Topskattelettelser?

Er Du vimmer???

Det er helt klart bankernes særinteresser, som de konservative og Liberal Alliance repræsenterer her. Sagen er jo: Jo højere indkomsten er, jo mere forgældet er flextumpen, jo mindre evne og vilje har bumsen til at forrente og afdrage. Renter er der jo ikke noget af (udover administrationsbidraget, som de facto har taget rentens funktion på lånet), derfor må der være tale om afdrag.
Sagen er jo bare den, at gælden for denne gruppe af overbetalte flextumper, så kan gælden aldrig forrentes og/eller afdrages - så det bidrag andre skatteydere kan frarøves vil ikke betyde det store på en 2.000 mia. kr. stor boliggæld. Vi taler jo i omlægninger på finansloven beløb i størrelsesordnen 15 mia. (for nu at tage et tal som vi i andre sammenhænge tvinges til at forholde os til).
En lettelse af topskatten vil være pebernødder ift. bankernes insolvens.

Det hjælper ingenting - heller ikke på bankernes situation - og slet ikke på flextumperne, fordi den skattelettelse vil ryge direkte i bankernes afgrundsdybe hul af tabte fordringer.

Der skal naturligvis skattelettelser til, som den direkte mulighed for at øge (opretholde) forbruget.
Man erkender jo, at der ikke er nogen prisstigninger (inflation) - det er ikke så mærkeligt al den stund at olieprisen normaliserer sig: Oliepriser over 50 USD/brl. er jo direkte perverse og savner enhver saglig baggrund: Der er jo ikke mangel på energi!¨
Det betyder naturligvis omkostningslettelser for både virksomheder og forbrugere, hvor slutresultatet er, at lønmodtagere (og selvstændige) ikke får forøget indtjening; men mere for de penge de tjener. I øjeblikket holder disse tendenser lige akkurat trit med hinanden, fordi der er ikke nogen inflation.
Der er jo en deflatorisk tendens indbygget i investeringer. Hvis ikke varer og tjenester kunne sælges bedre og billigere, så ville man da ikke investere - ellers ville der jo ikke være nogen gevinst i investeringen, hvis den ikke gav et højere overskud.

Det, at man får tingene bedre og billigere gør naturligvis at mindre budgetter får det nemmere og kan mængdemæssigt udvide forbruget. Derfor bliver overførselsindkomsterne mindre - med den samme levestandard.
Samtidig er der en rationalisering af offentlige ydelser i gang - ingen tvivl om det: Selvfølgelig skal der færre skolelærere (og her forudsættes, at de ikke kun gør skade) til: Der er ikke så mange børn at "undervise". Selvfølgelig skal sundhedsområdet have færre penge (jeg véd. at jeg her jokker enkelte faste læsere over tæerne) - behandlingerne virker jo! OK folk dør stadigvæk; men meget senere. Den gennemsnitlige levealder stiger med 3 år pr. 10 år i øjeblikket. Sundhedstilstanden er væsentligt bedre aldersgruppe sammenlignet med tilsvarende aldersgruppe tidligere.
Der er jo i dag brug for hospitalerne som reparationsværksteder ikke som skrothandlere. Verdi's La Traviata er jo uaktuel, fordi en kvinde i 20'erne ikke dør i vore dage - ikke af langvarig smitsom sygdom. Der er ikke disse lange sygelejer af unge (og midaldrende) mennesker mere.
Sagt rent ud, så er almen medicins opgave i dag, at få simulanterne sorteret fra, så de ikke spilder tiden og dyrt udstyr og teknikere. Det kræver så både uddannelse og erfaring at gennemskue, hvad, der er hvad.
Det værste for lægerne er, at de er blevet sat til at sortere i bunkerne som offentlige myndigheder i kassetænkningens hellige navn skubber frem og tilbage.

Men alt i alt, så sker der rationaliseringer, der gør at skattebyrden som disse sektorer udgør bliver (relativt) mindre. Det at være offentlig ansat er ikke (mere?) et spørgsmål om en social anbringelse - af ansatte.

Det drejer sig om at holde forbruget oppe for ikke at få et direkte skrump i BNP.

Det vanskelige - rent teknisk - er, at de ligninger, der viser sammenhængen mellem de forskellige forhold er langt ude over at være tilnærmelsesvis liniære. F.eks. en lærer, der bliver fyret, fordi han ikke yder noget tæller jo kun med på forbrugssiden - ikke produktionssiden - man kan så håbe på en omskoling, men det tror jeg nu ikke er realistisk. Men en ret linje er der ikke tale om.
Det betyder således også, at liniær algebra i de samfundsøkonomiske modeller ikke er til megen nytte. Der er f.eks. heller ikke nogen sammenhæng mellem renten og investeringerne mere.

Du sidder stadig herinde og skriver selvom der ikke kommer et øje længere og nu endda bare 35 min inde i det nye år? Du må da i sandhed være det ensommeste menneske i denne verden. Trist...

ak, ja: Det onde dyr har ikke hængt sig endnu.
Det kommer nok.