CSC Danmark har opsagt mere end 300 medarbejdere som følge af TDC's valg af ny leverandør.

Mht. masseuddannelser; Jeg synes man lige skal huske på at fordi bundniveauet, trækker gennemsnittet ned, så er det ikke ensbetydende med at topniveauet er faldende.

Det er klart at hvis man uddanner 3 læger om året, så er det gennemsnitlige niveau nok højre end hvis man uddanner 1000 læger om året. Men det er langtfra givet at de tre bedste af de 1000 skulle være dårligere end de oprindelige 3 - rimeligvis, tværtimod.
Jeg er ikke i tvivl om at, over en bred kam, vores bedste kandidater er bedre end vores bedste kandidater for 30 år siden. Men en gennemsnitlig kandidat i dag, er ikke så dygtig som en gennemsnitlig kandidat for 30 år siden.

Jeg mener at det er en afgørende vigtig skelnen.

Jeg vil også godt lige slå fast at jeg ikke mener at universitets kandidater relativt står svagere i forhold til andre uddannelser. For det der sker er at de bedste, der tidligere ville have taget udmærkede mellemuddannelser, nu tager den lang uddannelse - hvor de så ikke er blandt de bedste (og "trækker snittet ned") men omvendt så mangler de til at trække op på mellemuddannelserne. En der for 30 år siden ville have været en knald dygtig folkeskolelærer i dansk, ville i dag, med sikkerhed, læse cand. mag. i dansk.
Det er indvidet og samfundet ikke blevet dummere af, tværtimod, men relativt set er gennemsnittet på folkeskole-dansk studiet og cand mag. dansk studiet faldet.
Det er allokeringen af de menneskelige ressourcer der er afgørende.

BamsesFar skrev:
Sagen er, at alle de højere udd. BSc / MSc / Phd har udviklet sig til rene pølsemaskiner. Nogle af dem laver såmænd udmærkede pølser - men det er stadig bare pølser.

Det ved jeg ikke om jeg er enig i.

Vi har også brug for nogen steder, hvor de klogeste / viseste / mest erfarne / mest kreative / mest innovative etc. laver det helt ekstraordinære og hidtil usete...

Det synes jeg da man i høj grad har. Trods alt rangerer i hvert fald et par af vores universiteter ganske højt i internationale sammenligninger. Der er problemer, ja. Tingende kan gøres bedre mange steder, ja. Men at ligne universitetsuddannelserne med pølsefabrikker, mener jeg er skudt langt, rigtig langt, forbi skiven.

Den erkendelse er også ved at komme nu. Hvis man ikke er ekstraordinær, så får man heller ikke mere ekstraordinært arbejde eller ekstraordinær løn. Der er ikke længere jobs til den"traditionelle" høje danske løn, hvis man bare er en pølse.

Har det nogen sinde været anderledes?

Tjaaa. Nu vil jeg da mene, at der i det offentlige - rundt i kommuner, regioner og sikkert også i staten - sidder mange middelmådige akademikere, der på grund af et lavere antal uddannede, lettere fik job. Blandt andet på grund af DJØF krav til de ansattes uddannelse.

dkguy66 skrev:Tjaaa. Nu vil jeg da mene, at der i det offentlige - rundt i kommuner, regioner og sikkert også i staten - sidder mange middelmådige akademikere, der på grund af et lavere antal uddannede, lettere fik job. Blandt andet på grund af DJØF krav til de ansattes uddannelse.

At DJØF'ere i adminisdtrationen får for meget i løn og har for stor indflydelse er jeg enig i, men hvem mener du er bedre til det arbejde. Du siger de er middelmådige? Men middelmådige i forhold til hvem? Andre DJØF'ere?

Jomsviking

Ja skulle nok have uddybet bedre.

Det jeg mener er, at jeg personligt har oplevet flere vellønnede akademikere i det offentlige, der qua DJØF overenskomster får en høj løn, for at udføre et arbejde, som enhver anden HK'er kunne udføre mindst lige så godt, og til 2/3 af prisen. Uanset om det er jurister, der arbejder som kontorfuldmægtig, eller cand.scient.pol'er eller økonomer, der er ansat i sekretariatsfunktioner, hvor primærkunktionen ligger vel langt fra deres uddannelsesmæssige kernekompetance. Men igen, qua deres akademiske uddannelse, så aflønnes de jo efter DJØF overenskomster, og ikke HK overenskomster.
Og i mange tilfælde er der ikke en beskæftigelsesmæssig grud til det er en DJØF'er men mere en tradition for at det er en DJØF'er.

Jeg har oplevet mange jurister, ansat i kommunernes og amternes politiske sekretariater, beskæftige sig med at være udvalgssekretær, skrive referater, koordinere møder, og andre "sekretær"funktioner. Så udover at disse møder er fyldt med fagansatte akademikere, der deltager i rådgivningen af politikerne, så sidder der også en veluddannet jurist og tager referat. !!!! ( jeg ville kalde det skyde gråspurve med kanoner)

For god ordens skyld, skal jeg lige understrege, at jeg også har mødt knald dygtige akademikere i det offentlige, men de sidder jo så sjovt nok også i de væsentlige stillinger.

Et andet eksempel - på et helt andet område - er min erfaring med ledelsen af plejeboligerne, eller plejehjemmene. Der er der en tradition at det er sygeplejersker der kun kan besætte disse jobs. Hvilket undrer mig, da det udelukkende handler om administration, og ikke en snus med deres faglige kompetance. Hvis man så på hvor mange sygeplejersker der udfylder sådanne stillinger - særligt da vi for år tilbage havde stor mangel på disse i sundhedsvæsnet - så virker det på mig, som en fejlplacering, og dårlig udnyttelse af faguddannet personale. De er jo ikke de eneste sygeplejersker ansat i plejeboligerne.

dkguy66 skrev:Jomsviking

Ja skulle nok have uddybet bedre.

Det jeg mener er, at jeg personligt har oplevet flere vellønnede akademikere i det offentlige, der qua DJØF overenskomster får en høj løn, for at udføre et arbejde, som enhver anden HK'er kunne udføre mindst lige så godt, og til 2/3 af prisen. Uanset om det er jurister, der arbejder som kontorfuldmægtig, eller cand.scient.pol'er eller økonomer, der er ansat i sekretariatsfunktioner, hvor primærkunktionen ligger vel langt fra deres uddannelsesmæssige kernekompetance. Men igen, qua deres akademiske uddannelse, så aflønnes de jo efter DJØF overenskomster, og ikke HK overenskomster.
Og i mange tilfælde er der ikke en beskæftigelsesmæssig grud til det er en DJØF'er men mere en tradition for at det er en DJØF'er.

Jeg har oplevet mange jurister, ansat i kommunernes og amternes politiske sekretariater, beskæftige sig med at være udvalgssekretær, skrive referater, koordinere møder, og andre "sekretær"funktioner. Så udover at disse møder er fyldt med fagansatte akademikere, der deltager i rådgivningen af politikerne, så sidder der også en veluddannet jurist og tager referat. !!!! ( jeg ville kalde det skyde gråspurve med kanoner)

For god ordens skyld, skal jeg lige understrege, at jeg også har mødt knald dygtige akademikere i det offentlige, men de sidder jo så sjovt nok også i de væsentlige stillinger.

Et andet eksempel - på et helt andet område - er min erfaring med ledelsen af plejeboligerne, eller plejehjemmene. Der er der en tradition at det er sygeplejersker der kun kan besætte disse jobs. Hvilket undrer mig, da det udelukkende handler om administration, og ikke en snus med deres faglige kompetance. Hvis man så på hvor mange sygeplejersker der udfylder sådanne stillinger - særligt da vi for år tilbage havde stor mangel på disse i sundhedsvæsnet - så virker det på mig, som en fejlplacering, og dårlig udnyttelse af faguddannet personale. De er jo ikke de eneste sygeplejersker ansat i plejeboligerne.

OK, jeg er ikke uenig, så længe et forhold der, efter min mening, knytter sig til håbløs praksis i det offentlige, ikke bruges til et generelt angreb på universiteter og akademikere. Jeg mener, DJØF juristen hvis arbejdsopgave er at tage referat og renskrive det, og som aflønnes i samme niveau som ingeniøren der arbejder i en udviklingsafdeling i Novo Nordisk, har da fundet et udmærket vel betalt job, som nok ikke stresser ham unødigt, eller for den sags skyld, trætter.

Men, selv om jeg ikke har den store respekt for gruppen, siger det ikke noget om det akademiske niveau blandt jurister. Dog, siger det nok noget om en offentlig administration, hvor man ikke tager skatteydernes penge særligt alvorligt.

Jeg er nød til at komme med en rettelse:

Jeg skrev:

DJØF juristen hvis arbejdsopgave er at tage referat og renskrive det, og som aflønnes i samme niveau som ingeniøren der arbejder i en udviklingsafdeling i Novo Nordisk

Det skulle selvfølgelig have været:

DJØF juristen hvis arbejdsopgave er at tage referat og renskrive det, og som aflønnes i et højere niveau end ingeniøren, der arbejder i en udviklingsafdeling i Novo Nordisk

Jomsviking skrev:

Det ved jeg ikke om jeg er enig i.

Der findes ellers masse af eksempler. Ind imellem er der også en lektor her eller der, som ikke kan holde kæft med det. For et par år siden faldt jeg over en bog, hvor lektor i forordet påpegede, at niveauet var blevet sænket i nærværende lærebog, for bedre at kunne samle den nuværende kvalitet at studenter op....

Nå, men pointen er egentligt, at man som middelmådig BSc. / MSc. / Phd. simpelthen ikke er det nuværende danske lønniveau værd. Samtidigt producerer vi de nævnte kategorier som aldrig før med stadig ringere middelkvalitet. Og nu undrer vi os i kor over, at de ikke kan komme ud og arbejde som "akademikere".

I øvrigt har der jævnligt både indenfor og udenfor universitetsverdenen været talt om behovet for eliteuniversiteter contra den nuværende masseuniversiteter (pølsemaskinerne). Evt. som selvstændige centre inde i selve de eksisterende universiteter. Måske burde man også udelukkende tilbyde Phd. til de ypperste forskerspirer? Det, kan jeg godt love for, ikke er tilfældet i dag. Mange steder bruges Phd.'er som ren kanonføde i institutterne. Hvis man er heldig, så producerer de noget unikt. Eller holder liv i instituttets små kæpheste. Ellers får man da i det mindste lidt positiv omtale ud af det....

/BF

jomsviking

Nej men det er jo nok sjældent stjernejuristen, med topkarakter, der søger en sådan stilling, og så er vi jo netop nede i mellemlaget, som du selv var inde på. Et mellemlag, der er væsentligt større, end for år tilbage. Bare se på min oversigt tidligere, over antallet af disse grupper, der optages årligt. Ja, man kan jo næsten "fodre svin" med jurister, økonomer og scient.pol'er.

Og hvis det ikke var fordi der er et stort antal uddannede, så ville det offentlige jo nok ikke kunne ansætte disse akademikere, til disse urelevante stillinger.

BamsesFar skrev:

Der findes ellers masse af eksempler. Ind imellem er der også en lektor her eller der, som ikke kan holde kæft med det. For et par år siden faldt jeg over en bog, hvor lektor i forordet påpegede, at niveauet var blevet sænket i nærværende lærebog, for bedre at kunne samle den nuværende kvalitet at studenter op....

Nå, men pointen er egentligt, at man som middelmådig BSc. / MSc. / Phd. simpelthen ikke er det nuværende danske lønniveau værd. Samtidigt producerer vi de nævnte kategorier som aldrig før med stadig ringere middelkvalitet. Og nu undrer vi os i kor over, at de ikke kan komme ud og arbejde som "akademikere".

Nu skal vi nok huske på at i hvert fald siden Platon har ungdommen altid været af lave og at det var altid bedre i gamle dage.
Når det er sagt, så skal der nok findes steder hvor det faglige niveau ikke er som det burde være. Sådan er det nu, sådan var det før i tiden og sådan vil det også være i fremtiden.

Nu bringer du selv vores "scient.er" op (Naturvidenskab) og vi kan i samme åndedræt nævne vores polyt'er (civil'erne). Jeg mener at det er et faktum at Danmark producerer disse af høj kvalitet (F.eks. rangeres DTU næsten altid i top 5 af Europæiske tekniske universiteter) og de naturvidenskabelige institutter på Århus og kbh er ikke dårlige. Det er også et faktum at lønspændet mellem en dansk scient eller polyt og en "3F'er" er, hvis ikke det mindste i verden, så et af de mindste i verden. Så hvor fra du får at danske BSc. / MSc. / Phd. ikke er deres løn værd, har jeg meget svært ved at forstå. Men du kan jo tage ud på Novo, Haldor Topsø, MAN B&W m.m. og fortælle dem at deres folk er dumme og ikke deres løn værd.

I øvrigt har der jævnligt både indenfor og udenfor universitetsverdenen været talt om behovet for eliteuniversiteter contra den nuværende masseuniversiteter (pølsemaskinerne). Evt. som selvstændige centre inde i selve de eksisterende universiteter.

En tåbelig ide, født af en dåre (Sander)

Måske burde man også udelukkende tilbyde Phd. til de ypperste forskerspirer? Det, kan jeg godt love for, ikke er tilfældet i dag. Mange steder bruges Phd.'er som ren kanonføde i institutterne. Hvis man er heldig, så producerer de noget unikt. Eller holder liv i instituttets små kæpheste. Ellers får man da i det mindste lidt positiv omtale ud af det....

Mig bekendt er det sådan at en Phd. evalueres af et internationalt sammensat panel, så mon ikke niveauet er hvor det skal være - internationalt set? Forøvrigt akkrediteres institutterne også af et internationalt sammensat panel af højt estimerede fagpersoner, så mon ikke at det niveau også er i orden, hvis altså instituttet får akkrediteringen (det er ikke altid tilfældet).

Jomsviking skrev:Det er også et faktum at lønspændet mellem en dansk scient eller polyt og en "3F'er" er, hvis ikke det mindste i verden, så et af de mindste i verden. Så hvor fra du får at danske BSc. / MSc. / Phd. ikke er deres løn værd, har jeg meget svært ved at forstå. Men du kan jo tage ud på Novo, Haldor Topsø, MAN B&W m.m. og fortælle dem at deres folk er dumme og ikke deres løn værd.

Mig bekendt er det sådan at en Phd. evalueres af et internationalt sammensat panel, så mon ikke niveauet er hvor det skal være - internationalt set? Forøvrigt akkrediteres institutterne også af et internationalt sammensat panel af højt estimerede fagpersoner, så mon ikke at det niveau også er i orden, hvis altså instituttet får akkrediteringen (det er ikke altid tilfældet).

1) Du skal sammenligne fag for fag internationalt. Efter skat får alle næsten det samme i Dk. Sådan ser verden dog ikke ud generelt.

2) Jeg kan komme med flere eksempler på Phd'er, som ikke er eller var de skarpeste knive i skuffen. Tilsyneladende er problemet, at også små institutter får "deres" kvote. De må så skrabe bunden efter det, som de har.

/BF

BamsesFar skrev:

Jomsviking skrev:Det er også et faktum at lønspændet mellem en dansk scient eller polyt og en "3F'er" er, hvis ikke det mindste i verden, så et af de mindste i verden. Så hvor fra du får at danske BSc. / MSc. / Phd. ikke er deres løn værd, har jeg meget svært ved at forstå. Men du kan jo tage ud på Novo, Haldor Topsø, MAN B&W m.m. og fortælle dem at deres folk er dumme og ikke deres løn værd.

Mig bekendt er det sådan at en Phd. evalueres af et internationalt sammensat panel, så mon ikke niveauet er hvor det skal være - internationalt set? Forøvrigt akkrediteres institutterne også af et internationalt sammensat panel af højt estimerede fagpersoner, så mon ikke at det niveau også er i orden, hvis altså instituttet får akkrediteringen (det er ikke altid tilfældet).

1) Du skal sammenligne fag for fag internationalt. Efter skat får alle næsten det samme i Dk. Sådan ser verden dog ikke ud generelt.

2) Jeg kan komme med flere eksempler på Phd'er, som ikke er eller var de skarpeste knive i skuffen. Tilsyneladende er problemet, at også små institutter får "deres" kvote. De må så skrabe bunden efter det, som de har.

/BF

Enig, lad os sammenligne en amerikansk kemiker eller ingeniør, begge kandidater fra vel estimerede universiteter 5-10års anncinitet, med en amerikansk "burger flipper at Mcdonalds" eller en "construction worker" Jeg vil tro at en "burger flipper" ligger på en $15-18k (minimum wage) og kemikeren på en $70-120k. Skal vi sige 4-6,5 gange så meget i løn. I danmark er forholdet vel omkring 3 (regner med en 16k/mdr for en dansk lavt-lønner, aner ikke om det er præcist).
Så i forhold til lavt lønsgrupperne synes den danske akademikker ikke at at bære en, relativt set, høj løn i forhold til sin amerikanske kollega.
Absolut set er den danske akademikker løn (afhængig af vekselkurs) antageligvis større end amerikanerens, men det finder jo sin begrundelse i et generelt højt omkostningsniveau. Man kan så diskutere om det er akademikkerne der trækker omkostnings niveauet op, eller om det er forholdet at en tarmudrenser på Steff Houlberg får mere i løn end en folkeskolelærer, der bidrager til at alting synes meget dyrt i DK.
Forholdet mellem hj og lav lønsgrupper bliver selvfølgelig påvirket af det danske progressive skattesystem - hvilket ikke er til den danske akademikkers fordel, ifht. sin amerikanske kollega...

Mht til PhD.
Jeg tror at mange begår den fejl at de tror at en Phd er et nyt ord for en gammeldags Doktorgrad. Det er ikke det samme. PhD er en forskeruddannelse, af 3 års varighed, hvor kandidaten udfører et mindre forskningsprojekt. Og nej det kræver ikke at du er et geni, hverken her eller andre steder. En passent kan det nævnes at DK uddanner få Phd'ere i forhold til kandidater.
Doktorgraden var en fornem titel som man kronede en storslået karriere med.
Men Phd er jo noget vi har fra det store udland.

Jomsviking

Man kan jo også vende den om, og sige det skyldes at vi i Danmark har haft en fabevægelse, der har sikret at selv burger-flipperen på McD, er sikret en bedre minimumsløn end kollegaen i USA.

Javel vi betaler en pæn del i skat, men alternativet i USA for burger-flipperen, er at han/hun ikke har - eller mange ikke har - en sundhedsforsikring. Ja visse steder skal de endda betale kørslen med ambulance.

Og blot lige til orientering, så har man også et progressivt skattesystem i USA.

Og kemikeren i USA har jo så også uden tvivl en stor gæld fra sit studium - hvis familien ikke lige har haft råd til en college-fund - og dertil studielån. Da disse lån jo skal betales tilbage, må lønnen jo naturligvis kunne rumme dette også. I modsætning til DK, hvor du jo både får studiet betalt og SU samtidig. Så du rent faktisk kan komme ud med en god uddannelse, uden en krone i gæld.

dkguy66 skrev:Jomsviking

Man kan jo også vende den om, og sige det skyldes at vi i Danmark har haft en fabevægelse, der har sikret at selv burger-flipperen på McD, er sikret en bedre minimumsløn end kollegaen i USA.

Javel vi betaler en pæn del i skat, men alternativet i USA for burger-flipperen, er at han/hun ikke har - eller mange ikke har - en sundhedsforsikring. Ja visse steder skal de endda betale kørslen med ambulance.

Og blot lige til orientering, så har man også et progressivt skattesystem i USA.

Og kemikeren i USA har jo så også uden tvivl en stor gæld fra sit studium - hvis familien ikke lige har haft råd til en college-fund - og dertil studielån. Da disse lån jo skal betales tilbage, må lønnen jo naturligvis kunne rumme dette også. I modsætning til DK, hvor du jo både får studiet betalt og SU samtidig. Så du rent faktisk kan komme ud med en god uddannelse, uden en krone i gæld.

Det er meget fint alt sammen - man skal bare ikke påstå at danske akademikkere over en bred kam er forholdsmæssigt for højt betalte, for det mener jeg er åbenlyst at enhver international sammenligning kan afbekræfte.
Jeg er så enig i at visse akademikker grupper er for højt betalte i forhold til andre akademikker grupper internt i DK.

dkguy66 skrev:
Og kemikeren i USA har jo så også uden tvivl en stor gæld fra sit studium - hvis familien ikke lige har haft råd til en college-fund - og dertil studielån. Da disse lån jo skal betales tilbage, må lønnen jo naturligvis kunne rumme dette også. I modsætning til DK, hvor du jo både får studiet betalt og SU samtidig. Så du rent faktisk kan komme ud med en god uddannelse, uden en krone i gæld.

Det tror jeg er helt skævt- middelklasse amerikanere der kommer på skoler med høj egen betaling er financieret af mor og far, hvis de ikke er så heldige at mor og far har penge, kommer de på "community college" - som er gratis.

Jomsviking skrev:
Absolut set er den danske akademikker løn (afhængig af vekselkurs) antageligvis større end amerikanerens, men det finder jo sin begrundelse i et generelt højt omkostningsniveau. Man kan så diskutere om det er akademikkerne der trækker omkostnings niveauet op, eller om det er forholdet at en tarmudrenser på Steff Houlberg får mere i løn end en folkeskolelærer, der bidrager til at alting synes meget dyrt i DK.
Forholdet mellem hj og lav lønsgrupper bliver selvfølgelig påvirket af det danske progressive skattesystem - hvilket ikke er til den danske akademikkers fordel, ifht. sin amerikanske kollega...

Mht til PhD.
Jeg tror at mange begår den fejl at de tror at en Phd er et nyt ord for en gammeldags Doktorgrad. Det er ikke det samme. PhD er en forskeruddannelse, af 3 års varighed, hvor kandidaten udfører et mindre forskningsprojekt. Og nej det kræver ikke at du er et geni, hverken her eller andre steder. En passent kan det nævnes at DK uddanner få Phd'ere i forhold til kandidater.
Doktorgraden var en fornem titel som man kronede en storslået karriere med.
Men Phd er jo noget vi har fra det store udland.

Du går helt fejl af pointen, hvis du bare sammenligner danske og US-ingeniører. Du skal sammenligne med tyskere, svenskere, polakker, rumænere, japanere, sydkoreanere og kinesere.

Ud over ganske få topuni'er har USA ingen tradition for storslåede ingeniørudd. Tværtimod har f.eks. US altid levet højt på at kunne tiltrække do udlændinge. UK i øvrigt heller ikke.

Du har åbenbart en pointe her. I Danmark - modsat mange andre lande - er en phd ikke længere en "doktortitel". Gad vide, hvad den dnakse Phd. overhovedet må oversættes med i f.eks. Tyskland eller UK? Jeg troede faktisk, at "landvinding" var formålet - ikke blot at genopdage, hvad andre allerede vidste. Men det forklarer jo en hel del.

Her har vi så en meget kendt klassisk UK Phd. Godt nok i særklasse, men "landvinding" er nok den rette betegnelse her: http://da.wikipedia.org/wiki/Stephen_Hawking

Og her en dansk. Ingen ambition om "landvinding" her.: http://da.wikipedia.org/wiki/Ph.d.

/BF

Phd er en international titel med internationalt standardiserede krav. Jeg skal ikke kunne svare for ingenører og jurister, men inden for medicin er de danske phd'er så rigeligt på niveau med de tyske, engelske, amerikanske etc. Det er ikke mit indtryk at det gennemsnitlige niveau er faldet i takt med at volumen er eksploderet de sidste 20 år - tværtimod. Men når antallet af studerende stiger bliver der i sagens natur også numerisk flere af dem, der lige nøjagtigt er acceptable, men det samme gælder også for de rigtigt gode. Mit helt subjektive indtryk er at de sidstnævnte relativt er steget mere.

Phd er i kravene til videnskablig produktion ganske væsentligt under kravene til en klassisk dansk doktor disputats - men meget højere end et feks tysk eller svensk doktorat - tilgengæld er der en lang række formelle krav knyttet til en phd (kurser, undervisningserfaring etc. etc.). De fleste medicinere foretrækker idag at gøre en phd før en evt dr med for at have en internationalt omsættelig titel.

Mvh
Cirb

Du går helt fejl af pointen, hvis du bare sammenligner danske og US-ingeniører. Du skal sammenligne med tyskere, svenskere, polakker, rumænere, japanere, sydkoreanere og kinesere.

Jeg tror at du vil finde tilsvarende relative tal for mange af de lande (med undtagelse af sverige), nu kendte jeg tilfældigvis lidt til USA.

Ud over ganske få topuni'er har USA ingen tradition for storslåede ingeniørudd. Tværtimod har f.eks. US altid levet højt på at kunne tiltrække do udlændinge. UK i øvrigt heller ikke.

Det synes jeg du skal fortælle til MIT og Stanford, de er sikkert meget interesseret i at høre kritik.

Du har åbenbart en pointe her. I Danmark - modsat mange andre lande - er en phd ikke længere en "doktortitel". Gad vide, hvad den dnakse Phd. overhovedet må oversættes med i f.eks. Tyskland eller UK? Jeg troede faktisk, at "landvinding" var formålet - ikke blot at genopdage, hvad andre allerede vidste. Men det forklarer jo en hel del.

PhD er en internationalt anerkendt titel, det var (mig bekendt) den gamle "store" doktorgrad ikke. Men der er sikkert kvalitetsforskel på en PhD fra Haward og så en fra Timbuktu. Der sker vel lidt af det samme som med den gamle "professor titel". Man fastholdt længe i DK at professor var noget man blev efter en lang og fornem karriere. Det medførte at når yngre supertunge danske stjerneforskere (som formelt set var lektorer) kom til udlandet antog man at de var 2. rangs assistenter, siden at de ikke end gang havde fået en professor stilling. Så man har på fornuftigvis justeret titlerne så de 7 milliarder minus 5.5 millioner også kan forstå hvad danskere mener.


Uden at vide noget som helst om det, vil jeg tro at Hr. Hawkings har en ganske almindelig PhD. Han sidder så i den samme stilling som Newton beklædte (og det bliver nok ikke meget finere, men det gør han jo pga. sin forskning og ikke sin PhD titel, eller hvad han nu har).
Den gode Einstein havde kun "ærestitler" da han ikke havde en rigtig akademisk titel. De syntes jo at han var håbløs på hans gamle universitet og slet ikke dygtig nok - så han måtte ændre verden fra sit skrivebord i et patent-kontor.

[quote="Jomsviking"]

Det synes jeg du skal fortælle til MIT og Stanford, de er sikkert meget interesseret i at høre kritik.

Jeg sagde "bortset fra nogle få top uni'er". Mon ikke, at jeg bl.a. tænkte på netop de to plus lidt flere?

/BF

[quote="BamsesFar"]

Jomsviking skrev:

Det synes jeg du skal fortælle til MIT og Stanford, de er sikkert meget interesseret i at høre kritik.

Jeg sagde "bortset fra nogle få top uni'er". Mon ikke, at jeg bl.a. tænkte på netop de to plus lidt flere?

/BF

Ja, og der er mange rigtig gode amerikanske universiteter.
Jeg synes at der er fjollet at diskutere om USA har dygtige ingeniører....

USA har stort set kun import ingeniørere i dag. Problemet er de få kloge amerikanere der kan få en uddannelse. De ender for det meste i noget finanspladder spild.

Det samme kan man jo se hos Google, Microsoft osv. Der er 2/3dele af dem der arbejder i USA jo på H1-B visas etc.

Som modsætning til den gamle Raptor. Så er F35 projektet der skulle erstatte bl.a F22 jo fejlet næsten totalt. Man overvejer pt om hele projektet skal skrottes.

http://businessmirror.com.ph/home/global-eye/22796-us-congress-battles-over-f-35-program

Det er jo også flere år bagud, for ikke at tale om overrun cost.

http://www.nytimes.com/2011/02/17/us/politics/17-f-35-engine.html

Denne artikel i Politiken viser vel også hvordan man "fusker" på universiteterne.

http://politiken.dk/uddannelse/ECE1546807/studenterraadet-om-kunstige-semestre-det-er-horribelt/

De studerende ved Københavns Universitet er blevet lovet, at deres semester skal vare 14 uger i stedet for 12. Nu indfører universitetet to uger uden undervisning midt i semesteret for at leve op til løftet.

Ja sådan kan man jo også "svindle".
Altså man får flere penge for de studerende, men breder blot det nuværende timetal over 2 uger ekstra.

Flere penge hjalp ikke
Fra og med 2010 fik universiteterne bevilget 4.000-5.000 kroner mere per studerende på de uddannelser, der var lavest finansierede.

Og hvad blev der så lige af pengene?

»Det er klart, at det skal gøres på en måde, hvor økonomien kan følge med, men på sigt burde der ikke være forskel i timetallet uanset, hvilken uddannelse man går på - slet ikke hvis grundlaget ikke er fagligt, men økonomisk betinget«, siger Bjarke Lindemann Jepsen.

Studenterrådet har intet fast tal for, hvor mange timer de studerende skal have.

»Det afgørende er jo at skele til, hvad andre får. Og der ligger man omkring 10-15 timer som et fornuftigt timeantal på en humanistisk uddannelse«, siger Bjarke Lindemann Jepsen.

I dag fastsætter undervisningsministeriet et minimumstimetal for folkeskolen, for at sikre at børnene får et minimum af undervisning, for at skolerne kan leve op til læseplanerne.

Ville det være en ide, at man i ministeriet fastsætter minimumskrav - afspejlet i eks. antal forelæsninger/undervisning?
I hvor høj grad kan universitetet selv tilrettelægge et studium? Og hvor meget er staten(ministeriet) inde over mht godkendelser ?

@Shintai

Hold nu op, det er åbenlyst fjollet at diskutere om verdens absolut førende teknologi nation har gode ingeniører eller ej. Det har de og det har de forøvrigt altid haft.
Bliver vi i højteknologiens superliga, Våben&rum, er det vel Frankrig der kommer næst, målt efter sofistikering og "den fulde platte", et land der forøvrigt også har strålende ingeniører.

@DKguy

Tjaa, det er vist et problem som "more money can't fix".