Danmarks største vikarbureauer mærker en stigende efterspørgsel fra industrien.

http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2749941.ece

Det er altså ikke nogen god udvikling, og jeg er enig med 3F at det er uholdbart.

Det er tilbage til tiden hvor man brugte daglejere.

Forestil sig at man skulle arbejde 3 måneder i KBH som renovationsarbejder, derefter 3 måneder i næstved som rengørings afløser, derefter 4 måneder i Nykøbing på en pakkelinie, for at aflutte året med 2 måneders arbejdsløshed, og miste retten til optjening af dagpenge, og så ellers starte forfra igen året efter.
Det fungere bare ikke i det danske samfund!.

Gorrion skrev:http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2749941.ece

Det er altså ikke nogen god udvikling, og jeg er enig med 3F at det er uholdbart.

Det er tilbage til tiden hvor man brugte daglejere.

Forestil sig at man skulle arbejde 3 måneder i KBH som renovationsarbejder, derefter 3 måneder i næstved som rengørings afløser, derefter 4 måneder i Nykøbing på en pakkelinie, for at aflutte året med 2 måneders arbejdsløshed, og miste retten til optjening af dagpenge, og så ellers starte forfra igen året efter.
Det fungere bare ikke i det danske samfund!.

Jeg tror du har det forkerte perspektiv på.

Det, der er ved at ske er en mindre tilbagevenden af arbejdspladser. Den med afindustrialiseringen af Europa - den tror jeg kun delvis på. Som jeg ser sagen:

Forbrug/produktion af industrivarer har siden 2000 (for nu at tage et år) været STØRRE end egentlig holdbart.
Hertil kommer så en pris-/valutadumpning fra kinesisk/indisk side.
Det medførte så en udflytning af arbejdspladser. Samtidig steg lønningerne i Europa - tildels drevet op af boligspekulation (man skal jo bo et sted) - hvilket pressede på en yderligere udflytning.

Nu skifter Kina fra at være et eksportland til at blive et importland. Det hiver fordelen ved at få lavet sagerne i Kina ned (foruden det ikke vedbliver med at være gratis at transportere skramlet).
Dernæst vil råvarepriserne stige (specielt for kineserne) - det vil yderligere forhøje priserne på den kinesiske eksport.

På et tidspunkt vil balancen rykke til fordel for europæiske arbejdspladser. Vil der som følge af de rent finansielle og råvarespekulations effekter komme lige så mange arbejdspladser tilbage, som forsvandt? NEJ; men lad os være ærlige: Lidt har også ret i disse tider.

Dernæst skal vore omkostninger nedbringes: Med alle brandudsalgene i erhvervslivet, så bliver kapitalapparatet billigt; men lønningerne skal også nedbringes. En måde er for indeværende at anvende "vikarer" eller for min skyld gerne daglejere. Der er kun én ting, der giver sikkerhed i ansættelsen: At man får mindre i løn end man er værd!
Daglejer ordningen er efter min opfattelse en utilfredsstillende; men nødvendig nødløsning så længe lønningerne IKKE er kommet ned.

Der er flere måder til at nedbringe lønomkostningerne:
1) Det er fuldstændig knald i låget, at 30 årige sparer op til deres pension: Skal de spare op, så bliver det i egen bolig. Det er og bliver idioti at 30-40 årige låner til et hus med obligationer, der så købes af pensionskasserne, hvor samme 30-40 årige så indbetaler via sin lønseddel (alle disse "morsomme" fradrag inden man kommer til den sørgelige bundlinie).
2) Disse pensionsordninger - enten betalt via lønnen eller skatten - har det hele tiden været urealistisk, at man nogensinde så igen.

Det var så det overflødige slask, der intet har med rugbrødet at gøre.

3) Lønnen kan udmærket sættes ned - hvis leveomkostningerne også sænkes. Her betyder rugbrødet ikke det store; men en af de udgifter, der ligger lige for er: Boligen.
4) For at boligomkostningerne kan nedsættes, så skal man gennem en stak konkurser og tvangssalg - af bla. udlejningsejendomme. Det tager tid.

Jeg har aldrig troet på at vi "i danmark" kunne klare os på inovation/viden, uden at man sideløbende har en rimelig industrivirksomhed.
Men hvis fremtiden bliver at man skal leje arbejdskraft, frem for at ansætte, så vil det vende op og ned på det samfund vi lever i fuldstændigt, og det vil samtidig være meget svært at eje en bolig, da du kan risikere enorme rejsetider til arbejde, samt at lønningerne aldrig vil komme i nærheden af at kunne bære faste udgifter til ejerbolig, og planlægning med familie og børn vil blive komplet umulig.
Det skader samfundet mere end det gavner!

Jeg er enig i at lønningerne i flere brancer er blevet for høje i en global konkurrance....men derfra at vende tilbage til daglejer tider er ødelæggende for både samfund og den økonomiske vækst og stabilitet.

Det vil også i store stræk betyde fagbevægelsens undergang!.

Jeg har jo sagt Gorrion, at du vil være en gevinst for enhver fagforening.

Hvis der er nogen der vil vide, hvordan det har været at være daglejer i mere end et årti med mellem 30-50 ansættelser, så står jeg gerne til rådighed. Vi var de såkaldte "sumplæger", som typisk fik mellem 1 og 6 mdrs ansættelse, og selv skulle finde vej videre i videreuddannelsessystemet for at sammenstykke en relevant speciallægeuddannelse.
1 års ansættelse i fast stilling med MULIGHED for forlængelse 1 år var den rene luxus.

Så principielt giver jeg Gorrion ret i at det er usikkert for de unge familier at leve sådan, men på den anden side tror jeg kun vikartendensen er midlertidig i industrifagene. Og så går det jo nok - da der er udsigt til bedring.

Et problem med boligmarkedet er dels at priserne stiger og falder helt absurd, og at mange der pga job er tvunget til at købe/sælge hyppigt kan blive fanget med det forkerte ben i sumpen. Et andet stort problem er de høje handelsomkostninger og flytteudgifter, der er forbundet med flytning. Det skaber dårlig mobilitet på arbejdsmarkedet i fag, hvor man ikke pga videreuddannelse og karriere er tvunget ind i ræset.

doctor skrev:Jeg har jo sagt Gorrion, at du vil være en gevinst for enhver fagforening.

Hvis der er nogen der vil vide, hvordan det har været at være daglejer i mere end et årti med mellem 30-50 ansættelser, så står jeg gerne til rådighed. Vi var de såkaldte "sumplæger", som typisk fik mellem 1 og 6 mdrs ansættelse, og selv skulle finde vej videre i videreuddannelsessystemet for at sammenstykke en relevant speciallægeuddannelse.
1 års ansættelse i fast stilling med MULIGHED for forlængelse 1 år var den rene luxus.

Så principielt giver jeg Gorrion ret i at det er usikkert for de unge familier at leve sådan, men på den anden side tror jeg kun vikartendensen er midlertidig i industrifagene. Og så går det jo nok - da der er udsigt til bedring.

Et problem med boligmarkedet er dels at priserne stiger og falder helt absurd, og at mange der pga job er tvunget til at købe/sælge hyppigt kan blive fanget med det forkerte ben i sumpen. Et andet stort problem er de høje handelsomkostninger og flytteudgifter, der er forbundet med flytning. Det skaber dårlig mobilitet på arbejdsmarkedet i fag, hvor man ikke pga videreuddannelse og karriere er tvunget ind i ræset.

Jeg tror vi begge er enige med Gorrion i, at det er en nødløsning; men den kan være nødvendig indtil man ser om der er basis for noget mere permanent. Set fra arbejdsgiverens side er det heller ikke optimalt, for der er trods alt nogen oplæring, der bliver spildt.

Mht. til sundhedssektoren, så viser dit eksempel mere end så meget andet den mangel på planlægning - ja regulært kaos, der er i sygehusvæsnet. Det har formentlig kostet liv; med sikker penge. Sådan sviner man ikke med højtuddannet arbejdskraft. Jo det kan da være en fordel at tage på valsen; men man er kun naver 1 år og én dag. Det passer simpelthen ikke til en moderne industrialiseret produktion.
Er der noget, der er akkordarbejde, så er det f.eks. sådan noget som hofteoperationer.
Tag brystforstørrende operationer: Kæreste ven de aner ikke hvilke patter de har sat på hvilke køer!!!!

Thomas skrev:
Tag brystforstørrende operationer: Kæreste ven de aner ikke hvilke patter de har sat på hvilke køer!!!!

Der er en undtagelse der bekræfter reglen - Linse Kessler. HENDE ved man godt hvad man har puttet i!