Mere forbrug ? Vi bruger rub og stub

klogeaage 35 skrev: 


Vi ved at når Lars Flexnisse   Nielsen  lander en "artikel" er det for at please bankvæsenet,men hvad pokker vil de opnå her :

Jublen over, at dansk økonomi er i fremgang igen, får faktisk hurtigt en ende.  

Økonomen er sådan set fornuftig nok, for han påpeger jo at de frie opsparingsmidler - dvs. dem, der ikke er bundet i pensionsordninger er så forsvindende små.

Man kan jo ikke lige pludselig øge sit forbrug ved at bruge af sin opsparing, når opsparingen er en fast udgift, der bliver trukket inden ens løn går ind på kontoen.

Lars Nielsen er derimod en, der ikke kan se forbi egen næsetip - og den udsigt er ikke køn.

Der skal nok komme gang i forbruget - både i erhvervslivet, det offentlige og det private. Der er så nogen og noget der forbruger mere; men andre forbruger mindre.

Der er mange misforståelser af inflation. Nogen mener, at det skyldes pengemængden. Det kan være tilfældet hvor der er en ekspansion og en kraftig stigning af udlånet (enten som privat eller offentlig gæld); men det er ikke situationen i dag, hvor vi må konstatere at pengemængden rent faktisk skrumper: Hvis nogen skulle være i tvivl, så skulle de lige prøve at spørge kurator i konkursboet efter Pihl & Søn - han kan nemlig ikke finde penge: Nogen steder.
Det er så min hidtil kun underbyggede påstand, at pengemængden er skrumpet i ganske betydeligt omfang; men er bare blevet til fiktive tal i udlånsbøgerne. Fiktiv, for de den gæld hver forrentes eller afdrages.

Den anden side af inflationen er en uundgåelige følge af vækst. Varer bliver som udgangspunkt altid billigere! Det gør de p.gr.a. rationaliseringer. Men gruppen af varer og tjenester er i konstant ændring - helt ned i de mest afsindige detaljer. F.eks. er forbruger elektronik for 20 år siden noget ganske andet end det er i dag. De nye produkter, der kommer er både billigere og dyrere. Det skyldes at sagerne kan klare meget mere end de kunne for 20 år siden. Det gælder også sådan noget som fødevarer. Dels er den kvalitet mad, vi spiser i dag af en væsentlig højere kvalitet, dels kræver den ikke så megen tilberedning.
Forbruget - som sådan - indhenter således dels at varerne bliver billigere, dels at det er nye varer der giver mulighed for et større forbrug for de samme penge.
Denne omstillingsproces giver netto en effekt - ved et effektivt overenskomstsystem - en forbrugsvækst på 1-2% om året netto; men brutto taler vi om 3-4%, fordi der er tale om flere effekter samtidig. Det kommer ikke til at ske for samfundet som sådan, fordi der er nogen, der skal skære gevaldigt ned på deres forbrug, fordi de bliver arbejdsløse (fordi de ikke har lavet et slag de sidste 30 år). Der vil altid være en skiftearbejdsløshed, hvor folk holder op med at lave det, de plejede og så laver noget andet.

Men alle de betragtninger kan vi nok smide over højre skulder, fordi Kinas enorme produktion og (ret beset også forbrug) kommer til at stoppe. Det vil komme til at betyde billigere råvarer, dyrere fødevarer, billigere industriprodukter. Netto er der nok nogle arbejdspladser i det - men ikke specielt mange.
Dels er der de løsninger der har udlevet sig selv, der skal rationaliseres! Det er arbejdspladstunge områder: SAS, DSB, skolelærere og læger.
De jobs, der kommer hjem igen vil være færre end dem, der forsvandt for 10 år siden. Man kunne jo i dag ikke finde på at bygge en radio - og slet ikke som for 10 år siden.
Det er denne balance mellem en løbende afvikling og nyudvikling der kommer til at give netto arbejdsløsheden (hvordan man så definerer den). Det er den knivsæg, man helt bevidst kører på fra regeringen (og ret beset folketingets) side. Det, det drejer sig om er at omstille sig i det tempo man kan følge med.
Her er problemet bare, at p.gr.a. bankernes tab og almindelige sabotage, så er tiden blevet meget knap: Der er en kapitalmangel til denne omstilling. Den tilfører man så; men den går andre steder hen end i bankerne. Den går til leverandører og virksomheder - og det er ikke meget kapital, der behøves - fordi den kapital forrentes rimelig godt og tilbagebetales endnu hurtigere.
Jeg har før nævnt at en leverandørkredit omsættes ca. 8 gange om året og fast forrentet annuitet omsættes 1/20 på et år. Det er i hvert fald 2 størrelses ordener hurtigere. En velvurderet leverandørkredit kører afsindig stærkt.

For at vende tilbage til det lille fjols - der nu er begyndt at opgive håbet for sig selv (hvilket han skulle have gjort for 5 år siden, da jeg fortalte ham det; men han lærer aldrig.....) - så vil nogle grupper få en sund og normal velstandsstigning; men det vil ikke være flextumperne. Gælden forbliver nemlig.

Thomas: Fremragende gennemgang af inflationen og dens årsager.

Jeg har bare lige lyst til at tilføje endnu en facet til det økonomiske dilemma: De skattefinansierede subsidie jobs. Dem Bamsesfar kalder alle de fiktive.

Vi ved, at tonsvis af formelt set højtuddannede sprøjtes ud på arbejdsmarkedet i disse år. Vi ved også, at der ikke er reelt arbejde til bare en brøkdel af dem. Hvad gør man så: Jo, man ansætter folk i løntilskudsjob ect. alle mulige steder hvor der ikke er økonomi i at ansætte dem på almindelige markedsvilkår. Et ganske godt eksempel herpå er indenfor kulturområdet, hvor antallet af "beskæftigede" er eksploderet på få år. Og der betaler vi så folk en løn for at hoppe rundt og sige buh, eller for at gnide på en fiolin. Der bliver sikkert solgt nogle billetter til "forestillingerne", men næppe mange.

Problemet med det er, at skatteindtægterne nødvendigvis må stige for at betale foljk for at lave noget absolut uproduktivt og nytteløst. Når skatterne sættes op forhindrer man bare nogle andre i at iværksætte noget produktivt, der kunne betale sig at gå i gang med, hvis der altså bare ikke var alle de høje skatter og alle de mærkelige, besværlige regler.

Skattetrykket forhindrer med andre ord en egentlig jobskabelse i den private del af økonomien.

Og det er en gordisk knude. Sænker man skattetrykket og afskaffer "alt det fiktive", så vil økonomien på kort sigt komme ud for et dyk, indtil privat iværksætteri kan tage over og begynde at skabe beskæftigelse. Og den periode vil vare længere end en valgperiode til folketinget. Så det kan man bare ikke

SortKaffe skrev:
Jeg har bare lige lyst til at tilføje endnu en facet til det økonomiske dilemma: De skattefinansierede subsidie jobs. Dem Bamsesfar kalder alle de fiktive.

Vi ved, at tonsvis af formelt set højtuddannede sprøjtes ud på arbejdsmarkedet i disse år. Vi ved også, at der ikke er reelt arbejde til bare en brøkdel af dem. Hvad gør man så: Jo, man ansætter folk i løntilskudsjob ect. alle mulige steder hvor der ikke er økonomi i at ansætte dem på almindelige markedsvilkår. Et ganske godt eksempel herpå er indenfor kulturområdet, hvor antallet af "beskæftigede" er eksploderet på få år. Og der betaler vi så folk en løn for at hoppe rundt og sige buh, eller for at gnide på en fiolin.

Jeg kalder dem nu oftest "flødeskumsjobbene", da de jo netop opstår under en kunstig optur, hvor både staten og hr. Jensen svømmer i nemme penge grundet f.eks. kunstige (ie. ikke langtidsholdbare; man kan ikke genkøbe sin egen bolig...) prisstigninger på fast ejendom, som igen skyldes at politikere og finanssektor skaber ikke-holdbare finansieringsformer.

Men een ting er bardutspringere på noget der ligner bistandshjælp. Noget andet er "forskere" og "akademikere", der lader som om de skaber eller opfinder noget. Jeg kender organisationer, der har specialiseret sig i at søge off. forskningsstøtte for andre. De er faktisk så gode, at de kan skaffe hundredvis af millioner til projekter, som er så uklart og tyndt beskrevet, at enhver fagperson må græmme sig (når han altså ikke selv malker systemet men ind imellem husker, at han også er skatteyder). Fidusen er, at tale det "kvak", som bevillingsmyndigheden også taler.

Jeg samarbejdede engang med en forsker, som ikke rigtigt kom i gang med arbejdet. Jeg spurgte, om han ikke kendte til problemet, at man før eller senere kom under pres med sit projekt og så bare måtte se at levere resultater - uanset de personlige omkostninger? Nej, det mente han ikke. Var pengene brugt og opgaven ikke løst, så skrev man da bare en lidt vag afsluttende rapport og søgte flere penge til et nyt projekt...

Fuldkommen apropos:

http://www.information.dk/470741

/BF

SortKaffe skrev:Thomas: Fremragende gennemgang af inflationen og dens årsager.

Jeg har bare lige lyst til at tilføje endnu en facet til det økonomiske dilemma: De skattefinansierede subsidie jobs. Dem Bamsesfar kalder alle de fiktive.

Vi ved, at tonsvis af formelt set højtuddannede sprøjtes ud på arbejdsmarkedet i disse år. Vi ved også, at der ikke er reelt arbejde til bare en brøkdel af dem. Hvad gør man så: Jo, man ansætter folk i løntilskudsjob ect. alle mulige steder hvor der ikke er økonomi i at ansætte dem på almindelige markedsvilkår. Et ganske godt eksempel herpå er indenfor kulturområdet, hvor antallet af "beskæftigede" er eksploderet på få år. Og der betaler vi så folk en løn for at hoppe rundt og sige buh, eller for at gnide på en fiolin. Der bliver sikkert solgt nogle billetter til "forestillingerne", men næppe mange.

Problemet med det er, at skatteindtægterne nødvendigvis må stige for at betale foljk for at lave noget absolut uproduktivt og nytteløst. Når skatterne sættes op forhindrer man bare nogle andre i at iværksætte noget produktivt, der kunne betale sig at gå i gang med, hvis der altså bare ikke var alle de høje skatter og alle de mærkelige, besværlige regler.

Skattetrykket forhindrer med andre ord en egentlig jobskabelse i den private del af økonomien.

Og det er en gordisk knude. Sænker man skattetrykket og afskaffer "alt det fiktive", så vil økonomien på kort sigt komme ud for et dyk, indtil privat iværksætteri kan tage over og begynde at skabe beskæftigelse. Og den periode vil vare længere end en valgperiode til folketinget. Så det kan man bare ikke

Det er skibsværftsproblematikken om igen.

Jo....

Der er bare et par faktorer, der er anderledes i dag og i den aktuelle situation:

• For det første er der mildest talt et rationaliseringspotentiale i de offentlige ydelser:
  
  1. Produktionen af den ydelsen. F.eks. har kommunen aftalt en flextursordning, hvor man tilmelder sig til en tur et par timer i forvejen - i stedet for at vente på bussen, der ellers kører tom forbi på den mest snirklede måde. Alternativet er enten en minibus med plads til kørestole mm. eller en - ja - taxa! Et eksempel på kendt teknologi er anvendes på en smartere måde. Det er det organisatoriske.
     
  2. Hvis Du tager DSB, der - sammen med de andre baner (Tyskland IKKE undtaget) kører rundt med en forældet teknologi og nedslidt materiel. Det er både organisation (der bliver ryddet så godt op i Sølvgade 40, at man slet ikke har brug for den gamle kaserne) og teknologi, hvor der er tale om f.eks. signalanlæg, der ikke kan vedligeholdes, fordi man ikke har de fabrikker, der lavede stumperne mere og tegningerne er i øvrigt blevet væk.
  3. Så er der det rent teknologiske, hvor transporten til søs er blevet af sådan en karakter, at man kan eliminere en hel del arbejdsgange. En skude som Mærsk McKinney Møller fortager jo rangeringen undervejs.
  
  
• Det andet hovedpunkt er, at jeg kan ikke rigtig se en borgerlig regering, der vil gøre noget andet end det Hellepigen gør. Jeg kan faktisk ikke se en borgerlig regering: De Konservative er en udpræget truet dyreart og hvis Du har lagt mærke til hvordan, der er blevet lys og luft i Venstres "talentmasse" - en masse af de fremadstræbende damer har lige pludselig fået andre prioriteringer her i livet: Lykke Friis, Gitte Lillelund Bech og Ellen Trane for nu at nævne nogle. Ham Gemælke har det heller ikke overbevisende. Lars Løkke personligt hænger fast - han kan jo ikke vippe med ørerne.
  Jeg har meget svært ved at se et valgresultat ændre noget som helst - evt. at SF er gået al konservativts gang - UD.
  
• Det tredje er at netop Kina og Indien ikke kommer til at spille nogen videre rolle. Den smule, vi har haft med dem at gøre - fortrinsvis som underleverandører til - for det meste tysk - industri vil ikke blive ændret i nævneværdig grad. Det skyldes:
  
  1. Overhængende tyske investeringer.
  2. Tyskland får et eksportmarked i Rusland.
• På trods af hånlige bemærkninger fra adskillige billige langsider, så bliver Danmarks fremtidige rolle langt mere central - ganske enkelt fordi det er den mest effektive og billige måde at have kontrollen over farvandene - dvs. Østersøen og Nordatlanten.
• Råvarerne bliver billigere, hvilket gør, at der er det mere af prisen, der vil tilfalde arbejdskraft. Der er så også helt nye råvarer - som jeg siger; man er begyndt at opdage at de 3/4 af det periodiske system som man hidtil har henregnet til guddommelige fejltagelser, dem begynder man at kunne bruge - også.

Den produktion fra "flødeskumsjobbene" kan vi jo se bort fra. Overførselsindkomsterne behøver heller ikke være så store, når der kommer billigere varer.

Men Du har ret i at det er en balancegang.