BRICS - mødet FLOPPER

BRICS er Putins idé om at erstatte USD og EUR med RUB og CNY.

Den idé er og bliver dødfødt.

Men overhovedet at kalde RUB og EUR for valutaer er som at forene rabatmærker fra en nedlagt supermarkedskæde med legetøjspenge fra et matador spil.

Hverken Kina eller Rusland kan sælge deres statsobligationer, fordi ingen investor vil anbringe sine midler i gældsbeviser, der ikke har den fjerneste chance for at blive udbetalt igen. Der er da ikke nogen, der tror på at Rusland eller Kina vil betale hvad de skylder.
En fælles valuta vil udelukkende være en afregningsenhed for byttehandler. Problemet bliver så prissætningen af de varer, der skal udveksles. Den kan "partnerne" ikke blive enig om. Vi ser hvordan Indien og Kina kun vil købe russisk energi og råvarer til stærkt nedsatte priser. Det er som at spille Sorteper: Skubbe problemet over på andre, som heller ikke vil have sorteper. Vi befinder os hermed på et intellektuelt plan, hvor selv treårige fatter spillet. Det er barnagtigt ud over alle grænser.

Det mere subtile er, at der er så omfattende karteldannelser/monopoler på energi/olie området, at prisen på energi er drevet op i så vanvittige højder, at snart sagt ethvert alternativ (helt eller delvist) bliver attraktivt. Alternativet kommer næppe nogensinde til at udgøre meget mere end 10-15% af energi-forbruget i Europa.Vi kan jo se, hvor lidt det betyder, at Venezuela er faldet af hesten på sædvanlig tåbelig måde. Det er heller ikke noget problem, at Rusland er forsvundet som leverandør.

Det koster noget i investeringer på modtagelse af LNG, et mere koordineret net af strømforsyning (selve det decentrale distributionsnet er der allerede og det er underudnyttet i alvorlig grad). Men det er og bliver randphenomener.

Det er, at prisen er drevet så langt op, at enhver leder efter alternativer - og ja, det vil føre til fejlinvesteringer; men sådan er det altid. Elbiler vil forblive en niche - ok, det de kan bruges til er udmærket; men en generel dominans? Næppe. Sådan har det altid været - sporvogne virkede jo udmærket - til de ikke gjorde det mere.
Det vi i sidste ende kommer til er

Thomas skrev:BRICS er Putins idé om at erstatte USD og EUR med RUB og CNY.

Den idé er og bliver dødfødt.

Men overhovedet at kalde RUB og EUR for valutaer er som at forene rabatmærker fra en nedlagt supermarkedskæde med legetøjspenge fra et matador spil.

Hverken Kina eller Rusland kan sælge deres statsobligationer, fordi ingen investor vil anbringe sine midler i gældsbeviser, der ikke har den fjerneste chance for at blive udbetalt igen. Der er da ikke nogen, der tror på at Rusland eller Kina vil betale hvad de skylder.
En fælles valuta vil udelukkende være en afregningsenhed for byttehandler. Problemet bliver så prissætningen af de varer, der skal udveksles. Den kan "partnerne" ikke blive enig om. Vi ser hvordan Indien og Kina kun vil købe russisk energi og råvarer til stærkt nedsatte priser. Det er som at spille Sorteper: Skubbe problemet over på andre, som heller ikke vil have sorteper. Vi befinder os hermed på et intellektuelt plan, hvor selv treårige fatter spillet. Det er barnagtigt ud over alle grænser.

Det mere subtile er, at der er så omfattende karteldannelser/monopoler på energi/olie området, at prisen på energi er drevet op i så vanvittige højder, at snart sagt ethvert alternativ (helt eller delvist) bliver attraktivt. Alternativet kommer næppe nogensinde til at udgøre meget mere end 10-15% af energi-forbruget i Europa.Vi kan jo se, hvor lidt det betyder, at Venezuela er faldet af hesten på sædvanlig tåbelig måde. Det er heller ikke noget problem, at Rusland er forsvundet som leverandør.

Det koster noget i investeringer på modtagelse af LNG, et mere koordineret net af strømforsyning (selve det decentrale distributionsnet er der allerede og det er underudnyttet i alvorlig grad). Men det er og bliver randphenomener.

Det er, at prisen er drevet så langt op, at enhver leder efter alternativer - og ja, det vil føre til fejlinvesteringer; men sådan er det altid. Elbiler vil forblive en niche - ok, det de kan bruges til er udmærket; men en generel  dominans? Næppe. Sådan har det altid været - sporvogne virkede jo udmærket - til de ikke gjorde det mere.
Det vi i sidste ende kommer til er

Det gælder for risikofrit papir. Der er ikke nogen risiko ved en dansk statsobligation.

Hvis der er et større afkast - efter risikoen er taget i betragtning, så skal kapitalen investeres i det.

Der er intet principelt galt med offentlige investeringer. Spørgmålet er om investeringen vil give en højere produktivitet i samfundet. Storebæltsbroen er et nærliggende eksempel: Dels forsvandt sømændenes forbund og DSB's vanvittige overenskomster og bemandingsregler. Det er så tvivlsomt om den effekt alene kunne finansiere broen - det kunne den ikke, hvis man havde rationaliseret færgedriften (man var meget langsomt i gang; men med alle mulige forsinkelser, forhalinger og anden sabotage - specielt fra rederidivisionens ledelse, så blev de rationaliseringer i praksis ikke til noget).
Det er imidlertid de afledte rationaliseringer, der giver afkastet minus inflation for befolkningen som helhed. Det betyder ikke at enhver offentlig investering kan retfærdiggøres. Erhvervsudviklingen nord for Randers har næppe været så stærk, at den kan bære de investeringer man foretog i motorvejene i Nordjylland.

Hvad er så inflation - tja, det er svært at sige, fordi visse områder og varer kan bære en højere pris; men andre steder subsidierer forbrugerne over mod billigere produkter. Vi ser det helt tydeligt i frysedisken i supermarkedet, hvor flæsteg nærmest konstant er på tilbud til en kg-pris på ca. det halve af hakket oksekød. Hvor lave burgere, når flæskesteg med sprød svær, brune kartofler og en udmærket rødkål som konserves??? Det er så noget, der kommer muslimske indvandrere selektivt til skade.
Det generelle forbrugerprisindex tager ikke højde for subsidieringseffekterne - og for fødevarer er den hurtig. Man kan bare se på det håndgemæng, et godt tilbud på mørbrad giver - og det er noget alle kan få noget fornuftigt ud af. På andre ting er subsidieringseffekten meget langsom om at indfinde sig: Lejeboliger er ikke til at få folk til at flytte fra.

Produktiviteten vil komme til at give højere lønninger - i de brancher der investerer i bedre og mere moderne udstyr. Andre brancher vil opleve stagnation. Vi kan bare se på antallet af bankansatte.

Men hvordan kan det være at anskaffelse af forsvarsmateriel kan være en rationalisering? Meget enkelt: Det er jo ikke fordi depotopbevaring af materiel og ammunition er gratis -specielt ikke, hvis skramlet skal tages ud af depot efter 30 år - og man skal anvende arbejdstimer og opdateringer - foruden udbedre forfald: Det bliver meget nemt til at nyanskaffelsesprisen at alternativer ser mere attraktive ud. Hvis Danmark investerer i ukrainsk kanonproduktion, så kunne det være, at konkurrenterne foretager en revurdering af prisen.
Det er jo det, der sker med CV90! I følge Internettet koster en Puma 17,4 mio € og en CV90 8,33 mio €. Tallene er upræcise (for at sige det pænt); men... halv pris for en CV90 - der skal skæves meget for at kpmme over den grav. Jeg tror faktisk, at det er årsagen til at Danmark bestiller 115 CV90. Simpelt hen fordi man har haft pengene til det (og troet(?), at Puma var løsningen, da man lagde det ud i kædeårerne på finansloven. Resten kommer så fra skalaeffekter, fordi CV90 er standard i Nordeuropa. Det kan godt svare sig!

Nej, da!