Det allerværste er, at skoler vænner elever til, at en adfærd, der er helt utilstedelig på arbejdsmarkedet, er i orden

http://www.b.dk/kronikker/kan-vi-laere-af-kina

Jeg har prøvet at holde mig ude af debatten omkring folkeskolens fremtidige indretning, da jeg ikke har nogen kvalificeret mening om emnet, og fordi jeg har fået det (sikkert fejlagtige) indtryk, at (med Peter777 som en mulig undtagelse) det er der heller ikke rigtig andre her på boardet, der har.

Idag faldt jeg så over over en kronik af mand, som må formodes at have en kvalificeret indsigt i emnet. Kronikken påpeger nogle problemer i folkeskolen, jeg selv oplevede for 25-35 år siden og stadig ser i dag hvor mine børn frekventerer institutionen. Derudover kommer den også med nogle løsnings forslag, som ihvertfald for mig virker både fornuftige og opnåelige uden en udvidelse af den nuværende økonomiske ramme (og nej, jeg mener ikke folkeskole lærere skal arbejde 50 timer om ugen).

En kinesisk lærer underviser kun 10-12 timer om ugen, men er på skolen 10-12 timer om dagen. Bruges tiden ud over undervisning så på den højt besungne aktivitet, der kaldes forberedelse? Nej, det gør den ikke. Forberedelse behøver kun kort tid, da al undervisning kører efter en centralt planlagt drejebog med tilhørende materialer og Powerpoints, og lærerne underviser kun i et enkelt eller to fag. Resten af tiden bruges til evaluering og feedback.

De opgaver, som eleverne løser i timerne, rettes skriftligt time for time, og elevene kan konsultere deres lærere mellem timerne eller i de timer, hvor de arbejder frit. Lærerne gør et stort arbejde ud af at støtte de elever, der har det svært med opgaverne, ligesom der stilles øgede krav til opgaveløsningen for de elever, der har let ved opgaverne, ligesom de kan få ekstra opgaver.

Lærerne ved nøjagtigt, hvad elevernes niveau er, og eleverne ved det også. De kan endda aflæse det på en tavle bagerst i lokalet, og kunsten er at få eleverne til at konkurrere med sig selv om at blive bedre. Mange danskere vil spørge, om det ikke er synd, at de svage elever hele tiden bliver mindet om, at de ligger som nummer det og det ud af 55 elever.

Dertil må man sige, at det er det ikke, for de ved det udmærket i forvejen, og det at hjælpe dem med at blive bedre er omsorg, mens den danske fremgangsmåde med at vise forståelse og sige »Det er fint« faktisk er at udvise ligegyldighed.

Kronikken kunne måske danne udgangspunkt for en lidt mere kvalificeret debat om emnet ?

Mvh
Cirb

Cirb skrev:http://www.b.dk/kronikker/kan-vi-laere-af-kina

Jeg har prøvet at holde mig ude af debatten omkring folkeskolens fremtidige indretning, da jeg ikke har nogen kvalificeret mening om emnet, og fordi jeg har fået det (sikkert fejlagtige) indtryk, at (med Peter777 som en mulig undtagelse) det er der heller ikke rigtig andre her på boardet, der har.

Idag faldt jeg så over over en kronik af mand, som må formodes at have en kvalificeret indsigt i emnet. Kronikken påpeger nogle problemer i folkeskolen, jeg selv oplevede for 25-35 år siden og stadig ser i dag hvor mine børn frekventerer institutionen. Derudover kommer den også med nogle løsnings forslag, som ihvertfald for mig virker både fornuftige og opnåelige uden en udvidelse af den nuværende økonomiske ramme (og nej, jeg mener ikke folkeskole lærere skal arbejde 50 timer om ugen).

En kinesisk lærer underviser kun 10-12 timer om ugen, men er på skolen 10-12 timer om dagen. Bruges tiden ud over undervisning så på den højt besungne aktivitet, der kaldes forberedelse? Nej, det gør den ikke. Forberedelse behøver kun kort tid, da al undervisning kører efter en centralt planlagt drejebog med tilhørende materialer og Powerpoints, og lærerne underviser kun i et enkelt eller to fag. Resten af tiden bruges til evaluering og feedback.

De opgaver, som eleverne løser i timerne, rettes skriftligt time for time, og elevene kan konsultere deres lærere mellem timerne eller i de timer, hvor de arbejder frit. Lærerne gør et stort arbejde ud af at støtte de elever, der har det svært med opgaverne, ligesom der stilles øgede krav til opgaveløsningen for de elever, der har let ved opgaverne, ligesom de kan få ekstra opgaver.

Lærerne ved nøjagtigt, hvad elevernes niveau er, og eleverne ved det også. De kan endda aflæse det på en tavle bagerst i lokalet, og kunsten er at få eleverne til at konkurrere med sig selv om at blive bedre. Mange danskere vil spørge, om det ikke er synd, at de svage elever hele tiden bliver mindet om, at de ligger som nummer det og det ud af 55 elever.

Dertil må man sige, at det er det ikke, for de ved det udmærket i forvejen, og det at hjælpe dem med at blive bedre er omsorg, mens den danske fremgangsmåde med at vise forståelse og sige »Det er fint« faktisk er at udvise ligegyldighed.

Kronikken kunne måske danne udgangspunkt for en lidt mere kvalificeret debat om emnet ?

Mvh
Cirb

Det er lidt uinteressant, fordi denne konflikt principielt ikke har en disse med pædagogik at gøre. Den er alene et længe udsat opgør med kommunisterne, der nok ikke er blevet klogere, men som er organiseret på et langt lavere plan end før.
Jeg tror f.eks. at lægerne kommer til at slippe en hel del billigere en lærerne, fordi de ikke på samme måde er kommunistisk ledede. Jeg véd så heller ikke om lægernes forening har samme midler som lærerne. Det er også en del af den faglige kamp - at tage formuen fra en forening, man ikke har det så godt med.

Det næste er, at der ligger planer for en reform, og har gjort det i 20 år, som skal rette op på folkeskolen.

Sundhedsvæsnet er lidt andet, for her har man med sygehusplanen frigjort sig fra tidligere tiders katastrofeplaner og kunne få en mere driftsøkonomisk optimal organisation.

Cirb skrev:http://www.b.dk/kronikker/kan-vi-laere-af-kina

Jeg har prøvet at holde mig ude af debatten omkring folkeskolens fremtidige indretning, da jeg ikke har nogen kvalificeret mening om emnet, og fordi jeg har fået det (sikkert fejlagtige) indtryk, at (med Peter777 som en mulig undtagelse) det er der heller ikke rigtig andre her på boardet, der har.

Idag faldt jeg så over over en kronik af mand, som må formodes at have en kvalificeret indsigt i emnet. Kronikken påpeger nogle problemer i folkeskolen, jeg selv oplevede for 25-35 år siden og stadig ser i dag hvor mine børn frekventerer institutionen. Derudover kommer den også med nogle løsnings forslag, som ihvertfald for mig virker både fornuftige og opnåelige uden en udvidelse af den nuværende økonomiske ramme (og nej, jeg mener ikke folkeskole lærere skal arbejde 50 timer om ugen).

En kinesisk lærer underviser kun 10-12 timer om ugen, men er på skolen 10-12 timer om dagen. Bruges tiden ud over undervisning så på den højt besungne aktivitet, der kaldes forberedelse? Nej, det gør den ikke. Forberedelse behøver kun kort tid, da al undervisning kører efter en centralt planlagt drejebog med tilhørende materialer og Powerpoints, og lærerne underviser kun i et enkelt eller to fag. Resten af tiden bruges til evaluering og feedback.

De opgaver, som eleverne løser i timerne, rettes skriftligt time for time, og elevene kan konsultere deres lærere mellem timerne eller i de timer, hvor de arbejder frit. Lærerne gør et stort arbejde ud af at støtte de elever, der har det svært med opgaverne, ligesom der stilles øgede krav til opgaveløsningen for de elever, der har let ved opgaverne, ligesom de kan få ekstra opgaver.

Lærerne ved nøjagtigt, hvad elevernes niveau er, og eleverne ved det også. De kan endda aflæse det på en tavle bagerst i lokalet, og kunsten er at få eleverne til at konkurrere med sig selv om at blive bedre. Mange danskere vil spørge, om det ikke er synd, at de svage elever hele tiden bliver mindet om, at de ligger som nummer det og det ud af 55 elever.

Dertil må man sige, at det er det ikke, for de ved det udmærket i forvejen, og det at hjælpe dem med at blive bedre er omsorg, mens den danske fremgangsmåde med at vise forståelse og sige »Det er fint« faktisk er at udvise ligegyldighed.

Kronikken kunne måske danne udgangspunkt for en lidt mere kvalificeret debat om emnet ?

Mvh
Cirb

Der er da nogle gode pointer:

- 100% standardiseret undervisningsmateriale (ie. høj kvalitet over hele riget / effektiv undervisning og forberedelse)

- Hurtigt, kontant og synligt feed back

- Ekstra undervisning / ekstra udfordringer til til rigtigt dårlige og de rigtigt gode

- (Ikke nævnt her: Men derudover får lærerne løn afhængigt af elevernes eksamenskarakterer. Og eksaminerne kører helt uafhængigt af den daglige lærer...)

En god pølsemaskine, der leverer gode billige pølser. Det kunne vi lære noget af. Kombiner dette med noget fagligt funderet gruppearbejde og Dk er godt på vej. Der findes ikke innovation baseret på uvidenhed.

/BF

BamsesFar skrev:

Der er da nogle gode pointer:

- 100% standardiseret undervisningsmateriale (ie. høj kvalitet over hele riget / effektiv undervisning og forberedelse)

- Hurtigt, kontant og synligt feed back

- Ekstra undervisning / ekstra udfordringer til til rigtigt dårlige og de rigtigt gode

- (Ikke nævnt her: Men derudover får lærerne løn afhængigt af elevernes eksamenskarakterer. Og eksaminerne kører helt uafhængigt af den daglige lærer...)

Det er ikke det, der kommer til at ske! Der er ca. 60.000 i en fødselsårgang. Lidt afhængig af det tal man havde brug for at slå hinanden oven i hovedet med, så er der det samme antal lærere. Det er alt for højt: En lærer pr. barn? Eller omvendt: En klasse kvotient på 10? Sker ikke! Den skal op på 20. Dvs.halvdelen skal væk. Derfor vil aflønningen være, at man ikke bliver fyret.

En god pølsemaskine, der leverer gode billige pølser. Det kunne vi lære noget af. Kombiner dette med noget fagligt funderet gruppearbejde og DK er godt på vej. Der findes ikke innovation baseret på uvidenhed.

/BF

Men det er nok i store træk indholdet i reformen. Udover, at lærerne fremover ikke er kommunister.

http://data.worldbank.org/indicator/SE.PRM.ENRL.TC.ZS

Mvh
Cirb

Cirb skrev:http://data.worldbank.org/indicator/SE.PRM.ENRL.TC.ZS

Mvh
Cirb

Typisk nok er der ikke angivet tal for Danmark - man kan jo ikke dele med 0.

Cirb skrev:http://www.b.dk/kronikker/kan-vi-laere-af-kina

Jeg har prøvet at holde mig ude af debatten omkring folkeskolens fremtidige indretning, da jeg ikke har nogen kvalificeret mening om emnet, og fordi jeg har fået det (sikkert fejlagtige) indtryk, at (med Peter777 som en mulig undtagelse) det er der heller ikke rigtig andre her på boardet, der har.

Idag faldt jeg så over over en kronik af mand, som må formodes at have en kvalificeret indsigt i emnet. Kronikken påpeger nogle problemer i folkeskolen, jeg selv oplevede for 25-35 år siden og stadig ser i dag hvor mine børn frekventerer institutionen. Derudover kommer den også med nogle løsnings forslag, som ihvertfald for mig virker både fornuftige og opnåelige uden en udvidelse af den nuværende økonomiske ramme (og nej, jeg mener ikke folkeskole lærere skal arbejde 50 timer om ugen).

En kinesisk lærer underviser kun 10-12 timer om ugen, men er på skolen 10-12 timer om dagen. Bruges tiden ud over undervisning så på den højt besungne aktivitet, der kaldes forberedelse? Nej, det gør den ikke. Forberedelse behøver kun kort tid, da al undervisning kører efter en centralt planlagt drejebog med tilhørende materialer og Powerpoints, og lærerne underviser kun i et enkelt eller to fag. Resten af tiden bruges til evaluering og feedback.

De opgaver, som eleverne løser i timerne, rettes skriftligt time for time, og elevene kan konsultere deres lærere mellem timerne eller i de timer, hvor de arbejder frit. Lærerne gør et stort arbejde ud af at støtte de elever, der har det svært med opgaverne, ligesom der stilles øgede krav til opgaveløsningen for de elever, der har let ved opgaverne, ligesom de kan få ekstra opgaver.

Lærerne ved nøjagtigt, hvad elevernes niveau er, og eleverne ved det også. De kan endda aflæse det på en tavle bagerst i lokalet, og kunsten er at få eleverne til at konkurrere med sig selv om at blive bedre. Mange danskere vil spørge, om det ikke er synd, at de svage elever hele tiden bliver mindet om, at de ligger som nummer det og det ud af 55 elever.

Dertil må man sige, at det er det ikke, for de ved det udmærket i forvejen, og det at hjælpe dem med at blive bedre er omsorg, mens den danske fremgangsmåde med at vise forståelse og sige »Det er fint« faktisk er at udvise ligegyldighed.

Kronikken kunne måske danne udgangspunkt for en lidt mere kvalificeret debat om emnet ?

Mvh
Cirb

har det på samme måde - folkeskolen + gymnasiet er hat og briller.

HOVEDÅRSAGERNE som jeg ser det er incitamentsystemet for eleverne/børnene der er helt i skoven

1) mangel på konsekvens og disciplin, altså at der var slækket for meget på de god gamle værdier
2) eleverne støttes ikke i at det er "fedt" at være god i skolen, formentlig ud fra et ønske om ikke at skade de dårlige elever med mindreværd.

det gjorde at de gode nærmest lavede godt arbejde PÅ TRODS af lærens støtte - man fik bare at "nå ja fint nok" til tak, og for børn betyder det meget med ros osv.
de dårlige får at vide at det er helt cool de er dumme som brædder - og så gider de jo heller ikke lægge sig i selen, de kloge ejheller for hvorfor knokle for at være klog hvis det er lige så fint at sidde og sove igennem det hele?

Det svarer til en virksomhed hvor alle ved at der er no way du får ekstra i lønningsposen eller nogen fordele overhovedet af at gøre sig umage og de dårlige medarbejdere konstant får mest belønning.

Man kan vel sagtens gøre det på en eller anden måde der ikke er for brutal?

Bortset fra det tror jeg man bare skal glemme folkeskolen og tænke privatskole

Er ret sikker på at selv STOFFET de lærer bliver meget mindre brugbart fordi stort set det eneste incitament vi blev udsat for var at gennemgå emner læreren tænkte var spændende for os fordi det handlede om os selv.

Så de sidste par år af folkeskolen og en pæn bid af gymasiet blev spildt med projekter som "unge og alkohol", "unge og Sex", "unge i samfundet", "unge og ansvar" og what no + en masse film om unges ups and downs

man kan jo ikke bruge til en snus bagefter at vide alt det. vi jokede med at niende klasse gik med at lære om hvordan det var at gå i niende klasse

Marovingian skrev:
det gjorde at de gode nærmest lavede godt arbejde PÅ TRODS af lærens støtte - man fik bare at "nå ja fint nok" til tak, og for børn betyder det meget med ros osv.

Ja, folkeskolen har KUN gjort skade.

Privatskoler - ja, der hvor kommunisterne sidder i bestyrelserne og på inspektørposterne - ja.

Marovingian skrev:

Cirb skrev:http://www.b.dk/kronikker/kan-vi-laere-af-kina

Jeg har prøvet at holde mig ude af debatten omkring folkeskolens fremtidige indretning, da jeg ikke har nogen kvalificeret mening om emnet, og fordi jeg har fået det (sikkert fejlagtige) indtryk, at (med Peter777 som en mulig undtagelse) det er der heller ikke rigtig andre her på boardet, der har.

Idag faldt jeg så over over en kronik af mand, som må formodes at have en kvalificeret indsigt i emnet. Kronikken påpeger nogle problemer i folkeskolen, jeg selv oplevede for 25-35 år siden og stadig ser i dag hvor mine børn frekventerer institutionen. Derudover kommer den også med nogle løsnings forslag, som ihvertfald for mig virker både fornuftige og opnåelige uden en udvidelse af den nuværende økonomiske ramme (og nej, jeg mener ikke folkeskole lærere skal arbejde 50 timer om ugen).

En kinesisk lærer underviser kun 10-12 timer om ugen, men er på skolen 10-12 timer om dagen. Bruges tiden ud over undervisning så på den højt besungne aktivitet, der kaldes forberedelse? Nej, det gør den ikke. Forberedelse behøver kun kort tid, da al undervisning kører efter en centralt planlagt drejebog med tilhørende materialer og Powerpoints, og lærerne underviser kun i et enkelt eller to fag. Resten af tiden bruges til evaluering og feedback.

De opgaver, som eleverne løser i timerne, rettes skriftligt time for time, og elevene kan konsultere deres lærere mellem timerne eller i de timer, hvor de arbejder frit. Lærerne gør et stort arbejde ud af at støtte de elever, der har det svært med opgaverne, ligesom der stilles øgede krav til opgaveløsningen for de elever, der har let ved opgaverne, ligesom de kan få ekstra opgaver.

Lærerne ved nøjagtigt, hvad elevernes niveau er, og eleverne ved det også. De kan endda aflæse det på en tavle bagerst i lokalet, og kunsten er at få eleverne til at konkurrere med sig selv om at blive bedre. Mange danskere vil spørge, om det ikke er synd, at de svage elever hele tiden bliver mindet om, at de ligger som nummer det og det ud af 55 elever.

Dertil må man sige, at det er det ikke, for de ved det udmærket i forvejen, og det at hjælpe dem med at blive bedre er omsorg, mens den danske fremgangsmåde med at vise forståelse og sige »Det er fint« faktisk er at udvise ligegyldighed.

Kronikken kunne måske danne udgangspunkt for en lidt mere kvalificeret debat om emnet ?

Mvh
Cirb

har det på samme måde - folkeskolen + gymnasiet er hat og briller.

HOVEDÅRSAGERNE som jeg ser det er incitamentsystemet for eleverne/børnene der er helt i skoven

1) mangel på konsekvens og disciplin, altså at der var slækket for meget på de god gamle værdier
2) eleverne støttes ikke i at det er "fedt" at være god i skolen, formentlig ud fra et ønske om ikke at skade de dårlige elever med mindreværd.

det gjorde at de gode nærmest lavede godt arbejde PÅ TRODS af lærens støtte - man fik bare at "nå ja fint nok" til tak, og for børn betyder det meget med ros osv.
de dårlige får at vide at det er helt cool de er dumme som brædder - og så gider de jo heller ikke lægge sig i selen, de kloge ejheller for hvorfor knokle for at være klog hvis det er lige så fint at sidde og sove igennem det hele?

Det svarer til en virksomhed hvor alle ved at der er no way du får ekstra i lønningsposen eller nogen fordele overhovedet af at gøre sig umage og de dårlige medarbejdere konstant får mest belønning.

Man kan vel sagtens gøre det på en eller anden måde der ikke er for brutal?

Bortset fra det tror jeg man bare skal glemme folkeskolen og tænke privatskole

Off topic:

Hey. den virksomhed arbejder jeg i...

/On Topic

http://www.kl.dk/Folkeskolen/FAKTA-OM-FOLKESKOLEN-id83270/

10-1 Ratio. Ikke så unormalt lavt i forhold til resten af den vestlige verden. Men når det så er sagt, så er udfordringen ikke her, men i at lærerne bruger ca. 20% af deres tid/Budget på administration (ikke forberedelse/rettelse) og har 12 ugers ferie om året der ikke anvendes til andet en tv-kikning og luge i haven.

Min kæreste, som er skolelærer, men at det er et generelt samfundsproblem der identificeres i "9.Z mod Kina" og jeg er tilbøjelig til at give hende ret. Det er socialstatens endgame vi er vidner til. 2 generationer med "omvendt" incitamentdannelse, hvor de unger har lært at man ikke behøver at gøre en indsats for at blive belønnet og hvor de lavest dannede i samfundet er dem der har født flest børn. Dertil et socialteksperiment i titanklassen med indvandring af kulturbærere der intet har tilfælles med nationalkulturen og en stat der fratager alle borger ansvar for alt, så har du en af de tydelig årsager til hvorfor bl.a. folkeskolen tydeligt er indholdsløs og ineffektiv.

At min kæreste og jeg så har vidt forskellige løsninger på problemet, ja det manifesterer sig nok mest ved hun er kvinde og hendes primære drive er tryghed. Jeg mener at man bør gøre, i hvert fald delvist, som i Kina og kombinere det med at samle folkeskolenerne under én administration (gerne i franchise form så der skabes yderligere incitamenter til resultater). Hun mener at Staten bør udvide sine beføjelser og tvinge forældre til mere deltagelse i skolen og omkring deres børn.

@Hugaffen
ja tænker også at det vel forstærkes efterhånden? de lærere der underviser nu har selv være igennem samme system osv.

jeg kan f.eks. se på akademikere der er en 8-10 år yngre end mig at der er et KLART kvalitetsfald. f.eks. påstår de at de "kender" en teoretiker hvis de har læst 40 sidders intro på engelsk, hvor vi ville kalde det "overfladisk kendskab" og sige vi "kendte" ham hvis vi havde læst originalen på 700 sider, helst på originalsproget.

mht mere undervisning:

ud fra mine egne to år i folkeskolen var det lige meget om vi gik der 24/7 365 dage om året. de fleste sad og sov eller skrev breve til hinanden osv. lærerratioen var også lige gyldig, tror den var 1:15 eller sådan noget.

jeg lærte mest når jeg havde fri, så heldagsskolen havde været dårlig for mig tror også de ville blive dummere af at have mindre ferie.

@thomas
Jeg gik i en grundtvigiansk friskole - ikke fordi min familie var kristen, men fordi det var den bedste skole i nærheden. de var alt andet end kommuniister

Jeg tænker selv staten simpelt hen er for inkompetent til at gøre noget ved det - man kunne jo bare kopiere et succesfuldt skolesystem som det finske, det er jo ikke rocket science at nuppe en model der virker - så den eneste løsning er "reddes hvad reddes kan" og flygte ud i privatskoler.

det er jo også lige meget om roberterne er dumme eller snotdumme, de skal alligevel bare spille playstation

altså det jeg mener er - vi har kun brug for

nogen få genier,
så en hel del middelmådidigt kloge (normale akademikere, DjØFere og ingeniører og den slags) - det betyder ikke så meget om deres almene dannelse er i nul, deres opgaver er så specialiserede
en hel del halvdumme der såmænd aldrig har været specielt klogere
og de 800 000 på overførsel er det lige meget med, egl er det spild af penge overhovedet at uddanne dem. det er lidt trist, men det betyder ingen ting samfundsmæssigt om roberterne og carinaerne kan stave deres eget navn.

vi behøver jo ikke at hele folkeskolen fungerer for at nå det - det kan vel klares med en del gode privatskoler?

Marovingian skrev:@Hugaffen
ja tænker også at det vel forstærkes efterhånden? de lærere der underviser nu har selv være igennem samme system osv.

jeg kan f.eks. se på akademikere der er en 8-10 år yngre end mig at der er et KLART kvalitetsfald. f.eks. påstår de at de "kender" en teoretiker hvis de har læst 40 sidders intro på engelsk, hvor vi ville kalde det "overfladisk kendskab" og sige vi "kendte" ham hvis vi havde læst originalen på 700 sider, helst på originalsproget.

mht mere undervisning:

ud fra mine egne to år i folkeskolen var det lige meget om vi gik der 24/7 365 dage om året. de fleste sad og sov eller skrev breve til hinanden osv. lærerratioen var også lige gyldig, tror den var 1:15 eller sådan noget.

jeg lærte mest når jeg havde fri, så heldagsskolen havde været dårlig for mig tror også de ville blive dummere af at have mindre ferie.

@thomas
Jeg gik i en grundtvigiansk friskole - ikke fordi min familie var kristen, men fordi det var den bedste skole i nærheden. de var alt andet end kommuniister

Jeg tænker selv staten simpelt hen er for inkompetent til at gøre noget ved det - man kunne jo bare kopiere et succesfuldt skolesystem som det finske, det er jo ikke rocket science at nuppe en model der virker - så den eneste løsning er "reddes hvad reddes kan" og flygte ud i privatskoler.

det er jo også lige meget om roberterne er dumme eller snotdumme, de skal alligevel bare spille playstation

Jeg tror heller ikke der er så forfærdelig meget at gøre; men hvis man kunne standse noget af skaden, så ville man da være nået noget af vejen.

Thomas skrev:

Marovingian skrev:@Hugaffen
ja tænker også at det vel forstærkes efterhånden? de lærere der underviser nu har selv være igennem samme system osv.

jeg kan f.eks. se på akademikere der er en 8-10 år yngre end mig at der er et KLART kvalitetsfald. f.eks. påstår de at de "kender" en teoretiker hvis de har læst 40 sidders intro på engelsk, hvor vi ville kalde det "overfladisk kendskab" og sige vi "kendte" ham hvis vi havde læst originalen på 700 sider, helst på originalsproget.

mht mere undervisning:

ud fra mine egne to år i folkeskolen var det lige meget om vi gik der 24/7 365 dage om året. de fleste sad og sov eller skrev breve til hinanden osv. lærerratioen var også lige gyldig, tror den var 1:15 eller sådan noget.

jeg lærte mest når jeg havde fri, så heldagsskolen havde været dårlig for mig tror også de ville blive dummere af at have mindre ferie.

@thomas
Jeg gik i en grundtvigiansk friskole - ikke fordi min familie var kristen, men fordi det var den bedste skole i nærheden. de var alt andet end kommuniister

Jeg tænker selv staten simpelt hen er for inkompetent til at gøre noget ved det - man kunne jo bare kopiere et succesfuldt skolesystem som det finske, det er jo ikke rocket science at nuppe en model der virker - så den eneste løsning er "reddes hvad reddes kan" og flygte ud i privatskoler.

det er jo også lige meget om roberterne er dumme eller snotdumme, de skal alligevel bare spille playstation

Jeg tror heller ikke der er så forfærdelig meget at gøre; men hvis man kunne standse noget af skaden, så ville man da være nået noget af vejen.

Tjah - jeg kender en akademiker i slut20erne som er ved at få en PhD indenfor nogen samfundsfagligt - hendes institut skaffer funding til den fordi hun er et talent, topkarakter i et speciale på usle 80 sider på 6 måneder (det kan jeg slet ikke tage alvorligt ). Hun troede Bulgarien grænsede op til Polen og skød Napoleonskrigene til at være et sted i 1600 tallet.

Så det blir sq op ad bakke når det er PhD niveau i 2013 !

Marovingian skrev:

Tjah - jeg kender en akademiker i slut20erne som er ved at få en PhD indenfor nogen samfundsfagligt - hendes institut skaffer funding til den fordi hun er et talent, topkarakter i et speciale på usle 80 sider på 6 måneder (det kan jeg slet ikke tage alvorligt ). Hun troede Bulgarien grænsede op til Polen og skød Napoleonskrigene til at være et sted i 1600 tallet.

Så det blir sq op ad bakke når det er PhD niveau i 2013 !

Det er meget almindeligt.

Du kan jo se statsministeren - og hun er bestemt ikke dum - hun kunne ikke Pytagoras.
De Keplerske love aner hun ikke, hvornår de blev vedtaget. Hun tror de stadigvæk er i udvalgsarbejde; men i øvrigt i princippet lyder som en god idé - hvis man altså kan skaffe flertal.

Marovingian skrev:
Tjah - jeg kender en akademiker i slut20erne som er ved at få en PhD indenfor nogen samfundsfagligt - hendes institut skaffer funding til den fordi hun er et talent, topkarakter i et speciale på usle 80 sider på 6 måneder (det kan jeg slet ikke tage alvorligt ). Hun troede Bulgarien grænsede op til Polen og skød Napoleonskrigene til at være et sted i 1600 tallet.

Så det blir sq op ad bakke når det er PhD niveau i 2013 !

Kunne ikke have sagt det bedre selv. Opleves i øvrigt også sådan. Var for en tid siden vejleder ved et masterprojekt på et dansk ingeniøruniversitet. Den studerende var så ringe kørende, at han ikke engang havde styr på elementært førsteårsstof indenfor retningen. Jeg troede i et halvt år, at han var genert eller bare havde lidt svært ved selvstændigt arbejde. Men nej. Han var blank som en slidt buksebag. Han bestod selvfølgeligt, da man kunne henvise til langt ringere studerende, som tidligere havde bestået....

http://www.b.dk/kommentarer/godt-paa-vej-mod-uvidenhedssamfundet

/BF