Regeringen nedjusterer

Skulle det være en overraskelse?

Der er kun en ting at gøre: Offentlige nedskæringer - skatten har vi jo set ikke kan hæves. Offentlige lønreduktioner.
Det gør så også ondt på skatteprovenuet; men der er ikke meget andet at gøre.

PIIIIIIFT

- Der er stadig lys for ende af tunnelen, men tunnelen er blevet lidt længere, siger Margrethe Vestager.

Nu færdes vi ikke helt i samme cirkler, Snuske, for dér, hvor jeg kommer fra, så plejer vi at kalde det lys for "Milano-ekspressen".

http://www.business.dk/bolig/bolignedtur-har-overhalet-regeringen

Hverken den tidligere eller nuværende regering har forstået alvoren....vi befinder os i en historisk krise af uhyggelig omfattende karakter og sejhed.
Husk på at man først nu er begyndt at vedtage vidtrækkende reformer som betyder massive besparelser i både det offentlige og private forbrug, og samtidig med et pres på lønninger nu bliver nød til at afdrage i større omfang end vi har set tidligere...ihvertfald siden 2003.
Kapitalkrav og konsolidering....måske enda nationalisering af banksektore, og ulmende statsbankerotter ligger i den grad på menukortet...en velkommen nødvendighed ikke desto mere, omend det vil afdæmpe investeringer og vækstskabelse....
Glem ALT om prisstigninger på boligmarkedet....det kommer ikke til at ske i en overskuelig fremtid...tværtimod.
De nævner ovenikøbet 2013 som en lille gylden ø med kokospalmer...der må jeg desværre sige at der et tale om en desideret fatamogana.
Der venter kun en smugle opskyllet vraggods og knoglestumper som stikker op her og der, samt tomme skaller af forlængst udtømt og gennemgnavet kokos nødder.
Timeglasset for de første afdragsfrie "10" års lån begynder at udløbe, så selvom man forsøger at vende menukortet ser bagsiden absolut ikke bedere ud.
Dette er og bliver en krise hvor worst case desværre er det mest sandsynlige.

Gorrion skrev:http://www.business.dk/bolig/bolignedtur-har-overhalet-regeringen

Hverken den tidligere eller nuværende regering har forstået alvoren....vi befinder os i en historisk krise af uhyggelig omfattende karakter og sejhed.
Husk på at man først nu er begyndt at vedtage vidtrækkende reformer som betyder massive besparelser i både det offentlige og private forbrug, og samtidig med et pres på lønninger nu bliver nød til at afdrage i større omfang end vi har set tidligere...i hvert fald siden 2003.
Kapitalkrav og konsolidering....måske endda nationalisering af banksektore, og ulmende statsbankerotter ligger i den grad på menukortet...en velkommen nødvendighed ikke desto mere, omend det vil afdæmpe investeringer og vækstskabelse....
Glem ALT om prisstigninger på boligmarkedet....det kommer ikke til at ske i en overskuelig fremtid...tværtimod.
De nævner ovenikøbet 2013 som en lille gylden ø med kokospalmer...der må jeg desværre sige at der et tale om en desideret fatamogana.
Der venter kun en smugle opskyllet vraggods og knoglestumper som stikker op her og der, samt tomme skaller af forlængst udtømt og gennemgnavet kokos nødder.
Timeglasset for de første afdragsfrie "10" års lån begynder at udløbe, så selvom man forsøger at vende menukortet ser bagsiden absolut ikke bedere ud.
Dette er og bliver en krise hvor worst case desværre er det mest sandsynlige.

Vi er sådan set meget enige.

Det vi burde have gjort var at tænke lidt over, hvordan man håndterer deflation.

Vi kan jo se at eksporten er nogenlunde. Det er altså ikke udlandets skyld.

Det er den indre Danske formue og indkomstfordeling, det er galt med. Det er VORES problem - helt og holdent.

Indkomstfordeling. haha

Ja med alle de akademikere, der efterhånden sprøjtes ud af universiteterne, har vi jo snart så mange at vi kan fodre svin med dem. Hvad med at man startede med at reducere de gode offentlige akademiker lønninger med 40 % ? Det er jo ikke fordi de producere en disse, eller er medvirkende til at skabe vækst. Tværtimod. Så virker det tit som om de netop er medvirkende til at stoppe væksten. Så det må da snart være den gruppe der burde tilhøre lavtlønsgrupperne, alene fordi der er unødvendigt mange "papirnussere", med underlige unødvendige uddannelser.

dkguy66 skrev:Indkomstfordeling. haha

Ja med alle de akademikere, der efterhånden sprøjtes ud af universiteterne, har vi jo snart så mange at vi kan fodre svin med dem. Hvad med at man startede med at reducere de gode offentlige akademiker lønninger med 40 % ? Det er jo ikke fordi de producere en disse, eller er medvirkende til at skabe vækst. Tværtimod. Så virker det tit som om de netop er medvirkende til at stoppe væksten. Så det må da snart være den gruppe der burde tilhøre lavtlønsgrupperne, alene fordi der er unødvendigt mange "papirnussere", med underlige unødvendige uddannelser.

Problemet er at man mener at uddannelse er godt - men i hvad? Jeg vil så sige at lektorer i filmvidenskab har en vis berettigelse, fordi dansk film er nogenlunde rent internationalt; men hvor mange af dem er der brug for?

Når en virksomhed - privat såvel som offentlig - har kørt sig selv i grøften, så mener de, at bare man ansætter nogle højere lønnede - så klares problemerne. Sagen er bare den, at det sker ikke; fordi problemer er blevet defineret til: "Hvordan kan vi bare fortsætte vores dumheder?"
DSB er et typisk eksempel.

Nu berører i faktisk en af mine kæpheste. Jeg er gymnasielærer.
Jeg ser dagligt hvordan devisen "uddannelse er godt" (uanset kvaliteten) fører til at der bliver presset elever igennem undervisningssystemet der aldrig burde have været optaget - eller endvidere fået lov til at bestå.
Problemet ligger i den måde taxametersystemet på uddannelsesinstitutionerne er skruet sammen på. Vi får penge for hver elev der er på skolen. Smider vi en elev ud fordi han er for dum eller for doven så mister skolen penge. På universiteterne fungerer det lige sådan. Som følge deraf får alt for mange lov til at få studenterhuen på, uden reelt at kunne noget som helst brugbart. Og vi ser med jævne mellemrum at nye lærere nys uddannede fra universiteterne har massive faglige huller.
Mit forslag til en løsning på problemet er simpelthen at skolen i stedet for at blive aflønnet for antallet af elever i gymnasiet, bliver aflønnet per elev der gennemfører en videregående uddannelse. Tilsvarende skal universiteterne heller ikke aflønnes per studerende, men derimod aflønnes ved at øremærke en procentdel af den skat som kandidaterne fra universiteterne betaler hen over f.eks 10 år fra de får deres eksamen. beløbet skal selvfølgeligt modregne eventuelle overførselsindkomster først. Så hvis et universitet uddanner kandidater til arbejdsløshed, så får de ikke en krone per kandidat. Hvis de uddanner kandidater til arbejde med høj løn, så scorer de kassen.
Problemet er selvfølgelig at der går ca 5-6-7 år fra gymnasiet sender en student ud i verden til de ser pengene for den student igen, og tilsvarende vil en kandidat fra uni også først tjene sig selv hjem efter nogle år på jobmarkedet. Jeg forestiller mig at man kunne løse det ved at man yder uddannelsesinstitutionerne et rentefrit lån per elev, der så bliver rentebærende efter f.eks 7 år. Hvis eleven består sin videregående uddannelse inden for 7 år vil pengene for eleven blive udløst og dække lånet samt give et provenu. hvis eleven aldrig får gennemført en uddannelse er pengene tabt, og skolen må erkende at eleven ikke skulle have være optaget.

Kan godt li tankegangen, men den er bare alt for tung administrativt, som jeg ser det.

Hvis man nu startede med at fjerne alle de elever, der åbenbart skal have læse og stave kursus, for at kunne begå sig, var vi da kommet et godt stykke af vejen, med at få luget ud i de, der ikke burde optage en plads.

Havde man stillet forslag om disse læse/stavekurser, da jeg gik i gymnasiet midt i 80'erne, var man jo blevet hånet og latterliggjort.

Men det bekræfter jo desværre blot, hvad alle ved, men ingen tør sige højt, nemlig at der er gået total inflation i karakterene. At jeg så altid har undret mig over at nogen kunne score 13 i 6-7-8 fag ( dengang vi brugte den scala) eller opnå næsten udelukkende 12 taller, i den vifte af fag man nu engang har. Så mange genier er der trods alt ikke i Danmark.

Men nu så vi jo forleden den undersøgelse der viste, at de unge på session har en lavere intelligens end tidligere tiders unge. Og det er jo tragisk, at vi nu må opleve, det som flere har frygtet, nemlig at de yngre generationer er dummere end forældrenes generation. Det burde jo være modsat.

abbaratet skrev:Nu berører i faktisk en af mine kæpheste. Jeg er gymnasielærer.
Jeg ser dagligt hvordan devisen "uddannelse er godt" (uanset kvaliteten) fører til at der bliver presset elever igennem undervisningssystemet der aldrig burde have været optaget - eller endvidere fået lov til at bestå.
Problemet ligger i den måde taxametersystemet på uddannelsesinstitutionerne er skruet sammen på. Vi får penge for hver elev der er på skolen. Smider vi en elev ud fordi han er for dum eller for doven så mister skolen penge. På universiteterne fungerer det lige sådan. Som følge deraf får alt for mange lov til at få studenterhuen på, uden reelt at kunne noget som helst brugbart. Og vi ser med jævne mellemrum at nye lærere nys uddannede fra universiteterne har massive faglige huller.
Mit forslag til en løsning på problemet er simpelthen at skolen i stedet for at blive aflønnet for antallet af elever i gymnasiet, bliver aflønnet per elev der gennemfører en videregående uddannelse. Tilsvarende skal universiteterne heller ikke aflønnes per studerende, men derimod aflønnes ved at øremærke en procentdel af den skat som kandidaterne fra universiteterne betaler hen over f.eks 10 år fra de får deres eksamen. beløbet skal selvfølgeligt modregne eventuelle overførselsindkomster først. Så hvis et universitet uddanner kandidater til arbejdsløshed, så får de ikke en krone per kandidat. Hvis de uddanner kandidater til arbejde med høj løn, så scorer de kassen.
Problemet er selvfølgelig at der går ca 5-6-7 år fra gymnasiet sender en student ud i verden til de ser pengene for den student igen, og tilsvarende vil en kandidat fra uni også først tjene sig selv hjem efter nogle år på jobmarkedet. Jeg forestiller mig at man kunne løse det ved at man yder uddannelsesinstitutionerne et rentefrit lån per elev, der så bliver rentebærende efter f.eks 7 år. Hvis eleven består sin videregående uddannelse inden for 7 år vil pengene for eleven blive udløst og dække lånet samt give et provenu. hvis eleven aldrig får gennemført en uddannelse er pengene tabt, og skolen må erkende at eleven ikke skulle have være optaget.

Jeg er her enig med dkguy66 vedr. det administrative.
Man må bare se i øjnene som studerende, at en videregående uddannelse er en højrisikoinvestering. Du kan jo se med de bankøkonomer, som medierne lefler for, så er det afgjort muligt at få en velbetalt stilling uden at have fattet en brik.

At jeg så anser uddannelsessystemet for et anbringelsessted for ungdomsarbejdsløsheden - det er noget andet.
Men jeg har været ude for matematiklærere, der IKKE kunne anvende den matematikbog, jeg brugte - fordi gymnasieeleverne ikke kunne LÆSE den.
Vi bliver nød til at gøre noget ved den kvalitet. Der er så ydermere det problem at sprogfag mv. stadig lider under ungdomsoprøret. Men er de nye lærere af bedre kvalitet? Jo, det er de nok; men kan de få stilling?