Afviklingen af bankerne.

Der, der sker i øjeblikket - eller rettere denne æra - er at bankerne afvikles og formuerne forsvinder - fordamper i den kolde luft.

Det er der sådan set intet nyt i, der er masser af tidligere herregårde, der simpelt hen bare forfalder. De er dybt gældsatte og da banker aldrig tager tab, så forbliver de på deres bøger; men er usælgelige til den pris, de er bogført til.

Der er intet af det, der går hurtigt. Men det er sandelig heller ikke meningen, fordi en hurtig tilpasning vil betyde et sammenbrud. Det man vil have er et sammenskriden ikke et pludseligt kollaps.

1. Det startede med flextumperne i Hovedstaden og Nordsjælland. Realkreditobligationerne forsvandt ud af pengemængden - der er jo ikke nogen, der tror på at flextumperne nogensinde kan betale deres gæld - ikke at idioterne havde nogen som helst hensigt om at gøre det.
2. Man har plukket valutahandelen ud af bankernes regi - alene det, at bankerne nu må låne fremmed mønt i Nationalbanken. Det er ikke så meget; men vi taler en 20 milliarder omkring måneds-/kvartalsskiftet. Det betyder imidlertid, at bankerne ikke kan lave valutaarbitrage i noget økonomisk omfang - med hovedvalutaerne (dvs. EUR og USD) i hvert fald. Den arbitrage, der forekommer er mellem de nordiske valutaer - og det går værst ud over NOK og SEK.
3. Set over de sidste 10 år, så er SEK faldet i værdi fra 85 øre til 74 øre. Det er en 13% set over perioden. Tendensen er langsom; men ligger på en årlig 1½% (ca.) og der er intet, der tyder på, at det ikke fortsætter. Der er nogle bump på vejen; men i det store og hele, så synker Sverrig - og dermed de svenske banker - dybere og dybere ned. Det kan da godt være, at den svenske eksport bliver holdt oppe af en stadig devaluering. Javel; men direkte og indirekte er der i eksporten et importindhold, som bliver tilsvarende dyrere. Det betyder at konkurrencen skal betales af svensk arbejdskraft og råstofudvinding. HELE nedskrivningen af SEK skal betales af halvdelen af produktionsomkostningerne.
   Det er specielt alvorligt for Sverrig, fordi - for praktiske formål, så er den nordiske finanssektor svensk.
4. Vi kan se det i vore forsvarsinvesteringer. De Scania lastbiler og Scania motorer (til Piranha V) er jo udmærkede, og prisen bliver rigtig gennem den stadige devaluering af den svenske valuta.
5. NOK er over samme periode faldet fra 100 øre til 70 øre. Hvilket er ca. 30% eller 3½-4% om året faktisk det dobbelte. Nu er Norges situation en del bedre end Sverrigs, fordi så stor en del af det, der skal betale forringelsen er råstofindvinding - noget af det er olie; men det bliver ikke det store - derimod vil der komme en del fra strømeksport fra vandkraft. Nu er ledningstransmissioner ekstremt kostbare; men når man betænker, at renten er decideret negativ, så er det svært at se, hvordan det kan undgå at betale sig - bl.a. fordi vandkraftværker er ekstremt billige i drift. Dernæst vil vandkraften kunne forlange en højere pris, fordi den vil kunne tage spidsbelastninger. Jeg havde et ophold hos et elforsyningsselskab i Tyskland, som havde et af de vandkraftværker, der blev bombet under 2.verdenskrig. Det blev kun brugt til at tage spidserne af kapacitetsbelastningerne. Det kunne også være en løsning for Sverrig; men ikke noget videre, fordi de svenske vandmagasiner er ganske enkelt for små.
   Set på den måde, så er det ikke arbejdskraften i Norge, der kommer til at betale - og den del af den, der kommer til at betale kan man jo bare sparke ud af landet - det er jo svenskere, så...
   Men det er derfor, jeg har blikket stift rettet mod Kongsberg og installationen af de israelske Spike missiler.
6. Minkmordene bliver til, at man i virkeligheden tilføjer Nordea et kæmpe blåt øje - altid en god og sund ting.
   Problemet er dér, at andelsselskabet har opkøbt minkskind til en vanvittigt overvurderet pris - i tillid til at det kinesiske marked kan sluge alt til hvilken som helst pris. Det jeg har set er, at andelsselskabet har til 2 års optimistisk salg på lager. Derfor er gælden hos minkavlerne formentlig rimelig beskeden. Det betyder så, at banken (og jeg formoder, det er Nordea) godt kan kræve andelsforeningen konkurs og andelshaverne så skal betale/hæfter med deres bedrift.
   Tjo ... det kan de da godt; men når bedriften må siges at være værdiløs, så får banksvinene ikke noget ud af det - de kommer til at æde tabet.
7. Den del af realkredit obligationerne som har kommunegaranti er interessant for Nationalbanken at opkøbe - fordi renten på statsobligationer er så lav.
8. Det er også en god og sund idé at give længere betalingsfrist for indbetaling af skat og moms. Så har bankerne det færre steder at anbringe deres likviditet - de bliver så nødt til at anbringe dem i statsobligationer - og Nationalbanken tjener så honnet på rentemarginalen.
   Her er grænsen så nok nået - for tiden, fordi den 10 årige kuponløse obligation er i kurs pari.
   For virksomhederne, så vil den kredit betyde, at de kan betale den øvrige fremmedkapital ud - og på et tidspunkt, så vil de frivilligt betale skat- og moms tilbage, fordi banksvinene vil opkræve rente for indskud. Så kan virksomhederne lige så godt indbetale moms og skat - som er bedre end at have pengene til at blomstre på kontoen.
   Men det betyder, at den del af bankforretningerne forsvinder fra bankerne. Hvilket var formålet: Nemlig at Danske Banks konkurs skal ikke rive erhvervslivet med sig i graven.
   Ejendomspriserne stiger - tjo... men hvem agter man at sælge til: De eneste, der er dumme nok til at hoppe på den limpind er vel: Skolelærere.