Valuta november 2013

Thomas skrev:Yen falder overfor USD

Njaahh... det er nok nærmere USD, der stiger - også i forhold til EUR. Det var værre i nat; men det er urviserens bevægelser.

Nu få vi se, hvad Nationalbanken beslutter sig til.

Fra den amerikanske centralbank - Federal Reserve - indikeres der en hurtigere nedtrapning af de kvantitative lempelser end hidtil antaget, mens Bank of Japan står klar til at fortsætte sin lempelige pengepolitik. Det er gået ind og har styrket dollar over for japanernes egen valuta.

Det er måske nok nærmere, at USA ikke vil lade pengepolitikken bruge til andet end at stabilisere bankerne.

Man vil ikke agere vekselbod for Kina og betale fuld kurs på statsobligationerne, så der kan komme en lille rentestigning efterfulgt af en stigning i EUR fra ECB.
Baggrunden er nok nærmere, at der har ikke været de prisstigninger på majs - f.eks. - tværtimod. Kina vil med andre ord have både en trykket USD, pari pris på obligationerne og gratis frokost. Det kommer nu ikke helt til at gå sådan.

Valuta

Jeps, det er USD, der stiger - men det gør EUR også - bare ikke i forhold til USD.

Det der ikke er sket - endnu - er at fødevarepriserne er gået i vejret. Majs og hvede ligger begge og roder i 200 og 300 USD/ton hhv. Flæsk og kylling viser heller ikke noget - endnu.
Bøf derimod fortsætter himmelfarten. Den skal nok ramme 2 USD/lb. Hvorfor? Njarhh... soya ligger i 500 USD/ton - ikke overraskende mælkemanglen i Kina taget i betragtning. Det skal nok også komme længere op.

Det, der tilsyneladende sker er, at Kina holder igen med indkøbene - nok ikke så meget i håbet om lavere priser; men valutamangel - forstået på den måde, at begynder de at shoppe, så vil USD falde yderligere. BRL har ikke kunnet holde skruen i vandet.

Skal man ind på noget stabilt, så er der efterhånden ikke andre muligheder end højere fødevarepriser.

Det andet interessante er om spekulanterne går ud af guld - og andre metaller - og over i USD. Så får vi fortsatte prisfald at se på guld mm. Det er også en måde at ruinere sparerne på i Indien og Kina - og deres banker.

Men indtil videre har USD udbuddet kunnet absorberes af flugt ind i EUR og USD - og tildels GBP - fra sparere og investorer i "vækstlandene".

Thomas skrev:.....

Den skal meget længere op på sigt.

Det er rentespændet ned til foliorenten, der er interessant.

Problemet er nok så meget, at kommer der for mange gode obligationer på én gang, så vil renten stadig være for lav, fordi der er mangel på obligationer.

De første 2-300 mia. Det skal nok gå; men derefter bliver pensionsopsparingerne i bankerne nød til at smide flexlortet, hvilket bringer bankerne i betalingsstandsning. De kan ganske enkelt ikke skaffe likviditeten.

Intet særligt
Ja ikke udover en faldende tendens for USD overfor EUR.
Det er så i overensstemmelse med at Kina skal gøre sin formue likvid: Det vil trykke USD.

Det betyder så for hele EU området en importeret deflation. Men det er nok en lidt anden deflation end den man frygter, fordi denne deflation er ens for alle: Om bilen er lavet i Italien eller Tyskland, så bruger den det samme benzin.
Så længe specielt Tysklands eksport ikke lider under det i form af tabte ordrer, så er det nok kun en fordel.
Det er imidlertid kun en stakket frist - indtil Tyskland bliver nødt til at skifte til hjemlige infrastrukturinvesteringer.
Men den deflation er jeg ikke så forfærdelig bange for, fordi den vil nærmere stimulere forbruget (i volumen), fordi indkøberne og forbrugerne får mere for pengene - ikke fordi de ikke kan give penge ud.

Der, hvor vi ser valutarisk nervøsitet er New Zealand og Australien, hvor New Zealand er ramt af at være en lille økonomi med en forholdsvis snæver eksport (der heldigvis for dem har en positiv prisprognose). Australien er i en omstilling fra at eksportere større og mindre sten, knolde og skærver til at eksportere vel fortrinsvis animalske fødevarer. Det skal give ballade, når man har valgt nogen uden for meget under bushhatten.
Men den forstyrrelse er alt andet end overraskende. ZAR er mere overraskende; men deres fødevare eksport går - så vidt jeg husker - mestendels til det øvrige Afrika, så den er nogenlunde ligeglad med Kina i den forbindelse.

Men det forklarer også hvorfor priserne på kylling og flæsk målt i USD egentlig er temmelig ligeglad - indtil videre. P.t. skal man nok se på priserne omregnet til NZD og AUD. Det er så igen et periodiseringsproblem af arbitragemæssig karakter.

Nationalbanken.

Ved lukketid dd. var nettostillingen nede på 192 mia. og folio i top. mod ellers i løbet af ugen en 220-230 mia.
Dvs. små 40 mia. Det har formentlig en forbindelse med julelegene omkring "flexauktionerne", hvor man formentlig sørger for at alle femører reelt går via Nationalbanken - når det altså drejer sig om Nordea. Det har så ikke megen indflydelse på valutakurserne, da man har anvendt en del møje for netop at undgå "smarte" bankmanipulationer.

Som opfølgning på nogle af formodningerne, som tidligere har været luftet her:

Reserve Bank officials have jawboned in recent times on the need for a lower Australian dollar. The central bank is of the view that a weaker exchange rate would support the economy as it seeks to grow the non-mining sectors.

Der er således ikke nogen tvivl om i Australien, at det kinesiske eventyr med råvarer er slut.

But how effective is jawboning? Some critics have said that the Australian currency's falls tend to be temporary, with external factors from China and the US playing better roles in the dollar's movements.

Her er man fanget i, at fødevarepriserne målt i USD ikke går i vejret, som de skal. Ganske enkelt fordi Kina formentlig ikke kan veksle flere USD for alt mulig andet - ikke uden at USD går i gulvet, hvormed Kina vil påføre sig selv kolossale tab. Her er FED helt kolde og wc-agtige: De har ikke tænkt sig at hæve renten, som godt nok ville medføre et beskedent kurstab for kineserne; men ikke noget væsentligt, da kineserne så bare ville vente til udløb og refinansiere til en højere rente. Så det sker ikke.
Det betyder, at så må USD/EUR give sig, hvilket passer USA rimelig godt. Løsningen er naturligvis at fødevarepriserne går op; men indtil det sker, så er Australien nød til at lade AUD falde så meget, som den nu kan.
Det er - som artiklen påpeger lettere sagt end gjort - Kina har nemlig ikke noget videre i AUD som de kan bruge som direkte betalingsmiddel: De er nød til at gå via USD, hvor selve det at veksle driver USD ned og køb af AUD driver det hele op igen.
Canada er formentlig i en tilsvarende situation.

Øhhh... ingenting.

Ja ikke udover at NOK fortsætter nedad. Jeg tror altså det er de shippinglån, der brænder dem i lommen. Jeg kan ikke finde andet påskud. Ny regering? Goddaw do - det er altså ikke et år siden, der var valg.

Thomas skrev:Øhhh... ingenting.

Ja ikke udover at NOK fortsætter nedad. Jeg tror altså det er de shippinglån, der brænder dem i lommen. Jeg kan ikke finde andet påskud. Ny regering? Goddaw do - det er altså ikke et år siden, der var valg.

Hmmm.... Der ligger stadig 30-40 mia. og svømmer et eller andet sted. Skulle man gætte på noget - eller nogen - der har gjort sig specielt uheldigt bemærket i den forløbne uge, så må det være Nykredit og muligvis deres roderi mellem NYK og TOT.

Dagens dukkert.

Det er - ikke helt overraskende - AUD, som den australske centralbank mener er overvurderet med ca. 10% og den skal så nok ned i 480 DKK/ 100 AUD. Om den kommer det i denne omgang er nok tvivlsomt. IDR er ikke til at regne med. Men noget, der er så korrupt som Indonesien er ikke til at regne med.

Thomas skrev:Dagens dukkert.

Det er - ikke helt overraskende - AUD, som den australske centralbank mener er overvurderet med ca. 10% og den skal så nok ned i 480 DKK/ 100 AUD. Om den kommer det i denne omgang er nok tvivlsomt. IDR er ikke til at regne med. Men noget, der er så korrupt som Indonesien er ikke til at regne med.

Nu har jeg kikket lidt på diverse rygtebørser og det er ikke bare USD og majs den er gal med: Det er lige så meget den thailandske bath og rispriserne. Der er noget, der tyder på, at Kina er gået i køberstrejke. Det skal de da være så velkomne til, hvis de tror, de får noget ud af det.

Med de høje rispriser de sidste par år, så tror jeg, at de kinesiske lagre er til at overskue, selv efter høsten.

Thomas skrev:......

Nationalbanken.
Det mest sindsoprivende, der er sket er at endnu en virksomhed er reddet ud af Danske Banks kløer - 350 mio. DKK - denne gang; men smuler er også brød.

Og dog....
Indskudsbeviserne er steget en anelse. Måske fordi det tilbagekøbte flexlort kom over foliorammen hos en mindre bank i forbindelse med Nykredits sædvanlige manipulationer. Der mangler samlet 25 mia. på folio ifht. hvad der skulle være på dette tidspunkt af måneden. Det har nok noget at gøre med "auktionen".

Det interessante bliver - med nulrenten - hvor længe småbankerne er interesseret i at placere deres indlånsoverskud i Nykredits flexlort.
Jeg bliver mere og mere sikker på, at det var Nykredit, der nødvendiggjorde "flexredningen".

Truslen er jo den, at Nykredit ikke kan placere sit flexlort hos de små skidesprællere efterhånden som det er administrationsbidraget, der giver omkostningsdækningen. Det er småbankerne vel lidt mindre end begejstret for. En anelse forhøjet indskudsbevisrente og købelysten vil være mindre end lav hos enkelte af de små banker.
Det vil sige at "auktionen" slog fejl og man ville have usælgeligt flexlort. Derfor skulle det laves sådan, at skete det, så blev det bare til fast forrentede annuiteter, som godt kan sælges. Godt nok kun til kurs pari.

En del af disse obligationer - vel fortrinsvis erhvervs og landbrugslån ville så omgående blive konverteret til

enten flexlort, hvorved man for Nykredits vedkommende ville stå i samme problem: Nemlig at de skulle være rentebærende. Det ville så give problemer omkring flextumpernes renteoprulning i småbankerne, fordi man i småbankerne vil undgå konkurser blandt debitorerne. Samtidig ville formidlingsprovisionen falde bort - altså den del af bankernes garanti på 60-80% af "ejendomsværdien", hvor bankerne får administrationsbidraget.

eller fast forrentede annuiteter med en lavere kupon, hvilket jo var ideen med det hele.