Nationalbanken

Jeg tror, det er klogt - endog meget - at lytte godt til hvad Lars Rohde siger.

Man kan også se på, hvad regering og Nationalbank gør - fremfor hvad de siger:

• Man har åbnet for 1/4% 2052 statsobligationen, som i alt væsentligt gik i pari. Der blev fuldt tegnet på de 5 mia., der blev udbudt.
  Set ud fra investors side er det et interessant papir - meget, hvis man må regne med en situation med deflation.
  2052 giver ikke noget nævneværdigt afkast.
  
  Normalt er kupon en kompensation for inflationen, som vi allerede for indeværende har konstateret er en meget gammel vittighed. I stedet træder kupon'en ind som en kompensation for produktivitets fremgangen - og her er den beskeden. Der bliver forhåbentlig en større produktivitetsmæssig fremgang i samfundet end ½%; men det skulle kunne dække det værste.
  
  Deflation er afgjort en nærliggende mulighed!
  
  a) En halvering af olieprisen, som for indeværende (og situationen er stærkt uafklaret) lader til at være stabil også på langt sigt - blandt andet fordi vi er tilbage på et niveau omkring 2002 - den kan som sådan godt komme endnu længere ned. En så markant prisreduktion på en så vigtig vare - både direkte for forbrugeren og indirekte gennem lavere omkostninger for erhvervslivet - kan ikke undgå at have en deflatorisk effekt.
  
  b) Den nuværende nedlukning er nok så meget en indikation af et skift i erhvervslivet væk fra servicefag som hotel og restaurent - og her er der mange virksomheder, der ikke (uanset hjælp) vil overleve. Andre virksomheder vil få det meget lettere. Der vil komme arbejdsløshed i form af skolelærere og banksvin, der p.t. viser, hvor totalt ubrugelige, de er.
  Det vil også være en faktor, der virker deflatorisk.
  
  c) Vi ser også at index-obligationer anses for uinteressante, fordi hovedstolen opskrives i tilfælde af inflation; men nedskrives i tilfælde af deflation.
  
  
• Hjælpe-pakken, hvor skattebetaling - det være sig lønskatten eller momsen vil hjælpe erhvervslivet ud af bankernes kløer - virksomhederne kan helt enkelt i visse tilfælde betale de kortfristede kreditter i bankerne ud. Jeg har svært ved at se noget politisk og praktisk motiv for ikke at gøre ordningen permanent al den stund, at det vil være et priviligeret krav i tilfælde af konkurs.
  Tab for det offentlige kan ikke udelukkes; men først efter banksvinene har måttet vinke farvel til deres krav. Som sådan bliver banksvinene nødt til at tage tab.
  Uanset hvad, så bliver bankernes balancer slanket ganske gevaldigt. I tilfælde af at virksomhederne har god likviditet, så kan de bare foretage en skatteindbetaling før forfald. Det er i hvert tilfælde en bedre anbringelse af pengene end at sætte dem i banken til negativ rente.
  
  
• Hjælpepakkerne er - i modsætning til hvad pressen mener - faktisk fuldt finansieret! Banksvinene kan nemlig ikke finde noget sted at anbringe pengene - ikke overraskende. Derfor vil bankernes pensionsordninger komme under pres: Flextumperne hver kan eller vil betale, hvorfor banksvinene bliver nødt til at ophæve pensionsordningerne - ellers får de ikke betalt deres boliglån. Det betyder så i sin tur, at der skal betales skat af de ophævede pensionsordninger - og det bliver ganske betydelige beløb.
  Det er endnu en metode til at skære bankernes balancer ned. Det vil bankerne været tvunget til for at bevare soliditeten - og her kan man nok forvente en mere håndfast politik fra Finanstilsynets side. Vi ser allerede at Nordea og andre banker opgiver tanken om udbetaling af udbytte i år.
  
  
• De SWAP aftaler som Nationalbanken har indgået med FED og ECB betyder (formentlig), at bankerne i Norden låner i hhv. USD og EUR - og når de så modtager betaling i USD/EUR så betales lånet tilbage i den mønt lånene er optaget i.
  Det vil - om ikke andet - så medføre, at bankenes spekulation i valutakurserne på DKK/NOK/SEK er irrelevant. Vi har da også set en stabilisering af NOK og SEK den sidste uges tid. Der er ikke nogen idé i at veksle til EUR/USD, hvis man kan optage lån til det transaktionsformål og cleare det igen 3 dage efter - selvfølgelig mod et beskedent gebyr.

Det er så, hvad jeg kan gennemskue -

Små og mellemstore banker er truet på livet

klogeaage 35 skrev:Små og mellemstore banker er truet på livet

Det er sådan set rigtigt nok - der er alt for mange små banker, der bestemt ikke virker godt. Nogle vil overleve, andre vil ikke.

brugte 64,7 Mia på forsvar af kronen

klogeaage 35 skrev:brugte 64,7 Mia på forsvar af kronen

Jeg så godt Nationalbankens pressemeddelelse.

Det bliver dyrt for banksvinene.

Men ja, det er nok så meget ikke nordiske banker - ellers ville både FED og ECB ikke have stillet den likviditet parat.

Men det er langt fra overraskende, når olieprisen falder fra 50-60 USD/brl til 20 USD/brl. på en måned - i det tilfælde bimler og bamler kirkeklokkerne.

Det er også derfor Lars Rohde tager tingene med en næsten arrogant ro.

Det er efterspillet, jeg er mere interesseret i: Hvilke konsekvenser får det for bankerne og hvilke for Tulletåben?

Så offentliggør Forsvaret dette - netop nu.
Den oprerer så fra Sigonella på Sicilien. Nok en af årsagerne til, at Gioia del Colle er danskernes foretrukne forlægning.

At russerne laver noget dumt, det er vi så vant til; men nu skal vi lige holde øje med, hvad der ellers sker.

Hvad laver Charles de Gaulle i Frederikshavn?
Jeg konstaterer bare, at hun er der!

• Både 2029 og 2027 har en cirkulation på ca. 80 mia., hvorfor volumenargumentet ikke dur! Sagen er, at begge obligationer er for dyre! Ingen vil sælge en 2027 eller en 2029 og konstatere et tab på 10%.
  
• Interessen for 10 årige obligationer er der, når der er budt 12 mia. og kun sælges 2 inden prisen bliver en farce. Der er med andre ord et behov for en 2031 med kupon 1/4%.
  
• En 2031 ovbligation skulle ikke komme meget i overkurs, at den ikke er likvid. Som deflations sikring er den stadig ikke lang nok - og derfor dyr nok.
  
• 2052 er en decideret deflationssikring. Som sådan vil den altid være dyr (dvs. overkurs); men volumen vil næppe blive større end de 40-50 mia. Der dels skal opveje inflationssikringen i index-obligationerne, dels skal være sikkerhed for valutalån.
  

Om Rohde gør, som jeg siger - jeg tvivler! Specielt, hvis man tror, at han gør noget, fordi jeg siger det. Det kunne jo være, at han lyttede til sund fornuft. Usandsynligt, men ikke udelukket. Det eneste jeg gør er at sige, hvad sund fornuft tilsiger - det er så til gengæld meget almindeligt, at jeg taler fornuft, hvorfor det er så ualmindeligt, at man gør som jeg siger.

Opjusteringen afspejler primært yderligere udskydelse af skatte- og momsindbetalinger, hvilket likviditetsmæssigt flytter en stor del af statens indtægter til 1. halvår 2021

• Uændret sigtepunkt for salget af statsobligationer (125 mia)
  
• Med den nuværende prognose for statens finansieringsbehov forventes udeståendet i skatkammerbeviser ultimo 2020 at udgøre 80-100 mia. kr., mens omfanget af CP vil afhænge af det realiserede finansieringsbehov resten af året. Det er fortsat strategien, at de korte udstedelser nedbringes, i takt med at de midlertidige tiltag bliver udfaset.
  

Det lyder meget fornuftigt - specielt, når man tager i betragtning, at staten udlåner til virksomhederne til 0% og forrenter med stort set samme rente som indskudsbeviser (-0,6%). Det kan man godt tjene penge på: Slag på tasken ½ mia.
Det bedste er næsten, at det går bankernes næse forbi, fordi deres udlån forringes med stort set de samme 80-100 mia.

Samtidig har der været et valutaudlån en uge på 10 mia. kr.

Det er nok ikke tilfældigt, at sagen om 16 års bedrageri fra bankernes side nu kommer for en dag. Det er så tilsyneladende et mindre beløb, der er tale om.