CSC Danmark har opsagt mere end 300 medarbejdere som følge af TDC's valg af ny leverandør.

Jomsviking skrev:

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:

Jeg synes at man skal passe på. Mens jeg er enig i at visse universitetsuddannelser har et problem med erhvervsrelevans, og at det faglige niveau på visse uddannelser ikke virker særligt højt, så ER det på universiteterne at grundlaget for vores videnbaserede industri bliver lagt - et grundlag der består af dygtige, kompetente unge mennesker der har tillært sig viden&kompetencer i verdensklasse.
Dansk IT er et godt eksempel på hvor galt det går når en industri ikke på det rigtige tidspunkt inddrager denne ressource og Dansk vind er et rigtigt godt eksempel på hvor godt det går når denne ressource bliver inddraget på det helt rigtige tidspunkt.

Det er tåbeligt og afslører at man ikke har et begreb om hvad der skaffer smørret på brødet, når man kører ud af dansk folkeparti tangenten "åhh hvad skal vi med alle de højt uddannede". EN KØKKENØKONOMA KAN IKKE BLANDE ET INSULIN PRÆPARAT SAMMEN I INDUSTRIKØKKENET, EN SMED KAN IKKE KONSTRUERE EN TURBO TIL EN STOR 2-TAKT'ER PÅ DREJEBÆNKEN, EN BØRNEHAVEPÆDAGOG KAN IKKE OPSTILLE EN NUMERISK MODEL OVER LUFTSTRØMMEN OMKRING ET VINDMØLLE BLAD-OG DA SLET IKKE BEREGNE DEN, NEDE I VUGGER'EN .

Fat det!

Her med ikke sagt et dårligt ord om køkkenøkonomaer, smede eller pædagoger - jeg har stor respekt for alle mennesker der står op om morgenen og bidrager til samfundet, men jeg gider ikke høre på den sang om forkælede og uduelige akademikere: I dette land er lønspændet mellem en gadefejer og en atomfysiker nok det mindste i verden.

Det er LIGE dér problemet er: Du kan jo se niveauet for økonomer, når du hører på Ulrikke og Bocian. De har "studeret" til INGEN verdens nytte.
Akademiske uddannelser er udelukkende anbringelse af ungdomsarbejdsløse og terapi for nullerikker, der finder speciale i uddannelse i fjernelse af fodvorter på venstre fod. Overspecialisering.

Det kunne være noget andet, men det bliver det aldrig, fordi den dumme datter Dorte skal være "akademiker" og tage en "bachelor" på Copenhagen Business School inden hun kan skrive et brev på tysk - hvilket hun ikke gider.

"Ulrikke og Bocian. De har "studeret" til INGEN verdens nytte." Det ved jeg nu ikke, nu kender jeg ikke Ulrikke, men Bocian får da sikkert det dobbelte eller tredobbelte i løn end mig, og det er da en start. Bocians chefer, så vidt jeg kan se, er jo også karakteriseret ved at have et ganske lavt uddannelsesniveau: Det var ikke akademisk viden der tyngede Stårup (som er bank uddannet). Det lader til at danske banks ansatte også hoppede lidt let over matematikken der skal til for at beregne risiko, ikke at det er svært, men der skal lidt mere til end plus og minus - "A bridge too far".

Nå, fordi man ser kritisk på de akademiske uddannelser, og behovet for dem alle, er man pludselig DF'er !! Det er jeg så ikke enig i. For det er netop behovet for en kritisk analyse, og ikke den retorik du fremfører, der er brug for. Det må være legitimt at stille spørgsmålstegn ved den udvikling i de akademiske uddannelser, som med alt andet. Det vil være samfundsskadeligt IKKE at gøre det. Husk på det er altså skattefinancieret, og ikke via egenbetaling.

Betalte man selv - som i USA - så kunne man da uddanne sig præcis som man ønsker, om det så betød at der var 100.000 personer med speciale i eskimologi!

Men da sagen er, at det er samfundet der betaler for uddannelsen, og tilmed betaler for det økonomiske underhold, så er det mere end legitimt at vi også på dette område ser med kritiske briller.

Se på denne oversigt.
http://www.kot.dk/KOT/hovedtal/Hovedtal2011_excel.xls ( Dette er så antal optagne, og siger ikke noget om hvormange der kommer ud med et diplom i den anden ende)

Og fortæl mig venligst, at du, som jeg, kan finde et hav af uddannelser, der enten er overflødige, har for store optag, blandt andet pga af at flere universiteter tilbyder studiet, eller som ikke - selv med den mest kreative tankegang - kan bidrage til vækst og udvikling i samfundet.

Blot et eksempel fra den virkelige verden: I første halvdel af 00'erne havde jeg min gang i Århus Amt. Et af de store problemer i sundhedsvæsnet, og som skabte store ventetider, var problemet med betjening af alle de nye scannere man anskaffede, eller fik foræret. Altså den maskinelle kapacitet var der, men personalet manglede. Radiograferne manglede. Dengang blev denne uddannelse udbudt i hhv. Kbh og Aalborg. I dag har man også udd. i Odense. Men årligt optages der nu godt 220 studerende. Dette på trods, så stiger antallet af scannere både CT og MR-scannere rundt omkring på sygehusene, der konstant skaber et større og større behov for disse uddannelser.

Altså det samlede årlige optag af radiografer i DK, er på samme niveau som optaget på statskundskab kun på KU. Hvor ligger mon den største effekt ved en udvidelse af pladserne på hhv det ene eller det andet studie ?

Og burde vi som samfund, når det er samfundet der betaler, ikke kunne tillade os, i langt højere grad, at prioritere de uddannelser vi financierer ? Det mener jeg.

Og blot lige en fodnote. Hvis du ser på den danske eksport, og hvilke virksomheder der står for den, og deres historie, så vil du hurtigt se et billed af, at det er en forholdsvis snæver gruppe af uddannelser, der har startet, udviklet og stået for væksten. Det skal man ikke være blind for.

Og nej, jeg taler ikke om at man blot skal slagte alt der hedder videregående uddannelser, for det er kun tåber der har den holdning. Men et både kritisk og realistisk syn på hvad vi også her bruger penge på, bør være en helt naturlig og nødvendig gerning.

Og så blot et lille hurtigt tjek.:
KU: Samlet optag i 2011 = 7010
Statskundskab = 215 ?? Er også i Århus og Odense
Medicin = 554 ok - men udbydes også i hhv Århus AAlborg og Odense
Jura = 802 ????????? er det nødvendigt ? Udbydes også i Århus, Odense, Aalborg Ialt årligt optag knap 1500
Økonomi = 300 ??? men udbydes alle 4 steder. med knap 600 studerende.

Sammenligner man så med naturvidenskabelige uddannelser ( andet end medicin ) så er der jo et misforhold. Særligt hvis det er med fokus på vækst, udvikling, og nye opfindelser.

dkguy66 skrev:Dog vil jeg lige understrege at jeg er tilhænger af uddannelse. Men det skal være uddannelse, der er naturligt behov for. Og ikke kun akademiske uddannelser. FOr hvad hjælper det at vi alle en dag sidder med et fint diplom, men ingen til at reparere et sprængt vandrør, bygge hus lave bil, tørre røven på de gamle osv ?
Der skal være en fornuftig harmoni.

Nu er der ingen, som har brug for en uspecificeret "akademiker". Man er interesseret i relevant arbejdskraft.


Mht. de tekniske udd., så er der en række større problemer, som burde have været løst for lang tid siden:

Staten / arbejdsgivere skal vælge, hvilke udd. - på hvilket niveau - hvorhenne - og med hvor stort output, som man ønsker / vil betale for.

Luk resten. Fremtiden ligger i kvalitet - ikke kvantitet.


Konklusionen vil formodentligt være, at mange udd. i spændet fra udlært til men ikke med B.Sc. simpelthen skal forsvinde (Akademiudd., EDB-assistent, datamatiker ol.). Udd. institutionerne vil også skulle koncentreres omkring København / Århus-Ålborg. Formodentligt vil alle blive integreret i universiteterne. Igen kvalitet - ikke kvantitet. Eller som nævnt ovenfor: "Den tyske model".

Eneste undtagelse vil være help-desk-folk + service omkring standard kontorpc og -netværk. Her har man ikke brug for folk, der er specielt analytiske.


/BF

Bamsefar

Jeg er ikke helt uenig. Men dog heller ikke helt enig.

JEg er enig i det kritiske syn, som staten bør have, i hvad og hvor mange man vil betale for, afhængig af behovet. Og samtidig se på hvor der er et reelt vækstpotentiale, altså - som du skriver - hvor uddannelsen giver et samfundsmæssigt udbytte.

Kunne man evt forestille sig et system, hvor man kun udbyder eks. 500 pladser på jura, der så rigelig dækker behovet i det offentlige, domstolene, og en slat til privat, og så kunne lade et af de mindre universiteter, der mister de offentligt financierede, udbyder studiet via fuld egenbetaling ? Det er jo tilfældet med eks. HD, hvor der endda allerede ligger erfaring og beskæftigelse bag personen.

@ dkguy66&BF


Jeg er så ikke uenig i at der optages for mange på "brødløse" studier, omvendt er det svært at sige at der er visse former for viden/studier vi ikke skal have. Løsningen er vel at have en rimelig antals begrænsning, men det alene er jo en svær øvelse i centralisering...

Det er fint at vi har nogle gode faglærte uddannelser. Vi har et problem i mellemlaget, hvor visse uddannelser nærmest hører til blandt de faglærte og andre burde være bachelore uddannelser (også af gavn, ikke blot af navn).
Optaget på de videregående burde også styres mere stramt.

Jomsviking skrev:

dkguy66 skrev:

BamsesFar skrev:

Shintai skrev:Mit bud er max en 20 stykker beholdes. Hvis overhoved nogle. Men ellers er der 300 relativt godt lønnet job væk fra København og Aarhus.

De tjente formodentligt i snit over 50 tkr./mdr inkl. pension. Tilbage er dybt forældede og meget korte udd. fra sidst i 70'erne / først i 80'erne + masser af meget snæver specialisering.

Tilbage er spørgsmålet:

Nåede de og deres fagforening nogensinde at erkende og proaktivt reagere på problemet, inden de tabte kapløbet? Dvs. tilbød de eller deres fagforening store lønnedgange / tilbagerulning af "goder" mv. for at kunne stå distancen? Alle må jo have vidst, at hvedebrødsdagene var forbi. Nu gjaldt det. Eller lagde de sig bare opgivende på ryggen og erklærede, at det hele var samfundets skyld?

/BF

Det sidste man nu taler om, er at private firmaer skal ansætte 9000 akademikere de næste år, da der i de kommende år bliver sprøjtet store mængder ud fra universiteterne, samtidig med at det offentlige er i fuld gang med at skære ned.

Men hvor mange akademikere kan rent faktisk bruges i det private ? Og hvorfor ansætte en højtuddannet akademiker, til en sikkert bedre løn, end en lavere uddannet men mere kvalificeret person ?

Er dette ikke de første signaler på at vi er ved at uddanne os selv "af helvedet til" via en mangfoldighed af akademiske uddannelser, af mere eller mindre lødighed, hvor uddannelsens værd kun dækker et meget snævert område ?

Men det er vel en helt naturlig udvikling, med de større og større antal optagne på de videregående uddannelser.

Dog vil jeg lige understrege at jeg er tilhænger af uddannelse. Men det skal være uddannelse, der er naturligt behov for. Og ikke kun akademiske uddannelser. FOr hvad hjælper det at vi alle en dag sidder med et fint diplom, men ingen til at reparere et sprængt vandrør, bygge hus lave bil, tørre røven på de gamle osv ?
Der skal være en fornuftig harmoni.

Jeg synes at man skal passe på. Mens jeg er enig i at visse universitetsuddannelser har et problem med erhvervsrelevans, og at det faglige niveau på visse uddannelser ikke virker særligt højt, så ER det på universiteterne at grundlaget for vores vidensbaserede industri bliver lagt - et grundlag der består af dygtige, kompetente unge mennesker der har tillært sig viden&kompetencer i verdensklasse.
Dansk IT er et godt eksempel på hvor galt det går når en industri ikke på det rigtige tidspunkt inddrager denne ressource og Dansk vind er et rigtigt godt eksempel på hvor godt det går når denne ressource bliver inddraget på det helt rigtige tidspunkt.

Det er tåbeligt og afslører at man ikke har et begreb om hvad der skaffer smøret på brødet, når man kører ud af dansk folkeparti tangenten "åhh hvad skal vi med alle de højt uddannede". EN KØKKENØKONOMA KAN IKKE BLANDE ET INSULIN PRÆPARAT SAMMEN I INDUSTRIKØKKENET, EN SMED KAN IKKE KONSTRUERE EN TURBO TIL EN STOR 2-TAKT'ER PÅ DREJEBÆNKEN, EN BØRNEHAVEPÆDAGOG KAN IKKE OPSTILLE EN NUMERISK MODEL OVER LUFTSTRØMMEN OMKRING ET VINDMØLLE BLAD-OG DA SLET IKKE BEREGNE DEN, NEDE I VUGGER'EN .

Fat det!

Her med ikke sagt et dårligt ord om køkkenøkonomaer, smede eller pædagoger - jeg har stor respekt for alle mennesker der står op om morgenen og bidrager til samfundet, men jeg gider ikke høre på den sang om forkælede og uduelige akademikkere: I dette land er lønspændet mellem en gadefejer og en atomfysiker nok det mindste i verden.

Hvad så med alle de forkælede og uduelige akademikerere, der skruede et ubrugeligt POLSAG system sammen?

Plyds skrev:Hvad så med alle de forkælede og uduelige akademikerere, der skruede et ubrugeligt POLSAG system sammen?

Nu skal du lige passe på. Dårlig ledelse kan om noget smadre/fordyre software enormt. Man kan jo blot kigge på software rundt omkring med elendig kvalitet grundet for korte deadlines og ændringer midtvejs.

DSL provisioningssystem, nummerporting, teledatabase med forbrug samt billing af begge incl faktura og afsendelse. Jeg har prøvet det samme projekt stort set 2 steder.

Det ene havde man 40-50 mand, virkede af lort og kostede en sindsyg formue mens det skulle bruge 20-30 servere. Udviklingstid 3 år.

Det andet med 5-10 mand (Bemærk de kommer fra ovennævnte gruppe på 40-50.) lavede det samme. Blot sindsygt lækkert, 1 server og koster stort set ingenting. Udviklingstid 1 år.

Forskel? Ledelse og projekthåndtering.

Med POLSAG og andre skal du nok kigge hos CSC ledelse. Det er ikke uden grund CSC har skandaler alle steder de er. Hvis der stadig er problemer efter ledelsen er fixet. Så kan vi snakke om de andre

jomsviking skrev: EN KØKKENØKONOMA KAN IKKE BLANDE ET INSULIN PRÆPARAT SAMMEN I INDUSTRIKØKKENET, EN SMED KAN IKKE KONSTRUERE EN TURBO TIL EN STOR 2-TAKT'ER PÅ DREJEBÆNKEN, EN BØRNEHAVEPÆDAGOG KAN IKKE OPSTILLE EN NUMERISK MODEL OVER LUFTSTRØMMEN OMKRING ET VINDMØLLE BLAD-OG DA SLET IKKE BEREGNE DEN, NEDE I VUGGER'EN .

Fat det!

Her med ikke sagt et dårligt ord om køkkenøkonomaer, smede eller pædagoger - jeg har stor respekt for alle mennesker der står op om morgenen og bidrager til samfundet, men jeg gider ikke høre på den sang om forkælede og uduelige akademikkere: I dette land er lønspændet mellem en gadefejer og en atomfysiker nok det mindste i verden.

Jomsviking, men prøv så lige at se hvad det er for brancher du i dine eksempler har nævnt.

Hvor er det lige at etnograferne, antropologerne, og kunsthistorikerne så lige kommer ind i billedet ? Eller eskimologi, it og sundhed på KU, europæisk etnologi på KU, indianske sprog og kulturer på KU, nederlandsk på KU - hvor der kun er 3 optagne , religionsvidenskab på KU - 66 optagne, eller hvad gemmer sig bag "global Business Informatics på it-universitetet - med 69 optagne, filosofi på SDU - med 77 optagne, eller hvad med bibliotekskundskab og vidensinformation på SDU - med 16 optagne og ledige pladser ? Jeg kan nævne sociologi og kulturanalyse på SDU - 53 optagne, Antropologi med 99 pladser på KU og 98 pladser i Århus.
( Dette er antal optagne i 2011, og tallene ændrer sig ikek væsentlig fra år til år )
Listen er efter min mening ret lang, over studier, man med god samvittighed kan tage op til revision, både med hensyn til hvor mange pladser man vil udbyde, og hvor mange steder et studie udbydes.

Men fortæl mig lige i hvor høj grad de ovennævnte studier bidrager med værdifuld viden og resourser, der retfærdiggør antallet eller studiet i det hele taget. OG ikke mindst, hvor disse veluddannede personer, der står med en "ubrugelig " akademisk uddannelse, skal finde et job ? Altså der er vel en grænse for hvor mange antropologer eller eskimologer vi har brug for ?

Og har du i en periode på 5-6 år nærstuderet et special område, er det jo ikke ensbetydende med at du kan hoppe ind og varetage helt andre jobfunktioner.

Men jeg er så tilhænger af at både de uddannede men også virksomheder kigger ud af boksen nu og da.

Det der så kan skurrer i mine ører, er når jeg hører at man bruger mio af kroner på at hjælpe akademikere til at få job. Jeg er godt klar over at man ønsker valuta for den skattefinancierede uddannelse, men jeg ville jo nu mene at disse " højtuddannede " vel i langt højere grad end den ufaglærte ledige, evnede at bruge sin uddannelse og værktøjer til at finde et job. Og at man i højere grad så på de lavtuddannede og ufaglærte, mht til opkvalificering. Men de skal jo selv betale for sin efteruddannelse i dag. Mens du kan få en uddannelse i filosofi betalt af skatteyderne.

Det er der min kæde hopper af nu og da. Og derfor er det helt legitimt at man ser kritisk på antal studier, antal optagne og hvorvidt visse studier helt skal afskaffes, om visse skal slåes sammen et sted, og evt overveje en model hvor man tillader egenbetalte studier, såfremt man ikke kan få plads via det offentlige.
For hvorfor er det lige at en sælger, en administrationsmedarbejder, skal betale 100.000 kr. af egen lomme,for at efteruddanne sig med et HD studie, der vil opkvalificere denne til at avancere på sin arbejdsplads, mens vi bruger væsentligt mere på hver eneste af de 197 antropologi studerende i DK, i deres studietid, hvortil kommer SU-delen oveni? ( HD studerende har ofte både flere undervisningstimer og læsestof ugentligt, end på mange af universitetsstudierne. )

Og nu behøver man jo ikke være knalddygtig, blot fordi man har en akademisk uddannelse. Bare se på lærerområdet. Der kan kvaliteten sagtens svinge, fra en kanon dygtig lærer, til en der aldrig burde havde læst til lærer. Og på præcis samme måde angår det jo akademikere. Fordi du er atomfysiker, er det jo ikke ensbetydende med at du er en knalddygtig atomfysiker. Præcis på samme måde som de kommer i alle kvaliteter blandt pædagoger, læger, smede, tømrer og kontormedarbejdere.

Men sagen er blot. Jo flere akademikere vi uddanner i DK, jo flere ledige akademikere vil optræde i statistikkerne. Og derfor bør det ikke være et nationalt problem som sådan, med akademikerledigheden. Men tværtimod bidrage til en kritisk gennemgang af uddannelserne, der udbydes. Som man nu er i fuld gang med at se kritisk på alle andre udgiftsposter i det offentlige.

Jeg har sagt det før: Universiteterne bør ikke aflønnes efter hvor mange kandidater de producerer. De bør aflønnes efter hvor mange kandidater de producerer der får job. F.eks ved at de aflønnes med en procentdel af kandidaternes indbetalte skat (under forudsætning af at den skat ikke stammer fra en overførselsindkomst).
Lad markedet finde ud af hvilke uddannelser der er nyttige, ug hvilke der skal dø.

Shintai skrev:

Plyds skrev:Hvad så med alle de forkælede og uduelige akademikerere, der skruede et ubrugeligt POLSAG system sammen?

Nu skal du lige passe på. Dårlig ledelse kan om noget smadre/fordyre software enormt. Man kan jo blot kigge på software rundt omkring med elendig kvalitet grundet for korte deadlines og ændringer midtvejs.

DSL provisioningssystem, nummerporting, teledatabase med forbrug samt billing af begge incl faktura og afsendelse. Jeg har prøvet det samme projekt stort set 2 steder.

Det ene havde man 40-50 mand, virkede af lort og kostede en sindsyg formue mens det skulle bruge 20-30 servere. Udviklingstid 3 år.

Det andet med 5-10 mand (Bemærk de kommer fra ovennævnte gruppe på 40-50.) lavede det samme. Blot sindsygt lækkert, 1 server og koster stort set ingenting. Udviklingstid 1 år.

Forskel? Ledelse og projekthåndtering.

Med POLSAG og andre skal du nok kigge hos CSC ledelse. Det er ikke uden grund CSC har skandaler alle steder de er. Hvis der stadig er problemer efter ledelsen er fixet. Så kan vi snakke om de andre

Meget enig.
- Og den dårlige ledelse bunder som oftest i at lederne er fagligt inkompetente og derfor træffer dårlige strategiske valg og ansporer de forkerte personer, metoder og ageren.

Shintai skrev:

Plyds skrev:Hvad så med alle de forkælede og uduelige akademikerere, der skruede et ubrugeligt POLSAG system sammen?

Nu skal du lige passe på. Dårlig ledelse kan om noget smadre/fordyre software enormt. Man kan jo blot kigge på software rundt omkring med elendig kvalitet grundet for korte deadlines og ændringer midtvejs.

DSL provisioningssystem, nummerporting, teledatabase med forbrug samt billing af begge incl faktura og afsendelse. Jeg har prøvet det samme projekt stort set 2 steder.

Det ene havde man 40-50 mand, virkede af lort og kostede en sindsyg formue mens det skulle bruge 20-30 servere. Udviklingstid 3 år.

Det andet med 5-10 mand (Bemærk de kommer fra ovennævnte gruppe på 40-50.) lavede det samme. Blot sindsygt lækkert, 1 server og koster stort set ingenting. Udviklingstid 1 år.

Forskel? Ledelse og projekthåndtering.

Med POLSAG og andre skal du nok kigge hos CSC ledelse. Det er ikke uden grund CSC har skandaler alle steder de er. Hvis der stadig er problemer efter ledelsen er fixet. Så kan vi snakke om de andre

Siger du at dygtige veluddannede medarbejder år ud og år ind finder sig i dårlig ledelse, og beskæftigelsesterapi, bare for at hæve en månedlig løn?

@DKguy

Jeg synes også at der udbydes tåbelige uddannelser, omvendt så er det svært at pege på områder som danskere (vi er et lille kulturelt område, lad os huske det) ikke skal vide noget som helst om.

"indianske sprog og kulturer,etnograferne, antropologerne,eskimologi"

Alle er beslægtede, vi har nogle rigtig gode grunde til at fastholde et højt niveau indenfor f.eks. eskimologi. Man kan diskutere hvor mange studerende og man kan overveje om kræfterne ikke skal samles et sted.

it og sundhed på KU, giver da strålende mening.

Kunsthistorie, filosofi, religionsvidenskab/historie m.m. høre til blandt det jeg kalder "civilisationsbærende" fag . Jeg mener man er tæt på en tilstand af enfoldighed, hvis man ikke kan se egen-værdien af sådanne ting. De fleste mennesker i dette land har vel også opdaget at det kan betale sig at have et minimum af forståelse for hvad der foregår i hovedet på andre mennesker. Eksempelvis Muhammed-krisen. Det kræver nok lidt mere forestillingsevne end hvad den gennemsnitlige HK'ere er udstyret med fra naturens hånd, at forstå hvad man har gang i, i den islamisk-arabiske verden.

Igen, Man kan diskutere hvor mange studerende og man kan overveje om kræfterne ikke skal samles et sted.


"For hvorfor er det lige at en sælger, en administrationsmedarbejder, skal betale 100.000 kr"

Antropologen skal også betale for en HD - man får en færdiggjort uddannelse finansieret i dette land.

Hvad var det kongeordet var da Kbh. Uni åbnede efter Englandskrigene?
Noget i stil med: "Vi er blevet et lidet og fattigt land, men til det, behøver vi ikke at føje dårskab"

Plyds skrev:Siger du at dygtige veluddannede medarbejder år ud og år ind finder sig i dårlig ledelse, og beskæftigelsesterapi, bare for at hæve en månedlig løn?

Du fordrejer det lidt igen. Medarbejderne har jo ofte gode intentioner. Man håber på det bliver bedre, at man ikke vil lade andre i stikken osv. Samt det er jo ikke altid lige nemt at finde job. Plus man har forpligtigelser rent økonomisk.

Shintai skrev:

Plyds skrev:Siger du at dygtige veluddannede medarbejder år ud og år ind finder sig i dårlig ledelse, og beskæftigelsesterapi, bare for at hæve en månedlig løn?

Du fordrejer det lidt igen. Medarbejderne har jo ofte gode intentioner. Man håber på det bliver bedre, at man ikke vil lade andre i stikken osv. Samt det er jo ikke altid lige nemt at finde job. Plus man har forpligtigelser rent økonomisk.

Plus en gammel halvoff. arbejdsplads, hvor mange aldrig har arbejdet andre steder eller ville få meget kredit eller skyggen af samme løn for deres færdigheder "udenfor".

Der er i Dk ingen tradition for hårdhændet at "sætte det rette hold" - bortset fra direktion og chefer. Dvs. man tager projekter ind og klarer sig efter bedste evne med de teamledere + menige medarbejdere, som man får "tildelt".

Så længe mannaen flyder, gider ingen ofre sit ofte meget vellønnede job for at indføre sundere principper.


Mange bliver f.eks. glade, når de hører at nødvendige nedskæringer ikke medfører fyringer men klares via "naturlig afgang". Jeg bliver omvendt meget bekymret, når jeg hører den slags. Det fortæller mig, at mængden af uduelige ansatte opkoncentreres. Samtidigt udnyttes evnerne på dem "udenfor" ikke. Dvs. inkompetence opløftes gradvist til den nye standard.


/BF

Jomsviking

Så er vi jo også delvist enig. For jeg taler jo ikke om en massakre på de videregående uddannelser. JEg tillader mig bare at inddrage også dette område til et kritisk "kasseeftersyn".

For som også du har nævnt, så er det jo vigtigt at vi har nogle veluddannede mennesker, der kan bidrage til vækst, udvikling og "velstand" for alle de mia der jo postes i systemet.

Og naturligvis er der jo mange af de "kulturbærende" uddannelser der er vigtige for forståelsen af vort land, kultur, og historie.

Spørgsmålet er blot mængden af optagne, antal steder en uddannelse udbydes, og kvaliteten af uddannelsen. Og så gør det altså ikke noget at man også se på om der rent faktisk er studier, tiden er løbet fra. Det er jo ikke fordi der er mangel på nye uddannelser, hvor mange virker enddog ret kreative i sin opbygning.

Sagen er jo at de koster i uddannelsen. Og de koster i underhold (SU), og så må man jo godt overveje om man rent faktisk bruger pengene på de rigtige områder.

Vi behøver jo ikke alle være akademikere. For det at være akademiker er jo ikke altid en kvalitet i sig selv.

OK - jeg må jo nok så gå til bekendelse og indrømme at jeg er en af de 3-400 medarbejdere, som er i spil.

Stor ros til Shintai for at identificere det egentlige forløb her. Først virksomhedsoverdrager TDC de fleste af deres IT-funktioner til CSC, så vælger TDC en ny leverandør og virksomhedsoverdrager de, der er tilbage til TCS. CSC's rolle er sådan set bare at de har tabt kontrakten - you win some, you loose some.

Der er lidt vrøvl i den her tråd om overbetalte, beskyttede Prosa-folk. Sandheden er at så godt som ingen på TDC-accounten var berørt af Prosa-lockouten og strejkerne på CSC. For vi er ikke på Prosa-overenskomst. Heller ikke (helt) på Prosa-lønninger. Til gengæld er der en del tjenestemænd fra JTAS/KTAS-tiden imellem - som er svære at få hældt ud.

Der er også nogen antagelser om at medarbejderne har siddet og været beskyttede. Jeg kan forsikre jer for at der er lagt substantielle arbejdsopgaver til Indien og østeuropa - både indenfor support, drift og udvikling.

Omkring det med at tabe kapløbet med indere... Tja... Jeg ser det lidt som at kunden stirrer sig blind på en enkelt parameter: timeprisen, og glemmer resten.

En af mine snart tidligere kolleger har regnet på det, og fundet at der går 3 indere på 1 dansk stilling. De får så 1/3 af lønnen i Indien og tilbage i DK sidder der så (min vurdering) en halv stilling tilbage til at kunne specificere hvad inderne skal lave, kontrollere det, som de har lavet og foretage "account management" og hva' har vi.

Total-økonomien er til rotterne, men den gennemsnitlige timepris er lav.

Jeg tror også at det er helt velkendt at en udvikler, som både har drive, er teknisk dygtig og har domæne-erfaring (telco, eller hvad nu) er massivt mere produktiv (x10!) end en udvikler uden det store initiativ og uden erfaring. Og mange steder bliver der gjort for lidt for at kultivere den slags talent.

Der er en høj churn-rate i Indien. IT-folk skifter job for et godt ord (og indimellem bogstaveligt talt fra dag til dag - uden varsel). Så formår man at opbygge og fastholde erfaringer i Indien? Hvad sker der når en inder bli'r go'? Svaret er at så finder han sig prompte et andet arbejde til en lidt højere løn.

En anden ting er der der i Indien er en holdning om at det er en valid løsning at tilføje mere manpower på en opgave. Bemanding er det, som man har - så alle problemer løses ved at skrue bemandingen højt nok op.

Hvorfor lappe på hullet i taget hvis man ka' sætte en spand under og så tømme den manuelt når den løber fuld? Flere huller i taget? Flere spande på gulvet? Monsun-regn? No problem - bare tilføj flere folk til at tømme spandene. Mit postulat er at kunden ender op med en samlet IT-løsning, som kun kan drives i Indien.

Nå - jeg skal selvfølgeligt passe på hva' jeg skriver og jeg kan selvfølgeligt ikke åbne helt for posen med eksempler eller sende grove svinere i retning af CSC. Til sidst vil jeg bare lige sige at hovedkilden til artiklen og rubrikken tilsyneladende er faglig konsulent John Jørgensen fra Prosa. Jeg mener helt stilfærdigt at kildekritik bør bringes i anvendelse.

Henning K

En ret god beskrivelse af out-sourcing problemet.

Og så tænker jeg på kommentaren fra CO-industries kommentar på pressemøde for overenskomsten, søndag.
" vi har jo set at videnssamfundet, ikke kan undvære industrien, og industrien ikke undvære videnssamfundet." ( sådan ca. )

Som flere også har nævnt - Uffe bla - at uden industrien og produktionen, i samarbejde med viden/udvikling, går det ikke. Det må gå hånd i hånd. For kun sådan høster vi de bedste frugter og hurtigere, end uden samspillet.

Denne bloggers indlæg beskriver jo ganske godt et af problemerne på universiteterne.

http://blogs.jp.dk/reaktionaer/2012/02/15/man-gjorde-en-professor-fortr%c3%a6d/

Men hvis det bliver en kvalifikation i sig selv at have en akademisk uddannelse, på trods af et lavt fagligt niveau, ås er vi vist godt på vej.

Det kan da ikke være særlig fremmende for udviklingen i landet.

HenningK skrev:Der er også nogen antagelser om at medarbejderne har siddet og været beskyttede. Jeg kan forsikre jer for at der er lagt substantielle arbejdsopgaver til Indien og østeuropa - både indenfor support, drift og udvikling.

Hvis du tænker på hvad jeg skrev, så mente jeg ikke at medarbejderne var beskyttede, jeg mente at branchen (firma niveau) var beskyttet (eller store dele af den). Dvs. min påstand er at når et lille til rimeligt stort IT projekt udbydes, f.eks. i staten, så er som oftest de realle bydere danske firmaer eller firmaer etableret i Danmark. Der er (glædelige) undtagelser, men "nærhed" og den direkte kundekontakt er en afgørende parameter for IT projekter - det er så muligt at disse firmaer så benytter sig af udenlandske underleverandører (de kan de så selv rode i, som du fint beskriver) . Særlig i konsulentdelen af branchen er dette udtalt.
Den beskyttede del af branchen, som man ofte ser det, ødelægger det for den ikke-beskyttede del, da den så at sige smitter med sin ineffektivitet (skabt via ringe real konkurrence); Det kan f.eks. være, endog, meget høj løn; mærkværdig ledelse; Mærkværdig organisationsform, og en generel mangel på fokus på det der burde være kerne-kompetencerne.

Omkring det med at tabe kapløbet med indere... Tja... Jeg ser det lidt som at kunden stirrer sig blind på en enkelt parameter: timeprisen, og glemmer resten.

En af mine snart tidligere kolleger har regnet på det, og fundet at der går 3 indere på 1 dansk stilling. De får så 1/3 af lønnen i Indien og tilbage i DK sidder der så (min vurdering) en halv stilling tilbage til at kunne specificere hvad inderne skal lave, kontrollere det, som de har lavet og foretage "account management" og hva' har vi.

Total-økonomien er til rotterne, men den gennemsnitlige timepris er lav.

Meget enig. MEN når dansk IT ikke kan gå distancen: projekterne er meget dyre og med høj risiko for at køre i grøften, så har vi jo bare et problem. Fra "ledelsens" synspunkt (og det er jo sådan med moderne ledelse at den er ufejlbarlig), er det medarbejderne (danske IT folk) som er dårlige og for dyre, og når nu man kan få en pakistaner til 1/3 pris, ja så er en udvikler/programmør jo blot en udvikler/programmør, lidt lige som en gris er en gris og en sten er en sten. Igen en understregning af at man fuldstændig mangler fokus på egen kerne kompetence som, efter min mening, ikke er at kune pushe løsninger på kunder og tage sig meget godt betalt, men at kunne bygge løsningerne.
Det tragiske er, at ikke alle de "insourcede" indiske og pakistanske programmører der findes, kunne have reddet POLSAG, fordi problemet findes i projektledelsen.

Jeg tror også at det er helt velkendt at en udvikler, som både har drive, er teknisk dygtig og har domæne-erfaring (telco, eller hvad nu) er massivt mere produktiv (x10!) end en udvikler uden det store initiativ og uden erfaring. Og mange steder bliver der gjort for lidt for at kultivere den slags talent.

Enig og, igen, ledelsesproblemer.

Jomsviking skrev:Hvis du tænker på hvad jeg skrev, så mente jeg ikke at medarbejderne var beskyttede, jeg mente at branchen (firma niveau) var beskyttet (eller store dele af den).

Selvfølgeligt er der noget beskyttelse i at et firma sidder på CPR-systemet eller med store dele af Skats infrastruktur. I den betydning at det kan være svært at komme ind som "ny" leverandør. For den gamle leverandør tager sig godt betalt for at udbyde interfaces mv. - og det er jo bare een måde at låse sin kunde fast på. Masser af leverandører låser deres kunder fast med licenser, som gør at det bliver uoverskueligt dyrt at skifte dele af systemerne (eller urimeligt billigt at vikle sig yderligere ind i samme firmas produkter), og jeg har da også i tidernes morgen oplevet at KMD dumpede priserne voldsomt på et kommunalt sub-system, som en privat leverandør ellers havde udviklet en fin, lille konkurrent til.

Jomsviking skrev:MEN når dansk IT ikke kan gå distancen: projekterne er meget dyre og med høj risiko for at køre i grøften, så har vi jo bare et problem.

Ja, det er et kæmpeproblem at alt fra IT-implementeringer, millitært isenkram og IC4-tog kører i hegnet i det offentlige (og selvfølgeligt også i det private) tilsyneladende uafhængigt af leverandørens navn & nationalitet. Skønne, spildte kræfter.

Der er een ting, som ku' få mig til at stemme på Lars Løkke - og det er hvis han stillede sig op og sagde:

- "Vi i Danmark skal være bedre til Ledelse. Vi skal udvikle og uddanne de bedste ledere i hele verden. Det skal vi gøre fordi det hjælper os selv, fordi bedre chefer giver mere produktive medarbejdere og gladere medarbejdere, danskere. Større overskud og færre fiaskoer. Og vi skal gøre det, fordi god ledelse er et råstof, som verden altid vil skrige på. Jeg ønsker mig en situation, hvor - når en bestyrelse eet eller andet sted i verden holder krisemøde om hvad de skal gøre for at få en virksomhed, en fabrik eller et projekt på ret kurs igen - så kigger de på hinanden og siger: This calls for a Dane!"

HenningK skrev: Der er een ting, som ku' få mig til at stemme på Lars Løkke - og det er hvis han stillede sig op og sagde:

- "Vi i Danmark skal være bedre til Ledelse. Vi skal udvikle og uddanne de bedste ledere i hele verden. Det skal vi gøre fordi det hjælper os selv, fordi bedre chefer giver mere produktive medarbejdere og gladere medarbejdere, danskere. Større overskud og færre fiaskoer. Og vi skal gøre det, fordi god ledelse er et råstof, som verden altid vil skrige på. Jeg ønsker mig en situation, hvor - når en bestyrelse eet eller andet sted i verden holder krisemøde om hvad de skal gøre for at få en virksomhed, en fabrik eller et projekt på ret kurs igen - så kigger de på hinanden og siger: This calls for a Dane!"

Det tætteste de kommer i dag er at udbryde: This calls for a danish !! mens de holder kaffepause.

dkguy66 skrev:Denne bloggers indlæg beskriver jo ganske godt et af problemerne på universiteterne.

http://blogs.jp.dk/reaktionaer/2012/02/15/man-gjorde-en-professor-fortr%c3%a6d/

Men hvis det bliver en kvalifikation i sig selv at have en akademisk uddannelse, på trods af et lavt fagligt niveau, ås er vi vist godt på vej.

Det kan da ikke være særlig fremmende for udviklingen i landet.

Jeg ved ikke om du så "Deadline" i går hvor sagen var oppe at vende?

Jeg har den grundholdning at der er visse, stærkt elitære, ting som har en meget høj værdi. Jeg kan godt lide at vi har dygtige folk der har brugt hele livet på "Pontoppidan", "Sen-germansk phonetik", "Old græsk" m.m. (jeg kalder dem "civilisationsbærende") og jeg mener det har stor værdi.

Problemet, som en af debattørene i aftenens deadline var inde på, er at i fusionen mellem det danske (dvs. tyske) elitære og specialiserede universitet og det amerikanske brede, masse college. Har vi udviklet nogle problemer. Et af dem, efter min mening, er at vi hælder for mange studerende ind på for smalle uddannelser (f.eks. "Old græsk"). Ikke et dårligt ord om faget, jeg synes at det er spændende!, men jeg gider ikke at høre på de 95% dygtige, men almindelige, jeg vil kun høre på de 5% der kan sige noget dybt, noget nyt - og det er ikke alle beskåret.
Og hvad med de sidste 95%, dem der ikke har en karriere foran sig i sit fags elite? De kan nemt stå med håret i postkassen. Hvis du kommer med en small, specialiseret, uddannelse i F.eks. Old Græsk så står man sig bare ikke særlig godt, hvis man gerne vil have et job i f.eks. erhvervslivet eller i administrationen, da der er andre, på samme niveau som en selv, som har så langt mere relevante uddannelser.
Jeg er også kandidat, og tilhører de 95% der heller ikke har noget nyt at sige (med alderen indser man den slags ting). Men min kandidatgrad er, nærmest per definition, erhvervsorienteret. I mit fag, er det nærmest de 95% der er de mest interessante for erhvervslivet, så der er problemet ikke.

Men hvorfor kan vi ikke få det bedste af to verdener? Hvorfor kan vi ikke få vores elitære ekspert i Old Græsk der kan udlægge "Electra myten" på en ny og spændende måde (og ikke få, alle dem der ikke kan), samtidigt med at vi kan føde "krigsmaskinen" med de i tusindvis af læger, administrative og Natur/teknik kandidater, som slagmarken kræver?

Jeg tror at et af problemerne er at der opstår intern konkurrence om ressourcerne på universiteterne. Hvis vi gerne vil uddanne 10 og kun 10 old-græsk kandidater på verdensniveau så bliver de, per kandidat, meget dyre i forhold til masse uddannelserne.
Og som ungt menneske, hvor attraktivt er det at melde sig ind på et studie med et meget højt bund-niveau, når man også kunne vælge et med et lavere bundniveau, der forøvrigt sikkert også vil give dig et mere velstående liv?
(Mht. Bundniveauet i masse-uddannelser, så skal bundniveauet være lavere, da intelligens er normalfordelt, men det betyder ikke at topniveauet skal være lavere)

Så desværre ikke deadline.

Men ellers meget enig i det du skriver.

Problemet er jo netop at man har et politisk ønske om, at så mange som muligt skal have en akademisk uddannelse, - og ønsket er et eller andet sted legitimt - MEN problemet opstår når de samme beslutningstagere ikke har forholdt sig til HVAD man egentlig så skal med disse akademikere, når de kommer ud på den anden side i hobetal. Og derfor er dette også et politisk makværk af dimensioner.

Man er alt for dårlig til at vurdere og forholde sig til konsekvenserne af sine beslutninger.

Og når det offentlige financierer uddannelserne, har det offentlige naturligvis også en både ret og pligt, til at se kritisk på området, men også en pligt til at se på hvilke uddannelser der udbydes, og hvor mange pladser der udbydes af en given uddannelse.

Og som du skriver, så betyder masseuddannelserne at værdien af disse helt automatisk devalueres. Og det må de studerende så lære at forholde sig til. Præcist på samme måde, som en studentereksamen i dag ikke har samme værdi som den havde for 50 - 60 år siden.

Og derfor må mange akademikere bare indse at deres uddannelse ikke har den værdi og den efterspørgsel, der retfærdiggøre at man kan tillade sig at stille krav til hvilket job man ønsker. Det er konsekvensen af at det vrimler med flere og flere akademikere med flere og flere tvivlsomme kandidatuddannelser.

Det største problem er dog den omtalte devaluering af uddannelserne. For jo flere der skal presses igennem, med bestået, jo lavere bliver krav og niveau helt automatisk, som du skriver.

[quote="Jomsviking"]

dkguy66 skrev:Jeg har den grundholdning at der er visse, stærkt elitære, ting som har en meget høj værdi. Jeg kan godt lide at vi har dygtige folk der har brugt hele livet på "Pontoppidan", "Sen-germansk phonetik", "Old græsk" m.m. (jeg kalder dem "civilisationsbærende") og jeg mener det har stor værdi.

Problemet er, at kvantiteten har vundet over kvaliteten.

1) Det skyldes dels stadig ringere forudsætninger fra først folkeskolen og dernæst gymnasiet. For slet ikke at tale om alle nærmest ordblinde, som kommer ind via diverse specialoptag*, hvor tidligere resultater på højt niveau ikke tæller det store.

2) Problemet findes også på de tekniske universiteter. Jeg har mere end een gang stået måbende foran en flok phd-studerende, der stolt var ved at informere om deres "projekt", som jeg mente, at industrien da havde fuldt styr på for allerede 10 år siden. Da jeg gjorde dem opmærksom på det, var svaret blot, at universitetet da havde nød at lære sig det samme som industrien kunne. Jo, jo - selvfølgeligt. Men det skal man da bruge gæsteforelæsere til - ikke kostbare phd-udd.

3) Endeligt er der taxametersystemet. Den sikre vej til middelmådighed eller værre. Det ville være meget bedre simpelthen at lukke de mest ringe / uønskede udd. og flytte pengene hen til de andre. Måske med en ny målestok a la de studerendes faktiske livsløn eller universitetets ranking.

*Her skal det siges, at min erfaring er, at vilje og konstant indsats langt hen ad vejen på mange udd. opvejer kreativitet og intelligens. Det skyldes selvfølgeligt, at niveauet og kravene er lave. Derudover lærer de færreste andet end simpel problemløsning - ikke ægte forståelse og dermed muligheden for syntese. At opnå det sidste ville kræve helt nye tilgange, men det er nok der, hvor fremtiden ligger.

/BF

[quote="BamsesFar"]

Jomsviking skrev:

dkguy66 skrev:Jeg har den grundholdning at der er visse, stærkt elitære, ting som har en meget høj værdi. Jeg kan godt lide at vi har dygtige folk der har brugt hele livet på "Pontoppidan", "Sen-germansk phonetik", "Old græsk" m.m. (jeg kalder dem "civilisationsbærende") og jeg mener det har stor værdi.

Problemet er, at kvantiteten har vundet over kvaliteten.

1) Det skyldes dels stadig ringere forudsætninger fra først folkeskolen og dernæst gymnasiet. For slet ikke at tale om alle nærmest ordblinde, som kommer ind via diverse specialoptag*, hvor tidligere resultater på højt niveau ikke tæller det store.

2) Problemet findes også på de tekniske universiteter. Jeg har mere end een gang stået måbende foran en flok phd-studerende, der stolt var ved at informere om deres "projekt", som jeg mente, at industrien da havde fuldt styr på for allerede 10 år siden. Da jeg gjorde dem opmærksom på det, var svaret blot, at universitetet da havde nød at lære sig det samme som industrien kunne. Jo, jo - selvfølgeligt. Men det skal man da bruge gæsteforelæsere til - ikke kostbare phd-udd.

3) Endeligt er der taxametersystemet. Den sikre vej til middelmådighed eller værre. Det ville være meget bedre simpelthen at lukke de mest ringe / uønskede udd. og flytte pengene hen til de andre. Måske med en ny målestok a la de studerendes faktiske livsløn eller universitetets ranking.

*Her skal det siges, at min erfaring er, at vilje og konstant indsats langt hen ad vejen på mange udd. opvejer kreativitet og intelligens. Det skyldes selvfølgeligt, at niveauet og kravene er lave. Derudover lærer de færreste andet end simpel problemløsning - ikke ægte forståelse og dermed muligheden for syntese. At opnå det sidste ville kræve helt nye tilgange, men det er nok der, hvor fremtiden ligger.

/BF

Ganske enig i analysen.

Det du beskriver er en fagskole - intet ondt i det; men det er altså ikke et universitetsniveau.

[quote="Thomas"]

BamsesFar skrev:

Ganske enig i analysen.

Det du beskriver er en fagskole - intet ondt i det; men det er altså ikke et universitetsniveau.

Sagen er, at alle de højere udd. BSc / MSc / Phd har udviklet sig til rene pølsemaskiner. Nogle af dem laver såmænd udmærkede pølser - men det er stadig bare pølser.

Vi har også brug for nogen steder, hvor de klogeste / viseste / mest erfarne / mest kreative / mest innovative etc. laver det helt ekstraordinære og hidtil usete...

De ringeste pølser kan man passende kaste for hundene. Den erkendelse er også ved at komme nu. Hvis man ikke er ekstraordinær, så får man heller ikke mere ekstraordinært arbejde eller ekstraordinær løn. Der er ikke længere jobs til den"traditionelle" høje danske løn, hvis man bare er en pølse.

/BF