Boligpriser under yderligere press

Strammere krav til boligkøbere

Jeg kan ikke gennemskue om dette vil presse priserne yderligere eller om det blot er en konstatering af at det er en af faktorerne.

Med den ene hånd strammes skruen mens den anden hånd holdes under markedet.

Benjamin skrev:

Strammere krav til boligkøbere

Jeg kan ikke gennemskue om dette vil presse priserne yderligere eller om det blot er en konstatering af at det er en af faktorerne.

Med den ene hånd strammes skruen mens den anden hånd holdes under markedet.

Jeg kan godt forstå, Du er forvirret. Der køres en masse sludder frem.
Jeg vil prøve at udrede trådene, som jeg ser dem:

1) Der er tale om to typer finansiering: Dels realkredit finansiering, dels et banklån.
a) Realkreditfinansieringen, der i princippet er hamrende ligeglad med debitors evne til at betale, bliver der ikke betalt, så bliver ejendommen taget fra debitor og solgt til anden side. Derfor er der lånegrænsen på 80% af ejendomsværdien og den regel, som man nu har - til enorm skade - forladt: At det finansieres med en fast forrentet konvertibel annuitet. Hver eneste gang man forlader de principper - så går det galt.
b) Banklånet har en så yderlig sikkerhed, at muligheden for at debitor betaler, afhænger af debitors evne og vilje til at betale. Her er pantet i ejendommen principiel ligegyldig - det er også et princip man forlod; men når sikkerheden i ejendommen overhovedet skal inddrages, så må det skyldes at de primære kriterier: Nemlig evne og vilje hos debitor ikke er tilstrækkelig. Igen er der sket en uheldig sammenrodning af principper.
c) Sikkerheden i ejendommen regnes nemlig med 2 gange. Ligeledes regnes debitors kreditværdighed med to gange både i bank og hos kridte - og det er noget pjat. Man har simpelt hen ødelagt systemet - med forudsigeligt resultat.

2) Det glædelige er, at bankerne overhovedet foretager en kreditvurdering - det har ellers i en årrække været mere end tydeligt, at det ikke er sket - igen med fuldt forudsigelige resultater fra Roskilde Bank og perlerækken frem.
En bankkreditvurdering går på debitors evne og vilje til at betale.
Evnen vurderes ved udledningen af rådighedsbeløbet - ganske enkelt: Kan den økonomi hænge sammen i det hele taget. Hvis det er tilfældet, så kan man inddrage viljen til at betale. Den dybere begrundelse for at banken sikrer sig pant i ejendommen er for at sikre sig betalingsviljen - lidt efter filosofien om at skyde butikstyve ned gør at disse tænker sig om. Det er nok ikke troligt - altså at nogen tænker sig om.

3) Det er sådan det bør køre: Efter rimelig objektive kriterier i overensstemmelse med nogle grundprincipper, der følges slavisk: En ting er, at man aldrig må stole på debitors fatte- og tankeevne - aldrig: Omtalte talenter er endnu aldrig konstateret.
Endnu mere væsentligt er, at man må aldrig overanstrenge finansansattes åndsevner - alt skal køres automatisk - ellers skal en bankmedarbejder tænke: Det blotte forsøg på at bevæge ind på det område giver erfaringsmæssigt konsekvent ulykker.

4) Hvis låneansøgeren vitterligen har en netto formue på ½ mio., så er der ikke nogen begrundelse - overhovedet - for at vedkommende skal låne til et hus! At spare op til pension (en del af det er så blevet tvunget - og dermed at betragte som en skat) og låne er fundamentalt set afsindigt: I sidste ende låner man sine egne penge til en højere rente.
Debitor er hermed positivt bevist uansvarlig, ude af stand til at tænke - og har formentlig i sinde at begå formuefarlig kriminalitet.

Så til virkningerne:
A) I det omfang regler og principper følges, vil det være uoverstigelige hindringer for ejendomshandel med de nuværende priser. F.eks. er det noget snavs at låne i banken til ejendomskøb: De penge har man selvfølgelig sparet op og kan lægge dem kontant på bordet.
B) Det nuværende prisniveau er så højt, at der ganske enkelt ikke kan handles på forsvarlig vis i videre omfang.
Det vil så betyde, at man aldrig skal bygge noget igen: Helt rigtigt!
Der er ikke noget behov for flere boliger - ikke i min levetid - og med min gnavenhed så er det en MEGET lang tidshorisont.
C) Det egentlige problem er, at eftertænksomheden har sat ind for sent - tvunget af konsekvenserne af de selvskabte plager. Der er akkumuleret så store individuelle og samfundsmæssige tab, at det vi kan se frem til er yderligere lidelser i det omfang og det tempo, man bliver tvunget til at tage disse tab.
Om landet overlever? Sandsynligvis; men det er langt fra givet med det græske eksempel in mente.