boligmarkedet i nytårstalerne

Kom lige til at opdage, at nytårstalerne viser en lidt sjov historik omkring boligmarkedet og hvordan man tænkte tidligere. Sjovt at tænke på, hvordan disse tanker har præget de generationer som var boligkøbere dengang. Nogle af kommentarerne er dog godt nok så sandelig gået af mode, fx kommentaren om at boliger skal være til at betale.

Jens Otto Krag 1963
Jordproblemerne, dvs. spørgsmålene om adgangen til at er-hverve jord samt om en vis planlægning af jordens anven-delse, har større betydning i Danmark end i mange andre lande.
Jeg tror, det hænger sammen med to forhold:
1. Nationalitetskampen i grænselandet, der lærte os, at et om-rådes nationale tilhørsforhold vil være stærkt påvirket af, hvem der ejer jorden.
2. Det sociale synspunkt, at store spekulationsgevinster opnået på jord - ud over normal prisstigning på andre ting - vækker modvilje og anses for at være inflationsfremmende.
1962 var et år med vanskeligheder, men det var ikke noget dårligt år. Produktion og beskæftigelse satte nye rekorder. Det gjor-de byggeriet også. Vi færdiggjorde ca. 32.000 lejligheder, og den rekord vil blive overtruffet i det nye år. Men vi har alligevel et alvorligt boligproblem - ikke mindst for de unge. Regeringen vil i det nye år påny gennemgå bygge-situationen og se, hvilke muligheder, den rummer.
Jens Otto Krag 1966
Ja, det ville virkelig blive en gave, hvis vi straks i begyndelsen af det nye år kunne blive enige om en løsning - eller i det mindste en overenskomst om
principperne for en løsning af boligspørgsmålet. Der skal lyde et velkommen til dem, der vil være med - alt under forudsætning af, at det bliver en
socialt betonet ordning. Alene at sætte lejerne i vejret for dem, der bor i gamle lejligheder - uanset om de har en stor børneflok, er gamle, syge eller
dårligt stillede - er selvfølgelig ikke at løse boligproblemet. Dertil kræves meget mere.
1. Der skal bygges et stort antal nye boliger. Dette byggeri må ikke sættes i stå af kreditrationering eller høj rente.
2. Prisen på de nye boliger må ikke være højere, end at almindelige mennesker har råd til at bo i dem. Det gælder unge, som stifter hjem, og det gælder familier med børn.
3. Så længe der ikke er et udbud af boliger stort nok til, at den boligsøgende har noget at vælge imellem - og kan vælge mellem en gammel eller en ny lejlighed efter sit personlige ønske - så længe må loven fortsat beskytte lejeren mod opsigelse og udnyttelse.
Boligproblemet er ikke bare et stykke koldt nationaløkonomi. Det er et socialt, et menneskeligt og et familiemæssigt problem. Jeg håber, vi kan enes om en løsning ad disse linier. Så vil de mange timer ved forhandlingsbordet i det nye år ikke være spildt.
Hilmar Baunsgaard 1970
De fleste af os kender mennesker, som ikke er rede til at betale 600 kr. i månedlig husleje for det hjem, hvor hele familien skal kunne trives. Men de samme mennesker har fundet det i sin orden at ofre andre 600 kr. om måneden på en bil, der står ubenyttet de 22 af døgnets timer.

I alle årene senere hen, har boligmarkedet ikke været omtalt, bortset fra enkelte kommentarer om sammenhængen mellem boligområder og sociale problemer, samt allersenest fremskaffelsen af ældreboliger.

Det understøtter det, jeg hele tiden har ment - at de egentlige problemer på¨boligmarkedet blev løst i 1970'erne.

I dag er boligmarkedet problemet.

Thomas skrev:Det understøtter det, jeg hele tiden har ment - at de egentlige problemer på¨boligmarkedet blev løst i 1970'erne.

I dag er boligmarkedet problemet.

Sjov betragtning, men situationen kalder virkelig på de poetiske formuleringer med sin indbyggede selvmodsigelse.