Renterne

Renterne

panik

Hvad er der så sket? Jooo. De lange renter er ved at komme ned igen - eller rettere sagt statsobligationerne er blevet dyre.
Det har jo naturligvis sin helt forståelige baggrund i de lån Danske Bank har fået i ECB - 41 mia. efter egne angivelser. Hertil kommer så de 15-17 mia. som BRF låner i Danske Bank, som låner pengene i Nationalbanken - og lægger BRF flexlort som sikkerhed.

Hvordan kan vi se det? Jooo.
KIk på indskudsbeviserne i Nationalbanken!
Der er kommet en niveauforøgelse på ca. 40 mia. - det dybe hug ned ult. FEB var jo bare Danske Bank, der igen var ved at gå i betalingsstandsning. Indskudsbeviser lå ellers primo feb. Det dybe hug ned ult feb var muligvis, at BRF var ved totalt at lukke.

Vi skal ikke i vores observationer af Danske Bank glemme, at der er andre - mildest talt pilrådne - kridter. Der simpelt hen ingen, der har villet låne BRF penge.
Det tager så en rum tid inden - endnu et blodskamsforhold - BRF kan få lavet lånet med Danske Bank. og inden man kan få reddet sine sparepenge ud af det brændende vrag: Det eneste, der kan slukke ilden i BRF - er at det decideret synker.
Vi ser således en niveauforhøjelse på indskudsbeviserne på godt 15 til knap 20 milliarder her lige efter påske.

Dvs. der ligger 170 mia. i kontanter i Nationalbanken. Med den rente (0,3%) så ser en rente på 0,15% i to årige statobligationer ikke dårlig ud. Se også T/N renten. Der er IKKE nogen likviditetsmangel - nej problemet er, at der ikke er nogen steder at anbringe pengene.

Det vi skal holde øje med den 2 årige statsobligation og skatkammerbeviserne (som jeg desværre ikke kan se helt på samme måde).
Når den 2årige ligger så langt nede - under indskudsbevis renten - så plejer der, at ske noget.

Vi skal nok hen mod slutningen af juni, fordi Nationalbanken har halvt om halvt lovet, at der ikke sker noget inden da på rentesatserne - netop fordi man har garanteret udlåns renten på de pengepolitiske udlån - indtil da: Derefter kan der komme et tillæg.

Problemet er om Onkel Nils bliver tvunget til at foretage sig noget inden da. Et større tilbagesalg af flexlort er nok usandsynligt, fordi man netop har parkeret 40 mia. RD i Danske Banks tyske filial, hvor de ligger til sikkerhed hos ECB.

Det aktuelle problem er småbankerne, der har masser af indlån; men ingen steder at gøre af pengene. Det med at begynde at låne dem ud? Deeeeet skal vi vist ikke ind på, se hvor galt det gik sidste gang i prøvede: Jo låne ud kunne i godt; men de kom jo ikke tilbage....

Jeg forstår det ikke helt. Bankerne lever vel af renterne. Ikke af at folk betaler tilbage.
Er det ikke derfor de er så glade for afdragsfrie lån?

Jeg vil da gerne låne dig 10000 kroner, som du aldrig betaler tilbage, men til gengæld betaler renter af til tid og evighed. Skulle du dø inden evigheden, så indfrier vi naturligvis lånet med det du har sat i pant.

Er småbankernes problem ikke, at der ikke er nogen, der vil låne penge?(udover de som står i RKI naturligvis)

SimpleMind skrev:Jeg forstår det ikke helt. Bankerne lever vel af renterne. Ikke af at folk betaler tilbage.
Er det ikke derfor de er så glade for afdragsfrie lån?

Jeg vil da gerne låne dig 10000 kroner, som du aldrig betaler tilbage, men til gengæld betaler renter af til tid og evighed. Skulle du dø inden evigheden, så indfrier vi naturligvis lånet med det du har sat i pant.

Er småbankernes problem ikke, at der ikke er nogen, der vil låne penge?(udover de som står i RKI naturligvis)

Jooo, de lever af renterne; men dør af at folk ikke betaler.

Det, du skitserer hedder en consol - dvs. et værdipapir uden udløb; men med en årlig rente. Frankrig lavede nogen lige efter revolutionen, som de solgte i Rusland: Det har de ikke haft andet en bøvl ud af. De må stadig beregne forfaldstidspunkterne efter den gamle revolutionskalender. Der er nemlig nogle af de papirer, som ikke har været til salg i mere 100 år, så man kan ikke købe dem og annullere dem.
Men ellers har det været en udmærket ide: Som at sætte pengene i en Schweizisk bank - nemt nok at sætte penge ind; men ikke til at få dem ud igen.

Lige præcis med småbankerne: De kan ikke anbringe pengene nogen steder. Danske Bank? - så ser de dem ikke igen.

De små banker må hjertens gerne yde mig nogle lån så vi kan få finansieret vores nye tag, der er masser af ting de gerne må låne mig penge til

Thomas skrev:

SimpleMind skrev:Jeg forstår det ikke helt. Bankerne lever vel af renterne. Ikke af at folk betaler tilbage.
Er det ikke derfor de er så glade for afdragsfrie lån?

Jeg vil da gerne låne dig 10000 kroner, som du aldrig betaler tilbage, men til gengæld betaler renter af til tid og evighed. Skulle du dø inden evigheden, så indfrier vi naturligvis lånet med det du har sat i pant.

Er småbankernes problem ikke, at der ikke er nogen, der vil låne penge?(udover de som står i RKI naturligvis)

Jooo, de lever af renterne; men dør af at folk ikke betaler.

Det, du skitserer hedder en consol - dvs. et værdipapir uden udløb; men med en årlig rente. Frankrig lavede nogen lige efter revolutionen, som de solgte i Rusland: Det har de ikke haft andet en bøvl ud af. De må stadig beregne forfaldstidspunkterne efter den gamle revolutionskalender. Der er nemlig nogle af de papirer, som ikke har været til salg i mere 100 år, så man kan ikke købe dem og annullere dem.
Men ellers har det været en udmærket ide: Som at sætte pengene i en Schweizisk bank - nemt nok at sætte penge ind; men ikke til at få dem ud igen.

Lige præcis med småbankerne: De kan ikke anbringe pengene nogen steder. Danske Bank? - så ser de dem ikke igen.

Hvorfor dør de af, at folk ikke betaler tilbage?
Sålænge de bare betaler renterne, er det jo ren win win.

Jamen Uffe hvis du ikke er i RKI, så ring da til mig om det tag. Det skal såmænd ikke koste dig noget særligt. Og hvorfor vente? For som Yvonne altid siger: Inden man får set sig om, er man igang med resten af livet, og så går det pludseligt stærkt

SimpleMind skrev:

Thomas skrev:

SimpleMind skrev:Jeg forstår det ikke helt. Bankerne lever vel af renterne. Ikke af at folk betaler tilbage.
Er det ikke derfor de er så glade for afdragsfrie lån?

Jeg vil da gerne låne dig 10000 kroner, som du aldrig betaler tilbage, men til gengæld betaler renter af til tid og evighed. Skulle du dø inden evigheden, så indfrier vi naturligvis lånet med det du har sat i pant.

Er småbankernes problem ikke, at der ikke er nogen, der vil låne penge?(udover de som står i RKI naturligvis)

Jooo, de lever af renterne; men dør af at folk ikke betaler.

Det, du skitserer hedder en consol - dvs. et værdipapir uden udløb; men med en årlig rente. Frankrig lavede nogen lige efter revolutionen, som de solgte i Rusland: Det har de ikke haft andet en bøvl ud af. De må stadig beregne forfaldstidspunkterne efter den gamle revolutionskalender. Der er nemlig nogle af de papirer, som ikke har været til salg i mere 100 år, så man kan ikke købe dem og annullere dem.
Men ellers har det været en udmærket ide: Som at sætte pengene i en Schweizisk bank - nemt nok at sætte penge ind; men ikke til at få dem ud igen.

Lige præcis med småbankerne: De kan ikke anbringe pengene nogen steder. Danske Bank? - så ser de dem ikke igen.

Hvorfor dør de af, at folk ikke betaler tilbage?
Sålænge de bare betaler renterne, er det jo ren win win.

Jamen Uffe hvis du ikke er i RKI, så ring da til mig om det tag. Det skal såmænd ikke koste dig noget særligt. Og hvorfor vente? For som Yvonne altid siger: Inden man får set sig om, er man igang med resten af livet, og så går det pludseligt stærkt

Nu synes jeg ikke rentebetalingerne på flexlortet tyder på nogen særlig indtægt der.

Thomas skrev:

SimpleMind skrev:

Thomas skrev:

SimpleMind skrev:Jeg forstår det ikke helt. Bankerne lever vel af renterne. Ikke af at folk betaler tilbage.
Er det ikke derfor de er så glade for afdragsfrie lån?

Jeg vil da gerne låne dig 10000 kroner, som du aldrig betaler tilbage, men til gengæld betaler renter af til tid og evighed. Skulle du dø inden evigheden, så indfrier vi naturligvis lånet med det du har sat i pant.

Er småbankernes problem ikke, at der ikke er nogen, der vil låne penge?(udover de som står i RKI naturligvis)

Jooo, de lever af renterne; men dør af at folk ikke betaler.

Det, du skitserer hedder en consol - dvs. et værdipapir uden udløb; men med en årlig rente. Frankrig lavede nogen lige efter revolutionen, som de solgte i Rusland: Det har de ikke haft andet en bøvl ud af. De må stadig beregne forfaldstidspunkterne efter den gamle revolutionskalender. Der er nemlig nogle af de papirer, som ikke har været til salg i mere 100 år, så man kan ikke købe dem og annullere dem.
Men ellers har det været en udmærket ide: Som at sætte pengene i en Schweizisk bank - nemt nok at sætte penge ind; men ikke til at få dem ud igen.

Lige præcis med småbankerne: De kan ikke anbringe pengene nogen steder. Danske Bank? - så ser de dem ikke igen.

Hvorfor dør de af, at folk ikke betaler tilbage?
Sålænge de bare betaler renterne, er det jo ren win win.

Jamen Uffe hvis du ikke er i RKI, så ring da til mig om det tag. Det skal såmænd ikke koste dig noget særligt. Og hvorfor vente? For som Yvonne altid siger: Inden man får set sig om, er man igang med resten af livet, og så går det pludseligt stærkt

Nu synes jeg ikke rentebetalingerne på flexlortet tyder på nogen særlig indtægt der.

Næh, men er det ikke fordi renterne er alt for lave, fordi mænden af penge er alt for stor?

SimpleMind skrev:

Thomas skrev:

SimpleMind skrev:

Thomas skrev:

SimpleMind skrev:Jeg forstår det ikke helt. Bankerne lever vel af renterne. Ikke af at folk betaler tilbage.
Er det ikke derfor de er så glade for afdragsfrie lån?

Jeg vil da gerne låne dig 10000 kroner, som du aldrig betaler tilbage, men til gengæld betaler renter af til tid og evighed. Skulle du dø inden evigheden, så indfrier vi naturligvis lånet med det du har sat i pant.

Er småbankernes problem ikke, at der ikke er nogen, der vil låne penge?(udover de som står i RKI naturligvis)

Jooo, de lever af renterne; men dør af at folk ikke betaler.

Det, du skitserer hedder en consol - dvs. et værdipapir uden udløb; men med en årlig rente. Frankrig lavede nogen lige efter revolutionen, som de solgte i Rusland: Det har de ikke haft andet en bøvl ud af. De må stadig beregne forfaldstidspunkterne efter den gamle revolutionskalender. Der er nemlig nogle af de papirer, som ikke har været til salg i mere 100 år, så man kan ikke købe dem og annullere dem.
Men ellers har det været en udmærket ide: Som at sætte pengene i en Schweizisk bank - nemt nok at sætte penge ind; men ikke til at få dem ud igen.

Lige præcis med småbankerne: De kan ikke anbringe pengene nogen steder. Danske Bank? - så ser de dem ikke igen.

Hvorfor dør de af, at folk ikke betaler tilbage?
Sålænge de bare betaler renterne, er det jo ren win win.

Jamen Uffe hvis du ikke er i RKI, så ring da til mig om det tag. Det skal såmænd ikke koste dig noget særligt. Og hvorfor vente? For som Yvonne altid siger: Inden man får set sig om, er man igang med resten af livet, og så går det pludseligt stærkt

Nu synes jeg ikke rentebetalingerne på flexlortet tyder på nogen særlig indtægt der.

Næh, men er det ikke fordi renterne er alt for lave, fordi mængden af penge er alt for stor?

Både ja og nej.

Nu er "pengemængden" nok nærmere:

Pengemængde gange omsætningshastighed.

Så er det en smagssag om man tæller penge med en omsætningshastighed på 0 med (noget ufint kaldet TAB - ja jeg ved det: Jeg har en beskidt kæft!).

Omsætningshastigheden kan vi beregne som renten plus tilbagebetalingen (begge dele årlig).
Den skelnen mellem rente og afdrag er noget kunstig i mange sammenhænge. Et skatkammerbevis har f.eks. ikke nogen rente; men den har en udløbsdato.

En varekredit med en rente på 3% pr. kvartal har en årlig rente på 12½% og tilbagebetales 4 gange om året. Ialt en hastighed på 0,5 gange/år

Et realkreditlån med en rente på 4% og en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 20 år (gennemsnitlig betales 5% tilbage om året. har en hastighed på 0,002 gange/år.

SimpleMind skrev:
Jamen Uffe hvis du ikke er i RKI, så ring da til mig om det tag. Det skal såmænd ikke koste dig noget særligt. Og hvorfor vente? For som Yvonne altid siger: Inden man får set sig om, er man igang med resten af livet, og så går det pludseligt stærkt

Jeg er ikke i RKI, jeg er bare insolvent fordi Vestas ikke betaler mig nok i løn (eller fordi jeg køber for meget single malt)

Min mor har i øvrigt forbarmet sig over mig og vil låne mig pengene, hun fik under 1% i rente på dem i banken, så hun vil hellere låne lidt af dem til mig end at lade banken sidde og lurepasse med dem.

Uffe skrev:

SimpleMind skrev:
Jamen Uffe hvis du ikke er i RKI, så ring da til mig om det tag. Det skal såmænd ikke koste dig noget særligt. Og hvorfor vente? For som Yvonne altid siger: Inden man får set sig om, er man igang med resten af livet, og så går det pludseligt stærkt

Jeg er ikke i RKI, jeg er bare insolvent fordi Vestas ikke betaler mig nok i løn (eller fordi jeg køber for meget single malt)

Min mor har i øvrigt forbarmet sig over mig og vil låne mig pengene, hun fik under 1% i rente på dem i banken, så hun vil hellere låne lidt af dem til mig end at lade banken sidde og lurepasse med dem.

Men hvis nu Kineserne køber jer, så stiger du helt sikkert i løn

SimpleMind skrev:

Uffe skrev:....end at lade banken sidde og lurepasse med dem.

Men hvis nu Kineserne køber jer, så stiger du helt sikkert i løn

kurverne

De lave renter er nok ikke sammenhængende med pengemængden - dvs. pengemængde gange omsætningshastighed - det er de simpelt hen for lave til.

Ingen tvivl om, at på lange udlån er renten den afgørende faktor i omsætningshastigheden og IKKE tilbagebetalingen. På korte udlån - som varekreditter - er renten ligegyldig, her er tilbagebetalingen afgørende.

Men jeg kikkede på grafen.
Jeg formoder:

1) Det første fald har noget at gøre med sikkerheden for lånet. For Danmark og Spaniens vedkommende når man ned på en index 82-83. Efter danske forhold skal det nok passe med en systematisk overbelåning på et par procent. Hvis vi antager en 80% grænse for 1. prioritet.
I USA ligger vi på en index 71-72. Her skulle grænsen så være 70%.

2) Der er ikke nogen tvivl om at hakket kommer med Lehmann Brothers. Samtidighedsfaktoren er for stor. Dvs. den første tilpasning kommer samtidig.

3) Distancen på faldet ned i 1. tilpasning er således formentlig afhængig af sikkerhedsgrænserne.

4) Det næste stykke (det "flade") er spørgsmålet om banksektorens styrke.
a) I Spaniens tilfælde en 5-6 kvartaler.
b) I Danmarks tilfælde noget, der minder om 9 kvartaler.
c) I USA er vi oppe i (i hvert fald) 11 kvartaler.

5) Den mindre stigning tror jeg har noget at gøre med myndighedernes kvalitet. Man er simpelt hen parate til at se igennem fingre med for meget.

Her kommer vi så ind i problemet med, at der er så få kvartaler at bestemme ud fra. Og der er remset en 4-5 variable op. Det, oveni den usikkerhed, der i sig selv er i tallene, gør, at man skal være forsigtig med for vidtrækkende konklusioner.
Det sidste her er et generelt problem: Et sammenbrud sker så hurtigt, at man ikke kan nå at få oplysninger nok til at udskille de forskellige årsager.

Nu rejses der tiltale i Amagerbank sagen - men jeg tror ikke på at deciderede kriminelle bankfolk har noget videre med dette at gøre. Alene ud fra den betragtning, at ledelsen i Amagerbanken hele tiden har været flosset i kanten. Jeg tror ikke på, at bankfolk i almindelighed er mere ærlige end andre.

Jeg vil da gerne låne dig 10000 kroner, som du aldrig betaler tilbage, men til gengæld betaler renter af til tid og evighed. Skulle du dø inden evigheden, så indfrier vi naturligvis lånet med det du har sat i pant.

Problemet for kridten er jo at pantet i huset ikke dækker lånet, som situationen er lige nu for rigtig mange. Dør låneren, eller kan han ikke se nogen vej igennem mørket fordi han er håbløst forgældet, og stopper betalingerne, er kridten fucked.

donkstar skrev:

Jeg vil da gerne låne dig 10000 kroner, som du aldrig betaler tilbage, men til gengæld betaler renter af til tid og evighed. Skulle du dø inden evigheden, så indfrier vi naturligvis lånet med det du har sat i pant.

Problemet for kridten er jo at pantet i huset ikke dækker lånet, som situationen er lige nu for rigtig mange. Dør låneren, eller kan han ikke se nogen vej igennem mørket fordi han er håbløst forgældet, og stopper betalingerne, er kridten fucked.

Ja.

renter
panik

1) Den 2 årige statsobligationsrente ligger UNDER de 0,3%, der er renten på indskudsbeviser.
2) Den sidste måned er statobligationsrenten - generelt - faldet med 0,3%
3) Indskuddene i Nationalbanken nærmer sig stærkt 200 mia.
Renten på det såkaldte "usikrede udlån" (i gåseøjne, fordi der med garanti ikke er nogen volumen bag den rentesats) ligger liiiige over Nationalbankens udlånsrente på de pengepolitiske udlån.

Den mest logiske forklaring er, at den ordning med Danske Bank og BRF - som ingen har følt trang til at bekræfte officielt - er den afgørende faktor.

Altså Danske Bank har købt BRF flexlort for 15-16 mia. disse obligationer er lagt som sikkerhed for et tilsvarende pengepolitisk udlån til Danske Bank - med en 3 årig løbetid.
Det er formentlig derfor den "usikrede 3 mdr." interbankrente svæver 0,05% over Nationalbankens udlånsrente for pengepolitiske udlån.
Alternativet, at der er tale om DLR tror jeg ikke på, fordi DLR traditionelt ikke har flexlån.