Bernstein ser mere sort på fremtiden

http://epn.dk/okonomi2/dk/article4846241.ece

Jeg tror ikke på en "såkaldt" fremgang på 1.5% i 2013 og 2014, end ikke selvom staten nu opretter en defacto statsbank for virksomhedslån.
Fra næste år skal ti-tusinder af husstande for første gang til at forholde sig til det begreb der hedder at afdrage gæld, og for mange bliver det virkelig svært, for ikke at sige umuligt....en del af gælden kan muligvis ikke omlægges, og skal i stedet optages i et rent forbrugs lån...hvis de overhovedet kan.
Dette er forhold der med alt sandsynlighed bliver forværret i 2015-2016-2017 og i lidt mindre grad i 2018, men stadig grælt.

Landene omkring os ser da heller ikke bedre ud de kommende år, og med nær recession i Tyskland er det da helt sort.

Gorrion skrev:http://epn.dk/okonomi2/dk/article4846241.ece

Jeg tror ikke på en "såkaldt" fremgang på 1.5% i 2013 og 2014, end ikke selvom staten nu opretter en defacto statsbank for virksomhedslån.
Fra næste år skal ti-tusinder af husstande for første gang til at forholde sig til det begreb der hedder at afdrage gæld, og for mange bliver det virkelig svært, for ikke at sige umuligt....en del af gælden kan muligvis ikke omlægges, og skal i stedet optages i et rent forbrugs lån...hvis de overhovedet kan.
Dette er forhold der med alt sandsynlighed bliver forværret i 2015-2016-2017 og i lidt mindre grad i 2018, men stadig grælt.

Landene omkring os ser da heller ikke bedre ud de kommende år, og med nær recession i Tyskland er det da helt sort.

Det er slet ikke det, der er formålet.

Vi har konstateret at virksomhederne (de store) er gået over til at lave virksomhedsobligationer fordi bankerne ikke har kunnet formidle lån. Man kan ikke have at Novo og APM ikke kan få finansieret.
Nu er problemet de mindre virksomheder. De bliver klemt nu, fordi bankerne ikke har egenkapital.

Det Dansk Industri mangler er finansieringer på 5-10 år til f.eks. maskiner, der har den økonomiske levetid.
Det er så noget pjat - som udgangspunkt at finansiere sådan noget ved et banklån - det er noget andet.

Normalt skulle en investeringsbank lave en obligationsserie, hvor man samlede sine kunder og lavede en bankobligationsudstedelse, hvor obligationerne modsvarede en række konkrete enkeltinvesteringer i en tilsvarende række virksomheder.

Problemet er, at det er den, der ikke virker mere, fordi bankerne ikke har soliditeten.

http://epn.dk/okonomi2/dk/article4846334.ece

Lars Rohde påpegede på topmødet det paradoksale i, at det, han ser som årsagen til krisen, nemlig for meget og for billig kredit, også bliver set som løsningen. Problemet er, at de rekordlave renter risikerer at sende investorer i retning af meget risikable aktiver.

- Det er spørgsmålet, om vi netop nu er i gang med at opbygge nye bobler på både aktie- og obligationsmarkedet som følge af den lette og billige kredit, siger han til Børsen og slår fast, at investorerne må indstille sig på en lang periode med lavere afkast. Da investorerne har vænnet sig til et investeringsklima med bedre afkast, kan det blive problematisk.

Ritzau Finans

Jaaaaaaaaaaaaah - nu har jeg prøvet at undersøge om man ikke kunne investere lidt mere risikabelt end at sætte pengene i banken til 0 %.

Det kan man godt.

Eller rettere sagt - man kan ikke andet.

Det er egentlig meget sjovere at BRUGE pengene end at tabe dem.

JEG har ihvertfald gjort mit - Jeg har øget det private forbrug og erhvervsinvesteringerne.

Jeg har købt 3 forskellige robotter

doctor skrev:http://epn.dk/okonomi2/dk/article4846334.ece

Lars Rohde påpegede på topmødet det paradoksale i, at det, han ser som årsagen til krisen, nemlig for meget og for billig kredit, også bliver set som løsningen. Problemet er, at de rekordlave renter risikerer at sende investorer i retning af meget risikable aktiver.

- Det er spørgsmålet, om vi netop nu er i gang med at opbygge nye bobler på både aktie- og obligationsmarkedet som følge af den lette og billige kredit, siger han til Børsen og slår fast, at investorerne må indstille sig på en lang periode med lavere afkast. Da investorerne har vænnet sig til et investeringsklima med bedre afkast, kan det blive problematisk.

Ritzau Finans

Jaaaaaaaaaaaaah - nu har jeg prøvet at undersøge om man ikke kunne investere lidt mere risikabelt end at sætte pengene i banken til 0 %.

Det kan man godt.

Eller rettere sagt - man kan ikke andet.

Det er egentlig meget sjovere at BRUGE pengene end at tabe dem.

Det bider jo sig selv i halen.

I 1988 så jeg min pensionskasses udbetalingsplan, hvor jeg som vellønnet akademiker ville få MERE efter skat som pensionist, end jeg havde nu. Hænger ikke sammen.

Det spørgsmål Rohde egentlig stiller: Skal investorerne gå ind og tage et tab for at få renoveret f.eks. virksomhederne - og dermed skabe et overskud på sigt?

Det sker ikke. Vi kan jo se, at man ikke kan gå ind i f.eks. bankvirksomhed. FIH kan jo ikke saneres som en bank, fordi sker det, så knækker alle de andre banker.

F.eks. de kreditter til erhvervslivet som man nu vil lave: Det er jo egentlig at begynde helt forfra: Investorerne har brug for bankerne til at lave de langsigtede papirer, som investorer skal bruge - der er bare det ved det: Det kan bankerne ikke.

Det er jo en anden måde at nationalisere bankerne på: Lade investorerne give kreditten direkte til erhvervslivet.
Så løfter man de gode kunder ud af bankerne: Det har både investorer og erhvervsliv noget ud af.
Investorerne får et bedre afkast og erhvervslivet en billigere rente. Solide debitorer skal ikke således ikke betale for alle tabene, der bare hober sig op og op. Investorerne behøver ikke forære bankerne penge.

Problemet ligger i at reelt er der ikke nogen egenkapital i bankerne.
Banker er i dag en masse udlån - og noget indlån; men kun det.

Man er nød til at skabe en banksektor fra grunden. Nu begynder man så med investeringsbanking. Tja ét sted skal man begynde.

Det værste man kan gøre - nu ligger modellen jo ikke helt fast endnu - er jo at støtte bankerne yderligere, ved at lade bankerne få disse statsgarantier, mod at yde lånene.

Nu er jeg principielt ikke den store tilhænger af alle disse statsstøtte ordninger, men når det skal være, så bør man holde disse garantier udenfor bankerne, og finde en anden model.

For hvis bankerne ikke i dag kan / vil yde lån, er det jo yderst tvivlsomt om de vil / kan yde lån selv med statsgarantier.