Hvad menes med prepositioning?

Der tales om et arme korps.

Fidusen er: Hvis man har materiel NOK, så kan man lige så godt have det oplagret i depoter i nærheden af, hvor de skal bruges, hvis vi tæller tanks, og regner 50 pr. BTN og 150 pr. BDE (NB! En BTN som CH BDE personlige reserve), 500 pr. DIV. 2000 pr. korps. Her tager man så i betragtning, at der gennem tiderne er produceret 10.000 Abrams tanks. En BDE har 5000 mand en DIV 20.000 og et korps 80-100.000 mand.

Fidusen er, at man kan spare penge og styrke ved at have det samme antal køretøjer i Europa; men anvende det samme personel og flyve dem ind.

Nu skal man hæfte sig ved, at der er tale om stabstal, der altid er et slag på tasken, hvilket betyder, at planerne ikke er rekognosceret - efter rekognoscering ser tallene ganske anderledes ud. Disse tal skal gøre Kina opmærksom på, hvilken opgave, de giver sig i kast med. Modtageren af disse oplysninger er helt klart den kinesiske generalstab. Helt klart klarer kineserne ikke en invasion med 3*100.000 mand (ca. tal fordi en forberedt defensiv er ca. 3 gange stærkere end et angreb). Der skal også regnes med tab under transporten til Taiwan, så vi må nok skyde på ½ mio. kinesere - hvilket den oplagte ammunition også tyder på. Taiwan er så ét landgangssted; men laver kineserne en desperat krig, så skal de også invadere andre steder - samtidig.

Philippinerne f.eks. med en tilsvarende styrke.

Beskeden til de gule skævøjede er: GLEM DET! Det er godt nok mellem linierne - lige akkurat.

USA har ikke glemt hvilke vanskeligheder, der var med logistikken under invasionen af Normandiet - de har også lært af Hitlers fejltagelse ved invasionen af Normandiet: Han holdt (so-oder-so) panseret tilbage i den kritiske fase.
Samtidig har man - som bemærket andet steds - også lært at være forberedt på en "Yamamoto". Følger man den kinesiske propaganda, så er det klart, at det er noget lignende, man forestiller sig. Men det med at komme med en overraskelse - det går ÉN gang. Man er udmærket klar over, at tab er ikke noget Xi JingPing regner for noget. Det betyder ikke, at USA agter at spille efter Kinas regler: Man har så sandelig ikke tænkt sig at lide tilsvarende tab.
Her virker erfaringerne fra Golf-krigene også: De amerikanske tab i soldater (hovedparten overtrække lastbilschauffører) var 1 0/00 af de iraqiske. Det véd kineserne også aldeles udmærket.
Problemet for kineserne er: Med de tab, så vil den kinesiske hær ikke være i stand til at varetage sin primære opgave: Nemlig, hvad der sker af interne oprør, når risskålen - ganske pludseligt - er tom, helt tom. En ting er, at Nordkorea kan sulte sin befolkning; men der er forskel på en befolkning på 25 mio. og på 1,3 mia.

Det andet hovedformål er, at USA hermed presser kineserne - hvis de absolut insisterer på at lave noget dumt - op mod Nordkorea og Rusland. Kina vil efter al sandsynlighed vælge den mindste modstand. Det betyder naturligvis, at Rusland må flytte tropper fra Europa til Fjernøsten - noget vi allerede ser antydningen af.

Det er slet ikke amerikanerne Xi Jingping skal være nervøs for: Det er hans egne! Godt nok har Xi foretaget omfattende udrensninger; men her kommer han så ind i Stalins problem: Nemlig, at han udrenser dem, han har brug for. Man skal ikke glemme, at Xi Jingpings fader blev udrenset under kulturrevolutionen.