Joachim B. til dagpengetruede: I må finde andre veje

BamsesFar skrev:

Plyds skrev:
Super godt indlæg DK -jeg er enig i det meste her, og det var på tiden, at en fik det på skrift. Specielt afsnittet om lederlønninger og administrative omkostninger. Det er nemlig sådan i dag, at ledelsesniveauet har fredet sig selv for ændringer.

I øvrigt giver det ikke mening, at forlange at det menige personale skal gå ned i løn, hvis ikke også leveomkostningerne falder.

Nu er det ikke til at se ud af dit indlæg, men du anerkender vel, at det kun giver mening at tale om "for høje" eller "for lave lønninger" i sammenligning med dem, som vi konkurrerer imod?

For at sætte det lidt på spidsen, så der ikke bliver snakket udenom den reelle problemstilling:

Hvis en dansk administrerende direktør tjener 2 mio. kr. efter skat om året, men den tyske tjener 3 mio. kr efter skat om året for helt det samme job, så skal danskeren vel op i løn. Han har jo et efterslæb?

Og hvis en dansk ufaglært tjener 150% efter skat af en tysk do, så skal danskeren vel på sigt ned i løn?

Så lad os være konkrete. Vi kan f.eks. ikke opretholde en lav lønspredning og høje skatter, hvis konkurrenterne har høj lønspredning og lave skatter? Sagt på en anden måde: Danmark har ikke råd til at lade som om vi er en ø med vore helt egne pengetræer?

Leveomkostningerne kan aldrig begrunde nogens løn. Det er helt omvendt. Ens værdi på markedet afgør, hvor store leveomkostninger man kan "skuldre". Hvis man prøver at sætte sig ud over markedsmekanismerne og giver folk højere løn, end de er værd, så får vi jo bare den nuværende situation, hvor de heldige beholder deres for høje løn og de mindre heldige bliver arbejdsløse?

/BF

BamsesFar skrev:

Plyds skrev:
Super godt indlæg DK -jeg er enig i det meste her, og det var på tiden, at en fik det på skrift. Specielt afsnittet om lederlønninger og administrative omkostninger. Det er nemlig sådan i dag, at ledelsesniveauet har fredet sig selv for ændringer.

I øvrigt giver det ikke mening, at forlange at det menige personale skal gå ned i løn, hvis ikke også leveomkostningerne falder.

Nu er det ikke til at se ud af dit indlæg, men du anerkender vel, at det kun giver mening at tale om "for høje" eller "for lave lønninger" i sammenligning med dem, som vi konkurrerer imod?

For at sætte det lidt på spidsen, så der ikke bliver snakket udenom den reelle problemstilling:

Hvis en dansk administrerende direktør tjener 2 mio. kr. efter skat om året, men den tyske tjener 3 mio. kr efter skat om året for helt det samme job, så skal danskeren vel op i løn. Han har jo et efterslæb?

Og hvis en dansk ufaglært tjener 150% efter skat af en tysk do, så skal danskeren vel på sigt ned i løn?

Så lad os være konkrete. Vi kan f.eks. ikke opretholde en lav lønspredning og høje skatter, hvis konkurrenterne har høj lønspredning og lave skatter? Sagt på en anden måde: Danmark har ikke råd til at lade som om vi er en ø med vore helt egne pengetræer?

Leveomkostningerne kan aldrig begrunde nogens løn. Det er helt omvendt. Ens værdi på markedet afgør, hvor store leveomkostninger man kan "skuldre". Hvis man prøver at sætte sig ud over markedsmekanismerne og giver folk højere løn, end de er værd, så får vi jo bare den nuværende situation, hvor de heldige beholder deres for høje løn og de mindre heldige bliver arbejdsløse?

/BF

Cirb skrev:Et par gode pointer.

BamsesFar skrev:

Plyds skrev:
Super godt indlæg DK -jeg er enig i det meste her, og det var på tiden, at en fik det på skrift. Specielt afsnittet om lederlønninger og administrative omkostninger. Det er nemlig sådan i dag, at ledelsesniveauet har fredet sig selv for ændringer.

I øvrigt giver det ikke mening, at forlange at det menige personale skal gå ned i løn, hvis ikke også leveomkostningerne falder.

Nu er det ikke til at se ud af dit indlæg, men du anerkender vel, at det kun giver mening at tale om "for høje" eller "for lave lønninger" i sammenligning med dem, som vi konkurrerer imod?

For at sætte det lidt på spidsen, så der ikke bliver snakket udenom den reelle problemstilling:

Hvis en dansk administrerende direktør tjener 2 mio. kr. efter skat om året, men den tyske tjener 3 mio. kr efter skat om året for helt det samme job, så skal danskeren vel op i løn. Han har jo et efterslæb?

Og hvis en dansk ufaglært tjener 150% efter skat af en tysk do, så skal danskeren vel på sigt ned i løn?

Så lad os være konkrete. Vi kan f.eks. ikke opretholde en lav lønspredning og høje skatter, hvis konkurrenterne har høj lønspredning og lave skatter? Sagt på en anden måde: Danmark har ikke råd til at lade som om vi er en ø med vore helt egne pengetræer?

Leveomkostningerne kan aldrig begrunde nogens løn. Det er helt omvendt. Ens værdi på markedet afgør, hvor store leveomkostninger man kan "skuldre". Hvis man prøver at sætte sig ud over markedsmekanismerne og giver folk højere løn, end de er værd, så får vi jo bare den nuværende situation, hvor de heldige beholder deres for høje løn og de mindre heldige bliver arbejdsløse?

/BF

Plyds skrev:
Ledelserne er elendige til at finde nye produkter og nye markeder, og så er der sq da ikke noget at sige til at der kommer underskud. Men det er pokker mig ikke pga. lønnen, men forkert drift, forkerte produkter/produktioner og forkert ledelse.

Der har altid være lønforskelle fra land til land - endog meget store, men det har ikke lukket produktion i DK. Når det kommer nu, så er det pga. 20 års fejluddannelse af økonomer og ledere, med fokus på kortsigtet profit efter US model, i stedet for langsigtet udvikling.

For mens juristen, økonomen og lægen giver samfundsmæssig merværdi på henholdsvis 71,9, 81,1 og 106,4 procent på grund af deres uddannelsesvalg, så skaber civilingeniøren en merværdi på 49,6 procent. Det er under gennemsnittet på 56,1 procent for lange videregående uddannelser, men et stykke fra de 14,6 procent, som humanister og teologer præsterer.

I kategorien mellemlange videregående uddannelser bidrager diplomingeniører med den højeste merværdi med 34,1 procent

BamsesFar skrev:

Plyds skrev:
Ledelserne er elendige til at finde nye produkter og nye markeder, og så er der sq da ikke noget at sige til at der kommer underskud. Men det er pokker mig ikke pga. lønnen, men forkert drift, forkerte produkter/produktioner og forkert ledelse.

Der har altid være lønforskelle fra land til land - endog meget store, men det har ikke lukket produktion i DK. Når det kommer nu, så er det pga. 20 års fejluddannelse af økonomer og ledere, med fokus på kortsigtet profit efter US model, i stedet for langsigtet udvikling.

OK. Jeg fornemmede jo nok, at du stod med begge ben i den tyndeste luft?

Du ignorerer altså helt bevidst, at de danske timelønninger er for høje ift. vore konkurrenter? Uanset fakta.

Der er i dine øjne alle mulige andre problemer?

Og du mener, at vi alle sammen skal til at være innovative og bedrive nicheproduktion? Selv de radikale har nu indset, at det aldrig kommer til at ske for masserne. Nogle små smarte virksomheder vil måske kunne gøre det, men det vil der ingen jobs være i det for Jensen og Jensen?

Jeg beklager, men din tankegang unddrager sig enhver rationel tilgang. Du lever i den Vestlige verden, hvor en ting er det værd, som andre vil give for den. Vil du ikke sælge til markedsprisen, så får du intet. Heller ikke selvom din chef for 20 år siden måske ikke investerede i den maskine, som du nu i bakspejlet mener, at han burde have investeret i?

Det er jo en ren taber- eller strudsedagsorden, som du kommer med der?

/BF

Plyds skrev:Her er en markedsleder i sin niche globalt set. De har de den bedste kvalitet, de højeste priser, og de tjener kassen.

http://epn.dk/brancher/mode/leg/article4981741.ece

DET er et eksempel til efterlevelse!

Der er 1.000 vis af andre eksempler på tilsvarende i Danske Erhvervsliv - de lever godt, men vi hører kun fra hylerne, der basalt set ikke har fattet en meter....

En af de ting i økonomiuddannelserne der har gjort størst skade gennem mange år, er f.eks. differensomkostnings teorierne, og tilsvarende f.s.v.a. DB.

Det har ledet til en jagt på den sidste 5øre via alt for urentable investeringer i produktionsudvidelser i maskiner osv. som var teoretisk funderet, og ledte mange ud i en urentable priskonkurrence.

Nu har vi en tilsvarende situation i landbruget.

På den ene side hyler de op om, at de ikke må bruge mere gødning, da deres fejldyrkede jord er udpint, og dels berettes der om et rekord høst år. Det hænge jo ikke sammen!

Sagen er, at nogle i deres inkompetance og uforstand har totalt udpint deres jorde, og derfor hvert år har behov for at tilføre stadigt stigende mængder dyr handelsgødning. Det kommer natuligvis aldrig til at give overskud - undtagen af gødning i vores vandløb og fjorde. Det der skal til er en omlægning af produktionen til andre afgrøder, vekseldrift, osv.

http://epn.dk/landbrug/article4981775.ece

http://epn.dk/landbrug/article4908027.ece

Ak ja - det er sq da til at græde over.

Plyds skrev:Ja generationsskifter er tit et problem, idet vi har haft en mangeårig tradition for dels ejerledelse, dels at fatter selv startede biksen osv. Afkommet er ikke altid interesseret i virksomheden, har ikke talentet eller engagementet. Så er det tit bedre at sælge.

Men det er resultatet af mange års udviklingsarbejde, og her nytter det ikke med amerikanske ledelsesmetoder, hvor der optimeres efter næste kvartals regnskabstal og kortsigtede profitoptimerings beslutninger. De lange briller skal på.

Plyds skrev:Så langt som 15 års høj konjuktur har betydet at man har givet sig selv løn forhøjelser, har fremmedfinansieret alt, har forbygget sig, og på alle andre leder har brugt alt for mange penge på tant og fjas (Se bilforhandlernes paladser som de nu døjer med at betale), og har forsømt at forberede sig på at tiderne ændrer sig, fordi nu gok det jo lige så godt, så er vi enige. Der skal skrues ned for blusset af pral og bling bling

Men vi man have lønningerne ned, så stater man hos ledelse og mellemledere. Når de frivilligt går de 20 - 50% ned i løn de er overbetalt med, så kan vi snakke om medarbejderne.

Når alle deres overdimensionerede firmabiler og pensionsordninger er skåret væk, og de er på præstationsløn så får vi se....

Ind til da, kan jeg stadig ikke tage hyleriet om lønomkostningerne alvorligt, og da slet ikke når jeg ser markedsføringsbudgetterne og regningerne fra PR bureauerne og konsulentfirmaerne.

Så mon ikke der stadig er meget fedt, der kan fjernes før en vi kommer til lønnen til de meninge medarbejdere?

Her til aften kunne jeg høre at man i en vestjysk provinsby lige fandt 8 millioner til et sponsering af et håndboldhold. Så længe der er råd til sponsorater i den klasse, så er der stadig fedt at skære af.

Men de fede 15 år, har gjort at lederne har "glemt" hvordan man omkostningseffektivt driver virksomhed. De har også glemt at produktudvikle og markedsudvikle i tilstrækkelig grad. Højkonjukturen har i den grad været en sovepude.

Den lette løsning er fyringer og nedsættelse at de menige medarbejderes lønninger.

Den svære er den daglige fornuftige drift uden bling bling men bare hårdt arbejde....

doctor skrev:Hele vores vestlige verdens høje udviklingsniveau bygger på ingeniørvidenskab og -arbejde.

Alligevel står vi i denne situation:
http://epn.dk/brancher/industri/article4982913.ece

Der mangler ingeniører.

Plyds skrev:

BamsesFar skrev:

Plyds skrev:
Super godt indlæg DK -jeg er enig i det meste her, og det var på tiden, at en fik det på skrift. Specielt afsnittet om lederlønninger og administrative omkostninger. Det er nemlig sådan i dag, at ledelsesniveauet har fredet sig selv for ændringer.

I øvrigt giver det ikke mening, at forlange at det menige personale skal gå ned i løn, hvis ikke også leveomkostningerne falder.

Nu er det ikke til at se ud af dit indlæg, men du anerkender vel, at det kun giver mening at tale om "for høje" eller "for lave lønninger" i sammenligning med dem, som vi konkurrerer imod?

For at sætte det lidt på spidsen, så der ikke bliver snakket udenom den reelle problemstilling:

Hvis en dansk administrerende direktør tjener 2 mio. kr. efter skat om året, men den tyske tjener 3 mio. kr efter skat om året for helt det samme job, så skal danskeren vel op i løn. Han har jo et efterslæb?

Og hvis en dansk ufaglært tjener 150% efter skat af en tysk do, så skal danskeren vel på sigt ned i løn?

Så lad os være konkrete. Vi kan f.eks. ikke opretholde en lav lønspredning og høje skatter, hvis konkurrenterne har høj lønspredning og lave skatter? Sagt på en anden måde: Danmark har ikke råd til at lade som om vi er en ø med vore helt egne pengetræer?

Leveomkostningerne kan aldrig begrunde nogens løn. Det er helt omvendt. Ens værdi på markedet afgør, hvor store leveomkostninger man kan "skuldre". Hvis man prøver at sætte sig ud over markedsmekanismerne og giver folk højere løn, end de er værd, så får vi jo bare den nuværende situation, hvor de heldige beholder deres for høje løn og de mindre heldige bliver arbejdsløse?

/BF

Administrations lønningerne er blevet helt absourde. I tillæg til milliongagerne er der gyldne aftrædelsesordninger, fri bil, fri ditten og fri datten.
Direktørene burde aflønnes ud fra en lav grundløn og en andel af overskuddet. Så ku de lære det ku de!

Jeg giver ikke den døjt for DI's piveri over for høje omkostninger i DK. Det er et spørgsmål om virksomheden har en produktin, der overhovedet er IDE i at opretholde i vesten, og dernæst om virksomheden dirves forretningsbevidst, eller adm. omkostninger er skyhøje, som f.eks. i Vestas, hvor det er helt absurd!

I DK skal vi give os af med nicheproduktion, forstået derhen enten små produktioner i lave antal, eller i meget specifikke områder i store antal.

Eks:
- lego, Grundforss, Danfoss, Nove m.fl.

Og så lige et teglværk i sønderjylland som sælger mursten i New York til 35 DKK stykket. (Normalpris for en mursten er 5 - 8 kr)

Der findes 100 vis af gode eksempler, på veldrevne virksomheder, som gennem mange år har forfinet deres niche. Men mange har sovet totalt i timen de sidste 10 - 15 år og piver nu. Årsagen er kun indirekte lønninger. primær årsagen er regulært elendig ledelse og for høje adm. omkostninger.

Skal medarbejderne ned i løn, skal medarbejdernes omkostninger ned i løn. En ledelse der ikke vil gå foran med at gå ned i løn er ikke to potter pis værd, og fortjener hverken respekt, eller at blive lyttet til. Det er spjn og piveri der er værre end landbrugets årlige jamren.

Nej - visse produktioner er nu blevet urentable at køre i DK - men det er sq fordi man ikke har innoveret og udviklet produktet gennem mange år. Naturligvis er det billigere at lave nogle ting andre steder, og derfor skal vi droppe disse produktioner i DK, og koncentrere os om det vi kan lave med fortjeneste.

Ledelserne er elendige til at finde nye produkter og nye markeder, og så er der sq da ikke noget at sige til at der kommer underskud. Men det er pokker mig ikke pga. lønnen, men forkert drift, forkerte produkter/produktioner og forkert ledelse.

Der har altid være lønforskelle fra land til land - endog meget store, men det har ikke lukket produktion i DK. Når det kommer nu, så er det pga. 20 års fejluddannelse af økonomer og ledere, med fokus på kortsigtet profit efter US model, i stedet for langsigtet udvikling.

BamsesFar skrev:

Plyds skrev:Så langt som 15 års høj konjuktur har betydet at man har givet sig selv løn forhøjelser, har fremmedfinansieret alt, har forbygget sig, og på alle andre leder har brugt alt for mange penge på tant og fjas (Se bilforhandlernes paladser som de nu døjer med at betale), og har forsømt at forberede sig på at tiderne ændrer sig, fordi nu gok det jo lige så godt, så er vi enige. Der skal skrues ned for blusset af pral og bling bling

Men vi man have lønningerne ned, så stater man hos ledelse og mellemledere. Når de frivilligt går de 20 - 50% ned i løn de er overbetalt med, så kan vi snakke om medarbejderne.

Når alle deres overdimensionerede firmabiler og pensionsordninger er skåret væk, og de er på præstationsløn så får vi se....

Ind til da, kan jeg stadig ikke tage hyleriet om lønomkostningerne alvorligt, og da slet ikke når jeg ser markedsføringsbudgetterne og regningerne fra PR bureauerne og konsulentfirmaerne.

Så mon ikke der stadig er meget fedt, der kan fjernes før en vi kommer til lønnen til de meninge medarbejdere?

Her til aften kunne jeg høre at man i en vestjysk provinsby lige fandt 8 millioner til et sponsering af et håndboldhold. Så længe der er råd til sponsorater i den klasse, så er der stadig fedt at skære af.

Men de fede 15 år, har gjort at lederne har "glemt" hvordan man omkostningseffektivt driver virksomhed. De har også glemt at produktudvikle og markedsudvikle i tilstrækkelig grad. Højkonjukturen har i den grad været en sovepude.

Den lette løsning er fyringer og nedsættelse at de menige medarbejderes lønninger.

Den svære er den daglige fornuftige drift uden bling bling men bare hårdt arbejde....

Jeg er enig i observationerne. Også mht. ledelses-, markedsførings-, HR-, og kommunikationslønningerne.

Jeg mener dog stadig, at man i Danmark ikke kan opretholde andre lønninger på sigt end vore umiddelbare konkurrenter - jobfunktion for jobfunktion?

Men i øvrigt så ser jeg ikke bare det her problem som noget, der opstod under de sidste 15 års falske bobleøkonomi. Jeg er ingeniør og arbejder tæt sammen med en del uddannelsesinstitutioner og har gjort det i 20 år. Jeg interesserer mig også rigtigt meget for, hvad den typiske "teknikumingeniør" inden for mit felt egentligt kunne / lærte i 1960'erne (mine mentorer), 1980'erne (mig selv), 2000'erne (mine praktikanter). Dels er jeg det selv. Dels var det en af dansk industris ypperste drivere i netop industrialisering og iværksætteri.

Og jeg må desværre sige, at uddannelsens kvalitet og de studerendes kvalitet er faldet støt. Bevares de kan noget med IT, men basis (læse / skrive) og selvstændig tankegang er meget tyndere i dag. Meget af det skyldes selvfølgeligt folkeskolens faldende ambitioner og "taxametermodellen".

Sideløbende oplevede jeg mange små smidige industrivirksomheder i Kbh. omegn anno 1980, der ikke ønskede at ekspandere / investere i teknologi, da ejerlederen bare lige skulle malke det sidste ud inden pensionen. Dette kan formodentligt delvist tilskrives vores skattestruktur, hvor risiko ikke belønnes med lav skat bagefter - hvis det altså gik godt.

/BF

doctor skrev:Bamsesfar: Jeg har tænkt mig at drille dig lidt. Nu ved jeg, at du synes, at hvis vi alle sammen blev ingeniører så ville det gå forrygende godt.

Den her artikel beskriver den samfundsmæssige merværdi af forskelllige uddannelser og den er trykt i "Ingeniøren".

http://ing.dk/artikel/114617-ingenioerer-mindre-vaerd-end-laeger-jurister-og-oekonomer

For mens juristen, økonomen og lægen giver samfundsmæssig merværdi på henholdsvis 71,9, 81,1 og 106,4 procent på grund af deres uddannelsesvalg, så skaber civilingeniøren en merværdi på 49,6 procent. Det er under gennemsnittet på 56,1 procent for lange videregående uddannelser, men et stykke fra de 14,6 procent, som humanister og teologer præsterer.

I kategorien mellemlange videregående uddannelser bidrager diplomingeniører med den højeste merværdi med 34,1 procent

Hmmmmmmmmmmmmmmm

Nærigfryns skrev:Plyds jeg er meget enig. Når vi diskuterer disse ting i mit netværk er det tydeligt at langt de fleste initiativer går på at forbedre de udførende medarbejderes arbejde.
Ofte er der en meget udtalt blind plet i forhold til de uhensigtmæssigheder, der kører på ledelsesniveau.
Jeg oplevel ikke selvkritik som en efterspurgt ledelseskvalitet i dagens danmark