Bankpakke IV

Bankpakke IV

Her skal vi nok se på HVORFOR Bankpakke III ikke virker:

»Medgiftsordningen ændrer i grunden ikke ved Bankpakke 3s struktur. Det er ikke et incitament for bankerne til at finde sektorløsninger. Medgiftsordningen indebærer jo, at de andre banker tager omkostningerne for medgiften. Et krak indebærer, at bankerne kan dele udgiften med seniorkreditorerne, som er en blanding af staten, obligationsejere og simple indskydere. Derfor vil det altid være billigere for bankerne at vente på et krak,« siger Per Törnqvist, som er chefanalytiker hos S&P.

Der er for mig at se 2 hovedproblemer:

1) Fallenttrilleri, hvor større banker lader de små og dårlige banker tage deres tab - vistnok mest Nykredits yndlingssportsgren.
Det betyder, at de lidte tab ikke har forfærdelig meget med driften af den dårlige bank at gøre - ikke udover, at en moribund bank kan udskyde konkursen et eller to kvartaler.
Det blokerer for brancheløsninger, fordi de andre banker ikke har den fjerneste lyst til at tage f.eks. Nykredits tab. Man kunne blot se på, hvordan Horrorvits blegnede efter man havde været inde og kikke på¨Fjordbank Mors udlånsbog.
Efterfølgende/samtidig har Finansiel Stabilitet haft sine problemer med at skille skæg og snot hver for sig. Selv efter den oprensning af bylden var der en ikke ubetydelig underbalance; men selv ikke i det tilfælde kom bankerne til at betale.

2) Umulige konstruktioner, som f.eks. Essex-Group, hvor 20 betydende kreditorer (herunder små og store banker plus flere kreditforeninger) er involveret.
Her kan man ikke lade en lille bank gå ned, fordi så ramler hele korthuset, hvilket de store banker ikke er interesseret i - fordi de har nok de største udlån i reelt værdiløse ejendomme.
De store banker vil heller ikke være interesseret i at købe de små banker ud - medmindre de de små bankers fordringer sættes til en værdi = 0: Så er vi tilbage ved, at indskyderne skal betale tabet - dvs. i praksis staten.
Det er nok ikke sandsynligt, at den store bank vil købe fordringen til pålydende.

En Bankpakke IV må således forholde sig til disse forhold:

a) Banker med fundingproblemer skal slet ikke fundes!
De må slet ikke foretage emissioner af ansvarlig kapital, fordi en aktieudstedelse netop har vist sig at være den utæthed misliebige fallenttrillere er trængt ind igennem.
Tilsvarende må det standses, at pengeinstitutter låner dødssejlerne penge - overhovedet.
Det vil betyde, at Finansiel Stabilitet skal ind på et langt tidligere tidspunkt og simpelthen fjerne direktion og bestyrelse.

b) Der skal findes en metode til at vikle de uigennemskuelige platuglearrangementer op: Ejendom for ejendom, ApS for Aps. Men det vil involvere at bankerne skal tage tab! Så det bliver nok ikke til noget. Når man ser på de groteske overvurderinger ejendommene er sat til, så kan de ikke afhændes til noget, der minder om en markedspris (altså den pris, som en investor kan få en forretning ud af ejendommen til).

Et af de væsentlige argumenter for at redde Danske Bank i OKT 08 var, at bankerne ikke måtte få lov til at rive ERHVERVSLIVET med sig i afgrunden.

Hvilket udlån?

Virksomhedernes samlede lån i banker og kreditforeninger er på et år faldet 13½ mia.
Hvad mere er: Banklånene er faldet med 150 mia. eller lige knap 25%. Sjovt nok er udlånet til erhvervsejendomme og bygge-og anlæg ikke faldet.

Går man videre til næste graf, så ser man, at der er tale om alle de korte kreditter, der specielt indenfor det sidste år er faldet - noget der minder om 130 mia. eller 1/3.
Så for praktiske formål er driftskreditterne under udfasning - læg også mærke til, at de længere erhvervskreditter også er under udfasning.

Dvs. bankerne har intet argument om, at erhvervslivet har brug for driftskreditter: Erhvervslivet har i vidt omfang fundet andre kreditmuligheder - realkredit er en mulighed. Leverandørkreditter er en anden; men den kan vi ikke umiddelbart se, fordi de seneste tal er fra 2008.

Ny bankpakke

»En justering af Bankpakke 3 kan nok ikke stå alene, fordi den kun tager højde for, hvad der skal ske, hvis banken allerede er havnet i økonomiske vanskeligheder. Politikerne kan formentlig være nødt til at gå to veje samtidig: Der skal være en effektiv afviklingsordning, hvor der er reel mulighed for, at en privat sektorløsning kan komme op at flyve som et alternativ til en statslig afvikling efter Bankpakke 3.

Men parallelt med dette skal der formentlig også et redningssystem til, som kan virke tidligere i forløbet. Spørgsmålet er, om ikke også staten skal stille de nødvendige instrumenter og redskaber til rådighed i en situation, hvor banken endnu ikke er nødlidende, men hvor der ønskes en konsolidering, og hvor man så er mere forebyggende end helbredende,« siger Michael Camphausen, der er advokat og ph.d-stipendiat i finansiel regulering ved Københavns Universitet.

Min fremhævning.

Altså man skal gribe ind INDEN den nødlidende bank bliver offer for aggressivt fallenttrilleri.

Ideen bag en likviditetspakke er lidt som en forsikring. Konstruktionen ville kunne indebære en statsgaranti til fusionerende banker for at sikre dem mod at lande i likviditetstørke, fordi de netop ved selv at rydde op i blandt andet problembankerne har skånet resten af samfundet - og sektoren selv - for flere bankkrak.

HA!
Hermed undgår man elegant at håndtere alle de umulige konstruktioner - som Essex-group, hvor 20 forskellige banker og kreditforeninger er rodet ind i sammenfiltrede; men nødlidende udlån til 10 mia.

I) Er der blot én af de implicerede banker, der går konkurs, så vil det betyde, at det udlån skal realiseres!
Danske Bank kan f.eks. ikke gå med til, at konkursboet efter Lortebanken A/S forsøger at inddrive sin fordring i Platugle Byg XXXC Aps.
a) Det vil nemlig betyde, at ejendommen går på tvang, hvor Realkredit Danmark så skal ud og finde endnu en platugle at sælge den til. Desuden har Danske Bank nok udover realkreditten et betydeligt banklån i Platugle Byg XXXC Aps.
Desuden vil det rive andre Platugle Byg ??? Aps med sig, fordi Platugle Koncernen A/S nu mister et "aktiv" - og der med stor sandsynlighed er kaution fra Koncernen til ApS for at opnå lånene.
b) Uanset hvad, så vil salget af Platugle Byg XXXC ApS. betyde et trykket prisleje - parkeringsaftale eller ej, hvilket giver problemer med opretholdelse af de fiktive værdier i resten af Platugle Koncernen A/S - for slet ikke at tale om ejendommene i de øvrige koncerner som f.eks. Spekulant Invest A/S.
Så begynder vi at tal om kaskadekonkurser og for alvor faldende ejendomspriser.

II)

»Det kunne også være attraktivt for sektoren selv, som ved at hjælpe til med, at banker ikke krakker i første omgang, vil spare de regninger, den nu må betale efter krakkede banker.«

DÉR var den! Nordea og Danske Bank kunne ikke drømme om at tage deres egne tab - så derfor vil de langt mindre tage andres - f.eks. Nykredits.

Statsbanker

Jeg tror, det er en meget lidt gennemtænkt holdning.

1) Hvis de tror, det betyder sikkerhed i ansættelsen, så tager de nok fejl.

2) Principielt er det uheldigt med Statsbanker, fordi det ville betyde at Staten skal kontrollere sig selv.
Det kan så blive nødvendigt; men det er noget andet end, at det er ønskeligt.

3) Det er så formentlig rigtigt, at bankerne ikke kan rejse kapital til at erstatte de statsgaranterede lån; men jeg tror det er naivt generelt at tro, at Staten vil gå ind som medejer: Jo, man har gjort det i f.eks. Århus Lokalbank; men, at Staten skulle skyde penge ind i dårlige banker vil jo blot være at forære aktionærerne nogle penge under hensyntagen til, at når bankerne begynder at blive interesseret i at have Staten som medejer, så skyldes det, at det ikke længere er muligt, at få nogen til at tro på, at egenkapitalen ikke er tabt.

4) Det er nok en illusion, at tro på, at banker igen - i overskuelig fremtid - kommer til at tjene penge, så der er ikke nogen opside for Staten. Der er ganske enkelt for mange tab, der skal tages.