Landbruget

Er det 3% i kvartalet det falder med?

Det havde vi jo allerede påpeget for 3 år siden på den anden debat.
Gælden i landbruget er mere end fordoblet på sølle 10 år....vi snakker her om tæt på 200 mia, som tilsyneladende alt er i flexlån, og sikkert også i større udstrækning afdragsfrie.
Problemerne må være til at føle på hvis man end ikke har råd til disse historiske lave renter som vi ser i øjeblikket (som i øvrigt er en del af problemet i første omgang). (henviser til tidligere debatter om de lave renter).
Så optager man nu nye lån til at "afdrage" *host'* på gamle lån.....jooo sikkert på bankernes foranledning, for ellers var man nød til at tale om afvikling på det frie marked...og det kan vi jo ikke have.
Som Thomas også har påpeget forsøger man at holde hånden under en fantasiverden der forlængst er kollapset....det havde gjort ondt at tage konsekvensen på almindelige frie markeds økonomiske forhold, nogle vil få tab...især bankerne.
Når Thomas siger:

Bankerne har koncentreret sig om at blive så store problemer som muligt, så de ville blive reddet.

ja så vil jeg give ham ret....men jeg vil så tilføje at jeg anser det som kriminelt!.

Selvfølgelig skal bankerne, realkreditterne, og forsikringsselskaber der er heri involveret ikke redes, eller overføres til skatteyder redninger.
De skal bare gå ned!.
Især når vi ser på den gennemtærende uduelighed en stor udstrækning den finansielle sektor har udvist og tilsyneladende stadig udviser....en uduelighed der tangere kriminel og landskadelig opførsel.

En gæld i landbruget der er steget fra ca 160 mia i år 2000, til at snappe efter 360-370 mia sølle 10 år senere...det er jo vanvittigt, og ovenikøbet i flik flak lån.

Thomas skrev:Jordpriser

Finanstilsynet har offentlig gjort nogle retningsværdier for værdiansættelse af landbrugsjord.

tusind kr pr ha

Der er en del, der tyder på, at landbruget nu skal reddes ud af bankernes kløer.

Disse værdiansættelses principper tyder på en grundlæggende reform er under opsejling.

Problemet er bare, at disse værdier ikke er stabile: De afhænger aldeles af kornpriserne.

Man længes helt tilbage til tiden, hvor Kong Valdemar fik lavet sin jordebog over riget.

Vi skulle måske hellere se på værdien af bruget målt ved tønder hartkorn - efter moderne dyrkningsmetoder.
I tidligere tider var man ikke så meget optaget af arealet; men af hvad man kunne få ud af et givent areal.

Men lad os nu se om landbrugets organisationer vågner op - de snorksover ellers helt pænt.

Jeg har ladet mig fortælle, at 1 hektar netto ved intensiv planteavl og rigtig god drift (lerjord) kan give et afkast før skatter, efter drift på kr. 3.000,- pr. år.

Så kan man jo selv regne ud hvad det kan blive til, når man skal ud og købe, betale skat af overskud osv. Kort sagt, så skulle den pris hvor landbrugsjorden kan forrente sig selv være omkring de 70 - 80.000,- pr. hektar.
Og det er ved lerjord - er det sand, så skal vi længere ned i pris.

Så er det jo lysende klart for enhver, at det aldrig - driftsmæssigt - kan gå at give det dobbelte. De der rådgiver bønderne har jord i hovedet. Bønderne selv er heller ikke for snu. De kunne tjene flere penge ved at sætte alle deres lånte penge i ganske alm 4% obligationer og "klippe" kuponer.

Er dr nogen der vil låne mig 50 millioner?

Så vil jeg nemlig gå i gang med det samme. Det skal siges, at jeg ikke stiller en masse overvurderet jord som sikkerhed (Så slipper I for tab på det) og heller ikke en masse maskiner og bygninger der er nedslidte og overvurderede. (Også her er der ingen tabsrisiko)

Plyds skrev:

Thomas skrev:Jordpriser

Finanstilsynet har offentlig gjort nogle retningsværdier for værdiansættelse af landbrugsjord.

tusind kr pr ha

Der er en del, der tyder på, at landbruget nu skal reddes ud af bankernes kløer.

Disse værdiansættelses principper tyder på en grundlæggende reform er under opsejling.

Problemet er bare, at disse værdier ikke er stabile: De afhænger aldeles af kornpriserne.

Man længes helt tilbage til tiden, hvor Kong Valdemar fik lavet sin jordebog over riget.

Vi skulle måske hellere se på værdien af bruget målt ved tønder hartkorn - efter moderne dyrkningsmetoder.
I tidligere tider var man ikke så meget optaget af arealet; men af hvad man kunne få ud af et givent areal.

Men lad os nu se om landbrugets organisationer vågner op - de snorksover ellers helt pænt.

Jeg har ladet mig fortælle, at 1 hektar netto ved intensiv planteavl og rigtig god drift (lerjord) kan give et afkast før skatter, efter drift på kr. 3.000,- pr. år.

Så kan man jo selv regne ud hvad det kan blive til, når man skal ud og købe, betale skat af overskud osv. Kort sagt, så skulle den pris hvor landbrugsjorden kan forrente sig selv være omkring de 70 - 80.000,- pr. hektar.
Og det er ved lerjord - er det sand, så skal vi længere ned i pris.

Så er det jo lysende klart for enhver, at det aldrig - driftsmæssigt - kan gå at give det dobbelte. De der rådgiver bønderne har jord i hovedet. Bønderne selv er heller ikke for snu. De kunne tjene flere penge ved at sætte alle deres lånte penge i ganske alm 4% obligationer og "klippe" kuponer.

Er dr nogen der vil låne mig 50 millioner?

Så vil jeg nemlig gå i gang med det samme. Det skal siges, at jeg ikke stiller en masse overvurderet jord som sikkerhed (Så slipper I for tab på det) og heller ikke en masse maskiner og bygninger der er nedslidte og overvurderede. (Også her er der ingen tabsrisiko)

70-80 K for den absolut bedste jord er også det niveau, jeg har hørt fra sædvanligvis pålidelige kilder. Det undrer mig desuden at forskellen på Vestjylland og Lolland er så forholdvis beskeden - nu har jeg meget begrænset indsigt i emnet, men kunne det være sådan at en væsentlig del af værdien på landbrugsjord i DK ikke de mulige afgrøder, men retten til at køre gylle ud ?

Mvh
Cirb

Glem heller ikke EU-støtte, og div braklægningsordninger. Det er jo penge lige ned i foret, og giver jo jordprisen et fundament.

dkguy66 skrev:Glem heller ikke EU-støtte, og div braklægningsordninger. Det er jo penge lige ned i foret, og giver jo jordprisen et fundament.

Det er da udelukkende det 80% af bønderne lever af. De genererer jo ikke noget positivt cashflow i bedrifterne som sådan. Den gennemsnitlige indkomst for en landmand i 2010 var 240.000 kr. Mange af dem får mere end det i div. støtteordninger. Dvs. at selv efter støtte er der underskud.

De tjener med andre ord ingen penge overhovedet i det Erhverv.

Bøndernes grundproblem er to ting:
1 - bønder er grådige - de vil have mere og mere jord - for enhver pris. Og de kan ikke tåle at se en strimmel udyrket land

2 - de lider af misundelse - de kan m.a.o. ikke tåle at se naboen have en maskine de ikke selv har - og særligt ikke en nyere og større af slagsen.

Bønder kunne leve fedt af deres jord og det der kan dyrkes på den, hvis de arbejde ud fra de normale økonomiske betragtninger, og hvis de ikke lyttede til deres tåbelige akademiske rådgivere.

Men når det hele tiden skal lånes til mere jord til overpriser, nye større (og unødvendige maskiner) og nyt dyrt inventar i staldene, så kommer det naturligvis aldrig til at hænge sammen.
Det er bare volumensyge på en anden måde. De udvider og udvider i håb om at tjene en øre mere på den sidste hektar. Og dt går naturligvis galt.
Hvis de der i mod koncentrerede sig om at producere kvalitet frem for kvantitet, indførste alternative ejerforhold, og sparede op til investeringer, så kunne det fint hænge sammen. Men at tro på, at man kan skabe overskud ved at investere i produktionsmidler (jord) til 2 - 3 x den pris som afkastet kan forrente er jo galmandsværk.

Desværre er det erhverv gennensyret af støtteordninger på kryds og tværs, således at enhver prissætning i praksis er arbitrær. Grin eller græd..........

Så er der statsstøtte til landbrugskunder i FS / Fionia bank. Gad vide om dette kommer til at danne precedens?

http://epn.dk/landbrug/article2660269.ece