Renteforvirring

bankrenterne

Lige for at etablere udgangspunkt:

1) Interbank udlån gennem CIBOR/LIBOR og hvad man ellers kalder eventyret - det er dødt og har været de i flere år. Ingen grund til at gå ind på det her.
2) Den lange statsobligationsrente falder, fordi pensionskasserne køber med arme og ben. Når Onkel Nils spørger om, hvad man vil give for en stak obligationer, så er han nød til at lave nogle flere til dagen efter - Stakkels Onkel Nils sveder hele natten over spritdublikatoren for at have friske statsobligationer på hylderne!
3) Den likviditet forsvinder så fra de korte papirer. De går ned i kurs (op i rente). Det er en konvertering af korte statsobligationer til lange.

Så er det til en side:

4) Den usikrede 3 mdr. rente, hvor bankerne bare låner af hinanden, den lå frem til april/maj månedsskiftet på Nationalbankens udlånsrente. Det var ikke fordi, der var noget volumen i den: Se hvordan linjen er vandret mellem enkelte dage, hvor der dog skete noget; men i hovedsagen skete ikke en fis.
Den følges så nooogenlunde af den 5 årige statsobligation.
Så kommer den dobbelte rentenedsættelse i slutningen af maj. Den 5 årige når ikke at ramme indskudsbevisrenten - ikke før den har flyttet sig IGEN.
I begyndelsen af juli kommer den 3'dje rentenedsættelse i løbet af godt en måned. Efter den 5 årige så har været ned at røre nul, så bygger den sig langsomt op til at ramme udlånsrenten igen.
Man har tilsyneladende solgt nogle af dem for at få købt nogle 10 årige.

Men stadigvæk er der for få 5 årige statsobligationer - renten falder (dvs. de er for dyre). Vi vil nok se et dusin milliarder udstedt her i september. De er for dyre - og der er købere nok: Der ligger et par hundrede milliarder i indskudsbeviser. Den usikrede rente? Der er da ikke nogen der låner en bank penge på renomméet! Glem det!

5) Nu tror jeg heller ikke at man låner banker penge mod sikkerhed længere, så den sikrede 3 mdr. rente er nok også lidt af en dårlig vittighed.

Ellers følger den korte statsobligation helt fint indskudsbevisrenten; men der er stadig for få af de korte statsobligationer.
Det kan jo ikke være rigtigt at investorerne skal ligge til minus 0,2 i rente måned efter måned på ugeopsigelse - det er altså misbrug af indskudsbeviset. Så korte penge skal i korte statsobligationer.
Alternativet - flexobligationer - det er ikke aktuelt. Ingen vil hverken eje eller have dem til den rente, som bankerne har budt dem ned i.
Vi kan ikke regne med flexrenten, fordi jeg tror alt udlån til hovedbankerne går på 3 mdr. repo-forretninger. De figurerer så ikke i rentestatistikken.

6) Den interessante er faktisk Tomorrow/Next.
Den svinger vildt og inderligt mellem folio renten og -0,4%.
Men kik lige på grafen! Hver gang kan i se T'et fra torsdagen. Dvs. hver torsdag tømmer pensionskasserne deres tilgodehavender og hælder dem ind på Nationalbanken på folio til 0%, hvorefter Nationalbanken så skraber alt, hvad der ligger over foliorammen over på indskudsbeviser inden de går hjem - fredag aften.

Derfor er det lidt spændende at se, hvad der skete i går fredag den 31. august: Bankerne skulle jo have indbetalt månedsafslutningsbetalingerne kontant i Nationalbanken inden de kunne bogføre modregningen.
Når så de sjove milliarder fra pensionskasserne - og der kommer en del på det tidspunkt - de er fjernet, så kan det altså mærkes på likviditeten. Det kan så være, at ultimo august er blevet ordnet med Guds hjælp og lidt vaseline; men problemet dukker op igen ultimo september: Månedens sidste bankdag er OGSÅ en fredag i september!

For to-tre år siden gik nervøsiteten på de årlige refinansieringer af flexlortet i december og om kridterne ikke ville være så rare at sprede det lidt ud over året. Det ville de så ikke - ikke rigtigt. Man kunne forskyde lidt på månedsplan for hinanden; men det var det - i praksis.

Herefter gik man over til at refinansiere skidtet med 3 mdr. sikrede udlån og repo-forretninger. Det gav bare lavere og lavere flexrente, da tilbagekøbene jo naturligvis blev bogført til tilbagekøbskursen. Investorerne var da ligeglad med kupon - de henholder sig til difference mellem købs- og salgspris og får deres rente derfra. Jeg vil æde min gamle hat på, at det reelle afkast ligger en del højere end Nationalbankens udlånsrente.
Det cirkus æder med garanti ind i kridternes administrationsbidrag. Det ses så ikke på kridternes regnskaber, fordi de obligationer er solgt til egen bank, der så får lov til at æde tabet i kursreguleringer - eller hvis man er Nykredit, så kommer det nok som kursregulering dér.

I dag er man gået over til en finansiering ved hjælp af VALØRDAGE. Det er fuldstændig uholdbart - og hvad værre er - det har intet med udlandet at gøre. Det er prima panik af egen avl.

Mundheld i ATP (i følge upålidelige rygter): "NEJ, du kan ikke låne en "hund" til på vaLØRDAG!"
De har sådan en subtil humor - meget raffineret.