Nationalbanken afviser skattelettelser.

Ingen kunstige stimulanser.

Under tidligere kriser for både 10, 20 og 30 år siden, hvor dansk økonomi også stod lige foran et opsving, var ledigheden derimod betydeligt højere end nu. Det betyder, at dansk økonomi hurtigere end før risikerer at løbe ind i problemer med mangel på arbejdskraft, som udløser faglige og geografiske flaskehalse med efterfølgende lønpres, der skader konkurrenceevnen.

Når man har valgt IKKE at gennemføre en lønnedgang - og en devaluering er om muligt endnu mere selvmord - så KAN man ikke lave en løntilpasning og samtidig stimulere.
Om opsvinget er umiddelbart forestående er nok ikke så meget sagen; men skattelettelser vil fortrinsvis gå til bankerne.
De skattelettelser, der ER givet er hovedsagligt givet til forbrugerne og virksomhederne for at forbedre konkurrenceevnen.

Den anden årsag til, at finanspolitikken bør holdes i kort snor, er, at renten for tiden er historisk lav. Det kan på et tidspunkt sætte ganske betydelig fart på både det private forbrug og erhvervslivets investeringer.

Da forbrugerne i højere omfang får finansieret "nødvendigt" forbrug af forhandlerne og erhvervslivet låner penge via virksomhedsobligationer, der sælges til investorerne til en lav rente. Efterhånden som de kreditværdige kommer ud af udlånstilfrysningen, så vil en betydelig aktivitet kunne komme ganske pludseligt - hvilket virker tilbage på beskæftigelsen.
Erhvervsinvesteringerne har ikke været overvældende de sidste 5 år og en del af materiellet må være ved at trænge til en udskiftning - der kommer altid en tøvende fremgang i investeringerne under en depression - ganske enkelt som følge af slitage. Det er en af de faktorer, der faktisk trækker en økonomi ud af en depression.
For egen regning vil jeg tilføje: Med Kinas sammenbrud falder en del leverandører bort - ganske enkelt fordi de har solgt for billigt - det giver så et noget højere prisniveau (som indtil nu bestemt ikke er påfaldende); men det vil give en vis repatriering af produktion - langt fra, hvad der forsvandt; men nogen. F.eks. sådan noget som tarmrensning på slagterierne, hvor tarmene har været sendt til Kina for at blive vasket og strøget, det kan næppe svare sig meget længere.

Endelig er det ifølge Danmarks Nationalbank en god investering at overholde alle EUs mål for maksimale underskud, hvilket er med til at fastholde Danmarks status som sikker havn i usikre tider.

Jeg tror det, der tænkes på her er, at hvis det kun i beskedent omfang lykkes at redde realkreditobligationen, så vil den gæld skulle dækkes ved opkøb af flexlort og finansieres af salg af statsobligaioner. Vi taler her et finansieringsbehov på ca. BNP -lige pludselig. Hvis man ikke har "loft" til at kunne udstede disse obligationer til en rimelig rente, så kan man på en uge komme i en situation som Spanien, der reelt gik konkurs og kun holdes nogenlunde flydende af EU - en løsning som p.gr.a. vore forbehold IKKE er tilgængelig for Danmark (ikke at den udvej er ønskelig - den eksisterer ikke).

At muligheden nævnes af Nationalbanken er en klar indikation af hvor alvorlig situationen faktisk er og hvor rystende svage bankerne og kreditforeningerne faktisk er. Sagt med andre ord: Hele finanssektoren kan skride med dags varsel.

Jeg var klar over at situationen er alvorlig - og uden egentlig bedring siden 2008; men at mulighederne for at holde f.eks. BRF fra at kollapse er ved at være udtømt - det er kun noget, jeg har frygtet.
Det giver yderligere baggrund for Rohdes kraftige anbefaling til regering og politikere om at få fingeren ud af gasværket mht. SIFI-lovgivningen: Det haster mere end omgående!

Vi ser også hvordan Nordeas debitorer (Vattenfall f.eks.) må tvangsrealisere aktiver. Alene det, at Nordjyllandsværket åbenbart ikke er en rød reje værd - måske lidt overdrevet; men vi taler i alle tilfælde om meget lave realisationsværdier.