Det var det jeg foreslog Apotekerforeningen for 30 år siden.

Sjældne sygdomme
Sagen er, at der er nogle sygdomme, der er så sjældne at det ikke kan betale sig at udvikle medicin til dem. Ikke fordi man ikke har lægemidler på forskellige laboratorier rundt omkring, som man ikke vil ofre penge på at udvikle og producere.

Der er faktisk lidelser, der er så sjældne, at en udvikling med passende kliniske forsøg ganske enkelt ikke kan lade sig gøre. I alle farmaceutiske laboratorier er der det, der kaldes "laboratorie-freaks". Stoffer som man af den ene eller den anden grund må opgive at gøre mere ved.

Normalt skal man gennemsøge 5000 kemiske forbindelser før man finder ét nyt salgbart stof. Normalt kasseres de 90% hurtigt; men der bliver nogle tilbage, som er uinteressante; men ikke uden virkning.

Det vil naturligvis medføre en registrering under en særlig klassifikation i Lægemiddelstyrelsen, så det er tydelig markeret for behandlende læge, at der er tale om en mere risikabel behandling. Det må således blive op til lægens skøn (som altid) om de risici der er ved behandlingen opvejes af de formodede/konstaterede fordele.

Der skulle ikke være principielle indvendinger, da læger i Danmark har fri ordinationsret. Det betyder at en læge kan udskrive hvad fanden, der passer ham - hvis han mener, at det gavner patienten. Enhver behandling er altid en skønssag hvor pro et contra skal afvejes.

Det kunne så også have reddet en vis produktion på apotekerne; men her gik ambitionerne i en anden retning.