Sv: Fire ud af fem boligejere tvunget til afdrag på deres boliglån, når afdragsfriheden udløber

af SimonJ Tirs Feb 25, 2014 3:05 pm

@klogeaage 35

For de af os, der ikke har været på økonomidebatten i så lang tid, vil du ikke lige forklare hvem tHsW er? Jeg synes ikke rigtig jeg kan finde noget når jeg søger rundt på forummet.

af klogeaage 35 Tirs Feb 25, 2014 3:22 pm

SimonJ skrev:@klogeaage 35

For de af os, der ikke har været på økonomidebatten i så lang tid, vil du ikke lige forklare hvem tHsW er? Jeg synes ikke rigtig jeg kan finde noget når jeg søger rundt på forummet.

På Boligdebatten er en/flere under et og samme nick, der flueknepper tal til det hysteriske Wink

af Jomsviking Ons Feb 26, 2014 3:27 pm

wh skrev:Glimrende! Endelig en analyse der forsøger at fastslå omfanget af evt. problemer ved afdragsfrihedens udløb.

Jf. undersøgelsen kan 9/10 boligejere uden eller med en meget begrænset indsats fint håndtere at afdrage hele restgælden på de resterende 20 år. Det er jo bestemt ikke hvad forummet herinde havde troet, men det er nu slået fast.

Så lad os se nærmere på den del af husholdningerne der vil komme i vanskeligheder.

Når man læser en tidligere publikation fra Erhvers- og Vækstministeriet kan man se, at ca. 350.000 husholdninger (figur 1) vil miste afdragsfriheden fra 2015-2019 som jo er den periode sortseerne herinde har proklameret som dommedagsperioden.

http://www.evm.dk/publikationer/2013/~/media/oem/pdf/2013/2013-publikationer/09-04-13-analyse-af-afdragsfrihed/vpa-afdragsfrihed-080413.ashx

Nykredits undersøgelse fastslår:

"Ifølge Nykredit har hovedparten af familierne et overtræk på maksimalt 1.000 kr. om måneden, men ca. 10 pct. har et underskud på 3.000 kr. eller mere sidst på måneden"

Det kunne jo have været rart hvis Nykredit havde oplyst den præcise fordeling i stedet for bare at skrive "hovedparten", men vi må jo arbejde med de data der oplyses. 14% af 350.000 husholdninger giver 49.000 husholdninger der vil opleve et underskud. For "hovedpartens" vedkommende er det så max. 1000 kr og dem vælger jeg at se bort fra grundet det beskedne beløb. 10% af de 49.000 husholdninger vil så have et mere alvorligt problem idét de skal finde 3000 kr eller mere om måneden - det er 4900 husholdninger.

Hvilke muligheder har disse 4900 husholdninger så?

1) Omlægge til et nyt 30-årigt fastforrentet lån med afdrag. Det kan ske uanset lånet >80% af ejendommens værdi jf. Realkreditloven §7:

"Lån kan uanset § 5 ydes ud over lånegrænsen til indfrielse af såvel realkreditlån i eget institut som foranstående lån"

2) Omlægge til en ny afdragsfri periode. Evt. belåning >80% skal afdrages enten i form at et ekstra realkreditlån jf. førnævnte bestemmelse i Realkreditloven eller et banklån.

3) Skære i budgettet (ferier, bil #2, fornøjelser osv. er "lettest" at skære på")

Men altså sagen skåret ind til benet: 4900 husholdninger vil komme i mere alvorlige problemer i perioden 2015-2019. Hvor er de "titusindevis" af boligejere som Gorrion har spået vil gå fallit i de kommende år? Jeg ser det ikke ud af de nøgne data der er kommet frem her. Lad os bare sige at 20% af de 4900 husholdninger ikke har nogen løsning så taler vi maksimalt 1000 tvangsauktioner. Det vælter jo absolut ingenting. Selv ikke samtlige 4900 husholdninger på tvang vil gøre nogen nævneværdig forskel. Vi taler jo om en periode på 5 år.

Ja, jeg ser ikke ligefrem Armageddon for mig her, men vi skal vel have de sædvanlige indlæg der påstår at Nykredit lyver og andet fjolleri så kom bare med det...

Ak, så må vi til det igen.

en ud af syv af husholdningerne kommer altså til at køre med et budgetteret underskud. Jeg skriver "budgetteret" da det selvfølgelig ikke er det realiserede (Så har stort set alle lønmodtagere jo et mindre underskud - og de tal er selvfølgelig også umulige at komme til, da de er hemmelige i sagens natur). Tallet må være det budget som man med rimelighed kan lægge for husholdningerne udfra offentlig tilgængelige tal.
Det vil sige din (3) har vi allerede brugt.

Hovedparten af disse, taber 1000kr om måneden. Det lyder da ikke af meget, men alligevel:
Efter et år er det 12646kr
Efter 2 år er det: 26810kr
Efter 3 år er det: 42674kr
Efter 4 år er det: 60441kr
Efter 5 år er det: 80341kr.

(her beregnet med en rente på kassekreditten på 12% p.a. soom man vist ca. får som "erhvervs-plus-plus" kunde i Nordea )

Med løbende underskud og -minus 80k på kassen' så tror jeg de fleste almindelige lønmodtagere bliver kaldt til samtale hos den knap så venlige bankmand der gerne vil tale om hvad der måske kan sælges.

Omlægning af lån til ny afdragsfri periode.
Jammen kære WH, om 10 år er vi 50 år - skal jeg så på det tidspunkt afdrage til jeg er 80år? 15 år på pension med massive afdrag - det skal nok hænge sammen....

Din (1) indgår antageligvis allerede delvist i tallet.

af wh Ons Feb 26, 2014 4:02 pm

Jomsviking skrev:Ak, så må vi til det igen.

en ud af syv af husholdningerne kommer altså til at køre med et budgetteret underskud.

Ak, ak, ak Jomsviking. Som sædvanlig et dårligt hjemmearbejde fra din side. Nej, det er ikke én ud af syv husholdinger, men én ud af 14 da undersøgelsen i sagens natur kun dækker de boligejere hvor afdragsfriheden udløber!! Det er knap hver 2. der har afdragsfrihed i ét eller andet omfang.

Jomsviking skrev:Tallet må være det budget som man med rimelighed kan lægge for husholdningerne udfra offentlig tilgængelige tal.

Øh nej?? Eftersom Nykredit er i stand til at fastslå hvor mange der vil have et underskud så må de jo indlysende nok have set på de konkrete økonomier og har haft adgang til de respektive familiers kontobevægelser! Så nej: Mulighed #3 er da ikke brugt! Man kan da ikke anvende gennemsnitsforbrug og indkomster til at fastslå hvor mange der vil have underskud?!

Jomsviking skrev:Omlægning af lån til ny afdragsfri periode.

Jammen kære WH, om 10 år er vi 50 år - skal jeg så på det tidspunkt afdrage til jeg er 80år? 15 år på pension med massive afdrag - det skal nok hænge sammen....

Jeg kender ikke din økonomi, men du må jo sørge for at købe inden for fornuftens rammer. Det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med.

Om igen Jomsviking. Dit indlæg er elendigt gennemarbejdet.

af Thomas Ons Feb 26, 2014 4:02 pm

Jomsviking skrev:....
Omlægning af lån til ny afdragsfri periode.
Jammen kære WH, om 10 år er vi 50 år - skal jeg så på det tidspunkt afdrage til jeg er 80år? 15 år på pension med massive afdrag - det skal nok hænge sammen....

Din (1) indgår antageligvis allerede delvist i tallet.

jaaahh....

Jeg tror problemet er, at man er begyndt at arbejde på Nykredit.

Det vil passe med, at RealkreditDanmark og Nordea og deres flexlort har været på tapetet i det meste af 2013 - fordi dér er væsentlige valutariske problemstillinger mellem SEK/DKK og EUR. De må som sådan køre separat.
Nu tager man så BRF, Nykredit og DLR. Opslugningen af DLR i Nykredit kunne være en manøvre svarende til Jyske Banks overtagelse af fallitboet BRF.

Men ellers er "boligejerne" - specielt i Hovedstaden - temmelig uinteressante: De skal bare holdes kørende og sparkes ud til hjørnespark - og til hjørnespark - og til hjørnespark.

af Jomsviking Ons Feb 26, 2014 4:35 pm

wh skrev:
Jomsviking skrev:Ak, så må vi til det igen.

en ud af syv af husholdningerne kommer altså til at køre med et budgetteret underskud.

Ak, ak, ak Jomsviking. Som sædvanlig et dårligt hjemmearbejde fra din side. Nej, det er ikke én ud af syv husholdinger, men én ud af 14 da undersøgelsen i sagens natur kun dækker de boligejere hvor afdragsfriheden udløber!! Det er knap hver 2. der har afdragsfrihed i ét eller andet omfang.

Jomsviking skrev:Tallet må være det budget som man med rimelighed kan lægge for husholdningerne udfra offentlig tilgængelige tal.

Øh nej?? Eftersom Nykredit er i stand til at fastslå hvor mange der vil have et underskud så må de jo indlysende nok have set på de konkrete økonomier og har haft adgang til de respektive familiers kontobevægelser! Så nej: Mulighed #3 er da ikke brugt! Man kan da ikke anvende gennemsnitsforbrug og indkomster til at fastslå hvor mange der vil have underskud?!

Jomsviking skrev:Omlægning af lån til ny afdragsfri periode.

Jammen kære WH, om 10 år er vi 50 år - skal jeg så på det tidspunkt afdrage til jeg er 80år? 15 år på pension med massive afdrag - det skal nok hænge sammen....

Jeg kender ikke din økonomi, men du må jo sørge for at købe inden for fornuftens rammer. Det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med.

Om igen Jomsviking. Dit indlæg er elendigt gennemarbejdet.

"Ifølge analysen har 14 pct. af boligejerne med afdragsfrie lån underskud på bankkontoen sidst på måneden, når de efter 10 år med afdragsfrihed bliver tvunget til at afdrage."

En ud af syv.

Fortæl mig lige en gang hvordan Nykredit har adgang til folks privat økonomi ? - Den må banken ikke oplyse, så nej Det ved de ikke. Brug din hjerne engang i mellem. Det er selvfølgelig et skønsmæssigt budget udfra kendte parametre. Her under skønsmæssigt forbrugsbudget, kendte ydelser. Gennemsnits indkomster m.m. Muligvis - men det tvivler jeg på - Nykredits egne budgetter fra egne kunder - men den data er nok ikke tilgængelig, i brugbart format.

"Jeg kender ikke din økonomi"
Jeg har godt lagt mærke til at du ikke kan abstrahere fra eksemplet, det er i øvrigt et tegn på ringe akademisk uddannelse og/eller ringe kognitive evner.
Du går jo nok amok, når jeg fortæller dig, at jeg personligt vil være midt i 40'erne om ti år.
(Så lyver du jo Jomsviking!)
Men da det jo ikke skal ende med at du sidder tilbage helt idiotisk, så går eksempel på at hvis "Man" (vilkårlig person, kunne være en "Peter" eller en "Rasmus") var 30 år ved første huskøb, og tog 10 års afdragsfrihed. Så vil denne person være fyrre år ved udløb af afdragsfrihed (30 år plus 10 år giver 40 år, eller personen er blevet 10 år ældre - hvilket vil sige fyrre, da personen var 30 for 10 år siden.)
Tages der 10 års afdragsfrihed yderligere, ja, så vil personen være 50 år ved udløb af afdragsfriheden. (Det er fordi at 40 år plus 10 år giver 50 år, eller at personen er blevet 10 år ældre - hvilket vil sige halvtreds, da personnen var fyrre for 10 år siden).

Måske har du lagt mærke til det, men addition med "10" er ret let. da skal bare tælle op på ti'erens plads (som er andet cifre fra højre). Det er fordi vores talsystem er et positionssystem med 10 som grundtal. "30" betyder således tre tiere og nul ettere. Fordi cifret 3 står på tierens plads (10^1) men der står nul på etternes plads (10^0 = 1). Skal vi gøre det rigtigst svært kunne vi vælge 111. Det beyder en hundrede, en tier og en ener. (1*10^2+1*10^1+1*10^0 = 111).
Det du virkelig kan tænke over i nat, er at tallet ikke behøver at være gedeskind eller små runde kugler eller have nogen materiel form. De eksistere blot i vores fantasi - eller i dem af os, der har en hjerne. Man siger at de er abstraktioner.

af Jomsviking Ons Feb 26, 2014 4:43 pm

"Mulighed #3 er da ikke brugt! Man kan da ikke anvende gennemsnitsforbrug og indkomster til at fastslå hvor mange der vil have underskud?!
"

Nå.

Mon ikke at de har tænkt lidt over finansiering? et (fast) 20 årigt lån, der afdrages, har mig bekendt en anden rente end et (fast) 30 årigt lån, med 20 års rest løbetid (særligt et der ikke er blevet afdraget i 10 år).

af wh Ons Feb 26, 2014 4:55 pm

Jomsviking skrev:En ud af syv.

Én ud af syv af boligejerne med afdragsfrie lån. Én ud af 14 af boligejerne i alt. Så er det vist slået fast ikke sandt?

Jomsviking skrev:Fortæl mig lige en gang hvordan Nykredit har adgang til folks privat økonomi ? - Den må banken ikke oplyse, så nej Det ved de ikke. Brug din hjerne engang i mellem. Det er selvfølgelig et skønsmæssigt budget udfra kendte parametre. Her under skønsmæssigt forbrugsbudget, kendte ydelser. Gennemsnits indkomster m.m. Muligvis - men det tvivler jeg på - Nykredits egne budgetter fra egne kunder - men den data er nok ikke tilgængelig, i brugbart format.

Du har da vel hørt om Nykredit Bank eller?? Vi burde vel meget hurtigt kunne blive enige om, at gennemsnitsdata er uanvendelige i dette tilfælde hvor man skal fastslå hvor mange der vil komme i problemer. Eller det er vi måske heller ikke? "Nykredits egne budgetter fra egne kunder"?? Øhhh.... det mener du nok ikke seriøst vel? Hvor mange af disse budgetter passer rent faktisk og bliver de overhovedet gemt i Nykredit?

Så Nykredit tager naturligvis udgangspunkt i et antal kunder med afdragsfrie lån som samtidigt er kunde i deres bank og analyserer deres data. Det er skam fuldt lovligt - der er intet offentliggjort omkring identiteter og/eller faktiske data for hver enkelt kunde og det er da naturligvis lovligt at analysere den slags hér. Ligesom sundhedsvæsenet jævnligt offentliggør data omkring sundhedsparametre som kræft, HIV osv som ellers er dybt følsomme data for hver enkelt. Så længe der ikke er personhenførbare data offentliggjort så er alt i den skønneste orden.

af Jomsviking Ons Feb 26, 2014 6:48 pm

"Én ud af syv af boligejerne med afdragsfrie lån. Én ud af 14 af boligejerne i alt. Så er det vist slået fast ikke sandt?"

Er det ikke dem vi diskutere?

"Du har da vel hørt om Nykredit Bank "
Nykredit bank må da ikke offentliggøre deres kunders fortrolige privatøkonomi til Nykredit.
Har du aldrig hørt om persondata loven?
Men lad den ligge, det er muligt, som du anfører, at det er Nykredit bank der er afsenderen.

Men for en god ordens skyld får du lige kerne argumentet igen (det er som om du ikke forstår hvad jeg skriver) , Folks bankbevægelser siger jo tæt på intet om deres privatøkonomi. som sagt de fleste lønmodtager familer går i nul ultimo måned - Det betyder jo ikke at de har en dårlig økonomi, blot at de bruger deres penge.
Så nej, wh, selvfølge baserer analysen sig på nogle skønsmæssige vurderinger og modeller over hvor mange penge folk skal bruge - og ja, de har indkomsten fra deres kredit information, samt de kender ydelsens størrelse og offentligtgjort gæld.
Det er jo ikke svært at regne ud at det må være på den måde - hvis man da nogensinde har været i nærheden af statistik.
Så, opsummerende: NEJ folk kan ikke bare skære deres fråds væk - det er indregnet (ellers er regnestykket jo helt ligegyldigt).

Jeg kan i øvrigt, en passent oplyse dig om, at DST har kørt et større analyse projekt med disse institutter lige netop med henblik på at udtale sig om "massernes" kreditprofil.

Ja, jeg er helt enig at folks egne budgetter formentlig er unanvendelige, pga. data kvalitet. Det er jo også det jeg skriver - men dine "reading skills" er vist ikke helt i top (læser du også højt for dig selv?)

af Thomas Ons Feb 26, 2014 10:03 pm

Jomsviking skrev:"Én ud af syv af boligejerne med afdragsfrie lån. Én ud af 14 af boligejerne i alt. Så er det vist slået fast ikke sandt?"

Er det ikke dem vi diskutere?

"Du har da vel hørt om Nykredit Bank "
Nykredit bank må da ikke offentliggøre deres kunders fortrolige privatøkonomi til Nykredit.
Har du aldrig hørt om persondata loven?
Men lad den ligge, det er muligt, som du anfører, at det er Nykredit bank der er afsenderen.

Men for en god ordens skyld får du lige kerne argumentet igen (det er som om du ikke forstår hvad jeg skriver) , Folks bankbevægelser siger jo tæt på intet om deres privatøkonomi. som sagt de fleste lønmodtager familer går i nul ultimo måned - Det betyder jo ikke at de har en dårlig økonomi, blot at de bruger deres penge.
Så nej, wh, selvfølge baserer analysen sig på nogle skønsmæssige vurderinger og modeller over hvor mange penge folk skal bruge - og ja, de har indkomsten fra deres kredit information, samt de kender ydelsens størrelse og offentligtgjort gæld.
Det er jo ikke svært at regne ud at det må være på den måde - hvis man da nogensinde har været i nærheden af statistik.
Så, opsummerende: NEJ folk kan ikke bare skære deres fråds væk - det er indregnet (ellers er regnestykket jo helt ligegyldigt).

Jeg kan i øvrigt, en passent oplyse dig om, at DST har kørt et større analyse projekt med disse institutter lige netop med henblik på at udtale sig om "massernes" kreditprofil.

Ja, jeg er helt enig at folks egne budgetter formentlig er unanvendelige, pga. data kvalitet. Det er jo også det jeg skriver - men dine "reading skills" er vist ikke helt i top (læser du også højt for dig selv?)

Hvad sjovere er: Det er netop den metodik, som bankerne bruger til at vurdere folks kreditværdighed - til blankolån. Nemlig, hvordan er det månedlige overtræk!
Dvs. ud fra bankernes egne metoder, så går det med sikkerhed galt!

af wh Tors Feb 27, 2014 12:37 am

Jomsviking skrev:Nykredit bank må da ikke offentliggøre deres kunders fortrolige privatøkonomi til Nykredit.
Har du aldrig hørt om persondata loven?

Jeg arbejder med IT professionelt og er udmærket inde i persondataloven. Jo, Nykredit må gerne sende kundedata både til Nykredit og alle mulige andre sålænge data anonymiseres. Du er tilsyneladende ikke selv inde i disse ting så ingen grund til at strikke videre på det. Faktum er, at den slags data sagtens kan videregives til 3. part med små modifikationer.

Jomsviking skrev:Men for en god ordens skyld får du lige kerne argumentet igen (det er som om du ikke forstår hvad jeg skriver) , Folks bankbevægelser siger jo tæt på intet om deres privatøkonomi. som sagt de fleste lønmodtager familer går i nul ultimo måned - Det betyder jo ikke at de har en dårlig økonomi, blot at de bruger deres penge.

Med fremhævet: Den dokumentation du har brugt her vil jeg gerne have et link til tak.

af Thomas Tors Feb 27, 2014 2:05 am

wh skrev:
Jomsviking skrev:Nykredit bank må da ikke offentliggøre deres kunders fortrolige privatøkonomi til Nykredit.
Har du aldrig hørt om persondata loven?

Jeg arbejder med IT professionelt og er udmærket inde i persondataloven. Jo, Nykredit må gerne sende kundedata både til Nykredit og alle mulige andre sålænge data anonymiseres. Du er tilsyneladende ikke selv inde i disse ting så ingen grund til at strikke videre på det. Faktum er, at den slags data sagtens kan videregives til 3. part med små modifikationer.

Jomsviking skrev:Men for en god ordens skyld får du lige kerne argumentet igen (det er som om du ikke forstår hvad jeg skriver) , Folks bankbevægelser siger jo tæt på intet om deres privatøkonomi. som sagt de fleste lønmodtager familer går i nul ultimo måned - Det betyder jo ikke at de har en dårlig økonomi, blot at de bruger deres penge.

Med fremhævet: Den dokumentation du har brugt her vil jeg gerne have et link til tak.

Hvad bilder Du Dig ind Dit afskyelige dyr?
Du skal aldeles ikke forlange noget af nogen!

af wh Tors Feb 27, 2014 8:51 am

Det var vist ikke et spørgsmål til dig Thomas vel?

Så lad os lade Jomsviking svare for sig selv.

af Jomsviking Søn Mar 02, 2014 1:41 pm

Wh

Kender du begrebet "Lønmodtager økonomi".

Det er også lige gyldigt. Pointen er at du antager at regnestykket baserer sig på en vurdering af folks realle forbrug, og hævder derefter at folk bare kan "stramme livremmen ind".
Jeg hævder at regnestykket selvfølgelig må være et skøn over forskellige klasser af familiers forbrugsbehov.
Argumentet for det, der ikke er tvingende, er at ellers vil regnestykket være ubrugeligt til at begynde med.
(Fuldstændigt latterligt at interessere sig for folks overforbrug, såsom luder rejser til Thailand, mærketøj til børnene, mærke-bil til far og wellness til mor).

Vedrørede personfølsomme oplysninger m.m.
- og anonymiseret betyder ikke at vi har fjernet CPRnr, men at man ikke kan slutte sig frem til hvem de er udfra tallene. Har du f.eks. indkomst, låntyper, størrelser, postnr, kan du jo stort set slutte dig frem til hvem folk er, udfra opslag i offentlige registrer.
Logisk set, siker man det ved at holde "grainet" tilstrækkeligt groft, så ledes at der er massere af personer i hvert tænkeligt snit. Og en tuple som ovenstående er åbenlyst ikke tilladelig.

af Merkur Søn Mar 02, 2014 2:18 pm

Som fremført på den anden kanal, adspurgt hvorledes denne ydelsesstigning over familiernes evner kunne håndteres:

1. Man kan saa enten vaelge at spare paa nogle udgifter (bil nr. 2 fx?), eller forbrug.
2. Man kan forsoege at oege sine indtaegter.
3. Man kan stifte ny gaeld. Fx lave et alm 30-aarigt laan, istedet for et 20-aarigt (som det jo er nu).
4. Man kan gaa konkurs (resten slettet)

......

(3. Er nok ikke en mulighed for de fleste da boliglånene nok heller ikke er betalt)

Her er spørgsmålet således blot, hvilke af de skitserede alternativet de berørte familier er villige til at tage i anvendelse? (Og hvilke de reelt kan?) - samt, ikke mindst, om det er "retfærdigt" at almindelige familier med ellers god økonomi er tvunget ud i dette - da de fleste jo blot har fulgt "folkestemningen" i de gode år og har købt bolig i det område deres økonomi tidligere (og nu de fleste steder!) altid har berettiget til.

Skaden er sket og det kan der ikke gøres noget ved, men håbet er at de færreste ender i samme grøft fremadrettet, hvilket bl.a. kan sikres med en fornuftigt finansieringspolitik for de enkelte køber og markedet som sådan (førstnævnte vil nok tvinges igennem af EU downgrading af F1 i henhold til LCR (hvis dette sker) til fordel for fastforrentede lån og sidstnævnte af bl.A. nationalbankens tilsysnsdiamant som main driver, afhængig af impact af førstnævnte).

Hvorledes dette så kan influere boligpriserne det er svært at spå om, men under antagelse af at de seneste handler (som godt nok er historisk få) alle er finansieret med fastrente eller flex (hvor fastrente vil kunne klares) så skulle priserne kunne holdes på det nuværende niveau - med en pil pegende nedad som følger af et potentielt større udbud af boliger da omkostninger ved at holde bolig til salg - som ikke benyttes - vil stige.

Fordelen er dog, at nye købere vil få en god, sund og fremtidssikring finansiering (med dagens lave fast rente niveau).

af Thomas Søn Mar 02, 2014 4:09 pm

Merkur skrev:Som fremført på den anden kanal, adspurgt hvorledes denne ydelsesstigning over familiernes evner kunne håndteres:

1. Man kan saa enten vaelge at spare paa nogle udgifter (bil nr. 2 fx?), eller forbrug.
2. Man kan forsoege at oege sine indtaegter.
3. Man kan stifte ny gaeld. Fx lave et alm 30-aarigt laan, istedet for et 20-aarigt (som det jo er nu).
4. Man kan gaa konkurs (resten slettet)

......

(3. Er nok ikke en mulighed for de fleste da boliglånene nok heller ikke er betalt)

Her er spørgsmålet således blot, hvilke af de skitserede alternativet de berørte familier er villige til at tage i anvendelse? (Og hvilke de reelt kan?) - samt, ikke mindst, om det er "retfærdigt" at almindelige familier med ellers god økonomi er tvunget ud i dette - da de fleste jo blot har fulgt "folkestemningen" i de gode år og har købt bolig i det område deres økonomi tidligere (og nu de fleste steder!) altid har berettiget til.

Skaden er sket og det kan der ikke gøres noget ved, men håbet er at de færreste ender i samme grøft fremadrettet, hvilket bl.a. kan sikres med en fornuftigt finansieringspolitik for de enkelte køber og markedet som sådan (førstnævnte vil nok tvinges igennem af EU downgrading af F1 i henhold til LCR (hvis dette sker) til fordel for fastforrentede lån og sidstnævnte af bl.A. nationalbankens tilsysnsdiamant som main driver, afhængig af impact af førstnævnte).

Hvorledes dette så kan influere boligpriserne det er svært at spå om, men under antagelse af at de seneste handler (som godt nok er historisk få) alle er finansieret med fastrente eller flex (hvor fastrente vil kunne klares) så skulle priserne kunne holdes på det nuværende niveau - med en pil pegende nedad som følger af et potentielt større udbud af boliger da omkostninger ved at holde bolig til salg - som ikke benyttes - vil stige.

Fordelen er dog, at nye købere vil få en god, sund og fremtidssikring finansiering (med dagens lave fast rente niveau).

Jeg tror Du har ret, for så vidt som man for indeværende har opgivet boligejerne. Det er papiret, det drejer sig om.
At jeg så tror, det bliver svært at styre, det er noget andet. Der er for mange boliger uden for Hovedstaden, hvor jobvæksten kommer til at ske, til at selv meget restriktiv kreditgivning får betydning. Jeg tvivler på, at det kan styres, hvorfor priserne uden for Hovedstaden vil falde i takt med bedringen i de almindelige vilkår i samfundet.

af wh Søn Mar 02, 2014 5:07 pm

Jomsviking

Mit spørgsmål var ret simpelt. Du skrev, at de fleste lønmodtageres konto går i nul ved slutningen af måneden. Det er jo en ret så konkret påstand så kan du ikke lige være venlig at give mig dokumentationen for dette tak?

af HenningK Søn Mar 02, 2014 6:55 pm

wh skrev:Mit spørgsmål var ret simpelt. Du skrev, at de fleste lønmodtageres konto går i nul ved slutningen af måneden. Det er jo en ret så konkret påstand så kan du ikke lige være venlig at give mig dokumentationen for dette tak?

Et eksempel på at overdrivelse fremmer forståelsen...

Hver femte...

Så er der Nordea, der jo så utroligt gerne vil ha' at vi "aktiverer" vores opsparing. Altså køber nogen af deres produkter. Sværere er det jo ikke.

46% sparer for meget op

Og så faldt jeg over denne tre år gamle soundbite fra vores allesammens Hjort:

Hjorten skrev:"Vi tror dog, at forbruget udvikler sig bedre fra nu af. Arbejdsløsheden er begyndt at falde. Det vil skabe mere optimisme og trække forbruget op,«

Hvis det er korrekt at hver 5. overhovedet ikke har nogen opsparing af betydning, så er det jo skidt for dem.

Men hvad med dem, der har en opsparing, men helt planmæssigt fyrer den af på skiferie, sommerferie, jul, bil-udskiftning... Nej, de går ikke i 0 hver måned - kun 3-4 gange om året. De er vel forsåvidt ikke *meget* bedre stillet?

af wh Man Mar 03, 2014 3:07 pm

HenningK skrev:Et eksempel på at overdrivelse fremmer forståelsen...

Ja, det skal jeg da lige love for! Jomsvikings manglende svar siger vel egentlig også alt.

HenningK skrev:Hvis det er korrekt at hver 5. overhovedet ikke har nogen opsparing af betydning, så er det jo skidt for dem.

Ja, det er jeg enig i. Som du selv viser med dit link så ligger overvægten af "nul-konto-kørere" i den unge alderskategori 18-25 hvilket vel egentlig ikke er nogen overraskelse. At denne gruppe hvoraf mange er studerende ikke har noget overskud, men til gengæld heller ikke de store forpligtelser som børn, hus osv, er ikke noget alvorligt problem. Da jeg studerede havde jeg heller ikke en klink d. 30. i måneden og det kan mange sikkert også nikke genkendende til. Derudover dækker Nordea undersøgelse jo over alle kunder - også dem på overførselsindkomster, lejere osv. der ingen relevans har til problematikken omkring afdragsfrihedens udløb. Man kan derfor godt have en begrundet formodning om, at antallet af boligejere der ikke sparer op er langt under de 20%. En gammel undersøgelse fra 2010 underbygger også dette:

http://borsen.dk/nyheder/privatoekonomi/artikel/1/194021/flexlaanere_sparer_4000_kr_op_om_maaneden.html

Det er så kun "flextumper" der er med i undersøgelsen og ikke specifikt dem med afdragsfrihed.

HenningK skrev:Men hvad med dem, der har en opsparing, men helt planmæssigt fyrer den af på skiferie, sommerferie, jul, bil-udskiftning... Nej, de går ikke i 0 hver måned - kun 3-4 gange om året. De er vel forsåvidt ikke *meget* bedre stillet?

Ja, den gruppe kan jo bruge mulighed #3 nemlig at skære i forbruget! Det er jo netop dét som Jomsviking påstår at "hovedparten" ikke kan og det er jo lodret forkert.

af Jomsviking Ons Mar 05, 2014 10:38 am

Wh

Vi prøver igen.

Der er lavet en undersøgelse som du hele tiden refererer til, som siger at en procentdel af nu afdragsfrie boligejere vil komme i problemer. Til det siger du at jamen det er da ikke noget problem, de kan bare skære ned på (over)forbruget.

Der er to muligheder:
1) Undersøgelsen er forkert (folk kommer ikke i problemer)
2) Undersøgelsen tager allerede højde for din indvending.

af Merkur Ons Mar 05, 2014 9:26 pm

Som jeg har fremført før, så er diskussionen ikke om folk kan - naturligvis kan de det (forudsat de ikke bliver arbejdsløse eller renten stiger markant). Derimod er problemet om de vil acceptere denne signifikante levestandardsforringelse - i forhold til hvad de var "spået" da de købte huset (og i øvrigt på ingen måde overdådig) - eller de vælger at tage en letteste og dyreste udvej (for både dem og banken) - og derimod indlede et årelangt slagsmål omkring hvor meget der skal afdrages. HELDIGVIS er det nok et fåtal om ænder med det sidste (specielt når renten er lav), men det er nu alligevel en trist tanke med alle dem som kommer til at sidde uderst hårdt i det i mange mange år frem.

(hvorfor denne tråd bør ses mere som en løftet pegefinger for fremtiden - fremfor råben bål og brand). sidstnævnte igen forudsat, at renten forbliver på det niceau vi har nu mange år frem..

af donkstar Tors Mar 06, 2014 2:10 pm

Jeg er enig i at debatten herinde ret ofte bliver totalt afsporet af en trist tone, men jeg er uenig i at alle kan afdrage hvis de altså VIL. Mit indtryk er at mange der købte i Hovedstadsregionen i 2006-2007, IKKE kan afregne selvom de gerne vil. Kender indtil flere der døjer allerede nu, MED lav rente + UDEN afdrag. Og ja de har lånt alt for mange penge - men de fik lov - dengang.

Hvis vi så kigger på dem der bliver skilt, arbejdsløse og lignende synes jeg det ser dystert ud.

Hvis vi så DERUDOVER begynder at kigge på renten, så bliver jeg nervøs. Meget.

DERTIL kan man så tilføje alt der udhuler en families økonomiske formåen. Oliepris, bidragssatser, skatter og afgifter. Tror at real-lønnen for manges vedkommende går i nul i mange år, og så bliver jeg pludselig dårlig.

af Thomas Tors Mar 06, 2014 2:21 pm

donkstar skrev:Jeg er enig i at debatten herinde ret ofte bliver totalt afsporet af en trist tone, men jeg er uenig i at alle kan afdrage hvis de altså VIL. Mit indtryk er at mange der købte i Hovedstadsregionen i 2006-2007, IKKE kan afregne selvom de gerne vil. Kender indtil flere der døjer allerede nu, MED lav rente + UDEN afdrag. Og ja de har lånt alt for mange penge - men de fik lov - dengang.

Hvis vi så kigger på dem der bliver skilt, arbejdsløse og lignende synes jeg det ser dystert ud.

Hvis vi så DERUDOVER begynder at kigge på renten, så bliver jeg nervøs. Meget.

DERTIL kan man så tilføje alt der udhuler en families økonomiske formåen. Oliepris, bidragssatser, skatter og afgifter. Tror at real-lønnen for manges vedkommende går i nul i mange år, og så bliver jeg pludselig dårlig.

Lige præcis! Hele argumentationen hænger ganske enkelt ikke sammen.

Problemet så også, at når der er betydelige problemer med gennemsnittet - så dem, der vil få det ringere end forudsagt, skal ophæves af nogen, hvor det går afsindig godt for at gennemsnittet skal bevares.

Hvis der havde været noget som helst rigtigt i argumentationen, så ville man have haft nogen, der blev hængende i insolvens mm. Lad det så være, at den gennemsnitlige belåningsprocent var steget og steget. Det havde ikke gjort en hujende fis for udlånet til dem.

Dvs. dem, der skulle have det godt, de ville have benyttet sig af de gunstige lave renter mm. til virkelig at få høvlet af på gælden. Dvs. den samlede gæld skulle have været reduceret: Det er IKKE sket.

af Sponsoreret inhold