Over 1 mio. danskeres dårlige økonomi, ødelægger deres nattesøvn

Jomsviking skrev:Så den vej jeg tænker, er at alle (masse) uddannelserne skal gøres bredere (men ikke i RUC-forstand) og have et vist mindste mål af erhvervsrelevans. Kunststykket er så at gøre det, uden at ødelægge det for de få meget talentfulde, der skal specialisere sig.

1) Gymnasiet skal simplificeres og adgangsbegrænses: Maks 3 reelt anvendelige hardcore retninger / adgangsbegrænsning.

2) B.Sc. el. skal være reelt anvendelige, normen samt det "højeste som kan opnå SU-stipendier

3) Løbende efterudd. ovenpå en B.Sc. skal være nemt, attraktivt og normen. Gerne sideløbende med de første år på arbejdsmarkedet. Gerne hen imod en M.Sc. eller lignende

4) Phd. kun til dem, som dem, som allerede har vist enestående talent

5) Udd., som er "blindgyder" elimineres. F.eks. merkonom / HD, der hverken er fugl eller fisk.

6) Der ryddes op en den stribe af "cowboyudd", der har samlet sig imellem faglært og B.Sc. F.eks. datamatiker. Nogle af udd. er såmænd gode nok, men specialiseringen bør foregå på jobbet og ikke på skolebænken. Der skal nås for meget på for kort tid - og tit er adgangskravene fra en tid, hvor en realeksamen var en fin ting.

Væk med kvantiteten, ind med kvaliteten. Adgangskrav. Fagligt velfunderede og brede udd. Specialisering ude i erhvervslivet. Nem adgang til længerevarende efterudd. - f.eks. weekender / aften / ferie.

/BF

Politikerne har simpelthen ikke tænkt tingene til bunds.

Alle skal have en udd. - men hvad så, hvis dette helt urealistiske krav er opfyldt?

Bliver vi så pludseligt meget dynamiske, innovative, konkurrencedygtige etc.? Eller dukker "vidensamfundet" så bare op?

Nej, alle skal have en mulighed for at udnytte deres talenter. Og her må politikere og fagforeninger til at forstå, at det også kræver nedadgående løntilpasninger. Dvs. vi skal kunne mere - men får alligevel mindre i løn.


I øvrigt er en dårlig studentereksamen INTET værd.


[/quote] Jeg er tilbøjelig til at være enig i retningen.
Det er som om uddannelse for uddannelsen skyld.[/quote]

/BF

Alle skal have en udd. - men hvad så, hvis dette helt urealistiske krav er opfyldt?

Det er uddannelsessnobberiet, den er gal med.

Det er ikke "fint" at blive en god faglært. Det er ikke "fint" at blive en
god industriteknikker. Det er der i mod "fint" at kunne læse bøger.
Der for tvinger vi en meget stor del af ungdommen igennem boglige ungdomsuddannelser, som de hverken har talent for eller lyst til (de to ting følges jo tit ad).
Slut-resultatet er at vi spilder tiden for denne gruppe (3 år - det er immervæk en stor del af ungdommen) og vi ødelægger niveauet for dem der rent faktisk har talent og lyst til det boglige.

Erhvervslivet lider under manglen på dygtige faglærte og teknikkerer, for de er pt. enten i gymnasiet eller i gang med at selvrealiserer sig selv i Netto, efter en mindre god stud. eksamen.

Det er et kæmpe problem.

I øvrigt er tankegangen med mindst 12 års skolegang / udd. til alle ikke ny.

Jeg mødte i midten af 80'erne en japansk karateinstruktør, der havde både "high school" og "college".

Han var bestemt ikke belæst. Og så vidt jeg kunne vurdere må hans "college" have været en eller anden kort fysioterapi udd.?

Alle de japanere, som han kendte, havde nogenlunde samme baggrund. De 12 år var obligatoriske.

/BF

Jeg tog studeks og fortsatte på korrespondentudd, hvor jeg droppede ud efter 1 år, så prøvede jeg bibliotekar, hvor jeg droppede ud efter ½ år, jeg havde simpelthen ikke interessen eller ambitionerne. Havde derefter allrhånde jobs indenfor rengøring, men røg på KH. Her blev jeg tilbudt tungiarbejde som kontorass på et bistandskontor, hvilket jeg var rigtigt glad for.
De måtte ikke beholde mig, så jeg arbejdede som hjemmehjælp i nogle år og røg på KH igen. Da jeg hellere ville arbejde på kontor end blive sendt ud som hjemmehjælper igen, gik jeg på edb-kursus i 3 mdr, selvbetalt og aftalte med AF, at de ikke skulle sende mig i arb i de 3 mdr.
Sidenhen så jeg en annonce med et 36-ugers EDB-superbrugerkursus med jobgaranti, som AF ville betale, hvilket jeg straks meldte mig til. Det kostede 60.000,- for det offentlige, men det må være godt givet ud, for det job, jeg fik, har jeg nu haft i 16 år og både min tidligere og min nuværende chef siger, at jeg ikke kommer derfra. før jeg bliver båret ud.
Den slags kurser med jobgaranti tror jeg ikke eksisterer nu om dage, men måske man skulle fokusere mere på at få folk "klædt på" til jobbene og skræddersy uddannelserne mere.
Måske kunne man indenfor et eller andet akademikerfag have en grunduddannelse, og så havde virksomhederne en "overbygning" i forb med ansættelsen, hvor de selv oplærer vedk. i deres speciale. Det off betaler så, hvad der svarer til SU og virksomheden resten. Skulle vedk. så finde et andet job, ville vedk. stadig have grundudd og kan så ansættes på samme vilkår. Men det praktiseres vel allerede?

BamsesFar skrev:

Jomsviking skrev:Så den vej jeg tænker, er at alle (masse) uddannelserne skal gøres bredere (men ikke i RUC-forstand) og have et vist mindste mål af erhvervsrelevans. Kunststykket er så at gøre det, uden at ødelægge det for de få meget talentfulde, der skal specialisere sig.

1) Gymnasiet skal simplificeres og adgangsbegrænses: Maks 3 reelt anvendelige hardcore retninger / adgangsbegrænsning.

2) B.Sc. el. skal være reelt anvendelige, normen samt det "højeste som kan opnå SU-stipendier

3) Løbende efterudd. ovenpå en B.Sc. skal være nemt, attraktivt og normen. Gerne sideløbende med de første år på arbejdsmarkedet. Gerne hen imod en M.Sc. eller lignende

4) Phd. kun til dem, som dem, som allerede har vist enestående talent

5) Udd., som er "blindgyder" elimineres. F.eks. merkonom / HD, der hverken er fugl eller fisk.

6) Der ryddes op en den stribe af "cowboyudd", der har samlet sig imellem faglært og B.Sc. F.eks. datamatiker. Nogle af udd. er såmænd gode nok, men specialiseringen bør foregå på jobbet og ikke på skolebænken. Der skal nås for meget på for kort tid - og tit er adgangskravene fra en tid, hvor en realeksamen var en fin ting.

Væk med kvantiteten, ind med kvaliteten. Adgangskrav. Fagligt velfunderede og brede udd. Specialisering ude i erhvervslivet. Nem adgang til længerevarende efterudd. - f.eks. weekender / aften / ferie.

/BF

De unge, uddanner sig på områder, hvor chancerne for at få drømmejobbet bagefter er dårlig

klogeaage 35 skrev:

BamsesFar skrev:

Jomsviking skrev:Så den vej jeg tænker, er at alle (masse) uddannelserne skal gøres bredere (men ikke i RUC-forstand) og have et vist mindste mål af erhvervsrelevans. Kunststykket er så at gøre det, uden at ødelægge det for de få meget talentfulde, der skal specialisere sig.

1) Gymnasiet skal simplificeres og adgangsbegrænses: Maks 3 reelt anvendelige hardcore retninger / adgangsbegrænsning.

2) B.Sc. el. skal være reelt anvendelige, normen samt det "højeste som kan opnå SU-stipendier

3) Løbende efterudd. ovenpå en B.Sc. skal være nemt, attraktivt og normen. Gerne sideløbende med de første år på arbejdsmarkedet. Gerne hen imod en M.Sc. eller lignende

4) Phd. kun til dem, som dem, som allerede har vist enestående talent

5) Udd., som er "blindgyder" elimineres. F.eks. merkonom / HD, der hverken er fugl eller fisk.

6) Der ryddes op en den stribe af "cowboyudd", der har samlet sig imellem faglært og B.Sc. F.eks. datamatiker. Nogle af udd. er såmænd gode nok, men specialiseringen bør foregå på jobbet og ikke på skolebænken. Der skal nås for meget på for kort tid - og tit er adgangskravene fra en tid, hvor en realeksamen var en fin ting.

Væk med kvantiteten, ind med kvaliteten. Adgangskrav. Fagligt velfunderede og brede udd. Specialisering ude i erhvervslivet. Nem adgang til længerevarende efterudd. - f.eks. weekender / aften / ferie.

/BF

De unge, uddanner sig på områder, hvor chancerne for at få drømmejobbet bagefter er dårlig

Derfor skal der som beskrevet af mig også ryddes kraftigt op i udd.

F.eks. er gymnasiet reelt værdiløst i sig selv. Det har sin primære værdi som indgang til en akademisk udd. Derfor burde det være logik, at at man ikke kan vælge "dead end" gymnasieudd.? Problemet er selvfølgeligt pt. at man komme ind på drømmestudiet via primært sit snit. I mange tilfælde må det snit tages via helt urelevante fag. Senere tager man så de fornødne fag via et ekstraår.

Derfor skal der udelukkende udbydes 2 værdifulde gymnasieudd. på højt niveau, som alle så må kæmpe sig igennem. Formodentligt baseret på højt naturvidenskabeligt niveau kombineret med et par sprog på højt niveau. De naturfagligt orienterede kunne så vægte til den ene side og de sprogligt orienterede til den anden side. Dvs. kun A eller B niveau. Ikke C-niveau.

/BF

Enig.

Med den tilføjelse at vi skal have Een Naturvidenskabelig og Een humanistisk linje.

Der er ingen grund til at tvinge folk igennem fysik eller latin hvis de ikke vil. Omvendt kan man ikke være naturvidenskabelig student uden at vide en del om fysik og man kan ikke være humanistisk student uden at vide en del om latin.

Indenfor linjerne kan man variere en smule (der er måske nogen der vil lære mere om kemi end fysik, mere om fransk end tysk)

Det er meget vigtigt at begge linjer har et stort element af alm. "boglig viden". Er man student skal man kunne svare på hvem Patroklos var - det er ikke godt nok at man er god til matematik eller kunne redegøre for et tysk værk af Goethe.

OG alle popfag (som innovation, bioteknologi, dans, dramatik, datalogi, erhvervsret, geovidenskab og fanden og hans pumpestok) skal UD!

Prøv lige at høre det her:

I faget innovation på C-niveau lærer du at gøre rede for grundlæggende innovationsbegreber og forretningsmodeller og at bruge kreative teknikker til udvikling af ideer og metoder til vurdering af forretningsideer.

Undervisningens faglige niveau er det næsthøjeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.

Du lærer også at bruge en forretningsplan som styringsredskab ved start af egen virksomhed og får en grundlæggende viden om team og teammedlemmers roller i denne ammenhæng.

Du får bl.a. undervisning inden for følgende emneområder:

innovation i samfundet
entreprenørskab og forretningsmodeller
forretningsplan
team og teamroller

Der inddrages supplerende stof i undervisningen.

Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger og er tilrettelagt problemorienteret. Der bliver inddraget cases til belysning af fagets teori, og der arbejdes både individuelt og i grupper. Du udarbejder et eksamensprojekt, der har form af en forretningsplan eller et projektforløb.

It indgår som værktøj, bl.a. i forbindelse med casearbejde og længere sammenhængende forløb, hvor du bruger internettet.

Så når vi har nok 17 årige der kan det der på C-niveau, så er landet problemer løst! Hvorfor har vi ikke tænkt på det noget før????

(Bemærk niveauet: It indgår som værktøj, bl.a. i forbindelse med casearbejde og længere sammenhængende forløb, hvor du bruger internettet. Hvor vildt, de bruger INTERNETTET!
)

Vi fortsætter komedien (dette er et A-niveau fag, lige som Matematik på A niveau)

I musik på A-niveau arbejder du både teoretisk og kunstnerisk performativt med faget.

Undervisningens faglige niveau er det højeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.

På det teoretiske niveau lærer du at bruge fagets metoder, teori og terminologi i forbindelse med analyse af musik fra såvel vestlige som ikke-vestlige kulturer. Du lærer endvidere at se musikken ud fra en historisk, samfundsmæssig og kulturel synsvinkel og at definere den genremæssigt.

Du får også kendskab til læsning af et orkesterpartitur og lærer at udarbejde nodebaseret skriftlig sats, der er i overensstemmelse med de teoretiske principper. Desuden får du undervisning i musiklære, hørelære og musikteori samt i musikhistoriske og musikkulturelle forhold gennem tiderne.

På det kunstnerisk performative niveau får du undervisning inden for solospil og -sang, sammenspil og korsang. Du lærer om stemmedannelse og instrumentale teknikker og at tilrettelægge og fremføre en musikalsk sats.

Du skal såvel alene som sammen med andre synge og spille inden for et dansk og internationalt repertoire. I skal indstudere og optræde med et musikalsk arrangement for et publikum.

Der inddrages supplerende stof i undervisningen.

Med andre ord det eneste du lærer som ikke hører hjemme i et fritidstilbud eller på aftenskole er: Du får også kendskab til læsning af et orkesterpartitur og lærer at udarbejde nodebaseret skriftlig sats, der er i overensstemmelse med de teoretiske principper

Godt! mine børn skal ikke i gymnasiet!

I faget kulturforståelse på B-niveau lærer du om forskellige kulturteorier og at udføre en kulturanalyse inden for et nærmere afgrænset problemfelt. Du lærer også at beskrive forskellige kulturelle udtryksformer og at analysere og forklare forholdet mellem forskellige kulturer.

Undervisningens faglige niveau er det højeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.

I forbindelse med kulturanalysen lærer du om kulturelle undersøgelsesmetoder og får indsigt i forhold omkring identitetsdannelse som resultat af en kulturel og historisk proces. I kommer herunder ind på emner om integration, assimilation (tilpasning) og segregation (adskillelse) samt om majoriteter og minoriteter i et samfund.

Der inddrages supplerende stof i undervisningen.

Undervisningsformen veksler mellem klasseundervisning, feltstudier og emne- og projektarbejde.

Gennemgangen af emnerne er organiseret i otte forløb med hovedvægt i de enkelte forløb på henholdsvis kulturteori, kulturmøde, ikke-vestlig kultur, kultursammenligning, kulturel udvikling, kulturel identitet, det nationale og det globale samt europæisk og ikke-europæisk kultur.

It indgår i undervisningen i forbindelse med informationssøgning, materialeindsamling og præsentation.

Tragedien;

Undervisningen i faget bioteknologi A tilrettelægges som et samlet forløb, der tager udgangspunkt i viden fra både biologi og kemi på C-niveau. Du lærer at arbejde praktisk og teoretisk med faget og får indsigt i de naturvidenskabelige metoder.

Undervisningens faglige niveau er det højeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.

Bioteknologi spiller en væsentlig rolle inden for områder som sundhed og sygdom, fødevareteknologi, forædlingsamt biologisk og kemisk produktion på et bæredygtig grundlag.

Du lærer at analysere bioteknologiske problemstillinger ved brug af fagsprog og at beskrive cellers og stoffers opbygning. Du lærer også at udføre eksperimenter og undersøgelser ved hjælp af forskellige eksperimentelle arbejdsmetoder og at formidle dine resultater skriftligt og mundtlig.

Du får bl.a. undervisning inden for emneområderne:

virus og cellers opbygning, funktion og vækst
kemiske reaktionstyper og mængdeberegninger
udvalgte uorganiske forbindelser og de organiske stofklasser, fx aminosyrer, alkoholer og carboxylsyrer
enzymer og deres opbygning og funktion
biokemiske forbindelser, fx proteiner og DNA samt biokemiske processer som fx fotosyntese
genetikkens molekylære og cellulære grundlag, herunder principper for nedarvning og genetisk variation mv.
menneskets fysiologi, herunder organsystemer, fordøjelsessystemet og menneskets forplantning
immunsystemet, herunder vaccination, seksuelt overførte sygdomme og epidemier
undersøgelse af et økosystem
genteknologi, herunder gensplejsning og kloning

Der bliver inddraget supplerende stof i undervisningen inden for områderne sundhed og sygdom, fødevareteknologi, forædling, biologisk og kemisk produktion, miljøbeskyttelse samt naturgenopretning og etik.

Undervisningen er tilrettelagt med både teoretisk undervisning og eksperimentelt arbejde i laboratorier. Du vil skulle deltage i gruppearbejde, projektarbejde og selvstændig opgaveudførelse.

I forbindelse med bl.a. det eksperimentelle arbejde, dataopsamling, modellering og visualisering bruger I forskellige it-værktøjer.

Det er jo meget fint alt det der, men det hører hjemme på et UNIVERSITET, hvor den studerende starter med et grundigt kendskab til BIOLOGI, KEMI og MATEMATIK.

Der er sgu da ikke nogen 17-19 årige (i det danske gymnasie) der fatter viruser, genteknologi,gensplejsning, kloning, genetikkens molekylære, "cellulære grundlag" (hvad er det egentligt?) på et niveau der er interessant. Hvad fanden er der galt i hovedet på de her mennesker?

Lær dem dog videnskabens grundværktøjer og tankegang, lær dem at tænke FØR du stiller spørgsmål der kræver tænkning.

Der udover kan man jo skimte niveauet (Det er sådan noget man lærer på som ingeniørstuderende på DTU) "kemiske reaktionstyper og mængdeberegninger" Siden der ikke forudsættes matematik på A niveau (i virkeligheden højere) så må det der være meget overordnet. Jeg vil påstå at den observation gør sig gældende for rigtigt mange at målsætningerne: Man går ikke i dybden, da man ikke besidder matematikken eller kemien der skal til - og hvad fanden laver man så?.

Nå, vi skal da også have lidt til ingeniørene:

I faget materialeteknologi på C-niveau lærer du om forskellige materialer og deres typiske egenskaber på nano-, mikro- og meterskalaniveau. Du lærer også at vurdere deres fysiske og kemiske egenskaber og at træffe det bedste valg af materiale, alt efter hvad det skal bruges til.

Undervisningen tager fagligt udgangspunkt i et grundniveau.

Ud over kendskab til materialernes egenskaber får du viden om fremstillingsmetoder og herunder om bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder. Det kan være vedrørende materialer af metaller, keramiske materialer, plast, kompositter, træ m.m.

Du får endvidere undervisning i:

atomar-, molekylær-, fiber- og krystalstruktur for udvalgte materialer
egenskaber af betydning for valg af materiale til en given opgave, herunder miljømæssige aspekter
forskellige enkle materialeprøvningsmetoder

Der inddrages supplerende stof i undervisningen.

Undervisningen veksler mellem forskellige mundtlige og skriftlige arbejdsformer samt eksperimenter. Du skal bl.a. arbejde med en case, som munder ud i en afsluttende opgave.

I forbindelse med casen arbejder du med materialeegenskaber, materialevalg, miljø og fremstillings-, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder samt materialeprøvning af et eller flere produkter.

It indgår som redskab i undervisningen.
Eksamen

Eksamen består af en mundtlig prøve på grundlag af din afsluttende opgave.

Prøven tager udgangspunkt i din præsentation og fremlæggelse af opgaven suppleret med et eller flere spørgsmål inden for fagets øvrige kernestof. Eksamen varer ca. 24 minutter, og der er ingen forberedelsestid.

Igen, det hører jo ingen steder hjemme i et gymnasium - Det hører hjemme på et ingeniør akademi eller universitet, Og materiale fysik er endog lidt af en specialitet for teknisk-fysik studerende (i hvert fald da jeg studerede).

Jomsviking vi to er her fuldstændigt enige! Jeg er ingeniør, og jeg synes det du beskriver ovenfor virker meget interessant. Det ville jeg gerne vide lidt mere om...men jeg har så også gået i skole i 19 år og arbejdet i 6 år, fået kone, børn, hus og bil før interessen kunne melde sig.

Da jeg gik på HTX interesserede jeg mig mest for computerspil. Min studievejleder kaldte mig narkoman, men det tog ham ikke ret længe før jeg blev hyret til at fikse hans hjemmepc. Hehe.

At forsøge at stoppe ovenstående ned i hovedet på 17-19 årige virker ret søgt - det er de færreste der vil finde det der interessant i den alder. Helt enig med dig!

Jomsviking skrev:Tragedien;

Undervisningen i faget bioteknologi A tilrettelægges som et samlet forløb, der tager udgangspunkt i viden fra både biologi og kemi på C-niveau. Du lærer at arbejde praktisk og teoretisk med faget og får indsigt i de naturvidenskabelige metoder.

Undervisningens faglige niveau er det højeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.

Bioteknologi spiller en væsentlig rolle inden for områder som sundhed og sygdom, fødevareteknologi, forædlingsamt biologisk og kemisk produktion på et bæredygtig grundlag.

Du lærer at analysere bioteknologiske problemstillinger ved brug af fagsprog og at beskrive cellers og stoffers opbygning. Du lærer også at udføre eksperimenter og undersøgelser ved hjælp af forskellige eksperimentelle arbejdsmetoder og at formidle dine resultater skriftligt og mundtlig.

Du får bl.a. undervisning inden for emneområderne:

virus og cellers opbygning, funktion og vækst
kemiske reaktionstyper og mængdeberegninger
udvalgte uorganiske forbindelser og de organiske stofklasser, fx aminosyrer, alkoholer og carboxylsyrer
enzymer og deres opbygning og funktion
biokemiske forbindelser, fx proteiner og DNA samt biokemiske processer som fx fotosyntese
genetikkens molekylære og cellulære grundlag, herunder principper for nedarvning og genetisk variation mv.
menneskets fysiologi, herunder organsystemer, fordøjelsessystemet og menneskets forplantning
immunsystemet, herunder vaccination, seksuelt overførte sygdomme og epidemier
undersøgelse af et økosystem
genteknologi, herunder gensplejsning og kloning

Der bliver inddraget supplerende stof i undervisningen inden for områderne sundhed og sygdom, fødevareteknologi, forædling, biologisk og kemisk produktion, miljøbeskyttelse samt naturgenopretning og etik.

Undervisningen er tilrettelagt med både teoretisk undervisning og eksperimentelt arbejde i laboratorier. Du vil skulle deltage i gruppearbejde, projektarbejde og selvstændig opgaveudførelse.

I forbindelse med bl.a. det eksperimentelle arbejde, dataopsamling, modellering og visualisering bruger I forskellige it-værktøjer.

Det er jo meget fint alt det der, men det hører hjemme på et UNIVERSITET, hvor den studerende starter med et grundigt kendskab til BIOLOGI, KEMI og MATEMATIK.

Der er sgu da ikke nogen 17-19 årige (i det danske gymnasie) der fatter viruser, genteknologi,gensplejsning, kloning, genetikkens molekylære, "cellulære grundlag" (hvad er det egentligt?) på et niveau der er interessant. Hvad fanden er der galt i hovedet på de her mennesker?

Lær dem dog videnskabens grundværktøjer og tankegang, lær dem at tænke FØR du stiller spørgsmål der kræver tænkning.

Der udover kan man jo skimte niveauet (Det er sådan noget man lærer på som ingeniørstuderende på DTU) "kemiske reaktionstyper og mængdeberegninger" Siden der ikke forudsættes matematik på A niveau (i virkeligheden højere) så må det der være meget overordnet. Jeg vil påstå at den observation gør sig gældende for rigtigt mange at målsætningerne: Man går ikke i dybden, da man ikke besidder matematikken eller kemien der skal til - og hvad fanden laver man så?.

Jeg mener godt at man kan kræve et lidt højere niv. i gymnasiet, hvor man lærer noget bredt og lærer at gå i dybden.

Jeg har været barselsvikar for to 8. klasser i biologi, mens jeg lavede mit speciale.

Jeg lærte dem bl.a. proteinsyntesen, hvor jeg rekvirede alm lærerbøger om emnet med 8. klasse som målgruppe.

Det er min vurdering at niv. er steget markant siden jeg selv gik i skole (her var biologi noget med hvad en ræv spiser og hvordan en haletusse bliver til en frø)

@Benjamin

Jeg mener da også et niveauet skal op, men tid brugt på pop som bioteknologi, materialefysisk, innovation osv, er tid der bliver taget fra vigtige ting som Dansk, Kemi, Biologi, Fysik og hvorfor man bør vide hvem Lysander var.

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:@Benjamin

Jeg mener da også et niveauet skal op, men tid brugt på pop som bioteknologi, materialefysisk, innovation osv, er tid der bliver taget fra vigtige ting som Dansk, Kemi, Biologi, Fysik og hvorfor man bør vide hvem Lysander var.

Jamen, problemet er at man prøver at bygge et tag på noget, der end ikke har en stueetage.

Det siger du kun fordi du ikke har sat dig ind i moderne didaktik: Hvis bare det er tværfagligt, så gør det ikke noget at man ikke ved noget, ikke kan noget, ikke lærer noget, ikke fatter noget. For eleven opnår nogle særlige tværfaglige kompetencer. tværfaglige kompetencer er de kompetencer som et tværfagligt uddannelsessystem afhænger af og et moderne tværfagligt samfund efterspørger. Det står i modsætning til den uddannelse gamle fjolser som os to fik, hvor man lærte eleven at kunne regne, stave m.m. men det er jo ikke tværfagligt så det er i højeste grad passé. Ja man kan undre sig over hvorfor vi ikke er endt på et beskyttet værksted.

Enig. Men ideen skulle jo lige netop ikke være at have et uddannelsessystem for de stærke, der prisgiver de svage. Men at man havde et et uddannelsessystem der kunne løfte niveauet og frigøre et så stort som muligt potentiale i befolkning, til glæde for BNP'et.

I den nuværende "opsætning" af ungdomsuddannelser, får
man det dårligste af to verdener: Niveauet bliver for lavt for de "mellem-gode" (Dem mellem de dygtigste og de gennemsnitlige), og de dårlige lærer ikke en snus de kan bruge til noget som helst med de evner de nu engang har.

De ovenstående "kreative" fag er symptomer på sygen: At kræve at et ungt menneske skal lære Kemi eller oldtidskundskab er for hård kost for mange. Derfor opfinder man pop-fag, som måske kan fange interessen.

Nu kan jeg godt lide citater og nogen af dem fortæller noget interessant: Ved et af hitlers besøg på Westwall (Siegfried linjen) bemærkede en af generalerne at:

Hitler havde stor interesse for de mindste detaljer, så som udformningen af et skydeskår, og stor interesse for linjens helt overordnede egenskaber, men alt det midt imellem var ham lige gyldigt

Det er vel sådan, at næsten ligegyldigt hvad vi taler om, så er de mindste detaljer interessante og de helt overordnede linjer er også interessante, men alt det midt i mellem er knap så interessant. Det er sjovt at høre om en fiks detalje på storebæltsbroen og det er sjovt at høre om de helt overordnede linjer; hvor lang er broen, hvor høje er pylonerne m.m. men at underholde med hvilken beton der er brugt, hvordan sammenføjningerne er befæstet osv. det er ikke interessant ved middagsbordet - men det er jo de 95% af broen, det er det der er teknologien, viden, praktikken: Vi kan alle sludre om broer og pyloner, men det er de 95% "midt i mellem" , der kræves for at bygge en bro - og det er da kedeligt og kræver megen indsats at forstå.
Hvis vi ikke lære den unge at før man kan få lov til at lave en rumraket, så bliver man nød til at lære en hel masse reaktionskemi (som er både kedeligt og svært) ellers kommer man ikke til raket delen af ordet "rumraket". Vi er nød til at lære den unge at havregryn skal spises uden at blive druknet i sukker. At man skal lære biologi og kemi, uden at det bliver kandiseret i "Bioteknologi", hvis man vil være kræftforsker.

Flere får ødelagt nattesøvn,beskæftigelsen i andet kvartal 2012 faldt med 13.000

I Danmark, mener jeg at AKU ledigheden er en problematisk størrelse.
Jeg tror at de fleste vil være enige i at en studerende på SU - som man kan leve af - der gerne vil have et studiejob, ikke er en "rigtig" ledig.
I et land hvor der er så åbenlyse fordele forbundet med at melde sig aktivt ledig, er det nok det tal der er det mest interessante.