Indonesien

Den kinesiske propagandas omsorg for Indonesien er rørende.

Det er rigtigt, at Indonesien er økonomisk stærkt afhængig af Kina.

Når man tager i betragtning at indonesisk naturgas er prissat til ca. 8 USD/mmBTU, hvor vi betaler ca. 2 USD/mmBTU, så er man klar over hvad kineserne betaler for deres naturgas - også fra russerne.

Her kan vi godt smide nogle milliarder efter vanvittige vindmølleprojekter og lidt elbiler - bare for, at se russerne blegne over, at deres marked skal forsvares. Det kan gøres på én måde: Prisen.

Måske skulle vi udnytte den fundamentale økonomiske faktor noget mere: Den komparative fordel!

Den komparative fordel går nemlig helt udenom valuta og fungerer også i tuskhandel.

Man har ævlet meget om udnyttelsen af de stakkels sydamerikanske indianere. Sagen er nok nærmere den:

Prisforholdet mellem kobber og guld i Sydamerika på det tidspunkt var sådan at kobber - målt i guld - var dyrt sammenlignet med Europa. Altså sælger man kobber for guld til indianerne. Derfor kommer der enorme mængder guld til Europa - det forsvinder prompte til de hollandske købmænd, der sælger "ting og sager" - dyrt til spanierne (målt i guld altså).

Det er det samme, der gør sig gældende med Rusland i dag. Fødevarer (kan nogen forestille sig et effektivt russisk landbrug? Nej, vel!) mod naturgas - en naturgas som vi så kan sælge videre med en honnet fortjeneste.

Det er godt at sidde på pengekassen; men madkassen er altså mere komfortabel.