Bankpakke X; Staten til banker: Hit nu med de landbrugslån

Hvordan kan staten "overtage" nødlidende lån uden at lorten smitter af på skatteborgerne?

Købes lånene ud til en ekstrem lav men realistisk dividende? Og i givet fald, hvordan kan det pynte på bankernes balancer?

Man kan da ikke pynte på en balance uden ny "risikovillig" kapital? Hvor er sorteper blandt alle de glade ansigter?

http://www.business.dk/finans/staten-til-banker-hit-nu-med-de-landbrugslaan

/BF

Ja, det undrede jeg mig også over. Læste det som om, konstruktionen kun holder, hvis tabene ikke overstiger 15 pct. Men hvad hvis de er større...? Jeg abonnerer meget gerne på en mere kvalificeret analyse end min egen

Det kan godt være, at de - meget nødigt - er nød til at nedskrive på engagementet; men de opgiver aldrig fordringen.

Nu sker der så det, da banker ikke går konkurs (medmindre, der er tale om Tønder Bank, hvor jeg tror man blev ægte forskrækket). Men afviklingen foregår ved at likviditeten strammes: Der ryger penge ud af bankens kasse; men de kommer ikke ind igen med renter og afdrag fra lån.
Likviditeten kan så enten tilføres de nødlidende banker direkte, hvilket betyder at deres gode fordringer lægges som pant i Nationalbanken - eller man køber de dårlige fordringer i passende nedskreven stand. Er disse fordringer passende nedskrevne, så er der enkelte af dem (vi taler jo ikke store tal her), der ikke er helt håbløse: Driften skal jo bla. hænge sammen - eller kunne bringes til at hænge sammen.

Banken får nu den obligation på 85% (hvilket synes mig lige lovlig meget) og gældsbrevet - hvordan den obligation er udformet véd jeg ikke; men den bliver på et tidspunkt indfriet, når debitor er i stand til det.
De resterende 15% tages så ud af beholdningen på nedskrevne fordringer (så flytter de sig ikke derfra igen - nemlig).

Dernæst går LFI ind og laver en aftale med bondemanden, hvor man reducerer fordringen til det han rent faktisk kan betale og så glemmer man den yderste del af lånet (gældbrevet makuleres).

Banken får på denne måde ændret et dårligt udlån til et godt udlån; men med et tab.

Årsagen til at man ikke bare køber lånet med 85% af værdien er, at disse brug er "på vippen" og med bedre priser, så kunne de teoretisk betale ret så meget.

Citat:

Det blev set som en ideel situation både for bankerne, der så fik nedbragt deres balancer og risici


Jeg forstår åbenbart ikke helt mekanikken?

Det er klart, at hvis en bank "sælger" et dårligt udlån + den bagvedliggende (vage sikkerhed), så slankes begge sider af balancen. Der forsvinder selvfølgeligt også noget risiko.

Men intet i denne verden er jo gratis. Hvis banken ønsker at sælge risiko hhv. dårlige lån med vag sikkerhed bag, så må nogen jo bløde et eller andet sted?

Betaler banken rigtige penge på bordet for at måtte sælge?

Betaler staten mere for at overtage lån + sikkerhed ... end markedsprisen på den slags? Dvs. snydes skatteyderne?

/BF

BamsesFar skrev:Citat:

Det blev set som en ideel situation både for bankerne, der så fik nedbragt deres balancer og risici


Jeg forstår åbenbart ikke helt mekanikken?

Det er klart, at hvis en bank "sælger" et dårligt udlån + den bagvedliggende (vage sikkerhed), så slankes begge sider af balancen. Der forsvinder selvfølgeligt også noget risiko.

Men intet i denne verden er jo gratis. Hvis banken ønsker at sælge risiko hhv. dårlige lån med vag sikkerhed bag, så må nogen jo bløde et eller andet sted?

Betaler banken rigtige penge på bordet for at måtte sælge?

Betaler staten mere for at overtage lån + sikkerhed ... end markedsprisen på den slags? Dvs. snydes skatteyderne?

/BF

Ikke så vidt jeg kan se umiddelbart.
Jeg formoder, at banken stadig hæfter op til de 85%.

De 85% er også det nettobeløb balancen slankes med - eller rettere omposteres med. Fordi aktivet udlån går fra en nettostilling (dvs. vi antager at 15% er udgiftsført som nedskrivning) hvor 100% dels er udgiftsført med 15%, der så er et passiv på 15% modsvarende 100% aktivet.
Til gengæld for den nedgang, så stiger aktivet obligationer med 85% af fordringen.

Det er meget problematisk med de avisreportager, der i bedste fald giver halvdelen af bogføringerne - ikke nævner garantier mm. De nævner heller ikke obligationens rentefod og indfrielsesvilkår.

Så dette må blive det bedste gæt.