Ludwig Erhard tages til indtægt for meget.
Side 1 af 1
Ludwig Erhard tages til indtægt for meget.
FAZ
Det er rimelig sikkert, at Erhard ville have set med stor skepsis på bankernes ageren. Koncentrationerne indenfor detailhandel og fødevarer havde heller ikke været hans livret.
Her skiller vandene til dagens situation!
Der er i dag og årene fremover en ret så betydelig omvæltning i gang mht. værdidannelsen, hvorved fødevarer bliver relativt mere værd, råstoffer (inklusiv olie) vil være klart vigende; mens visse tjenesteydelser - så som transport og fordeling af varer og energi - vil fremmes; mens andre som alderdomsforsorg bliver mindre betydende (man lever nok længere; men har ikke det samme alderssvarende behov) og børneundervisning bliver ikke så lidt mindre betydende al den stund, at man for praktiske formål - endelig - afskaffer børn.
Pointen er imidlertid en anden:
Nemlig at produktivitet er stigningen i udført arbejde pr. tidsenhed. Det forudsætter en glidende overgang fra en teknologi til en anden - f.eks. som med biler, hvor de årlige forbedringer ikke er de store; men ret så konstante.
På landbrugsvarer vil produktivitetsforøgelsen ikke være den store - alene fordi produktiviteten nok er drevet lidt rigeligt op for at få et afkast. Det betyder så at det går mere over på tjenesteydelser og fabrikation: F.eks. koster kornet i et franskbrød ikke noget i forhold til franskbrøddets salgspris.
Det er omvæltninger som hurtigt kan blive mere betydende end den seje forbedring, der ligger i produktiviteten.
Det vil så også betyde, at den tilpasning til rentabiliteten, der ligger i rentekurvens tilpasning til produktivitetsstigningen, den bliver af underordnet betydning.
F.eks. vil renten på gælden der finansierer landbruget - for nu at tage det eksempel - være relativt underordnet, da kapital/jordaflønningen vil være af mindre betydning for afkastet end at få jorden dyrket. Altså afkastet vil være mere afhængig af om man kan få trykket nogle grise gennem staldene uden at bruge for meget foder - end om kreditforeningen nu får sine renter og afdrag på en alt for høj jordværdi. Alternativet for fordringshaveren er nemlig, at så får de slet ingen ting, hvis landmandens arbejde ikke honoreres. Det er sket massevis af gange.
Det er rimelig sikkert, at Erhard ville have set med stor skepsis på bankernes ageren. Koncentrationerne indenfor detailhandel og fødevarer havde heller ikke været hans livret.
„Der Tatbestand der sozialen Marktwirtschaft ist vielmehr nur dann als voll erfüllt anzusehen, wenn entsprechend der wachsenden Produktivität echte Reallohnsteigerungen möglich werden.“
Her skiller vandene til dagens situation!
Der er i dag og årene fremover en ret så betydelig omvæltning i gang mht. værdidannelsen, hvorved fødevarer bliver relativt mere værd, råstoffer (inklusiv olie) vil være klart vigende; mens visse tjenesteydelser - så som transport og fordeling af varer og energi - vil fremmes; mens andre som alderdomsforsorg bliver mindre betydende (man lever nok længere; men har ikke det samme alderssvarende behov) og børneundervisning bliver ikke så lidt mindre betydende al den stund, at man for praktiske formål - endelig - afskaffer børn.
Pointen er imidlertid en anden:
Nemlig at produktivitet er stigningen i udført arbejde pr. tidsenhed. Det forudsætter en glidende overgang fra en teknologi til en anden - f.eks. som med biler, hvor de årlige forbedringer ikke er de store; men ret så konstante.
På landbrugsvarer vil produktivitetsforøgelsen ikke være den store - alene fordi produktiviteten nok er drevet lidt rigeligt op for at få et afkast. Det betyder så at det går mere over på tjenesteydelser og fabrikation: F.eks. koster kornet i et franskbrød ikke noget i forhold til franskbrøddets salgspris.
Det er omvæltninger som hurtigt kan blive mere betydende end den seje forbedring, der ligger i produktiviteten.
Det vil så også betyde, at den tilpasning til rentabiliteten, der ligger i rentekurvens tilpasning til produktivitetsstigningen, den bliver af underordnet betydning.
F.eks. vil renten på gælden der finansierer landbruget - for nu at tage det eksempel - være relativt underordnet, da kapital/jordaflønningen vil være af mindre betydning for afkastet end at få jorden dyrket. Altså afkastet vil være mere afhængig af om man kan få trykket nogle grise gennem staldene uden at bruge for meget foder - end om kreditforeningen nu får sine renter og afdrag på en alt for høj jordværdi. Alternativet for fordringshaveren er nemlig, at så får de slet ingen ting, hvis landmandens arbejde ikke honoreres. Det er sket massevis af gange.
Thomas- Antal indlæg : 34594
Join date : 27/10/08
Lignende emner
» Se det her
» Grækenland
» Ludwig van Beethoven
» Ludwig Erhard på banen
» Thorning-Schmidt rigets bedste statsminister i årtier?
» Grækenland
» Ludwig van Beethoven
» Ludwig Erhard på banen
» Thorning-Schmidt rigets bedste statsminister i årtier?
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum