Hver ottende voksne dansker

Man kunne,efter 2008, nogle gange få den tanke ,at ved en overbankchef økonoms eller bolig kommunikations chefdirektørs , tonen frem i æteren med komiske Ali lignende udtalelser, om den fremragende økonomi Vi svæver i,havde en baggrund i et overset problem


Gad vide hvor mange af de 400.000 danskere, sidder i ledende stillinger

Børnene bliver hellere ikke sparet for pulveret

Det er nok blandet. Fejlen ligger i at man f.eks. giver lykkepiller ud til højre og venstre. Da man har sparet på psykologbehandling plus opfattelsen af man ikke må være trist i en periode. Såvidt jeg husker er 450000 på lykkepiller. Dertil kommer fejlmedicinering og piller mod bivirkning.
Man ødelægger ofte folks liv mere end man gavner.

Der var også en test i Kontant tror jeg det var. Hvor man gennemgik nogle ældres medicin. De fik reduceret deres pilleantal til mellem halvdelen og 1/3.

Jeg snakkede med en psykolog. Han sadge at max 5000 ud af de 450000 skulle have lykkepiller. Så kan man jo tænke sit over hvorfor der er så mange på dem.

Dertil kunne man også nævne alle de børn der bliver pumpet med ADHD medicin fordi de måske er lidt ivrige i en periode.

Det er da ikke mærkeligt, når vores samfund forventer at vi fungerer og tjener penge som robotter. Vi er på en evig forandringsjagt som ikke er drevet af det enkelte menneskes lyst eller behov , men er dikterer ovenfra. Dette afføder frygt for at blive hægtet af udviklingen eller den sociale accept.

Jeg ordinerer mange "lykkepiller" mod angst og depression. Langt de fleste kommer ud af dem igen, og det sikrer at folk kan fortsætte deres arbejde og sociale liv. Havde det været socialt og økonomisk muligt at hive 3-6 mdr ud af kalenderen, så kunne vi tale om at det var bedre at gennemleve depressionen eller angsten - men det er desværre kun de færreste forundt. Faktisk tror jeg, at medicinen forhindrer rigtig mange i at blive alkoholikere.

Herudover er det en skrøne at det er dyrt og at medicinalindustien tjener fedt på det. Kopipræparaterne er billige.

Vi lever simpelthen biologisk usundt trods fedt- og sukkerfri kost, nul tobak og 10 km løb 3 gange om ugen til at danne nogle endorfiner. Vi får altfor lidt dagslys i vinterhalvåret.

doctor skrev:Det er da ikke mærkeligt, når vores samfund forventer at vi fungerer og tjener penge som robotter. Vi er på en evig forandringsjagt som ikke er drevet af det enkelte menneskes lyst eller behov , men er dikterer ovenfra. Dette afføder frygt for at blive hægtet af udviklingen eller den sociale accept.

Jeg ordinerer mange "lykkepiller" mod angst og depression. Langt de fleste kommer ud af dem igen, og det sikrer at folk kan fortsætte deres arbejde og sociale liv. Havde det været socialt og økonomisk muligt at hive 3-6 mdr ud af kalenderen, så kunne vi tale om at det var bedre at gennemleve depressionen eller angsten - men det er desværre kun de færreste forundt. Faktisk tror jeg, at medicinen forhindrer rigtig mange i at blive alkoholikere.

Herudover er det en skrøne at det er dyrt og at medicinalindustien tjener fedt på det. Kopipræparaterne er billige.

Vi lever simpelthen biologisk usundt trods fedt- og sukkerfri kost, nul tobak og 10 km løb 3 gange om ugen til at danne nogle endorfiner. Vi får altfor lidt dagslys i vinterhalvåret.

Hvilke depressioner taler vi om?

Så vidt jeg har forstået er det vanskeligt at være bipolært deprimeret og alkoholiker samtidig.

Men ellers har du ret! Medicin er i virkeligheden møgbillig. Se bare på de samlede medicinudgifter ifht. de samlede sundhedsomkostninger. Småpenge.
En anden ting er, at der er ikke noget, der egentlig hedder medicianalindustrien.
Hver fabrikant har et utroligt snævert kompetenceområde - det giver ikke nogen mening at tale om f.eks. det danske marked for medicin. F.eks. Novo sælger over hele verden - som så mange andre medicinalvirksomheder.

De lette og middelsvære depressioner samt alle angsttilstandene.

Thomas jeg forstår ikke helt, hvad du mener med, at man ikke kan være alkoholiker og have en bipolær depression - men måske mener du at hvis folk er så svært deprimerede at de sidder helt inaktive og hverken har lyst til at spise eller drikke og er psykotiske , så har de hverken nok initiativ eller lyst til at drikke alkohol. Men det er jo de færreste der er så svært deprimerede.

Forøvrigt skal den medicinske behandling altid være supplement til samtalebehandling hos psykolog og helt ideelt også samtaler med HR-medarbejder på arbejdspladsen.

doctor skrev:De lette og middelsvære depressioner samt alle angsttilstandene.

Thomas jeg forstår ikke helt, hvad du mener med, at man ikke kan være alkoholiker og have en bipolær depression - men måske mener du at hvis folk er så svært deprimerede at de sidder helt inaktive og hverken har lyst til at spise eller drikke og er psykotiske , så har de hverken nok initiativ eller lyst til at drikke alkohol. Men det er jo de færreste der er så svært deprimerede.

Forøvrigt skal den medicinske behandling altid være supplement til samtalebehandling hos psykolog og helt ideelt også samtaler med HR-medarbejder på arbejdspladsen.

Jeg mener bare at have læst at alkohol til de grader forværrer depressive symptomer i forbindelse med bipolær depression - at folk lader være.

Samtale med HR-medarbejdere? Det er som, at lammet skulle snakke med løven om kostplaner.

Hvor meget de psykolog samtaler giver? Jeg er ikke overbevist ved transitoriske fænomener - kan de afkorte forløbet? Måske - måske ikke.
Sagen er at det i alt overvejende grad er farmakologien, der har skabt den ændring i psykoterapien siden - skal vi sige 1960. Det er i sandhed en revolution i behandling på linje med penicillin og de andre antibiotika.

Jeg formoder at den mere udbredte brug af psykofarmaka har nok så meget at gøre med at de er mere målrettede og med mindre bivirkninger end de præparater, de afløste.

Klorpromacin - det virker skam (også på halsbetændelse); men det smadrer altså nervesystemet.

doctor skrev:

Vi lever simpelthen biologisk usundt trods fedt- og sukkerfri kost, nul tobak og 10 km løb 3 gange om ugen til at danne nogle endorfiner. Vi får altfor lidt dagslys i vinterhalvåret.

Jeg giver dig ret i, at ovenstående levevis er særdeles skadelig

Problemet er, at folk har et overforbrug som skal finansieres gennem en masse arbejde til en høj løn, og derfor bliver kravene til arbejdsindsats og effektivitet alt for høje.

Mange ville være bedre tjent med et mindre stressende - og lavere betalt arbejde - og så en mere enkel levevis. Der er heller ingen tvivl om, at "sociale medier" (lortenavn) smartsphones etc., der altid er online, har en stor del af skylden. Folk kan ikke administerer det længere.

Vi har som befolkning mistet fokus på de sande værdier i livet, og erstattet dem med "dansen om guldkalven".

doctor skrev:De lette og middelsvære depressioner samt alle angsttilstandene.

Forøvrigt skal den medicinske behandling altid være supplement til samtalebehandling hos psykolog og helt ideelt også samtaler med HR-medarbejder på arbejdspladsen.

Jamen doctor, det er jo der problemet opstår. Hvad koster en psykologtime i dag ? og det er jo for det meste et længere forløb folk skal igennem, inden der begynder at komme en effekt af samtalebehandlingen.

Det er jo interessant at det hidtil - eller stadig - er de unge op til 25 år der har kunnet få gratis hjælp, mens folk over 25/ 30 år ikke kan få nogen økonomisk hjælp til disse samtaler, på trods af en henvisning.

Og dermed ender rigtig mange med bare at poppe den ene pille efter den anden, uden at den dybereliggende grund til angst/depression bliver afhjulpet.

Som med meget andet medicin, er det jo ikke andet end symptombehandling, og ikke helbredelse. Og hvad får vi ud af en stor befolkningsgruppe, der render rundt på lykkepiller konstant ?

Plyds skrev:

doctor skrev:

Vi lever simpelthen biologisk usundt trods fedt- og sukkerfri kost, nul tobak og 10 km løb 3 gange om ugen til at danne nogle endorfiner. Vi får altfor lidt dagslys i vinterhalvåret.

Jeg giver dig ret i, at ovenstående levevis er særdeles skadelig

Problemet er, at folk har et overforbrug som skal finansieres gennem en masse arbejde til en høj løn, og derfor bliver kravene til arbejdsindsats og effektivitet alt for høje.

Mange ville være bedre tjent med et mindre stressende - og lavere betalt arbejde - og så en mere enkel levevis. Der er heller ingen tvivl om, at "sociale medier" (lortenavn) smartsphones etc., der altid er online, har en stor del af skylden. Folk kan ikke administerer det længere.

Vi har som befolkning mistet fokus på de sande værdier i livet, og erstattet dem med "dansen om guldkalven".

Helt enig, og jeg er selv fanget i fælden. Dog uden smartsphones, og det sociale medie måske ikke helt så hipt som twitter

Det er Godt nok en stor beslutning at tage, at hive stikket, og sige Vi nøjes med mindre!

Nå ja: I al beskedenhed vil jeg give Thomas ret, i at det helt primært er den farmakologiske behandling der har haft effekt.
dkguy66:
Kognitiv terapi (psykolog 25-37 år) højst 12 behandlinger giver overvejende folk en hjælp til accept af tilstanden uden skyldfølelse og hjælp til gradvis at finde mod til at komme igang igen.
HR medbejdere: Thomas beskrivelse af løven og lammet er meget nærliggende og har også tidligere været min holdning, - men jeg har ændret holdning.
1: HR-medarbejderen skal først ind i forløbet, når pt synes de er ved at få kontrol over dem selv og deres følelsesliv. Her KAN det hjælpe folk til at føle, at arbejdspladsen accepterer deres sygdom, og hjælper dem helt praktisk med at komme gradvis igang med opgaver de kan magte. Det værste der kan ske ved depression er, at al vrede rettes mod arbejdspladsen og at pt står arbejdsløs efter depressionen. Evt. kan de senere finde mod til at finde ny arbejdsplads, når de er på toppen igen, hvis det er det der er en del af problemet. Mange HR-medarbejdere i de store firmaer gør det faktisk fantastisk godt. Jeg kender mange gode forløb. Arbejdspladsen er ikke altid den store stygge ulv . Hvis den er skal fagforeningen inddrages.
Plyds og NewMay: Godt I er enige. Selv har jeg levet beskedent, og jeg har haft min frihed til selv at drosle op og ned. Bortset lige fra da jeg blev fanget i køb af praksis der faldt hurtigere i værdi end den kunne nå at afbetales.
Det var rædselsfuldt og kostede mange søvnløse nætter - fordi jeg altid har ageret økonomisk efter, at jeg ikke absolut behøvede at arbejde som læge. Det giver en mental frihed, som jeg mistede i den periode. ,
Lidt lige som boligejerne der købte på toppen.

doctor skrev:
Det var rædselsfuldt og kostede mange søvnløse nætter - fordi jeg altid har ageret økonomisk efter, at jeg ikke absolut behøvede at arbejde som læge. Det giver en mental frihed, som jeg mistede i den periode. ,
Lidt lige som boligejerne der købte på toppen.

Og hvad er det så lige der sker i vores samfund, når folk som du beskriver det - mister den mentale frihed? Så går det sq galt. Fokus kommer til at ligge det forkerte sted. Vi lader vores børn i stikken, jagter det materielle, går ned med stress, og får skabt en ond cirkel hvor vi skal arbejde mere og mere for at tjene penge til det lånefinansierede overforbrug osv. osv.

Folk bliver fanget ind i den onde spiral, hvor de skal være på 24-7, være med på beatet med nyt tøj, udekøkkener, smartphones osv. og i sidste ende får de en ringere livskvalitet, og ungerne bliver forsømt i deres opvækst, får junk food osv.
Vi har kort og godt skudt os selv i foden med den livsstil vi fører for tiden. Men det begynder forhåbentligt at vende.

Plyds skrev:

doctor skrev:
Det var rædselsfuldt og kostede mange søvnløse nætter - fordi jeg altid har ageret økonomisk efter, at jeg ikke absolut behøvede at arbejde som læge. Det giver en mental frihed, som jeg mistede i den periode. ,
Lidt lige som boligejerne der købte på toppen.

Og hvad er det så lige der sker i vores samfund, når folk som du beskriver det - mister den mentale frihed? Så går det sq galt. Fokus kommer til at ligge det forkerte sted. Vi lader vores børn i stikken, jagter det materielle, går ned med stress, og får skabt en ond cirkel hvor vi skal arbejde mere og mere for at tjene penge til det lånefinansierede overforbrug osv. osv.

Folk bliver fanget ind i den onde spiral, hvor de skal være på 24-7, være med på beatet med nyt tøj, udekøkkener, smartphones osv. og i sidste ende får de en ringere livskvalitet, og ungerne bliver forsømt i deres opvækst, får junk food osv.
Vi har kort og godt skudt os selv i foden med den livsstil vi fører for tiden. Men det begynder forhåbentligt at vende.

Men hvor skal ændringen komme fra? Alle dem som er økonomisk pressede kigger udaf for at lægge skylden for deres ulykke, og har indtil videre ikke tænk sig at tage personligt ansvar for at få en bedre hverdag.
Os der har den løbende indtjening i orden, jagter alligevel pengene for at få råd til drømmeboligen.
Personligt drømmer vi om en gård med diverse husdyr. Dyr drøm og hvad skal man med gård og dyr, hvis man knokler r.... ud af bukserne for at få råd til dette? Er det så priserne der er for høje, eller drømmene der er urealistiske og er det overhovedet en relevant betragtning at tage?

hmm. tricky stuff...

Ændringerne skal komme fra dig/Jer selv. Men det kræver en omlægning af Jeres liv, hvor fokus skifter fra det materielle til et mere enkelt liv.

Se til Bonderøven. Behøver man egentlig mere? Hvad er det der gør os lykkelige? Er det en hurtig internetopkobling, fjæsbogen og et nyt køkken. Eller er det den dybe tilfredsstillese ved at dyrke sin egen mad og leve bæredygtigt?
Det er nok forskelligt fra person til person, men nogle af de mennesker jeg har mødt i livet, der hvilede mest i sig selv og var meget tilfredse havde faktisk aldrig ejet ret meget. Det til trods var der altid masser af medmenneskelighed, hjertevarme og husrum.

Men det kommer helt af sig selv. Mangel på energi, den globale overbefolkning, og sammenbruddet af FIAT penge, og et økosystem der er på randen af sammenbrud pga. for intensiv dyrkning, vil altsammen tvinge os over i en anden livsstil hvor det bliver en simpel nødvendighed at lægge fokus andre steder en materiel overflod og køb-og-smid-væk-kulturen.

Der er en trendvending i gang mod bæredygtighed, og den bliver stærkere måned for måned, selv om der går en del år for den slår igennem hos dem almindelige befolkning, som stadig tror at bæredygtighed er = stenalder.

Sådan er det jo slet ikke - men det vil føre for vidt at komme ind på her.

Plyds skrev:

Folk bliver fanget ind i den onde spiral, hvor de skal være på 24-7, være med på beatet med nyt tøj, udekøkkener, smartphones osv. og i sidste ende får de en ringere livskvalitet, og ungerne bliver forsømt i deres opvækst, får junk food osv.
Vi har kort og godt skudt os selv i foden med den livsstil vi fører for tiden. Men det begynder forhåbentligt at vende.

Nej trenden er nu at slæbe Weberen ind i soveværelse,uforklarlige overhalinger eller tabe i spillet: kylling mod lastbil/bus,balancegang på togskinne,vinterbadning,sengerygning.

Plyds skrev:Ændringerne skal komme fra dig/Jer selv. Men det kræver en omlægning af Jeres liv, hvor fokus skifter fra det materielle til et mere enkelt liv.

Se til Bonderøven. Behøver man egentlig mere? Hvad er det der gør os lykkelige? Er det en hurtig internetopkobling, fjæsbogen og et nyt køkken. Eller er det den dybe tilfredsstillese ved at dyrke sin egen mad og leve bæredygtigt?
Det er nok forskelligt fra person til person, men nogle af de mennesker jeg har mødt i livet, der hvilede mest i sig selv og var meget tilfredse havde faktisk aldrig ejet ret meget. Det til trods var der altid masser af medmenneskelighed, hjertevarme og husrum.

Men det kommer helt af sig selv. Mangel på energi, den globale overbefolkning, og sammenbruddet af FIAT penge, og et økosystem der er på randen af sammenbrud pga. for intensiv dyrkning, vil altsammen tvinge os over i en anden livsstil hvor det bliver en simpel nødvendighed at lægge fokus andre steder en materiel overflod og køb-og-smid-væk-kulturen.

Der er en trendvending i gang mod bæredygtighed, og den bliver stærkere måned for måned, selv om der går en del år for den slår igennem hos dem almindelige befolkning, som stadig tror at bæredygtighed er = stenalder.

Sådan er det jo slet ikke - men det vil føre for vidt at komme ind på her.

Jamen jeg kunne ikke være mere enig. Har levet livet med jagten på det ene og det andet, og det fører ingen lykke med sig. Nu hedder parolen spare og genbruge men der er stadig lang vej til drømmegården, med dertilhørende selvforsyning af alskens gode sager. Det er jo nok beliggenheden der driller, men job er altså svært at få i udkanstdanmark, og pendling over 2 timer om dagen fører til at jeg stiller mig spørgsmålet, hvad skal jeg med en gård, hvis jeg hver dag kommer hjem kl. halv seks om aftenen?

Nå, kommer tid kommer råd, siger man jo, og der er jo ingen skade sket ved at prøve at se om målet kan nås en dag, selvom man skulle ende med at måtte nøjes med mindre.

Tjaa - målet må jo være, at I kan klare Jer på een indtægt. der er masser at mindre landbrug i Vestjylland til billige penge. Én af Jer kan nok godt finde et job, men boligstandarden falder nok.

I kan ikke få både i pose og i sæk - det kan ikke lade sig gøre - I må give afkald på noget til fordel for noget andet, og så er det med at skære det væk, som i sin grundsubstans ikke har nogen større betydning.

I øvrigt kan mindre end en gård klare det. Her er en familie i et parcelhus med en rimelig grund, der er stort set selvforsynende:

http://urbanhomestead.org/journal/

De er nok lige lidt ude i overdrevet, men illustrerer poienten.

Det handler i bund og grund om Jeres indstilling til hvad der er noget værd i livet (værdisættet) resourcerne, og hvad i mener i basalt har brug for.

Og så handler det om, at reducere sine omkostninger og fjerne mest mulig gæld. Boliggæld i et vist omfang er dog svær at slippe for i Danmark. Men jo mindre jo bedre.

Plyds skrev:Tjaa - målet må jo være, at I kan klare Jer på een indtægt. der er masser at mindre landbrug i Vestjylland til billige penge. Én af Jer kan nok godt finde et job, men boligstandarden falder nok.

I kan ikke få både i pose og i sæk - det kan ikke lade sig gøre - I må give afkald på noget til fordel for noget andet, og så er det med at skære det væk, som i sin grundsubstans ikke har nogen større betydning.

I øvrigt kan mindre end en gård klare det. Her er en familie i et parcelhus med en rimelig grund, der er stort set selvforsynende:

http://urbanhomestead.org/journal/

De er nok lige lidt ude i overdrevet, men illustrerer poienten.

Det handler i bund og grund om Jeres indstilling til hvad der er noget værd i livet (værdisættet) resourcerne, og hvad i mener i basalt har brug for.

Og så handler det om, at reducere sine omkostninger og fjerne mest mulig gæld. Boliggæld i et vist omfang er dog svær at slippe for i Danmark. Men jo mindre jo bedre.

Enig, problemet er at jeg kan ikke skære den tætte afstand til familien væk - det punkt er værdisat ret højt hos os. Det kan så desværre blive på bekostning af gården
Vi går og prøver på at overtale til et helt kollektiv med svigermekanikken og de gamle, hehe så er problemet løst... men de vel skisme heller ikke til Jylland.

Man skal ikke se skævt til bonderøven, jeg ville elske at leve sådan (eller, måske ikke HELT men næsten). Men han bor vel et sted hvor gården er billig og betalt ud, tænker jeg.

Plyds skrev:
http://urbanhomestead.org/journal/

De er nok lige lidt ude i overdrevet, men illustrerer poienten.

Se det var ligegodt et spændende link, tusind tak for det