Renterne i Nationalbanken

Renter og deposita
Statsobligationerne

Der er nogen sjove ting her:

Læg mærke til at renten nu falder igen.

Hvis vi ser på indskudsbeviserne, så skal vi lige tage de pengemængder, der er blevet tilført i betragtning.

Det drejer sig om:
1) 41 mia. DKK som Nationalbanken har garanteret overfor den Europæiske Centralbank - eller rettere EFSF. De 41 mia. er det lån som Danske Bank selv opgiver at have optaget i EFSF. Det er givetvis til køb af eget flexlort via den tyske afdeling.
2) 15 mia. DKK som Danske Bank har optaget i Nationalbanken, hvilket formentlig er BRF flexlort, som Danske Bank har lagt som sikkerhed - for lånet. Det er så fair nok, at Danske Bank tjener en smule på det - ikke at det er store summer - Det er jo simpelthen BRF der ganske enkelt ikke kan låne til at købe flexlortet selv - vanskeligere er den ikke.

Lad os så stemme det af mod indeståendet i Nationalbanken:

Fra årsskiftet har der ligget en 140-165 mia. Ved udgangen af februar bunder det i 92 mia. I løbet af marts begynder folk at sælge ud af deres lange statsobligationer for at skaffe likviditet: Der er jo ikke nogen der vil låne ud mod sikkerhed - vi kan jo se at rentekurven for de sikrede 3 mdr. er helt flad. Dem, der skal låne ud er komplet ligeglad med renten - den ligger på 0,3% til 0,25% - folk vil hellere have stående pengene på usle 0,3% på indskudsbeviser. Den usikrede rente på 0,75 for 3 mdr. udlån - det er der ikke nogen, der kan låne usikret til.
Der er ingen volumen bag udlånene mellem bankerne.

Det er jo totalt uholdbart! Danske Bank SKAL låne penge, så derfor laver man den lille "konefinte" med at køre det via ECB. Danske Bank har ganske enkelt ikke noget sted at henvende sig for at låne penge - bare til at klare betalingerne ved månedens slutning: De kan ikke sælge flexlortet - så enkelt er det. Jeg tror ikke et øjeblik på at en renteforhøjelse på flexlortet vil hjælpe - der er ikke nogen, der kunne finde på at købe dem. Nu har de jo fået set regnskaberne.

Det var de 41 mia.: De dukker så op på indskudsbeviser i løbet af marts måned - her ryger indskudsbeviserne op på 152 mia. dvs. 60 mia. Hvilket passer med de 40 mia. til DB og 15 mia til BRF.
Det er der ikke noget mærkeligt i: Den likviditet har man jo på en eller anden måde lånt og tigget sig til indtil lånene hos "Onkel Nils" og ECB gik på plads har man lånt fra andre banker.
Nu får Danske Bank (og BRF) likviditeten - så skal de penge jo anbringes et sted: Det bliver så på indskudsbeviser.

Nu er 41 mia. plus 15 mia. Det giver 56 mia. - så mangler vi at forklare 4 mia. Det bliver så gætværk; men på den måde Frösig hæler kloakslam ud af ørerne, så er Sydbank en oplagt kandidat. (de små spareæsker som Finansiel Stabilitet overtager - de er nok for små til at betyde noget) - OK Spar Nord kommer også med nogle dumme bemærkninger; men mon ikke de alligevel - mod et vederlag - kan låne lidt -indtil videre.

Onkel Nils har "trykt penge" - men har han jo ikke alligevel - vel. De penge Danske Bank, BRF og Sydbank på en eller anden lusket facon har lånt indtil videre - de er nu røget ind på indskudsbeviser. Et eller andet sted skal de jo anbringes.

Vi kan jo også se på statsobligationerne - det er ikke dér de er. Jo, der ligger en 14 mia. og fiser rundt - det er hovedsaglig udløbne skatkammerbeviser - altså obligationer med mindre en 1 års løbetid.

En anden ting er, at det rimelig klart kan fastslås, at påstandene om, at UDLANDET er så interesseret i at søge havn i Danmark - det må siges at være en bevidst bankløgn!
Gu' er udlandet ikke købere - der ligger jo ikke nogen korte statsobligationer i udlandet - vel.