Onkel Nils for sidste gang til RKR's årsmøde

Avisreferat.
Nationalbanken

Opdeles familierne efter deres indkomst efter skat, har de 20 pct. af familierne, der har de højeste indkomster, mere end halvdelen af familiernes samlede bruttogæld. Den halvdel, der har de laveste indkomster, har kun 14 pct.af bruttogælden. Hovedindtrykket er således, at de familier, der har gælden, også i almindelighed har indkomsten til at servicere den. Samtidig er gælden overvejende at finde blandt de husholdninger, som har flest aktiver ud overboligen, dvs. finansielle aktiver og pensionsopsparing.

Det undrer ikke.

Vi har set på, i hvilket omfang familier, der har taget lån med afdragsfrihed, anvender den lavere månedlige ydelse til at afdrage på anden og ofte dyrere gæld, som vi jo ofte har hørt i denne forsamling. Det er der en del af familierne, der gør, men det er desværre de færreste.

Det har jeg sagt hele tiden - gu' gør de ej!

Dernæst ligger op mod hver anden familie, der har lån med afdragsfrihed, over gældsgrænsen på 80 pct. af ejendomsværdien. Det vil derfor ofte være unge familier, der i forvejen er likviditetsbegrænsede, der på den baggrund bliver nødsaget til at gå i gang med at betale afdrag, når deres nuværende afdragsfrie periode udløber. Gad vide om de nu også er opmærksomme på det!

Selvfølgelig er de da opmærksomme på, men de kunne ikke være mere ligeglade - de VIL jo ikke betale!

Tallene viser, at den store udbredelse af fuld realkreditlåntagning med afdragsfrihed har været en meget dårlig ide, da systemet kun fungerer smidigt, hvis boligpriserne til stadighed stiger.

Endelig!

Endelig viser vores foreløbige analyser, at husholdninger med afdragsfrihed har højere bruttogæld, både i kroner og øre og i forhold til indkomst, end husholdninger, der har lån med afdrag. Samtidig er der en tendens til, at disse familier har større gæld også inden seneste låneoptag med afdragsfrihed.

Flextumper hverken kan eller vil betale NOGENSINDE.

Til politikerne:

Nationalbanken pegede dengang på behovet for at dæmpe fremtidige boligprisudsving ved at genskabe forbindelsen mellem ejendomsværdiskatten og de aktuelle boligpriser og ved at udfase adgangen
til afdragsfrie realkreditlån til ejerboliger. Kan det siges tydeligere?

Jeg synes, jeg har været temmelig ramsaltet.....

Det er en problemstilling, som vi har fremført adskillige gange. Nationalbanken indgik i 2009 en aftale med realkreditsektoren om at sprede refinansieringerne ud over året. Der er taget flere initiativer i de tre år, der er gået, siden aftalen blev indgået. Bl.a. ydes der ikke længere nye rentetilpasningslån, som skal refinansieres i december, og flere institutter har tilbudt deres låntagere at skifte refinansieringstidspunkt omkostningsfrit. Men
når man ser på tallene, så er der flere institutter, som i realiteten ikke er nået særligt langt. Der er fortsat alt for høj koncentration ved december refinansieringen. Det er ikke tilfredsstillende.

Der er rent ud sagt ikke sket en skid! (der sælges jo ingen boliger, så der er ikke videre nye lån.

Jeg synes, at vi skal sætte os som fælles mål, at vi inden for en kortere årrække kan få nedbragt andelen af afdragsfrie lån og andelen af de helt korte rentetilpasningslån markant, og særligt der hvor disse er givet i kombination. Og de tilbageværende korte rentetilpasningslån skal tilstræbes refinansieret med lige andele over mindst tre årlige terminer.

Det sker ikke: De har vist at de vil skide dig i øjet.

Det er Nationalbankens opfattelse, at dansk realkredit er systemisk vigtig. I er allerede omfattet af en særlig lovgivning, som skal medvirke til at sikre, at tilliden til realkreditsystemet til enhver tid er opretholdt. Udvalget om systemisk vigtige finansielle institutter skal afrapportere ved udgangen af året.
Jeg mener, at SIFI-udvalget er en passende anledning til et serviceeftersyn af, om realkreditlovgivningen, i yderste fald, bidrager tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt til forsvarsværkerne for realkreditobligationer, også med de nye lånetyper.

Altså det er realkreditten [b]ikke deres banker, der er systemisk vigtige. Det betyder også, at jeg har set rigtigt idet jeg formodede, at det kommer til at blive skilt ad.
Det overlever hverken Danske Bank eller Nordea - ikke her i landet.


Det tog sateme sin tid inden Onkel Nils tog bladet fra munden. Det bliver IKKE ham, der kommer til at føre øksen.

Dansk realkredits særkende gennem generationer har været sikkerhed og
forudsigelighed, ofte de samme ydelser - år efter år – ingen overraskelser –
lidt kedeligt!
Jeg tror, I vil gøre jer selv og jeres kunder en tjeneste, hvis I lagde jer i selen
for igen at gøre realkreditten lidt kedeligere.

Så sandt, så sandt...

Jomsviking skrev:

Dansk realkredits særkende gennem generationer har været sikkerhed og
forudsigelighed, ofte de samme ydelser - år efter år – ingen overraskelser –
lidt kedeligt!
Jeg tror, I vil gøre jer selv og jeres kunder en tjeneste, hvis I lagde jer i selen
for igen at gøre realkreditten lidt kedeligere.

Så sandt, så sandt...

Tja, men det sker ikke.