Forord

Her er nogle grafer, som opdateres ved lejlighed, der ligger i en dropbox.
Der er tale om repræsentantvarer til at give det hurtige overblik.
Generel er der både prisen i USD pr. mængdeenhed og indexeret på 2000-2004 gns. niveau.

Råvarer:

Det er majs (corn) for fødevarer.
kobber for industrivarer og
olie for energi - dvs varer der både er privat og industrielt forbrug.
kylling for generelle forbrugerpriser - specielt Kina.
Tallene er hentet fra indexmundi.com

Forbrugerpriser:
Kylling målt i USD.

Energi

Yderligere underopdelt på:

Olie
Kul
Gas

Landbrugsråvarer

Repræsentantvarer:
Kvælstof urea.
Fosfor rock phosphate.
Kalium kaliumklorid.
NPK kunstgødning - faktisk et naturligt råvareprisindex.


Fødevarepriser vegetabilsk

Repræsentantvarer:
Soya for kvægfoder.
Majs for svinefoder.
Hvede for brød.
Ris, hvor hvede er knap så fremtrædende.

Fødevarepriser animalsk

Repræsentantvarer:
Bøf ikke alene for kødprotein; men også mælk og dermed vekslende forædlingsgrad.
Flæsk for effektiv udnyttelse af foder.
Lam for kødpriser hvor der er aversion mod flæsk.
Kylling fordi det har den største tilvækst pr. tidsenhed.
Fisk som alternativ til husdyr.


Metaller
Industrielt forbrug

Repræsentanter:

Kobber som er en generel råvare til al industri.
Tin halvdelen bruges til lodninger.
Nikkel er legering i stål og normalt ikke udsat for spekulation.
Zink generelt legeringsmetal

Stål
Stål er sammen med malm og kul udskilt separat.

Planteolier

Er mest med fordi madolier og andre vegetabilske olier har så mange nære substitutter i gruppen.


Tømmer

Repræsentantvarer:
Hardwood eller rettere angiosperme eller dækfrøede (bøg, eg, mmfl.). Hugges efter 120-150 år.
Softwood eller gymnosperme/nøgenfrøede (fyr, gran, mmfl.) Ca. 80% af verdensproduktionen i m³. Hugges gerne efter 70-80 år.
NB! Vedtilvæksten målt i kg. er stort set den samme for f.eks. fyr og eg målt pr. år.


Krydskurser

De vigtigste valutaer.


Guld og sølv


Sådan mest til dem, der ikke rigtig overlevede 1. verdenskrig mentalt.

Super flot Thomas. Dejligt, at du gider det.
Interessant at se hvordan råvarepriserne følger hinanden pænt.

At prisene for tiden er for opadgående, selv om vi har en grim krise, kunne antyde at der enten er pres på leverancerne (udbud) eller at der spekuleres?

Plyds skrev:Super flot Thomas. Dejligt, at du gider det.
Interessant at se hvordan råvarepriserne følger hinanden pænt.

At prisene for tiden er for opadgående, selv om vi har en grim krise, kunne antyde at der enten er pres på leverancerne (udbud) eller at der spekuleres?

Tak skal du have.
Jeg tror faktisk ikke, der er det store realøkonomiske indhold i bevægelserne i øjeblikket.

Det pudsige er jo, at der er ret små lagre - vel ca. ½ års forbrug - på den ene side.
På den anden side er der meget store udvindingspotentialer.
For fødevarers vedkommende er de store producenter stærkt underbeskæftigede: Når USA smider 40% af sin majshøst i benzintankene, så er det jo ikke fordi der mangler mad.
For metallerne, så er der enorme mængder let tilgængelige råvarer: Skrot kalder nogen det.
Når vi taler olie, så tror jeg faktisk at der er en del mere "tilbage" end man siger.
Med de moderne udvindingsmetoder, så undrer det mig f.eks. at man ikke bruger dem på ældgamle oliefelter - f.eks. dem i Holland eller Pensylvania.
Hvis man for 100 år siden kunne udnytte 10% af forekomsten og i dag - ska' vi sige - ½, så skulle det jo principielt være interessant at gå tilbage og kikke på om der var noget, der kunne udvindes, hvor man tidligere havde givet op.

.....

Thomas skrev:Så skulle råvarepriserne være opdateret for 1 kvartal 2012.

Det helt overvejende er - ingen overraskelser: Fødevarer stiger i Asien. Prisstigninger i USA - men det skylde jo en generelt svækket USD. Kineserne kan ikke finde ud af at opskrive deres valuta - det skal de nok blive trætte af, når regningen skal betales.

Hvad siger Du til dette:




Tørken i 2012 i USA frygtes at få alvorlige konsekvenser, da der samtidig er udsigt til dårlig høst i Kina, Ukraine, Kazakhstan og Rusland, der sammen med USA er blandt verdens største fødevareproducenter.




Majsen tørster i kornbæltet

klogeaage 35 skrev:

Thomas skrev:Så skulle råvarepriserne være opdateret for 1 kvartal 2012.

Det helt overvejende er - ingen overraskelser: Fødevarer stiger i Asien. Prisstigninger i USA - men det skylde jo en generelt svækket USD. Kineserne kan ikke finde ud af at opskrive deres valuta - det skal de nok blive trætte af, når regningen skal betales.

Hvad siger Du til dette:




Tørken i 2012 i USA frygtes at få alvorlige konsekvenser, da der samtidig er udsigt til dårlig høst i Kina, Ukraine, Kazakhstan og Rusland, der sammen med USA er blandt verdens største fødevareproducenter.




Majsen tørster i kornbæltet

Hør nu her: Når man køber majs for at lave det til biobrændsel for at støtte prisen. Så betyder den smule tørke ikke noget.

.....

Jeg har udvidet råvare grafbiblioteket for råvarer med animalsk protein. NB! indexeret på grundlag af USD.

Det skyldes at der er rimelig verdensmarkedsprisdannelse også på kød.
Vegetabilske fødevarer rummer i sig selv delvis oplysninger om den senere anvendelse; men afstanden fra græs til bøf er lidt smålang. Derfor er oplysningerne af generel økonomisk karakter begrænset. Forbrugssammensætningen hos forbrugerne går mod mere forædlede varer. Derfor er prisen på f.eks. kartofler nok ikke specielt oplysende.
Der er ydermere den faktor, at stigende kornpriser - efter endeløs jammer fra bønderne - til slut resulterer i højere kødpriser - der er derfor en tidsforsinkelse fra prisstigningen til gennemslaget i forbrugsøkonomierne.

Oksekød er et spørgsmål om forbunden produktion og en afvejning af prisen på oksekød og mælke produkter.

Flæsk er rimelig råvareuafhængig - grise er ikke kræsne - men lider af en indbygget svaghed at flæskepriserne har det med at gå i selvsving. Når der er gode priser, så øges besætningerne - som regel så meget, at når der slagtes så trykkes priserne - og omvendt: Når der er fortjeneste, er der ikke noget volumen.

Lam er noget, der reagerer rimelig kontant på fodermængderne og høstkvalitet. Man har altid ved høsttid kunnet se hvor meget det er muligt at lægge til i besætningerne (af gimmerlam altså). Det er så også den spiselige form for fårekød. Får har man ikke for kødets skyld (smager ikke godt; medmindre man er færing); men for ulden.
En fordel er uafhængigheden af religiøse forestillinger. Hinduer, der er rene vegetarer er ikke aktuelle, de spiser heller ikke potentielt meget kød.

Kylling er pudsig, fordi den er så stabil i sin vækst: Den udvikler sig nogenlunde i takt med forbrugerprisindexet i USA over lange perioder. Fjerkræbesætningerne - og navnlig slagtningerne - reagerer meget hurtigt bla. p.gr.a. den hurtige tilvækst og har ikke samme tendens til at gå i selvsving som flæsk.

De steder, hvor man mangler et pålideligt forbrugerprisindex er kylling nok en god proxy - priserne er lette at få fat i og er ikke specielt manipulerede - de er ret upåvirkelige overfor nedladende og bedrevidende madprofeter som Claus Meyer.

Laks, der er tale om opdrættede norske (Heja Norge) laks, som er mindre afhængig af vekslende fangstlykke og dårligt vejr.

Jeg synes ikke jeg får de animalske frem når jeg følger linket?

Jomsviking skrev:Jeg synes ikke jeg får de animalske frem når jeg følger linket?

Jeps, der var den, havde glemt at skifte linket fra den vegetabilske graf.

Tak skal du have.

Jeg har valgt at medtage tin af flere grunde:

I følge Wikipeda:

In 2006, about half of tin produced was used in solder. The rest was divided between tin plating, tin chemicals, brass and bronze, and niche uses.

Altså det bruges i en djævlens masse produkter både i elektronisk industri og andre. Der er ikke nogen, der skal overbevise mig om at prisen på laptops hovedsagligt sættes af prisen på loddetin!
Som følge heraf siger prisen på tin nok mere om aktiviteten i industrien - gerne ret forbrugernært.

Jeg har heller ikke hørt om, at produktionen af tin fra skrot skulle være i stand til at ryste verdensordenen.

Det har ikke altid været sådan - det var vel først i begyndelsen af 1980'erne man fik brudt det store tinkartel.
Men ellers følger tin nogenlunde kobberprisen, hvilket er naturligt, da begge dele indgår i bronze - som oftest.
Kikker man på kobberpriserne 2006-2008 lader det til, at der har været en boble i kobberpriserne. Det var der ikke på tin.

Tin er noget svært at "boble" rent økonomisk, fordi der dels er ret meget af det, dels at spekulation for varens egen skyld er noget sværere for spekulanternes små hjerner - de aner ikke, hvad der driver tin priserne.
Men netop fifty fifty mellem loddetin og andet gør det til en nogenlunde industriel aktivitetsindikator.

Er oprettet her i Oktober 2012

NPK

Jeg har tilføjet tømmer, som er en vigtig del af byggeriets råvarer og som er udsat for en del miljøidioti.
Læg mærke til at tømmerstokke faktisk ikke er blevet dyrere - reelt billigere.

Mange miljøflippere tuder over den omhuggede regnskov. Det er noget gøgl - hvis man bare tilplantede igen! Lad os som udgangspunkt fjerne naturskov, der giver for dårlig kvalitet træ - og få det under fornuftig skovdrift.

Skovbrug er jo meget prisstabiliserende: Hvis ikke prisen er i orden, så lader man da bare træerne blive stående til den har rettet sig - omvendt, hvis priserne går op, så har man flere årtiers forbrug på lager.
Problemet med de "hårde" træsorter er, at de er er så længe om at blive tjenlige til hugst, at de nærmer sig de såkaldt "begrænsede" råvarer, som kul. Det kan give nogle svaj på prisudviklingen. Bare rolig de priser skal nok falde igen - og komme op igen; men det bliver nok ikke i vores levetid.

Så skulle tallene så småt være opdateret for juli 2013.
En ting er, at min gamle PC opgav kampen mod bankklakører, snotaber, cigaraske, TDC og rullepølsemadder og tabte tasterne.
Det har så givet visse indkøringsvanskeligheder. Det er en militær naturlov, at alle væsentlige militære slag sker, hvor to kortark støder sammen.

Dem har jeg så ikke været alene om: Indexmundi.com har været usædvanlig længe om at komme med tallene.

Generelt vil jeg sige, at sådan en vending i alt kommer vi nok aldrig ud for igen i vores levetid. Det kan endnu ikke ses af priserne for de er for en stor dels vedkommende låst inde i spekulation og - ikke mindst - valutapanik.

Jeg har lavet noget om, så man som udgangspunkt ser priserne i USD pr. enhed. Dernæst er der indexeret fra USD priser med 2000-2004 = index 100 - et enkelt sted afvigende med et år. Men det er helt klart en "FØR" verden! Om det så er blevet en ny og forbedret udgave skal jeg lade være usagt.

Energi har jeg specificeret mere ud, for det bliver ét rod. Dels er produktionen ude at sejle og kan ikke finde forholdet mellem olie, gas og kul, dels vil afsætningen falde ganske gevaldigt efterhånden som stumperne i Kina falder ned fra stilladset.

Ingen tvivl om, at Kina falder sammen - hvor slemt det er har vi ikke nogen anelse om endnu: Det varer et stykke tid inden man kan danne sig et overblik over skaderne efter en tæppebombning. At de råvareeksporterende lande er i færd med en holdningsjustering af de helt store er klart for enhver avislæser.
Det nærmeste vi kommer en situationsrapport er Indien og Japan, hvor valutaen har været ude for en grusom nedskrivning.

Vi mangler sådan set prisen på gas i enten Rusland eller EU - to sider af samme sag. US gaspriser er ikke så interessante for os her i EU. Ellers flot arbejde - tak for det.

Plyds skrev:Vi mangler sådan set prisen på gas i enten Rusland eller EU - to sider af samme sag. US gaspriser er ikke så interessante for os her i EU. Ellers flot arbejde - tak for det.

Det er lige netop min pointe!
Det burde det ikke være. Det forbliver det heller ikke.

Kyllingepriser

Det slemme er faktisk at det er prisstigninger på 9% om året. Det er så endda undervurderet, fordi enderne stikker over regressionslinjen.

Så er opdateringen klar med nogen forsinkelse, hvilket skyldes IMF/indexmundi - og jeg må sige, at jeg misunder ikke statstikmenneskene opgaven for tiden.

1. Det er høsttid, hvilket altid giver ballade.
   
2. Dernæst har vi ikke valutauro; men direkte kaos.
   
3. Så er markederne brudt sammen, så en prisdannelse er overordentlig svær at gennemskue.
   
4. Der er en ret bastant omrokering i forbruger og aftageres behov, eftersom substitutionseffekter hverken helt eller halvt har fået lov til at give den udjævning, som teorien forudsætter.
   
5. Efterspørgslen efter råvarer er som sådan - om ikke brudt totalt sammen - så i stor forvirring med Kinas og Indiens dybe koma, som vi ikke ved om de nogensinde vågner af.
   
6. Volumet er aftaget, formentlig, for betydelige kategorier af råvarer.
   
7. Vi er derude, hvor så mange forhold med forskellig hastighed og voldsomhed gensidigt påvirker hinanden, at vi her står i en decideret strukturel revolution af økonomierne.
   
8. Endelig er der i de sidste 14 dage sket så meget, som ikke kan tages højde for i noget så bagudskuende som statstik.