelthen rent mængdemæssigt ikke kan følge med.

Det betyder igen et øget omkostningsniveau for Kina - uanset hvad, så vil de kinesiske produktionsomkostninger stige - simpelthen fordi fødevarer bliver relativt dyrere. Så kan de jo bare sulte? Nej, det er lige det, de ikke kan.
Man får jo efterhånden koncentreret en stadig større del af befolkningen i byerne, hvor de ikke kan producere fødevare - udover lidt karse i vindueskarmen. En by på 10 mio. sultende kinesere? Det kan ikke kontrolleres.
Altså, man bliver nød til en storstilet import af fødevarer - så selv om kineserne ikke bliver betalt andet end kosten - så vil det kinesiske omkostningsniveau stige.

Problemet for Vesten og USA er bare, at de jobs, der flytter tilbage er langt fra så mange som går tabt i Kina.

Samlet set skal det nok gå for USA; men det betyder arbejdsløshed. Jeg kan ikke rigtig se en massivt øget beskæftigelse i USA.