Japan kan ikke holde deflationen væk.

Hvis ikke en devaluering på 30% kan - hvad kan så?

Thomas skrev:Hvis ikke en devaluering på 30% kan - hvad kan så?

UBS

Han glemmer lige at Japan - så vidt jeg husker - er en ret stor nettofordringshaver på udlandet. Devalueringen har dermed givet fordringshaverne en gevinst. Den kunne evt. bruges til konfiskation mht. til betaling af statsgælden. Det er nok den man er bange for i UBS.

Al inflation er importeret med devalueringen.

Det betyder godt nok, at den japanske formue - i US bonds - rent faktisk bliver opskrevet; men samtidig bliver eksporten - målt i importerede varers priser - også opskrevet. Differencen skal opsuges et sted. Det bliver dels i ringere afkast i japanske virksomheder, dels i ringere løn (arbejdsløshed).
Det vil betyde mindre forbrug. Det vil betyde ringere muligheder for at betale husleje. Det kan godt være, at folk ikke kan flytte; men de kan sgu heller ikke blive boende.

Bare rolig, det skal nok også komme her til lands, så længe man insisterer på at redde bankerne.

Hvad værre er: Hvis det offentlige underskud ikke dækker over reelle investeringer, så vil konkurrenceevnen blive fortsat mindre - eller lønningerne fortsat lavere.

At YEN kan skrue sig op igen - helt klart - hvis man bliver nød til at konfiskere noget af formuen i USD. Dermed vil det trykke USD og hæve YEN.
De trykkede USD vil umiddelbart gøre importen billigere - det vil nok være holdbart for så vidt angår energi, som nok skal falde i pris - også målt i USD. Det samme gælder f.eks. metaller. MEN, hvad angår fødevarer, så vil det kun presse prisen op på fødevarer. Den lavere USD vil blive kompenseret for gennem højere priser.

Dette sagt for at pointere, hvor væsentligt der er at få renoveret finanssektoren og taget tab. Det i stedet for, som Japan at lade finanssektoren "overleve" i dybfryseren og dermed svække landets økonomi, så man tyve år senere er i så stadig er i så elendig en forfatning, at man bliver væltet af selv et moderat stød.

Nu straffer det sig, at man IKKE fik skåret halsen over på bankerne.

Det er især den svækkede japanske yen, der har skylden for det stigende underskud. Importen af energi i kølvandet på nedlukning af de japanske atomkraftværker skaber et hul i balancen, og udsigten til et skift til et vedvarende underskud kan komme til at underminere investorernes tillid til den japansk statsgæld.

Plus stigende fødevarepriser.

Risikoen for, at Japan lander i en situation med løbende betalingsunderskud, er overhængende, idet det skaber et behov for finansiering fra udlandet for at servicere gældsbyrden. Og da den japanske statsgæld er verdens største - mere end dobbelt så stor som den samlede økonomi, er det tvivlsomt, om der kan skabes den nødvendige investorinteresse for at købe statspapirerne.

Og så taler man om, at USA ikke kan finansiere deres udlandsgæld.

Hidtil er det enorme japanske statsunderskud blevet finansieret af indenlandske institutionelle investorer.

Hvad vil de japanske institutionelle investorer gøre ved det? Sælge statspapirerne? Til hvem?
Der er ikke andet for end at tage tabet.

Et tilfælde af, at de finansielle kræfter er ikke så lidt for ubarmhjertige.

Man har jo aldrig i Japan taget opgøret med bankerne.

Japan importerer alt i råvarer, fødevarer og energi. Til at skabe en forædlingsværdi er der kun løn og kapitalafkast.

Råvareprisen holder sig oppe - det er nu mest fordi, der ikke er den store efterspørgsel - så vi taler indlåsning af lagre. Råvareindholdet i de fleste japanske eksportprodukter er ikke overvældende.

Olieprisen holder sig - mest fordi USA vil holde Rusland oven vande indtil man har fået fjernet atomvåbnene.

Fødevarepriserne stiger - det er der ikke noget underligt i: Hverken Rusland eller Kina er i nærheden af at være selvforsynende.

Da investeringerne ikke har givet et afkast i umindelige tider, så er der kun reallønnen til at give sig.

Bankerne har fremtvunget en devaluering, som er noget af det værst tænkelige i Japan situation, hvor importen overstiger eksporten. Havde man i stedet revalueret, så var eksporten nok gået tilbage; men det vil den under alle omstændigheder gøre alligevel. Derimod vil en revaluering gavne importen - og det er kun en fordel i Japans tilfælde, for der er ikke nogen importkonkurrerende erhvervssektor i Japan. Japan får ikke pludselig minedrift og oliekilder, fordi øerne er vulkanske, så der er ikke andet end aske og lava. At landet står stort set på højkant fremmer heller ikke agerdyrkningen.
Derfor skal der revalueres, så importen bliver billigere.

Nu devaluerede man hvilket har gjort at bankerne og investorerne har fået en valutagevinst ved at købe amerikanske statsobligationer - de har ingen rente; men det er man så vant til.
Det bliver imidlertid en stakket frist for banksvinene.
Devalueringen har forhøjet fødevarepriserne - og det bliver værre. Energien er blevet dyrere. Metallagrene er blevet værdiløse.

Til gengæld har man solgt sine eksportvarer under fremstillingsprisen.

Hvor galt kommer det til at gå? Ja, det ved jeg ikke; men slemt bliver det sgu.

Japan har selv været ude om det: De har ikke på noget tidspunkt ryddet op efter banksvinene. Boligerne er værdiløse, hvormed pensionerne er/har været anbragt i noget, der kun kan give tab: So oder so.
Der er simpelthen ikke nogen, der har råd til at betale huslejen. Man kan også se, at japanerne faktisk ikke får børn mere - og har ikke gjort det i 25 år. De har ikke haft råd.

hvis der ikke er noget afkastgivende at anbringe den i!

Japan har på alle måder sikret sig, at det kun kan gå galt.

Nu ved vi hvor investorernes penge er gået hen.

De høje aktiekurser er investorerne, der sælger ud til investeringsbanker o.lign.
De frigjorte midler anbringes i amerikanske statsobligationer, hvor man så afventer en større devaluering igen.

Udmærket afkast - i YEN altså.

Der er prisstigninger på - frem for alt - fødevarer. Det vil jo nok gå ud over forbruget.

Det andet er, at det nytter ikke noget at forære tingene væk, når råvarerne er dyrere end færdigvaren.

Intet overraskende i det.

Farvel!

Deflation bekæmpes med alle midler.

Ja det ser vi!

• En devaluering på 30%, hertil importpriser, der stiger vel 10-20% p.a.

• Haruhiko Kuroda vurderede, at det japanske arbejdsmarked viser "betydelig bedring", selv om der stadig er problemer med "alvorlig" mangel på arbejdskraft i fremtiden. En måde at imødegå dette vil være udenlandsk arbejdskraft, mens arbejdsstyrken andel af kvinder og ældre forøges.
  
  - Heldigvis er arbejdsmarkedsandelen steget i løbet af det nuværende økonomiske opsving især for kvinder og ældre. Det er afgørende at sikre, at dette fænomen er ikke cyklisk, men bliver permanent, sagde Haruhiko Kuroda.

• Mangel på arbejdskraft, det skal nok give løntilbageholdenhed!
• Flere ældre i arbejdsstyrken - det bliver sgu en nødvendighed, når pensionskasserne investerer i USD obligationer, hvor afkastet er sikret (i YEN altså) gennem en stadig devaluering af YEN ifht. USD. Målt i importvarepriser, så bliver det sgu meget værre. Sagen er bare, at når de pensioner udbetales, så er de intet værd: En forrentning på 0% og en betydelig inflation både på importvarer og arbejdskraft. Det med at forsørge konen - det kan konerne godt glemme.
• Den med udenlandsk arbejdskraft? Jeg tvivler på at den vil have råd til at søge arbejde i Japan for at tjene mindre end i Indien, men til japanske priser.

Går det galt? Ja, da!